Åstrup sogn

(Å. kom.) omgives af V. Åby, Nakkebølle fjord og tilgrænsende dele af Det sydfynske Øhav samt Diernæs so. Den vestl. del af so. har en småbakket overflade med overvejende sandede jorder og et par moser (Vesterlung, Skedeslung). Men mod ø. bliver terrænet både højere og mere bakket, og fra bakkernes østl. kant (Balkensbjerg 47,8 m, trig. stat.) er der en smuk udsigt over den 1866–70 inddæmmede del af Nakkebølle fjord, hvoraf en mindre del hører til so. (Strømose, Åmade), og mod sø. til skoven Enemærket med sanatoriet. Mod nø. ligger bag gården Nakkebølle de sandede Lundebanker (24,4 m, trig. stat.). Langs kysten veksler strandeng med lave klinter, og det mest kendte, lokale badested er ved Kildevig n.f. halvøen Nabbe, hvor der ligger nogle sommerhuse. So.s skove er Enemærket og Eskemose Have, og det gennemskæres af landevejen Svendborg-Fåborg. – På Svelmø Flak ligger St. Svelmø (27 ha), 15 m høj og med god, leret bund. Et ganske lavt drag forbinder St. Svelmø med de små ubeboede øer Græsholm (2 ha) og L. Svelmø (5 ha). Til so. hører også holmene Svelmø Trille (0,2 ha), Kidholm (1 ha) og Skålholm (0,1 ha).

Areal i alt 1950: 1230 ha. Befolkning 7/11 1950: 668 indb. fordelt på 163 husstande. (1801: 347, 1850: 518, 1901: 584, 1930: 821). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 403 levede af landbrug m.v., 95 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 72 af administration og liberale erhverv, 57 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Åstrup (1419 Ostrop; u. 1822) m. forskole (opf. 1912), skole (omb. 1905) m. sognebogsaml. (opret. 1923, 1000 bd.), privatskole, forsamlingshus (opf. 1893, udv. 1935 og 1954) m. kom.kontor, stadion (anl. 1945) og andelsmejeri s. 731 (opret. 1887). – Saml. af gde og hse: Nabbe; Dybskrog; Blødesbæk Huse; Lerhuse; Bogentved. – Gårde: hovedgd. Nakkebølle (*1417 Nackebølle, *1486 Nakkebøghe, 1505 Nackeby, 1551 Nackebølle), tidl. under Holstenshus (ca. 26 tdr. hartk., 158 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 467, grv. 262) m. vandml. – Nakkebølle Sanatorium (se ndf.), i nærheden feriekolonien »Bittenhuset« (pl. til 24 piger fra tb-ramte hjem) og afholdsrestaurationen »Skovvang«. – Store Svelmø (1585 Swelung, o. 1600 Suelmende, Suelmen, 1664 Suelmøe; u. 1839). – I so. 3 andelsfrysehuse.

Å. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Vester Åby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Diernæs so. So. udgør 3. udskrivningskr., 28. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den hvidkalkede kirke er en langhusbygning på i alt 4 hvælvingsfag, m. tårn, våbenhus og gravkapel. Ældst er det romanske skib, som på det nærmeste omfatter langhusets 2.–4. fag regnet fra ø., dog således, at det 4. fag i sen. tid er forlænget mod v. Materialet er kampesten, også i v.forlængelsen; det opr. sø.hjørne ses umiddelbart v.f. grænsen ml. 1. og 2. fag fra ø. (i hjørnet ved gravkapellet). Den tilmurede mandsdør skimtes på s.siden under vinduet i 3. fag fra ø. Den tilsvarende kvindedør mod n. (i våbenhuset) sidder i opr. leje, men er omdannet. I n.sidens 2. fag fra ø. skimtes et højtsiddende, nu tilmuret, romansk vindue. I den sen. middelalder blev det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i skibets bredde; hele det nye langhus fik 4 fag krydshvælvinger. Tårn og våbenhus er utvivlsomt sengotiske tilføjelser, men begge stærkt omdannede. Tårnets nedre rum, der i 1700t. omdannedes til gravkapel (se ndf.), har gotisk krydshvælving og spidsbuet arkade ind mod skibet. Eiler Brockenhuus (se under Nakkebølle) lod 1594 tårnet forhøje m. nu forsv. spir; samtidig blev ved korets s.side opf. et gravkapel m. rundbuet arkade mod kirken og dækket af krydshvælving m. svære renæssanceprofiler på ribber og hjørnepiller. Både kapellet og korets ø.gavl har glatte gavle, øjensynlig omdannet i 1700t. På tårnets s.side ses indvendig i murankre årst. 1765 og bogstaverne C. D. R. (Chr. Ditlev Reventlow). De øvre partier af tårnet og våbenhuset blev 1852 ommuret og forsynet m. renæssancegavle. Ved indlæggelse af centralvarme fandtes 1931 grave under våbenhusets gulv og i skibet en muret grav m. liget af Niels Gustav Trolle fra Nakkebølle. 1951 opdagedes i våbenhusets ø.mur en sten m. skålformede fordybninger.

Altertavle, maleri: korsegangen, af J. Roed. Rester af lutheransk fløjaltertavle m. årst. 1587, malerier og indskr. i Svendborg Amts mus. Romansk granitfont m. bølgeranker på kumme og fod, sign. Hviemanne me fecit, stærkt ophugget (Mackeprang. D. 125); dåbsfad o. 1625. Rester af lektorie-prædikestol, skænket af Eiler Brockenhuus, i Svendborg Amts mus. Klokker fra 1881 (M. P. Allerup) og 1924 (De Smithske Jernstøberier). – Fire gravsten: 1–2) Eiler Bølle til Nakkebølle, † 1534, og Claus Eriksen (Ravensberg) til Kindholm, † 1541; begge sten fra Hans Malers værksted i Roskilde (CAJensen. Gr. nr. 297–98) og indsat i arkaden til s.kapellet; 3) Jacob Brockenhuus, † 1577, og hustru Susanne Bølle, † 1569, stor figursten ligeledes fra Hans Malers værksted (sst. nr. 371), i korets ø.væg; 4) Eiler Brockenhuus, † 1602, hans første hustru Berte Friis, † 1582, og to døtre samt hans anden hustru Anne Bille, † 1640, og fire børn; stor, smuk figursten fra 1589, i s.kapellet (smst. nr. 648). Under kor og s.kapel murede begravelser for Nakkebølles ejere. Gravkapel i tårnrummet, lukket af smedejernsgitter, hvori tre sandstens sarkofager for oberstløjtn. Johan Frederik Cicignon, † 1765, og hans to hustruer, Erica Christine Holck, † 1744, og Sophie Amalie Sehested, † 1793; på s.væggen mindetavle, opsat 1804 af Cathrine Elisabeth Scheel, datter af sidste ægteskab.

På kgd. er 1944 begr. en eng. flyver; so.s beboere rejste mindesten over ham 1945.

Nakkebølle, der nu ligger på en i en dam fremspringende lille pynt, må at dømme efter voldstedet Herregårdsholmen nær stranden og det yngre voldsted i Hønsemosen (se ndf.) være en meget gl. ejendom, der to gange er flyttet. Den ejedes i sidste halvdel af 1400t. af medl. af slægten Bølle. Væbn. Mads Andersen (Bølle), der 1426 havde boet i Skåne, men 1438 skrev sig af Grønderup (se s. 751), omtales 1453 i N. Hans søn Anders Madsen Bølle, der formentlig døde 1470, skrev sig til N. (gravsten tidl. i Svendborg Gråbrødrekirke, sen. i Svendborg s. 732 Vor Frue kirke (CAJensen. Gr. nr. 88)), 1494 nævnes dennes broder Erik Madsen Bølle af N., som siden kom til hans søn rigsråden hr. Eiler Eriksen Bølle, der allr. 1505 skrev sig til gden; hans ægtefælle Anne Bildsdatter (Bild) til Hellerup (Vindinge hrd.) havde året før modtaget dronn. Christine der. Efter hans død å N. o. 1534 arvede datteren Susanne Bølle gden og bragte den ved ægteskab først til hr. Claus Eriksen Ravensberg (»Claus Slippeslot«) til Kindholm, der 16/7 1534 blev fanget på N. af borgerne i Svendborg og tvunget til at love Chr. II troskab. Efter hans død 1541 ægtede enken 1547 sen. admiral Jacob Brockenhuus til Damsbo, der 1559 påbegyndte opførelsen af det nuv. N., hvor Susanne døde 1569. Efter hans død 1577 tilfaldt N. og Damsbo deres søn Eiler Brockenhuus, der er kendt for sine personalhist. kalenderoptegnelser og 1582–99 også ejede Hellerup. Efter hans død o. 1602 på N. boede hans enke (af 2. ægteskab) Anne Jensdatter Bille på N., hvori hun havde part, til sin død 1640; den anden part af gden arvedes af hans datter (af 1. ægteskab m. Berte Henriksdatter Friis (af Hesselager) († 1582)) Susanne Brockenhuus († 1606), der 13/10 1594 i Chr. IV.s nærværelse på N. indgik ægteskab m. Marqvard Jensen Bille til Hvidkilde († 1631). Af deres børn arvede først sønnen Eiler Bille N., hvorfra han bortsolgte el. pantsatte adskilligt bøndergods; efter hans død ugift 1649 tilfaldt N. søsteren Karen Bille († 1670), g.m. Falk Gøye til Hvidkilde, efter hvis død 1653 hun n.å. solgte gd. og gods til generalkrigskommissær Niels Krabbe til Skellinge m.fl. gde († 1663); han overlevedes af enken (af 3. ægteskab) Mette Rosenkrantz († 1683), der en tid ejede N., hvorefter gden (1688: 53,05 tdr. hartk. med 200,6 tdr. land under plov) tilfaldt hans 2 døtre (af 1. ægteskab): Mette Sophie Krabbe († 1708), g. 1682 m. etatsråd, landsdommer Johan Monrad († 1709), og Lisbeth Krabbe († senest 1699), g. 1667 m. etatsråd Herluf Trolle til Snedinge m.fl. gde († 1714), som o. 1699 skødede det halve af N. gd. til sin frue, fra hvem den kom til sønnen Børge Trolle († 1739); han erhvervede ved skøde fra Johan Monrad 1706 den anden halvdel af N. og havde 1701 taget ophold på gden, hvor han lod store byggearbejder udføre. 1729 gik han konkurs, hvorefter hans godser N. og Rødkilde på auktion 1732 (skøde 1733) solgtes til den 1731 adlede Johan Lehn til Hvidkilde († 1760); han videresolgte dog allr. 1740 N. gd. og gods (250 tdr. hartk.) til kaptajn Joh. Fr. Cicignon, der døde 1765 på N., hans enke Sophie Amalie Sehested 1793 smst. N. arvedes af datteren Catharina Elisabeth Cicignon, g.m. kmh., gehejmeråd Frederik (Fritz) Chr. Skeel til stamhuset Birkelse og Mullerup († 1798). Efter hendes død 1815 solgtes N. ved off. auktion for 358.000 rdl. til propr. Fr. Chr. Wamberg til Løjtved, der for at skaffe penge til købesummen lod største delen af skovene nedhugge, men alligevel måtte gå fra godset, hvorefter dette atter 1821 kom på auktion og for 83.500 rdl. blev tilslået Gerhard Andreas van Deurs, der fortsatte den af forgængeren påbegyndte udskiftning, men heller ikke kunne klare sin gæld, hvorfor gd. og gods (228 tdr. hartk.) samt Ulbølle kirke for 78.500 rdl. på ny auktion tilsloges admiral Hans baron v. Holsten på Holstenshus, som derefter lod N. indlemme i baroniet Holstenshus; dette øgedes derved m. 54 3/4 tdr. hartk. fri hovedgdstakst samt 3 3/8 tdr. kontribuabelt hartk. ager og eng, der dreves under hovedgden, desuden 228 tdr. hartk. bøndergods og 2 1/2 tdr. mølleskyld foruden konge- og kirketienden af Ulbølle so. (33 tdr. hartk.). N. har derefter hørt under baroniet indtil dettes overgang til fri ejendom 1922. Gdens engareal udvidedes med 110 tdr. land ved inddæmning og tørlægning af en del af Nakkebølle fjord 1866–70 (se ndf.), ligesom skoven Galteløkker 1866 mageskiftedes bort til baroniet Brahetrolleborg mod 200 tdr. land af Gerup skov. Af skoven Nakkebølle Enemærke bortsolgtes 1906 ca. 18 tdr. land (10 ha) langs stranden til indretning af Nakkebølle sanatorium for tuberkuløse (se ndf.). Hovedbygn. har været beboet af gdens forpagtere. Ved lenets afløsning 1922 afleveredes i h.t. lensloven ca. 129 ha til staten, hvorefter den hidtidige besidder kmh., hofjægermester Adam Christopher lensbaron Berner Schilden Holsten 1923 solgte N. m. resterende areal og lidt skov for 340.000 kr. til den hidtidige forp. Michael Møller, som 1940 videresolgte gden for 623.000 kr. til godsejer Peder C. Olsen, tidl. Kørup. Denne solgte 1950 N. (39 1/2 tdr. hartk.) til Statens Jordlovsudvalg, som fraskilte 80 ha, der udstykkedes. Hovedparcellen med 28 tdr. hartk. erhvervedes af C.J. Rasmussen, der dog allr. 1952 afhændede den til møbelhandler S. V. Hansen, der 1955 for 1.400.000 kr. afstod den til filmdir. Preben Philipsen. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875–78. H. Berner Schilden Holsten i DSlHerreg. III. 1943. 85–95. Sa. Nakkebølle-Tæppet i ArkivMus. 2. I. 1916. 307–12. DLandbr. III. 1930. 235–37. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 310 f. Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog, udarbejdet af Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius. I–III. 1940 ff. Francis Beckett. Danske Herreborge fra det 16de Aarhundrede. 1903. 43–56 (Kunstakademiets Opmaalingsarbejder I).

Den nuv. hovedbygn. er opf. 1559 af admiral Jacob Brockenhuus på en i en sø fremspringende landtunge, der mod v. og ø. ved en kunstig grav er afskåret fra det faste land. Borggården, der ligger lavt ud imod et mosedrag, består af tre fløje, en hovedfløj mod s. og to sidefløje mod ø. og v. Borggårdsvoldstedet ligger i den vestl. del af landtungen og er omgivet af en indre ringgrav; en træbro fører mod n. over til haven, og tilkørslen sker ad en dæmning i det sydvestl. hjørne; her var endnu 1886 en bro, der hvilede på kampestenspiller. På den sydl. del af voldstedet er hovedhuset rejst, og dets s.mur og de ved dets hjørner stående firkantede tårne rejser sig direkte op af graven. Hovedhuset, der er 3 1/2 stokv. højt, er opf. af røde mursten i krydsskifte på en sokkel, bestående af 3 rækker tilhugne kampesten; murene er 1–1 1/2 m tykke. Rundt om huset løber to buefriser; over andet stokv. springer muren en halv sten frem, og de flade buer hviler på små profilerede sandstenskonsoller, over tredie stokv. krager muren een sten ud, og her bæres buerne af hugne kampesten. Halvstokværket øverst oppe har rummet en vægtergang med skoldehuller og skydeskår; også tårnene har skoldehuller. Over vinduerne i 2. og 3. stokv. er der rundbuede indfatninger, og vinduerne i tårnene er yderligere dek. med en profileret bue. På husets n.side står et firkantet trappetårn, og på dettes ø.side findes husets eneste indgang, der er indrammet af en pragtfuld sandstensportal (1577–1602), bestående af to korintiske pilastre på høje postamenter; de bærer en arkitrav, inddelt af karyatider og prydet m. Brockenhuusernes og Bøllernes våben, omgivet af bladværk og genier, hvoraf en holder en rulle m. indskr.: »Anno Dmi. 1559«, medens der på portalens topstykke på en af to genier båret indskriftsrulle står »Anno Dmi. 1559 lod erlig og welbørdige mand Jacob Brockenhus opbøgge thette Hws.« I en nu forsv. indskr. meddelte Jacob Brockenhuus: »Da jeg i Sverrig fangen vaar, da bygte min hustru denne gaard«. Portalens svære jernbeslagne egetræsdør er den opr., og den svære egetræsbom, der kan skydes ind i muren, er stadig i funktion. I kælderen, der er to sideløbende tøndehvælvinger, findes en opr. brønd, og i det sydøstl. tårn skal fængslet have været. Midt for husets s.mur har der opr. været en indvendig vindeltrappe, der førte op gennem huset. If. en synsforretning fra 1679 nævnes i andet stokv. den m. stenfliser belagte fruerstue i husets østl. ende, dernæst sommerstuen, fruerkammeret og gangen ved fruerstuen; det østl. rum, hvorfra der nu er nedgang til ø.fløjen, har vinduer til tre sider og stukloft i rokokostil; på væggene hænger gobeliner fra 1700t.; i det tilstødende tårnværelse er der et nethvælvet loft med joniske kragsten, det andet tårnværelse har stjernehvælving og en kamin m. rokokodekoration. Den store sal i tredie stokv., der allr. 1679 var delt i to rum, blev opvarmet ved to endnu bev. rigt dek. sandstenskaminer, der var prydet m. henh. våbnene Brockenhuus-Bølle og Friis-Brockenhuus. Enkelte steder i tredie stokv. er rester af kalkmalerier, og i det sydvestl. tårnværelse er det opr. bjælkeloft m. udsk. knægte bev.; tårnværelserne i 2. og 3. stokv. har indgange til hemmeligheder, og for indgangene er i 3. stokv. gl. udsk. døre. Ved branden på Holstenshus 1908 brændte fire døre fra N., to m. våbnene Brockenhuus-Bølle og en m. Niels Krabbes og Mette Rosenkrantz’ navne og våben, en fjerde dør havde rigt udsk. bibelske motiver. Ø.fløjen, der i sin midterste del har krydshvælvet kælder, er formentlig opf. samtidig m. hovedhuset, sen. er den for længet mod s. og kommet i direkte forb. m. hovedbygn. V.fløjen er sen. nedrevet og erstattet af den nuv. bindingsværksbygn. I baroktiden, i beg. af 1700t., lod Børge Trolle hovedhuset gøre lavere, det høje og stejle tag m. dets gavle erstattedes af det nuv. valmtag, samtidig forsvandt skydehullerne, da det øverste stykke af muren blev brudt ned; formentlig blev huset ved sa. tid overkalket, og tårnenes renæssancegavle forsvandt til fordel for halvrunde gavle. I 1870erne gennemgik N. en rest. ved arkt. H. A. W. Haugsted. Tårnene fik atter renæssancegavle, kalklaget blev fjernet fra sydfçaden og dens to tårne, og samtidig nedtoges en trekantet kvistgavl på s.façaden, formentlig stammende fra beg. af 1700t.; en ny rest. og modernisering fandt sted i 1940–50erne. Ved møllen, »førend man kommer til staldgårdens port«, opførte Eiler Brockenhuus 1584 en nu forsv. portbygn. i 2 stokv. m. en sal øverst oppe; på porthuset fandtes flg. versificerede indskrift:

Det s.k. Nakkebølletæppe m. våbnene Friis-Brockenhuus-Bille og årst. 1589 opbevares på Odense adelige jomfrukloster. Avlsgården flyttedes efter en brand 1906 fra holmen til en plads sø. derfor.

Nakkebølle sanatorium er opret. 1908 (indv. 19/9) af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse og ligger smukt på et næs i Nakkebølle fjord, omgivet af park og skov. Bygn. er opf. efter tegn. af arkt. B. og V. Ingemann og består af en hovedbygn. i 3 stokv.; i kælderetagen findes køkken, badeanstalt, apotek m.v., i stueetagen spisesal, dagligstue, bibl. samt 1 afdeling, på 1. sal 2 afdelinger og på 2. sal 1 afdeling samt lægeværelser, røntgenafdeling og laboratorium. I alt findes 38 sygestuer, hvoraf langt den overvejende del er 3-sengsstuer. I fortsættelse af hovedbygn. går 2 liggehaller, og i 2 selvstændige bygn. findes boliger for personale. I en særlig bygn. findes maskinanlæg, der forsyner sanatoriet m. varme og vand; smst. vaskeri; i parken 2 villaer m. lægeboliger. Endv. forefindes en værkstedsbygn. m. værksteder for omskoling og genoptræning af patienterne. Sanatoriet har plads til 118 mandlige og kvindelige patienter. I et nærliggende feriehjem får 48 piger årlig gratis 8 ugers ophold.

Voldstedet Herregårdsholmen, der ligger i den østl. Udkant af Skoven Nakkebølle Enemærke, bestaar af en oval Banke, som mod Ø. har været beskyttet af den nu udtørrede Fjord, medens der til de andre Sider er Voldgrave. Paa Bankens nogenlunde plane Topflade og i Graven ses Munkestensbrokker. Lidt N.f. Banken ligger en mindre omtr. rund Banke, der har været umiddelbart omgivet af Fjordens Vand mod NØ. og SØ. og af en Grav mod SV., medens den mod NV. har staaet i Forb. m. et Plateau, der hæver sig lidt over den omgivende Eng. I den lille Banke er der 1885 fundet Munkestensmurværk. Adgangen til Stedet synes at have været ad en Dæmning hen til den lille nordl. Banke. Nu staar der Hegn paa Dæmningen. – N.f. det nuv. Nakkebølle har i Hønsemosen ligget et Voldsted, som blev sløjfet i forrige Aarh. Det skal have bestaaet af en firkantet Borgbanke omgivet af Grav og Vold. Paa Banken skal der være opbrudt Fundamenter fra en firkantet Bygning. (N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle. 1875–78. 226 f.).

Skove: Størst er Nakkebølle Enemærke med mod n. Dyrehaven (i alt 41 ha), der hører under Holstenshus’ gods. Det bølgede terræn har fald mod nø. mod den s.k. »Inddæmning«. Jorden er god skovjord, der særlig synes at passe egen godt. Småskovene Eskemose Have ved kysten og Skovhaverne langs grænsen til Diernæs so. er opdelt i flere parceller, der tilhører forsk.

Om en forsv. landsby Karup minder måske marknavnene Karps skifft, og Karpsz Krog, nævnte 1682, samt et forsv. hus Karpehuset. En gård Mosegård nedlagdes i 1600t. Dens jorder blev lagt under Nakkebølle.

Fredede oldtidsminder: Sv.f. Å. en runddysse m. rektangulært kammer uden dæksten og et dyssekammer m. toppet dæksten. I Nakkebølle Enemærke 2 små høje. – Sløjfet: 7 dysser, den ene en langdysse. – Fra Å. stammer et gravfund fra yngre bronzealder m. en smukt dek. ragekniv, pincet og kniv.

Genforeningssten i Sjællændergårdens have.

Ø.f. kirkegården skal anlægges et bystævne med en sten for hver af so.s opr. 27 gårde.

Lensbesidderen lod 1866–70 (kgl. bevill. af 12/10 1866) ca. 60 ha af Nakkebølle fjord inddæmme med en bekostning af 36.708 rdl.; ved stormfloden 13/11 1872 gennembrødes dæmningen, og udbedringen kostede ca. 8000 kr. Større sikringsarbejder er i gang 1956.

Åstrup so., der tidl. var i kommunal forb. med V. Åby so., er fra 1912 selvstændig kommune.

På Nakkebølle fødtes 1548 Eiler Brockenhuus, i so. i øvrigt 1756 præsten Jens Bindesbøll, 1863 handelsmanden A. C. Illum.

Litt.: se under Diernæs so. FynskHj. II. 1929. 189–92. Om St. og L. Svelmø: Achton Friis. DØ. I. 1926. 215–22.