Skannerup sogn

(Gjern-S. kom.) omgives af Sporup, Røgen, Dallerup, Voel og Gjern so. Grænsen til sidstn. so. følger Gjern ås tunneldal og dens tilløb Ellerup bæk, og gennem so. løber Dalby bæk, hvis kildedale (St. Lyngdal) skiller so. fra Røgen so. Det ret stærkt bakkede terræn har relativt gode jorder og når i Glimshøj 110 m og i Hedehøje 107 m, mens Lammehøj ved Dalby er 88 m. Skoven er indskrænket til dalskrænterne. Længst i v. (i Gjern ås dal) går jernbanen Silkeborg-Langå, mens en landevej fra Silkeborg passerer Skannerup mod Hammel.

Areal i alt 1960: 1145 ha. Befolkning 26/9 1960: 466 indb. fordelt på 134 husstande (1801 : 237, 1850: 352, 1901: 511, 1930: 487, 1955: 494).

I so. byerne: Skannerup (*1408 Skanderup; u. 1792) m. kirke, afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1952) og planteskole; Holmstol (*1439 Holmstoll; u. 1781) m. s. 562 Midtjysk Fjerkræslagteri (opf. 1946, ca. 50 ansatte) og metalvarefabr. (opret. 1950); Kragholt, en del af Gjern by, m. centralskole for Gjern-S. kom. (opf. 1963) og bibl. (dannet 1962 ved sammenslutning af de to so.bibl.; 3300 bd.). – Saml. af gde og hse: Dalby (*1473 Dalby; u. 1781); Mølhave (*1319 Mølnæhaghæ; u. o. 1789); Vedskov; Holmstol Mark; Amerika. – Gårde: Dalbygd. (1586 Dalbyegaard); Nørreholm; Karolinelund; Lillemølle (*1477 Lille mølle) m. vandml. (ude af drift).

S. so., der sa. m. Gjern so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gjern so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 213. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken, der er ret lille og kullet, består af romansk skib og kor, i hvis ø.gavl ses krumhugne kvadre og sokkelsten fra en tidl. nedrevet apsis. Nyere våbenhus i v., opf. af røde mursten, måske fra en hovedrest. 1855; et ældre våbenhus i s. blev antagelig samtidig nedbrudt. Kirken atter hovedrest. 1954 (arkt. A. Theilgaard). De opr. afsnit er opf. af granitkvadre, iblandet frådsten og al, på dobbeltsokkel (skråkant over retkant); på loftet ses skibets ø.gavl af rå marksten og al, mens korets ø.gavl er sat af delvis tildannede kampesten forneden og fint tilhugne kvadre i den øvre del, der har været synlig over apsidens tag; gavlpartiets stenflader er stærkt skørnede som efter en brand(?). Af skibets tilmurede s.dør er bev. nogle karmsten m. »rundstavshalvsøjler« på streghugget base og ved siden heraf et lille kors (Mackeprang.D. 33), mens den tilmurede n.dør blot spores. I n. står ét opr. vindue i koret og ét i skibet som udvendige blændinger, begge m. monolitte overliggere; skiftet umiddelbart herunder er af al. En vinduesoverligger er opstillet ved kgd.s sv.hjørne. Kirkens indre har fladt bræddeloft. Delvis bev., høj korbue m. skråkant-kragbånd. – Alterbord fra 1895 i renæssancestil. Altertavle fra o. 1675 svarende til Sporups, i landlig bruskbarok, m. nadverrelief i storfeltet, korsfæstelsesgruppe i topfeltet samt evangelistfigurer, nystafferet 1912 (P. Rahbek). Alterkalk foræret 1693 af skipper Mickel Søerensen Gylding og Anne Hansdatter i Århus, svarende til Gjerns og udf. af sa. mester: Laurids Christensen Wild, Århus. Alterstager fra slutn. af 1600t., m. spor efter prydarme. Granitdøbefont fra 1890erne. Nyere messing-dåbsfad m. midtskål. Et eng. tinfad 1707, nævnt i Pont.Atlas (IV. 214), er forsv. Cylinderformet dåbskande af tin, stemplet AS 1798 (38?). Prædikestol fra 1585, omdannet og afrenset for farver i nyere tid. Opr. indskr. samt våbenrelieffer i storfelterne for Ebbe Lauridtsen til Tulstrup og fru Kirsten Kruse. Bruskbarok himmel, antagelig fra sa. værksted som altertavlen. Nyere stolestader, malet 1954 (Georg N. Kristiansen). Nyt orgel (A. C. Zachariasen, Århus). Lysekroner: 1) Givet 1734 af Christen Stær og Anna Pedersdatter. 2) Barok. If. Pont.Atlas var to messingkroner skænket af to borgere, der var frelst fra havsnød. Mindetavle over Anders Nielsen, faldet ved Dybbøl 1864. Klokke, omstøbt 1864 af Gamst og Lunds efterf., Kbh., ophængt på kgd. i støbejerns-klokkestabel bestående af korinthiske søjler, fra 1856 (Smith, Randers), der skal stamme fra Sønderbro ved Randers. I våbenhusets n.væg en bondegravsten af granit, over Laurs Nielsøn i Skannerup ml., † 1741. Et smedejernskors fra o. 1850 på kgd. (Aage Jørgensen. Danske gravminder af smedejern. 1951. 113).

Mølhave tilhørte 1319 Svend Friis, 1425 og 1472 fru Merete, men solgtes 1477 af Peder Eriksen Løvenbalk. 1686 fik amtmand Frederik Ulrik Schult livsbrev på gden af kongen; sen. lå den (9 1/2 tdr. hartk.) under Tvilumgd.

Ved Lillemølle, på banken Glaphøj ø.f. Glapmose er fundet et kælderrum af udsavede alkvadre, sat i ler, mul. fra den i 15–1700t. omtalte Glapgd. (1586 Glapgaardt).

I kgd.s nv.hjørne har der været en meget besøgt hellig kilde. I Pont.Atlas (IV. 214) nævnes, at mange syge og skrøbelige søgte kilden, »men da en Mand toede en blind Hest deri, mistede Kilden sin Kraft og Kilden tilstoppedes, hvorover Folk nu i Stedet derfor lader bede for sig af Prædikestolen«. F. Thura, præst her 1792–1836, skrev i kirkebogen »at mange Hundrede fra mit Embedes Begyndelse have baade mundtlig og skriftlig anmodet mig om Bøn for syge lige fra Aalborg og ned til Holsten«.

Foruden ovenn. Glapgd. har der i so. ligget en gd. Solgård (1586 Suolgaardtz Jord), der endnu eksisterede i 1700t.

Skove: Mod v. i so. ligger den Gjern-Skannerup kom. tilh. Gjern plantage, 60 ha, der er anl. 1919. Store Lyngdal plantage, anl. 1907, ligger delvis i Skannerup so. og delvis i Røgen so. Den er opdelt i flere parceller, der som andre af so.s skove og plantager tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De to Hedehøje, der ligger på en bakkeryg, hvor der har været 7 høje, s.f. Skannerup; en høj ved Holmstol, der ligger i række m. de foregående; Lammehøj ved Dalby og en smuk høj i plantagen sø.f. Skannerup. Lige s.f. Gjern ligger der en gruppe på 3 høje i en skov. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje. – Ved Holmstol er der fundet grave fra yngre romersk jernalder m. lerkar og glasperler.

S. var i middelalderen et eget pastorat, vistnok m. Sminge til anneks; ved klemmebrevet af 1555 bestemtes, at S. efter den dav. præsts død skulle være anneks til Gjern.