Vejrup sogn

(V. kom.) omgives af Bramminge og Gørding so., Malt hrd. (Holsted so.), Åstrup so. og Skast hrd. (Fåborg, Grimstrup og V. Nykirke so.). V.grænsen dannes af Sneum å, s.grænsen delvis af Vibæk bæk. Der er en del moser, navnlig langs Sdr. Vejrup bæk, næsten ingen hede; længst mod v. Bjøvlund (1493 Bøwelundh) s. 1014 plantage. Det meste af so. er jævnt bølget bakkeøterræn uden større højder (Malthøj ved ø.grænsen 45 m o.h.). Mod s. er der en del moræneler, ellers er jordbunden mest sandet; mod v., langs Sneum å, er der et ret bredt bælte m. hedeslette. Gennem so. går banen Bramminge-Silkeborg (Vejrup stat.) og hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg).

Areal i alt 1960: 2673 ha. Befolkning 26/9 1960: 1100 indb. fordelt på 315 husstande (1801: 265, 1850: 395, 1901: 729, 1930: 1007, 1955: 1114). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 607 levede af landbr. m.v., 210 af håndv. og industri, 57 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 107 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vejrup (Nr. Vejrup, 1291 Withrup, 1330–48 Wythorp, 1664 Nør Weyrup; u. 1801) – bymæssig bebyggelse m. i 1960 316 indb., fordelt på 108 husstande (1955: 273 indb.); fordelingen efter erhverv var flg.: 17 levede af landbr. m.v., 123 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transport, 23 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 57 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1960, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1934; 1900 bd.), missionshus (opf. 1920), kro, Vejrup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/3 1963 var indskuddene 1,8 mill. kr., reserverne 83.000 kr.), filial af Varde Bank, andelsmejeri (opret. 1892), andelsfoderstofforening, jernbanestat., posteksp. og telf.central; en del af Endrup (resten i V. Nykirke so., Skast hrd.) m. andelsmejeri (opret. 1884, omb. 1892 og 1917). – Saml. af gde og hse: V. Vejrup; Sdr. Vejrup (1664 Synder Weyrup); Sdr. Vejrup Østermark; Rebelsig (1606 Rebbelsigh) m. teglværk; Nr. Grisbæk (1420 Griisbek Mark, 1688 Nørre Grisbech) m. dambrug; Sdr. Grisbæk (1496 Søndhergrisbech march); Vibæk (1606 Wibeck; u. 1802); Bækmark. – Gårde: Lykkesgd. (1606 Lackisgaardh, 1664 Lockisgaard); Knoldkærgd.; Bjerregd.; Suderkroggd. (1610 Suder Kroeg); Grisbækgd.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Gørding so. ét pastorat under Ribe kbst.s og Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gørding so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 17. lægd og har sessionssted i Holsted.

Den forholdsvis lille, hvidkalkede kirke består af kor og skib, som i deres kerne vel er fra sen romansk tid, men stærkt ombygget i gotisk tid, m. nyere våbenhus mod s. og tårn i v. fra 1943. Den opr. bygn. er opført af granitkvadre, kamp og tufsten på en svagt markeret skråkantsokkel. Bedst bev. er skibets n.side, der hovedsagelig er af kamp, m. to rundbuevinduer. Korets rundbuevindue mod n. er derimod næppe det opr. Indvendig står den overgribende, runde korbue m. profilerede kragsten. I gotisk tid, snarest ved midten af 1400t., er bygn. stærkt ombygget m. anv. af munkesten. Således er hele korgavlen fornyet m. tre spidse højblændinger over dobbelt savskifte, og murenes overdel er i vid udstrækning omsat. Om det tårn, der før opførelsen af det nuv. kunne spores, var fra sa. tid, lader sig ikke afgøre. Af dørene ses n.døren indvendig som en rundbuet niche i fladbuet spejl, mens den fladbuede s.dør, der er i brug, sen. er ændret. Skib og kor har flade bjælkelofter. I ny tid opførtes mod s. våbenhuset af små sten og m. trætøndehvælv. Tårnet fra 1943 er opført af mursten og grovpudset. Det har blændingsgavle i ø.-v. – Alterbordet dækkes af nyt panelværk, og altertavlen fra 1898–99 har maleri, Abraham på vej til offerstedet med Isak, udf. 1902 af H. Dohm. Fra en sengotisk †altertavle stammer en meget smuk Maria med barnet fra o. 1500. Altersølvet er nyt m. undt. af en noget medtaget disk fra sengotisk tid m. firpas-fordybning. De små, balusterformede barokstager har initialerne CJL MPD. Glat, romansk granitfont på ny fod. Nederl. messingfad m. dreven fremstilling af en s. 1015 hest. Lille, ganske godt, sengotisk krucifiks, o. 1520. Prædikestolen er typisk for egnen – et smukt snedkerarb. m. gotiske profiler og foldeværksfyldinger, o. 1550. Orgelfaçade 1943, en efterligning af primitiv højrenæssance. – I håndskriftet »Ribe Oldemoder« nævnes kirken o. 1340 i en tilføjelse til kirkelisten som øde, vel efter »den sorte død«.

Skove: En del (46 ha, resten i Holsted og Åstrup so.) af Bjøvlund-Åstrup plantage, i alt 173 ha, der tilh. et aktieselskab. Endv. plantagen Vøgaslund, 11 ha, der anlagdes 1911–16 på initiativ af landbrugskand. N. Iversen, m. ca. 450 forsk. arter af træer og buske. Plantagen ejes af et aktieselskab.

Fredede oldtidsminder: To høje. Den ene er Pløghøj ved Grisbæk, stærkt ødelagt, m. en kiste af 4 bæresten. I Bjøvlund-Åstrup plantage ligger Malthøj, i skel mod Åstrup og Holsted. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje, der hovedsagelig lå i so.s nordl. og østl. del.

Litt.: M. A. Ebbesen. Af Nr. Grisbæk Bys Hist. 1620–1700, AarbRibe. 1944–47. 464–73.