Falsters Sønder herred

Købstad: Nykøbing (se s. 682). Sognene: Systofte, Idestrup, Væggerløse, Skelby, Gedesby, Sønder Kirkeby, Sønder Alslev, Karleby, Horreby, Nørre Ørslev, Horbelev, Falkerslev, Åstrup.

Falsters Sønder herred omfatter den større, sydl. og østl. del af Falster. Grænsen til Nørre hrd. forløber langs en bugtet linie, der begynder ved Grønsund ret ø. om Stubbekøbing og ender ved Guldborg sund lige n.f. Nykøbing. De øvrige grænser er Grønsund, Østersøen og Guldborg sund.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1584

1584

Herredets areal udgjorde 1951 (inkl. Nykøbing kbst.) 28.598 ha; deraf var 21.143 ha landbrugsareal, 241 ha gartnerier og frugtplantager, 3517 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 632 ha bebygget grund og gårdsplads, 665 ha private haver, 1099 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 143 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 485 ha tørvemoser, 213 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 460 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950: 30.218 indb. fordelt på 9730 husstande. (1801: 7929, 1850: 12.389, 1901: 20.604, 1930: 28.261). – Kreaturholdet var i juli 1954: 2366 heste, 17.367 stk. hornkvæg (heraf 10.334 malkekøer), 30.430 svin og 216.427 høns.

I kirkelig henseende udgør Falsters Sønder hrd. eet provsti med 9 pastorater.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Sønder hrd., i ValdJb. Syndre heret, lå før 1660 under Nykøbing len; fra 1660 hørte det til Nykøbing amt og fra 1803 til Maribo amt. (Se s. 617).

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 173–80.