Vetterslev sogn

(V.-Høm kom.) omgives af Ringsted Landso., Sneslev so., Præstø amt (Tybjerg, Sandby og Vrangstrup so. i Tybjerg hrd.), samt Høm so. Fra Præstø amt skilles so. af Susåens dybe dal, hvorfra terrænet hæver sig stejlt langs en udstrakt skrænt. Oven for denne sænker det jævnt bakkede terræn sig fra sø. (53 m) mod nv. Jordbunden består af god, leret moræne. Den eneste skov er Råen i sø. So. gennemskæres af jernbanen Ringsted-Næstved og af landevejen Ringsted-Næstved.

Areal i alt 1950: 940 ha. Befolkning 7/11 1950: 439 indb. fordelt på 126 husstande. (1801: 264, 1850: 457, 1901: 443, 1930: 439).

I sognet byen Vetterslev (1367 Wætærsløf; u. o. 1794) m. kirke, præstegd., forskole, missionshus (opf. 1897), Sørup Hospital (opret. 1720 af Ad. Chrf. Knuth til Knuthenborg. 8 pl.), alderdomshjem (opf. 1954, arkt. F. Halleløv) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ømark; Skovmark; Egebjerg; L. Vetterslev. – Hovedgården Sørup (1376 Syøthorp; 73 tdr. hartk., 368 ha, hvoraf 47 skov; ejdsk. 1134, grv. 629).

V. so., der sa.m. Høm so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted s. 780 og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 64. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af kor og skib i overgangsstil med sengotiske tilføjelser: våbenhus, tårn, nordkapel og sakristi. Den opr. kirke, kor og skib, er en teglstensbygn. i overgangsstil o. 1250–1300. I korets ø.mur tregruppe af spidsbuevinduer, udv. tilmuret, indvendig synlige som smigede nicher. Af de øvr. vinduer spores usikkert eet i korets n.væg, over sakristidøren samt det vestligste på skibets s.side. S.døren er svagt spidsbuet, vistnok meget omdannet, mens n.døren ses tilmuret. Korets gavlfelt prydes over et savskifte af udkragende, stigende rundbuefriser, og v.gavlen, der er synlig bag tårnet, har en lign. udsmykning m. spidsbuer om mønstermuret felt. I sengotisk tid er kor og skib overhvælvet, og der er tilføjet en række udbygninger, alle af tegl; deres indbyrdes aldersfølge er ikke ganske klar. Ældst synes våbenhuset i s. (med ommuret gavlfelt) og sakristiet i n., der har små rundbuevinduer i spidsbuespejl og krydshvælv. Noget sen. er vistnok v.tårnet m. samtidigt trappehus i s. og ommurede blændingsgavle samt n.kapellet, der åbner sig mod skibet ved en rundbuet, i ny tid omdannet arkade. Kirkens tagværker er overvejende sentmiddelald. – Altertavlen i sen bruskbarok fra 1670–71 er et lille, rigt snitværk fra Abel Schrøder d. yngres seneste år med nadveren, Kristi lidelse og opstandelse. Alterkalk m. ældre knop, på foden Adam Christopher greve Knuths initialer og årst. 1736. Alterstager i barok o. 1650–1700. Alterkrucifiks af messing fra ligkiste, o. 1700. Marmorfont fra 1700t. ottekantet på balusterfod af sandsten, samtidigt drevet fad af kobber m. tre krydslagte fisk. En fragmentarisk font, gotlandsk (Mackeprang. D. 412) tidl. i præstegårdens have, er nu i Nationalmuseet. Prædikestol i tidlig bruskbarok, 1628, beslægtet m. stolen i Jystrup, på sen. snosøjle, o. 1675–1700. Stolegavle o. 1600 m. joniske pilastre. Fra herskabsstol o. 1700 er et topstykke m. Luxdorph og Adeler-våben nu på Fr.borg, og i Nationalmus. 3. afd. en skriftestol m. epitafiedele. I døren ml. kor og sakristi en renæssancedørfløj, og i s.døren og våbenhusdøren dørfløje m. rombemønster fra 1700t. Malmlysekrone, gotiserende, fra o. 1550–1600. Klokker: 1) 1838, J. C. & H. Gamst; 2) 1877, stålklokke. – Gravsten: 1) Figursten o. 1590 over Peder Basse til Sørup m. rustningsklædt figur. Da P. B. 1601 blev gift m. Sofie Parsberg, fik stenen på modsat side nyt relief m. begge ægtefæller. Stenen lå til 1915 i korgulvet m. dobbeltrelieffet synligt, men er nu opsat i n.kapellet, så kun det ældste relief er synligt (CAJensen. Gr. nr. 871); 2) Sgpr. Søren Olsen, † 1629; 3) foged Sier Christensøn, † 1649; desuden to 1700t.-sten. På skibets væg barok kisteplade over mecklenborgeren admiral Kjøn Jochum Grabow, † 1667. Kgd. har mod n. og en del af ø. kampestensdiger fra 1663–64. Her begr. bondepolitikeren Lars Hækkerup, † 1903.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 518–26.

Sørup er en meget gl. gd., i sit første anlæg måske fra 1200t. Den er opret. af bondebyen af sa. navn, hvis sidste gde blev nedlagt i beg. af 1600t. Den første kendte ejer var væbn. Jacob Nielsen, der nævnes til S. i en række breve 1381–88 og førte 3 blade i sit våben. Efter ham tegner ejerforholdene sig meget uklart. 1398 nævnes Peder Jensen (Sparre) af S., men allr. s.å. og formentlig også 1421 nævnes Torbern Pedersen af S. 1419 nævnes Karl Nielsen (Gris) og fra 1425 (el. 1431)–36 Jep Jensen, mul. af den på Keldstrup i Slagelse hrd. bosatte slægt. Han efterfulgtes af sine sønner Jens og Per Ibsen, der 1453 nævnes til S. Allr. 1451 nævnes dog også Aage Paris dertil, men hvorledes hans tilknytning har været, er ganske uklart. Mul. er forklaringen på de mange uoverensstemmelser, at der i virkeligheden her som andetsteds kan have været mere end een væbnergd. i sa. by. Fra 1456 nævnes gentagne gange til S. Christoffer Jensen (Basse) († senest 1494), der i forvejen ejede den nedenn. hovedgd. i Vetterslev. Efter ham fulgte sønnen Basse Christoffersen († senest 1560), sen. landsdommer over Sjælland, og derpå dennes sønner Christoffer Basse (skrev sig 1527 af S., som han dog næppe har ejet før faderens død, tidl. 1555) og Erik Basse († tidl. 1582). Den sidstes søn Peder Basse († 1639) overtog S., som han forbedrede meget, bl.a. ved m. Chr. IV.s tilladelse at nedlægge den sidste rest af S. by. Da hans sønner døde unge, var han sidste mand af slægten, og S. gik i arv til kvindelinien og opdeltes. 1642 forhandledes om salg af S. til Chr. IV, men handelen kom ikke i stand. I de flg. år kom den større halvdel af S. i admiral Kjøn Jochum Grabows († 1667) og hustru Anne Steensens († 1680) besiddelse. Hun solgte 1672 sin part (70 tdr. hartk.) til ceremonimester Bolle Luxdorph († 1698), som 1674 også købte den anden del (ca. 53 tdr. hartk.), der var blevet samlet af den kbh.ske borger Søren Mathiesen. Luxdorph var 2. gang g.m. Amalie Adeler († 1712), efter hvem S. overgik til datteren Hedevig s. 781 Ulrikke L., som 1713 ægtede Adam Christopher Knuth († 1736), fra 1714 greve af Knuthenborg. Dennes 2. hustru Ida Margrethe Reventlow († 1757) fik 2/8 1743 af S., Rosengd. og Sandbygd. opret, baroniet Conradsborg for deres yngste søn Conrad Ditlev friherre Knuth († 1805), der tillige ejede Rudbjerggd., Gottesgabe og Fredsholm. 1796 substitueredes baroniet med et fideikommis, og S., der fik sit gl. navn igen, solgtes 1797 ved auktion for 69.000 rdl. (ca. 65 tdr. hartk. fri takst og ca. 131 tdr. hartk. bøndergods) til Jens Dahl, som 1813 afhændede den til justitsråd, cand. jur. Heinrich Callisen († 1853). Han solgte 1828 S. til Thor Muus († 1880), hvis søn, ritmester W. H. Muus († 1907) arvede den. Efter hans død solgte enken gden for 565.000 kr. til Frederik greve Brockenhuus-Schack til Giesegd., der 1918 for 1.280.000 kr. solgte den til P. Madelung, der imidlertid s.å. videresolgte den til Justus Ulrich (før Ravnstrup). Denne skødede 1923 S. for 800.000 kr. til godsejer W. Harrsen († 1947), efter hvis død den 1949 solgtes til A/S Sørup gods for 1.675.000 kr.

Litt.: Aage Valentiner i DSlHerreg. Ny saml. I. 1944, 584–88.

Hovedbygn., tidl. i 3 fløje m. 2. stokv., er efter en brand opf. 1909 ved arkt. G. Tvede. Den bestod dengang af to fløje, en v.fløj og en sidefløj mod n. Hertil føjedes 1938 endnu en søndre sidefløj. Alle bygningerne, som er i eet stokv. med kælder, er opf. af røde mursten med rødt tegltag. Mod v. har midterfløjen en frontispice ud mod haven.

Der har i so. ligget en anden gl. hovedgd., som tilh. den slægt Basse, der i sit våben førte to vædderhorn. Af ejerne kendes væbn. Jens Andersen (Basse), der nævnes 1439–40 og hans søn væbn. Christoffer Jensen (Basse), der 1453 købte en gd. af brødrene Jens og Per Ibsen på Sørup. Da han kort efter selv blev ejer af S., er Vetterslev hovedgd. formentlig blevet lagt ind under denne.

Skove: Råen (40 ha), hvor terrænet falder stærkt mod s. til Suså. Bevoksningsforholdet er præget af forsk. løvtræarter, især af ask. Skoven tilhører A/S Sørup gods.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men har været en formentlig langdysse og 5 høje.

Om en forsv. vandmølle i Vetterslev (nævnt 1472) se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 155.

På Sørup fødtes 1787 Hans Schack greve Knuth.

Litt.: AarbSorø. 1912, 78–114. J. V. Christensen i Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VII. 1925, 65–82. P.J. Pedersen. Slægtsforhold i Vetterslev. 1942. Sa. Levevilkaar i Vetterslev. 1943.