Ejlby sogn

(E.-Melby kom.) omgives af Nr. Sandager, Melby, Særslev og Guldbjerg so. I so. ligger en enklave af Nr. Sandager. Det noget bakkede land når ø.f. Ejlby til 35,8 m og gennemskæres af flere mindre dalstrøg, der i n. vider sig ud til træbevoksede moselavninger (Kassemose, Kilemose). Jordbunden består de fleste steder af frugtbart moræneler. Gennem det skovløse so. går jernbanen Odense-Bogense.

Areal i alt 1950: 523 ha. Befolkning 7/11 1950: 255 indb. fordelt på 61 husstande. (1801: 226, 1850: 279, 1901: 277, 1930: 258).

I sognet byerne: Ejlby (1369 Elby; u. 1786) m. kirke, præstegd., skole, bibl. (opret. 1918, 1300 bd., fordelt ml. E. og Melby skoler) og forsamlingshus (opf. 1897); Ejlby Lunde (1421 Lundæ, 1502 Ylbylunde; alm. kaldet Lunde; u. 1786); Kile (*1447 Kilegard, 1493 Kilæ). – Saml. af gde og hse: Tokkelundshuse; Flodmålene; Kile Mosehuse. – Gårde: Birkholm (12,8 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 160, grv. 118).

E. so., der sa.m. Melby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 168. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken (mul. viet Skt. Ursula, jf. † altertavle) består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. Den romanske bygn., der har haft apsis, er opf. af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel m. hjørnehoveder, skibets v.parti dog af rå kamp på glat sokkel. I sengotisk tid er apsiden nedrevet, og der er i korets ø.mur indsat et spidsbuevindue. Ved sa. tid er kirken overdækket m. krydshvælv, og der er i v. tilføjet et tårn af tegl, lige så bredt som skibet og med ansats til et aldrig bygget hvælv i tårnrummet, hvis vestl. del er afskilret som materialhus. I højde m. glamhullernes underkant har det cirkelblændinger, og 1590 havde det bindingsværks-overdel m. fire gavle. Nu er det afvalmet m. tagryg i n.-s. Det sengotiske våbenhus er ombygget og uden opr. enkeltheder. Alle de nuv. vinduer er fra 1800t., da skibets s.side for en stor del skalmuredes og koret fik ny taggavl. Bygn. er istandsat 1929–30. Over skibet er bev. sengotiske tagværker. – Altertavlen fra 1781 har malede rokokoornamenter illuderende som snitværk (som i Klinte). Af en sengotisk † altertavle if. Jac. Madsen (ed. Idum. 288) med »Jomfrue Marie oc Helhob Piger hos hinde« (vel Ursulas 11.000 jomfruer) skal de sidste rester være forsv. i nyeste tid. Alterkalk 1763. Barokstager m. kraftig fod som i Melby. I koret er der fundet et lille romansk elfenbenskrucifiks m. sidefig., nu i Nationalmus. Romansk granitfont, Djurslandstype m. bladranke (Mackeprang. D. 299). Prædikestol 1609 i landlig senrenæssance m. naive hjørnehermer og fladsnitfelter. Klokke 1830, I. C. og H. Gamst. – Gravsten: 1) Vilh. Oldeland, † 1566, hans hustr. Hilleborg Daa, † 1612, og dennes søster Anne Daa, † 1597 (på stenen fejlagtigt 1579). Den prægtige figursten er uheldigt anbragt bag orgelet (CAJensen. Gr. 711); 2) udslidt renæssancesten m. bomærke o. 1625. Ved kgd.s n.side en sengotisk portal m. køreport og låge. En †kirkelade »paa Camp« nævnes 1590 (Jac. Madsen).

I Kile har i middelalderen ligget en adelsgd. Kilegård, hvortil 1447 og endnu i 1470erne nævnes væbn. Niels Pedersen (Pil), der var g.m. Mærta Larsdatter (Pig). 1493–1503 nævnes væbn. Steen Ottesen (Huitfeldt) († tidligst 1521) til K., som hans svigersøn Jørgen Juel til Tevring 1519 sa.m. sin hustrus søskende solgte til Jørgen Henningsen Qvitzow til Sandager († 1544). Han fulgtes af sønnen Henning Jørgensen Qvitzow († 1569), som 1551 fik kongens dom for at besidde K. m. rette som arvelig ejendom. 1553 nævnes hans moder, fru Ellen Andersdatter Gøye († tidligst 1558) som boende på K.

Vedel Simonsen (Ms. i LAF) meddeler, at der ved Ombygning af Degneboligen er fundet Murværk i Jorden, samt et menneskeligt Skelet. Ligeledes skal der i Kile være paatruffet gammelt Murværk.

Fredede oldtidsminder: I præstegårdshaven en større høj, hvori der har været en stensat grav. – Fra so. stammer to skattefund fra yngre bronzealder: Fra Ejlby Lunde 3 guldskåle og fra Ejlby en stor, tredelt, riflet halskrave, 3 hængekar, 2 bøjlenåle m.m.

Litt.: Broholm. Danm. Bronzealder. III. 194 og 273.

Skove: Kun meget lidt skov, fx. ved Kassemose.

Ejlby vindelektricitetsværk (efter la Cours system), der opførtes 1901 som det første værk af denne art i Danmark på en landbrugsejendom, er nu nedlagt.

Litt.: FynskHj. IX. 36. 174.