Uggerslev sogn

(U.-Nr. Højrup kom.) omgives af Bederslev so., Lunde hrd. (Hjadstrup) samt Skamby, Nr. Højrup og Nr. Nærå so. Det let bølgede terræn, der kulminerer i Løkkemarken med 33 m, består mod s. og nv. af frugtbar lermoræne, men i nø. af mere grusede og sandede istidsaflejringer (Holemarken, Uggerslev Hede). Langs det østl. so.skel løber Ringe å mod n., og i ådalen ligger den tidl. mose Kærsinggrave, der nu for største delen er opdyrket. Gennem det så godt som skovløse so. går jernbanen Odense-Bogense (Uggerslev stat.) og landevejen Odense-Bogense.

Areal i alt 1950: 849 ha. Befolkning 7/11 1950: 633 indb. fordelt på 182 husstande. (1801: 286, 1850: 377, 1901: 465, 1930: 679).

I sognet byerne: Uggerslev (*1394 Ugersløw; u. 1797) m. kirke, præstegd., centralskole for U. og Nr. Højrup (opf. 1956, arkt. Th. Nygaard), bibl. (opret. 1920; egen bygn. opf. 1950, 1800 bd.), forsamlingshus, ml., jernbanestat., posthus og telegrafeksp. samt telefoncentral; Slevstrup (*1410 Slebstrub). – Saml. af gde og hse: Jydegårde; Marbæk (delvis i Hjadstrup so.); Brøndstrup Huse; Uggerslev Hede; Kærsinggrave; Løkkemarken; Holemarken. – Gårde: hovedgd. Uggerslevgd. (1489 Vghersløffgord, opr. 200 ha, tidl. under Gyldensten, udstykket 1923 og 1926); Petersminde, opr. 100 ha, delvis udstykket 1923.

U. so., der sa.m. Nørre Højrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krogsbølle so. So. udgør 3. udskrivningskr., 139. lægd, og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der ligger umiddelbart v.f. Uggerslevgårds have, er i sine ældste dele, kor og skib, en romansk kampestensbygning, opf. på et nedre kvaderskifte. Korets romanske ø.vindue står som indvendig blænding. I senmiddelalderen er skib og kor forsynet m. ensartede krydshvælv, og ved n.døren tilbyggedes et lille våbenhus. Sengotisk er også skibets v.forlængelse, af munkesten, der m. sine svære mure utvivlsomt opr. var tænkt som underdel for et tårn, der imidlertid aldrig fuldførtes; v.forlængelsen, der har blændingsprydet gavl, er overhvælvet og står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade. 1590 omtales et klokkehus på kgd. (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 121). 1754 lod Gustav Grüner til Margård et net lille tårn opføre ved v.forlængelsens gavl. Tårnet har detaljer i barokstil, pyramidetag og portal m. byggeindskr. i v. Fra tårnrummet, der har bjælkeloft, er der bred døråbning mod skibet. – Moderne ligkapel på kgd., der mod n. har stor sengotisk portal m. køreport og desuden to mindre portaler i ø. og v., ligeledes fra senmiddelalderen; ø.portalen fører ind til Uggerslevgårds have. – Muret alterbord m. dele af renæssancepanel. Altertavlen er et Getsemanemaleri fra 1800t. i drøj ramme. Malmstøbte alterstager, af gotisk form, m. indskr. fra 1595. Døbefonten er et interessant gotlandsk eksportarbejde af kalksten fra o. 1350; på den ottekantede kumme er der relieffer m. mærkelige fabeldyr (Mackeprang. D. 390 ff.). Dåbsfad af sydty. type fra o. 1600, if. indskr. skænket til kirken 1702 af Jens Christensen til Margård. Rigt udskåret prædikestol fra 1603 m. præsten Niels Muus’ navn. Foran prædikestolen to stolegavle og -låge fra 1615 m. Hans Norbys navn. Fra sa. tid stammer panelerne langs n.væggen, der har gudelige indskrifter. I øvrigt er stolestaderne nye, m. enkle, smukt stafferede gavle. Over triumfbuen et lille krucifiks fra renæssancetiden. Orgelpulpitur i skibets v.ende. I skibets gulv en lille ligsten over Karen, Hans Ericksens datter af Odense, † 1705. – Den ene klokke bærer Norby’ernes og Oldelandt’ernes våben og er if. indskr. skænket 1619 af jomfru Maren Norby og støbt af Berent Bodeman i Lybæk. Den anden har Hans Oldelandt ladet omstøbe 1653 ved Lars Jensen i Odense. – På kgd. gravmonument over H. Steenbuch, † 1810, sgpr. her fra 1770.

Uggerslevgård. 1425 nævnes Jes Basse af Uggerslev. Han var formentlig identisk m. den væbn. Basse, der uden fornavn nævnes hertil indtil 1434. 1431 nævnes desuden væbn. Claus Siker i s. 348 U. 1459–67 skrives hr. Johan Frille, g.m. Ermgaard Clausdatter Siker og mul. svigersøn af Claus S., af U., som arvedes af datteren Anne Frille. Hun var g.m. væbn. Bent Pedersen Bille, som 1487 af Antvorskov kloster fik en gd. i U. i mageskifte og 1489–95 nævnes til U. gd. Han blev før 1508 dræbt af Ejler Bryske til Dallund el. en af dennes nærmeste. U. kom derpå til sønnen Claus Bille († tidligst 1519), nævnt til U. 1506, og datteren Anne Bille, som ved ægteskab bragte den til sen. landsdommer i Fyn Jakob Norby († efter 1540). Han fulgtes af sønnen Hans Norby († senest 1566), hvis enke, Anne Hansdatter Oldeland († 1602) blev berygtet for sin voldsomme optræden over for gejstligheden (se G. Bang. Fru Anne Oldeland, AarbKult. 1895. 115–31). Næste ejer var sønnen Jacob Norby († 1599). Hans søn Henrik Norby døde 1603 som slægtens sidste mand, og U. tilfaldt hans fastre Margrethe († 1617), Elitze († 1632) og Maren Norby († 1628) og efter dem Anne Oldelands brodersøn Hans Oldeland († 1641), hvis søn, rentemester Melchior Oldeland († 1648) 1643 solgte sin part i gden til sin stedmoder Ingeborg Henriksdatter Gyldenstierne († 1650). Hun efterlod U. til sønnen, kancellisekretær, sen. landsdommer i Fyn Hans Oldeland († 1692), hvis broder, kejserlig oberst Henrik Oldeland († 1656) også nævnes til U. 1652 og vel har haft part i den. O. 1680 kom U. ved indførsel fra Hans Oldeland, og den tilhørte, i hvert fald nogle år sen., kommerceråd Chr. Lindenov til Restrup († 1692) og hans søster fru Anne Elisabeth Lindenov til Lindersvold († senest 1714), enke efter Axel Urne († 1677). 1688 (skøde 1689) mageskiftede de U. m. tilliggende (ca. 238 tdr. hartk. if. gl. matr., ca. 199 tdr. if. ny matr.) til kronen mod en række sjæll. kirker m. gods og tiender. U. blev udlagt til rytterhold, indtil kronen 1718 skødede den (hovedgdstakst ca. 52 tdr. hartk.) m. bøndergods, bl.a. 18 gde i U. by, til kmh. og overkrigssekretær Chr. Carl Gabel († 1748), som 1719 havde bragt bøndergodset op på 600 tdr. hartk., hvorpå han fik U. anerkendt som privilegeret, komplet sædegd. Han afhændede den s.å. til grev Gyldensteen, som lagde den under det 1720 oprettede grevskab af sa. navn (se s. 373). Efter dettes overgang til fri ejendom blev U. 1923 og 1926 helt udstykket.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 701.

Grev Gyldensteen, der overtog gden 1719, har sandsynligvis opf. den nuv. hovedbygn. En ældre bygn. afbrændte under svenskekrigen. Hovedbygn. består af en lang, n.-s. gående, lav længe i eet stokv. m. lav sokkel, hvidkalket, m. sort bindingsværk og rødt tegltag. Gavlene er lige – n.gavlen af bindingsværk, svarende til den øvr. bygn., den sydl. gavl fuldmur og sikkert nyere. Bygningens vinduesplacering er tilfældig. Taget har pyntelige kviste.

En forsv. landsby Kærby (o. 1510 Kirby) har ligget umiddelbart v.f. U.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i dets nø.hjørne har der ligget en gruppe på 9 stengrave, vistnok alle jættestuer; fra 3 af disse haves ret betydelige fund; navnlig den ene har givet mange bensager: mejsler, knive, prene, smykker. S.f. U. har ligget 4 stengrave, hvoraf de to var jættestuer, og 3 høje.

Uggerslev havde Bederslev som anneks indtil 9/1 1795 (reskr. af 1784), hvorefter det fik Nr. Højrup som anneks.

I den gl. præstegård, der var opf. af egebindingsværk og efter en indskr. på porten opbygget 1667 af præsten Anders Rasmussen Schytte (ny bygn. opf. 1925), fødtes dennes sønnesøn, statsøkonomen Andr. Schytte 1726. – På Uggerslevgård fødtes 1728 officeren og arkitekten Chr. Carl Pflueg.

Litt.: FynskHj. II. 1929. 170–73; IX. 1936. 125; XII. 1939. 66–79.