Selde sogn

(S.-Åsted kom.) omgives af Junget og Torum so., Harre hrd. (Åsted so.) samt Limfjorden. Fra det dybe Fur sund, der skiller so. fra øen Fur, strækker sig den lavvandede Selde vig mod s., kranset af lave enge, hævet stenalderhavbund, der som en smal bræmme er indskudt ml. fjorden og de gamle moræneklinter fra stenalderen. Den jævnt bakkede og for det meste lerede overflade ligger højest mod nø., hvor Bavnehøj ved Flovtrup når til 45 m. Herudfor har de gamle klinter en højde på 15–16 m. Mens tertiære lerarter danner underlaget for bakkerne i ø., er det s. 170 kridtet, der dukker frem mod v., og ved Batum er der flere kridtbrud. Gennem det næsten skovløse so. går landevejen Skive-Branden, hvorfra der er færgeforbindelse til Fur.

Areal i alt 1960: 1559 ha. Befolkning 26/9 1960: 894 indb. fordelt på 259 husstande (1801: 396, 1850: 488, 1901: 792, 1930: 930, 1955: 933).

I so. byerne: Selde (*1300t. Sellde, 1481 Seld; u. 1781–82) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 411 indb. fordelt på 123 husstande (1930: 282 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 107 levede af landbrug m.v., 127 af håndværk og industri, 40 af handel, 19 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv, 77 af aldersrente, pension, formue olgn., og 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (m. realafd., udv. 1959, arkt. Tage Hansen, Skive), bibl. (i skolen; opret. 1922; 2600 bd.), missionshus (opret. 1922 i tidl. elektricitetsværk), so.gd. (opf. i forb. m. skole), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. Tage Hansen, Skive, 24 pl.), sportspl., kro, filial af Skive Diskontobank og telf.central; Lindum (1497 Lænom, 1509 Lendwm; u. 1790) m. andelsmejeri (Nordsalling, opret. 1893); Flovtrup (1498 Flotrvp; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Batum m. kridtbrud; Nørmark; Kællingvadsted; Kærgde (Selde Kærgde); Branden m. kro, molerværk og brohoved, hvorfra der er færgefart til Fur. – Gårde: hovedgd. Kjeldgd. (1524 Kieldgardt) (10,0 tdr. hartk., 113 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 420, grv. 211); Vester Møjbæk (*1440 Modobeck, Modbech, 1556 Mobek, 1610 Moedbek); Eskov (1610 Esschouff); Norrisgd.; Rørbæk.

S. so., der sa. m. Åsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 287. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af romansk kor og skib samt sen. tilføjede korsarme mod n. og s. og tårn mod v. Den romanske bygn. er af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. To opr. n.vinduer, ét i koret og ét i skibet, er tilmurede. De romanske døre er begge tilmurede, den forstyrrede s.dør 1836, da et våbenhus nedbrødes. Korbuen er udvidet. Det sengotiske tårn, af kvadre og munkesten, har pyramidetag og hvælvet underrum med rundbue mod skibet. Rummet var tidl. gravkapel for fam. Stjernholm på Kjeldgård, men har siden 1836 tjent som forhal; indgangsdøren er på n.siden, hvor endv. en fritrappe giver adgang til de øvre stokv. Af de to korsarme har den ndr., af kvadre og munkesten, gotiserende blændingsgavl og formodes opf. i 1500t. Den sdr. korsarm, af kvadre og overvejende små mursten, er antagelig opf. i 1600t. som gravkapel for Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og sen. benyttet af Bernt Due og hans slægt. På gavlen læses årst. 1760 m. jerncifre til minde om en istandsættelse. Kor og skib har bjælkeloft; i begge korsarme findes ottedelte ribbehvælv. Over indgangsdøren er opsat en plade til minde om grevinde Julie Tramp, f. Ahlefeldt-Laurvigen, som lod kirken restaurere 1869. Ved denne hårdhændet gennemførte istandsættelse indsattes nye store jernvinduer, blytagene erstattedes med skifer, hovedinventaret fornyedes og en del gravminder fjernedes. – Altertavlen er et maleri (Kristus) af Constantin Hansen. Alterkalk fra 1647 med Jørgen Rosenkrantz’ og fru Christence Juels våben. På malmstagerne årst. 1583 samt Ove Juels og fru Dorthe Daas våben. Den romanske granitdøbefont har på foden en runeindskr., som synes at indeholde navnet Gudliv, men ellers ikke har kunnet tydes (Mackeprang. D. 187 ff., DRun. 104). En simpel granitdøbefont, som tidl. stod i Kjeldgårds have, har nu plads i forhallen. Prædikestol og stolestader fra 1869. I kirken findes desuden series pastorum, en skibsmodel (bark fra 1941) og mod v. et pulpitur med et orgel på fem stemmer (Fr. Nielsen, Århus). Skriftløs klokke fra 1400t. med mange aftryk af hulmønter (Uldall. 132f.). – Fra et stort sandstensepitafium, som har haft plads i sdr. korsarm, hidrører to figurer på skibets n.væg og et rundt på kobber malet opstandelsesbillede på s. væggen samt flere på loftet henlagte fragmenter. Ved døbefonten en mindetavle over provst Joch. Fers, † 1717, og sønnen Jens Fers, † 1711. 1865 nedsænkedes på s. 171 kgd. en snes kister, som stod sammenstuvede i en gravkælder under sdr. korsarm. Fra kisterne, der fortrinsvis tilhørte slægterne Due og Stiernholm, stammer en række endnu bev. kisteplader, bl.a. for kancelliråd Bernt Due, † 1699, kapt. Gregers Due, † 1700, Herlov Stiernholm, † 1759, og hustru Maria Overgaard, † 1766, samt Rasmus Stiernholm, † 1777, og hustru Anna Hvas, † 1783.

Litt.: Sallinglands Kirker. II. 14. Pl. 24–26. H. C. Strandgaard. Opt. om S. Kirke, i JySaml. IV. 185 ff.

På en bakke på Kjeldgårds mark, kaldet Lundhøj, skal der nær en kilde have stået en kirke, Lund kirke (Pont.Atlas. IV. 743). Om den under Selde kirke nævnte døbefont kan stamme herfra, er ganske uvist.

Kjeldgård (egl. Kildegd. efter en helligkilde ved gden, som endnu forsynes med vand derfra; Schmidt. DH. 138) tilhørte 1524 hr. Ove Vincentsen Lunge (Dyre) til Tirsbæk († 1540), 1578 hans dattersøn Ove Juel. Efter dennes død 1599 kom den til hans brorsøn rigsråd og statholder i Norge Jens Juel († 1634), hvis datter Christence Juel bragte den (36 tdr. hartk.) til sin ægtefælle, hofmester på Sorø Jørgen Rosenkrantz, der 1668 solgte den (84 tdr. hartk.) til fru Dorte Daa († 1675), g. m. hr. Gregers Krabbe; efter hendes død kom den til svigersønnen Bernt Due († 1699), hvis søn Manderup Due 1704 fik den udlagt ved skifte, men 1709 solgte den (32, 24 og 224 tdr. hartk.) for 12.344 rdl. til den 1747 adlede Herlov Stiernholm († 1759), der 1755 overdrog den (32, 73 og 278 tdr. hartk.) for 3262 rdl. i kr. og 10.738 rdl. kur. til sin søn Rasmus Stiernholm († 1777), hvis enke Anne Christine Øllegaard Hvas 1783 afstod K. for 30.000 rdl. til sin søn Frederik Stiernholm († 1810), som 1797 fik bevilling på at frasælge godset uden tab af hovedgdens frihed. På auktion efter ham købtes K. med gods og Selde sogns 2 tiender for 74.050 rdl. af et konsortium, fra hvilket den 1812 for 120.000 rdl. gik over til Frants Vilhelm Trojel (sen. præst i Kornum), fra hvem den (32, 24 og 18 tdr. hartk.) 1825 for 4000 rbdl. sølv ved tvangsauktion overtoges af etatsråd Saabyes arvinger og skibskaptajn H. Krøyer, der straks afhændede den til Th. Nysum († 1831), hvis enke solgte den 1838 for 33.000 rdl. til jægermester E. C. v. Cossel († 1884), der afhændede den 1853 for 72.000 rdl. til A. V. Wahl, og denne byttede den 1867 til Julie Ahlefeldt-Laurvigen, enke efter hofchef grev August Tramp, for Allinggd. ved Silkeborg; sønnen grev Adam Gebhardt Rudolf Tramp solgte 1888 K. (26 tdr. hartk.) for 165.000 kr. til forpagter A. L. Bruun, fra hvem den 1900 overgik til Statsanstalten for Livsforsikring, der 1901 afhændede den for 120.000 kr. til inspektør H. E. Wolff, som 1905 solgte den til H. J. Stadell. Han afhændede den (25 1/2 tdr. hartk.) 1908 for 150.000 kr. til William Christensen til Ingerslevgd., som 1911 solgte den til forpagter A. L. Froberg (sen. til Østergd. i Harre hrd.), der udstykkede halvdelen af den, og af hvem kreaturkommissionær Chr. Lauritzen købte den 1915. Denne solgte den 1916 for 205.000 kr. til skibsreder A. Krohn, der 1924 solgte den til J. A. Rothaus, som 1932 frasolgte 14,8 ha, hvorpå Lille Kjeldgd. blev bygget. 1936 købte C. Jacobsen både K. og Lille K., der blev forpagterbolig. 1958 købtes den af J. H. Christensen, Rybjerggd., for 448.400 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Niels P. Bjerregård i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 540–46. JySaml. 4. Rk. VI. 26 m.fl.

Hovedbygningen, der er omgivet af grave, er opf. i slutn. af 1700t. af grundmur i ét stokv. og med bindingsværks sidefløje. O. 1920 fik den grundmurede fløj påbygget en lav, tilbagetrukken overetage, og ml. denne og sidefløjene blev der indskudt lave, ottekantede tårne med svejfede teglstenshætter. Indgangsdøren med indfatning i landlig Louis Seize i den gamle gavlkvist er bev.

Nordøstlig i Kjeldgaards Have ses et Par Fordybninger og Spor af Murværk, de sidste uanselige Mindelser om Gaardens Plads endnu i 1700t. Den skal have haft højt Taarn og Spir (Pont.Atlas. IV. 756). Efter Sagnet indtoges den 1534 af Skipper Klement.

I so. nævnes tidl. gden Høntoft (1541 Høntoft).

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoribl. en smuk gruppe på 6 høje ved Branden, Sundshøjene; ret anselig er desuden Bavnehøj ved Flovtrup. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje, samt langhøjen Stenshøj ved Flovtrup, der mul. har været en langdysse. – Om runeindskr. på døbefonten se ovf.

I Selde so. fødtes 1832 havebrugslæreren J. A. Dybdahl, 1873 malerinden og forf. Emilie Demant Hatt.