Bjerre sogn

(Nebsager-B. kom.) omgives af Uth, Rårup og Nebsager so. samt Hattinghrd. (Stenderup og Tyrsted so.). En enklave ligger i Rårup so., der selv har en lille enklave i Bjerre so. Fra det ca. 60 m o.h. liggende, småkuperede moræneplateau hæver sig stejlt den imponerende bakkeknude Bjerrelide (1683 Biere Liees Agre) 50–55 m over det omliggende terræn. Bakkens kulmination, der er selve den ndr. skrænts kam m. Purhøj og en nabobakke (trig.stat.), begge på 121 m, ligger dog i Uth so. Dybe dalfurer gennemskærer bakken i sydl. retning ned mod et mosedrag på s.siden, der gennem Skjold å afvandes mod ø. De stejleste steder på Bjerrelide er skovklædte (Bjerre skov, Enemærket, Dybdal skov), men i øvrigt er den mest lerede overflade opdyrket. Bjerrelide menes at have raget op over isen som en nunatak i istidens sidste faser, ved hvilken lejlighed den stejle n.side skulle have fået sin udformning ved iserosion. Gennem so. går en landevej fra Horsens, der i Sdr. Bjerre deler sig til henh. Vejle og Juelsminde.

Areal i alt 1960: 1459 ha. Befolkning 26/9 1960: 623 indb. fordelt på 176 husstande (1801: 477, 1850: 517, 1901: 668, 1930: 652, 1955: 597).

I sognet byerne: Sdr. Bjerre (*1287 Bierg; u. 1783) m. kirke, skole (opf. 1960–62, arkt. H. P. Nielsen), Bjerre herreds ungdomsskole (i tidl. fattiggd., en overgang børnehjem, omb. og udv. 1959–63 (arkt. P. Holm Nielsen); plads til 60 elever), bibl. (i skolen; opret. 1923; 1250 bd.), politistat., det tidl. ting- og arresthus (opf. 1846, arkt., prof. F. Friis, i to etager), nu munderingsdepot for hæren, kro og ml.; Nr. Bjerre (u. ca. 1781) m. børnehjem (i tidl. herredsfogedbol. »Dommergården«, indr. 1942, plads til 24), sportsplads og telf.central (Bjerre); Neder Bjerre (u. 1802); Neder Gram (u. 1773). – Saml. af gde og hse: Bjerrelide (1479 Lyæ, 1480 Lydhæ); Bjerrebæk; Holmen. – Gårde: Tværsiggd.; Anneksgd.; Purh gd.

B. so., der sa. m. Nebsager so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 114. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede kirke består af kor og skib fra romansk tid m. sengotisk tårn i v. og noget sen. våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten uden synl. sokkel, og den har ikke bev. væsentlige, opr. enkeltheder. I sengotisk tid blev der i koret indbygget ét, i skibet tre krydshvælv, og korbuen udvidedes. Ved nogenlunde sa. tid tilføjedes tårnet m. otteribbet hvælv i underrummet og rund tårnbue. Der er i dets n.mur en ligeløbende trappe til mellemetagen. Udvendig er det helt overpudset, og gavlene, der vender i ø.-v., er vistnok helt ommuret. Våbenhuset er af munkesten men er uden daterbare enkeltheder. – Altertavlen er en renæssanceopbygn. o. 1630 m. to søjler. Den er stafferet 1741 og istandsat 1939 af Einar V. Jensen. Det nuv. maleri, Jesus helbreder en syg, er udf. 1892 af Anker Lund; et ældre maleri, korsfæstelsen, er ophængt over udgangsdøren. Alterkalk 1774 m. Hans Helmer Lüttichaus og hustrus navne og våben. Balusterformede barokstager, o. 1650. Den romanske granitfont har ret groft hugget kumme m. store løver samt en drage i fladrelief, adskilt af træer. Den runde fod har hjørneknopper (Mackeprang.D. 282–83). Sydty. fad m. bebudelsen, hvorpå er indgraveret våben for Walkendorf og Egern-Friis. Fontehimmel fra beg. af 1700t., svarende til korskranken, der har naive malerier af Mariae bebudelse og mødet med Elisabeth. På skranken er anbragt et par sengotiske småfigurer, Jomfru Maria og Skt. Laurentius. Torsoen af en ret ubestemmelig krucifiksfig. er i Glud Museum. Prædikestol i reuæssance, o. 1630, m. toscanske hjørnesøjler og samtidig himmel. Interessant, unggotisk klokke o. 1325–50, skriftløs, men m. seglaftryk, der i skjoldet viser murtinde og omskrift »Nicles … nes« (Uldall. 55). – I våbenhuset to meget slidte gravsten fra slutn. af 1700t. m. naive evangelistsymboler.

På kgd. er bl.a. begr. skolemanden P. A. Holm, † 1901.

Bjerregård (*1383 Byærghægarth) solgte Anders Mortensen Pæp (Kyrning) 1383 til Eskild Falk; 1399 blev den m. vandmøllested af hr. Barnum Eriksen (Skarsholmslægten) pantsat til hr. Jens Eskildsen.

B. og Hatting hrdr.s tinghus stod på Pont.Atlas’ tid på B. mark, nær herredsskellet ved Brå. På Bjerrelide var retterstedet

Skove: En del skov. På stærkt bakket terræn ligger Dybdal skov, 21 ha, og Bjerre skov, i alt 280 ha, hvoraf dog kun 71 ha i Bjerre so. (resten i Uth og Rårup so.). Begge skove hører under Boller statsskovdistr., jf. Uth so. s. 951.

En forsv. gd. Pugholm (1511 Pugholm) nævnes i beg. af 1500t.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje, hvoraf én, Purhøj, lå på toppen af Bjerrelide. – På Bjerrelide er fremkommet et smukt offerfund fra yngre bronzealder m. bælteplade, smykkedåse og to brede armringe, samt en gravplads m. jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder.

I B. so. fødtes 1862 musikeren og komponisten Carl Busch.