Beder sogn

(B.-Malling kom.) omgives af Kattegat samt Malling og Mårslet so. Grænsen til sidstn. dannes delvis af Giberå, der løber til Kattegat i en dyb, senglacial dal, antagelig en tunneldal. I denne den smukt beliggende landsby Fulden. Langs Kattegat går der fra n. til s. et randmorænestrøg (Kobjerg 69 m), der danner klinter mod Kattegat (Borgmesterhøj), og her ligger so.s største skov, Fløjstrup skov. Ved Fløjstrup strand en del badning. Resten af so. er en jævnt bølget, frugtbar moræneflade, der i v. gennemskæres af jernbanen og landevejen ml. Århus og Odder (Beder stat.).

Areal i alt 1960: 1023 ha. Befolkning 26/9 1960: 675 indb. fordelt på 224 husstande (1801: 325, 1850: 474, 1901: 696, 1930: 657, 1955: 695).

I so. byerne: Beder (* 1267 Bitreth, * 1403 Bedert; u. 1784) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 364 indb. fordelt på 130 husstande (1930: 324, 1955: 306) – m. kirke, præstebol., skole (B.-Seldrup skole, opf. 1929, arkt. P. Vedel), gartnerskole (opret. 1889), Aarhusegnens Ungdomsskole (opret. 1947), bibl. (i skolen; opret. 1930; 2500 bd.), sportsplads (ved skolen), B. og Malling So.s Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 2,3 mill. kr., reserverne 103.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1886, nybygn. 1930), savværk, flere gartnerier, kro, jernbanestat. og posteksp.; Seldrup (* 1203 Selnæthorp, her?, 1544 Selnervp); Fulden (* 1360 Litlæfullen; u. 1783) m. vandml.; Over Fløjstrup (1540 Fløgstrvp, 1544 Fløustrup; u. 1783) m. skovfogedbol. og feriehjem. – Saml. af gde og hse: L.Fulden; Bymose. – Gårde: Fløjstrupgd.; Bispelund; Godthåb; Christiansgd.

B. so., der sa. m. Malling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 60. retskr. (Odder) og har tingsted i Odder, men hører i øvrigt under sa. kr. som Mårslet so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 233. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotiske, senere stærkt ændrede tilbygninger: tårn i v. og våbenhus i s. Bygningens opr. dele er opf. af rå og kløvet granit med anvendelse af en del frådsten. Korets flankemure har lisener, der bærer rundbuefriser. Den rundbuede s.dør med profilerede kragsten er bevaret i brug, mens den tilmurede n.dør kun spores svagt. På skibets vægge ses både i n. og s. tilmurede rundbuevinduer som nicher. Den runde korbue er bevaret. En lille, romansk billedkvader viser en mand med sværd og skjold. I sengotisk tid er der i koret indbygget et krydshvælv og i skibet to otteribbede hvælv. Ved samme tid opførtes tårnet, hvis underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue i rummets fulde bredde. Dets ø.mur hviler på svære munkestenspiller inde i rummet. De øvre dele er stærkt fornyet 1794, da det fik pyramidespir. På den blændede v.portal henviser initialerne F. B. G. til F. Baron Gyldenkrone. Våbenhuset, hvis murværk er sengotisk, er sikkert ved samme lejlighed moderniseret. – If. Pont.Atlas har der på kirkens hvælvinger været en allr. da overkalket indskr. med to navne på dem, der lod hvælvene bygge. – Altertavlen er et maleri fra o. 1900 af Heinr. Dohm, Gethsemane. Romansk granitfont med tovfletning om mundingsranden og firkantet fod med arkader, nøje svarende til den i Holme (Mackeprang.D. 336). Sydty. fad o. 1550–75 med det Habsburgske våben. Prædikestol af forholdsvis ny dato, vist o. 1900. – Anseligt epitafium i barok 1683 over sgpr. Laurids Jensen Beder, † 1694, med godt portrætmaleri af præsten, hans hustru og fem børn. Det er istandsat 1917. I våbenhuset gravsten: 1) 1655. Figursten med to præster og én hustru samt 11 børn. 2) Søren Olesen, † 1689, med hustru Janhane(!) Jørrensdatter. 3) Sgpr. Peder Munch, † 1834, og hustru Aurelia Broberg. I kgd.s n.dige anselig, muret s. 293 portal fra sengotisk tid med rundbuet køreport og låge flankeret af cirkelblændinger. Ligkapel 1920.

På kgd. er bl.a. begr. havebrugskonsulent P. Henriksen, † 1921.

Biskop Peder Vognsen overdrog 1203 sit gods i Seldrup til Århus domkapitel. Dette modtog 1267 af Anders, bror til afdøde hr. Jens Malling, 10 mark guld og 2 mark sølv i jord i Aggistorp i Beder so.

I B. gartnerskoles have er der af De samvirkende jydske Husmandsforeninger rejst et mindesmærke for forstander og konsulent P. Henriksen.

Landsbyen Aggistorp (*1267 Aghistorp, Aggistorpmarc) nedlagdes i 1500t. Dens skov og mark lagdes under kongens hestehave, da Folmer Rosenkrantz var lensmand på Århusgård (1564–72).

Skove: Ø. i so. langs Kattegat ligger den Århus kom. tilh. skov Fløjstrup skov, 208 ha. Skoven, der er frasolgt Vilhelmsborg, har højt, bakket terræn. Jordbunden er af en sådan karakter, at bøg og flere løvtræer udvikler sig særdeles godt. Der er god muld på en undergrund af sandblandet ler. Bevoksningen består overvejende af bøg, men indblanding af andre træarter, fx. ask, er alm. Til Beder præstekald hører en skov på 8 ha, der ligger op til Fløjstrup skov. Derudover forekommer mindre skove til enkelte gde.

Fredede oldtidsminder: To høje, hvoraf den ene, på Kobjerg, er ret stor, men stærkt afgravet. – Sløjfet el. ødelagt: En stengrav og 20 høje, hovedsagelig i so.s østl. del.

I B. so. fødtes 1858 planteforædleren Karl A. Jørgensen, 1871 plantefysiologen Fr. Weis.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Helvede i Fulden, AarbAarh. 1935. 53–63. Sa. Fra Beder og Malling Sogne, ØstjyHj. 1938. 66–73. R. B. T. Baden. Fulden – en gammeldags By, smst. 1948. 48–72. Sa. Af Bispelunds Historie, smst. 73–76. Poul Rasmussen. De økon. Tilstande i Lille Fulden efter Krigene m. Karl Gustav, smst. 77–82.