Fensmark sogn

(F.-Rislev kom.) er det næstmindste i herredet og omgives af Hammer hrd. (Holme Olstrup so.), Sorø amt (Herlufsholm so. i Ø. Flakkebjerg hrd.) samt Rislev og Herlufmagle so. Det ujævne og temmelig højtliggende bakkeland (højeste punkter 73 m) skråner i nordl. retning ned mod den store Holmegårds mose, hvoraf dog kun en lille del hører til so., bl.a. med glasværket. På skråningen ned mod mosen ligger Fensmark skov og i nv. Egetykke. De jævnt gode lerjorder præges af spredt gårdbebyggelse og den bymæssige Fensmark fabriksby.

Areal i alt 1950: 691 ha. Befolkning 7/11 1950: 1517 indb. fordelt på 462 husstande. (1801: 313, 1850: 788, 1901: 1108, 1930: 1018).

I sognet byerne: Fensmark (1302 Fænismarkæ, o. 1370 Fænædsmarke; u. 1796?) – bymæssig bebyggelse sa. m. Holmegård fabriksby m. 1950 i alt: 1245 indb. fordelt på 391 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 46 levede af landbrug m.v., 498 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 17 af s. 243 transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 59 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1936, arkt. F. Halleløv), forskole (opf. 1911, arkt. J. Tidemand-Dal), sognebibl. (opret. 1912; 2025 bd.; i alderdomshjemmet), forsamlingshus (opf. 1908), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1929, 20 pl., arkt. F. Halleløv), aldersrentebol. (opf. 1945, 8 lejligheder; ny bygn. med 12 lejligheder under opf. 1954), sportsanlæg (anl. 1944), biograf, filialer af Industribanken og Sparekassen for Næstved og Omegn, vandværk (anl. 1939), frysehus (anl. 1948), kalkværk og telf.central; Kalkerup (*1375 Kalkerop; u. 1796?) m. kalkværk; Sibberup (1508 Sebberopp; u. 1796?). – Gårde: Trollesgave, 1926 solgt fra Holmegd. (19,5 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. 250, grv. 160). Holmegaards Glasværk A/S (anl. 1825, 600 arb.; se ndf.) m. kapel (for værkets katolske arb.) og kro (nyrest. 1951).

F. so., der sa. m. Rislev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Egede so. So. udgør 2. udskrivningskr., 111. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken (viet til jomfru Marie), der ligger m. vid udsigt over Holmegårds mose, er et langhus m. lige afsluttet kor i ø., udbygn. mod n. og s. samt tårn i v. Opr. romansk bygn. af kamp- og kridtsten, hvis kor nedreves 1858; under nedrivningen fandtes ved korets mur nogle mønter fra Vald. d. Stores og Knud VI.s tid; kirken er altså formodentlig bygget i slutn. af 1100t. I hver af skibets sidemure er bev. et nu tilmuret vindue. 1921 fjernedes velbev. s.dør m. karm og rundbue af kridtkvadre og m. smiget inderparti; helt tilmuret n.dør, delvis ødelagt af sen. vindue. I sengotisk tid indbyggedes 2 hvælv. I v. opførtes et sengotisk tårn af munkesten m. vindeltrappehus. Indtil 1825 var det højere og kronet af rødt, teglhængt pyramidetag (jf. i Chr. Winthers digt 1840 »En Ven«: »den røde top imod sky« (Poet.Skr. v. Oluf Friis. I. 1927. 122–26, jf. 372); nuv. øvre afslutn. m. ø. og v. gavle skyldes rep. 1861–62. En udbygn. mod n. af egebindingsværk m. afvalmet tag stammer fra 1800t.s beg., bygget for arbejderne på det 1825 anlagte glasværk. Sengotisk våbenhus mod s. blev nedrevet 1921 og derefter erstattet af moderne udbygn. (arkt. J. Tidemand-Dal). – Altertavle, Thorvaldsens Kristus i gips, på nyt bord foran tavle m. to søjler. Kalk (nu anv. som sygekalk) m. disk skænket 1664 af stiftskriver Hans Christoffersen Hiort og hustru, da den forrige var røvet af Svenskerne 1658, if. indskr. Romansk granitfont; fad af sydty. arbejde, foræret kirken 1665 if. indskr. Prædikestol fra henimod 1700 m. våbenfelter fra ældre stol i højrenæssancestil fra o. 1600 m. snoede søjler i kanten, og 1901 suppleret m. to helt moderne fag. Degnestolen stammer måske fra 1605. Af stoleværk findes et endepanel fra o. 1600, samt to gavle og en dør af sa. art som degnestolen. Den ene klokke skal have været gårdklokke på Holmegård; den bærer Oluf Daas og Anna Brahes navne samt årst. 1612. Epitafietavle af fyrretræ i profilramme, sortmalet, over præsten Oluf Olufsen, † 1669. Gravsten over Søren Kirchhoff, insp. ved Holmegård, † 1782. Marmortavle over præsten G. E. Gøtzsche, † 1872. Trætavle m. ligkisteprydelse over Elsebe Dorothea von Offenberg, † 1739, på n.kapellets væg.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 633–39.

Der er to kirkegårde, den gl. ved kirken og den nye (anl. 1914) ø.f. F. by ved vejen til Herlufmagle. På den gl. kgd. er begr. malerne V. Wolffbrandt, † 1939, og Chr. Bang, † 1950.

I Fensmark har ligget en hovedgd., der 1334 tilhørte Niels Jensen Hvidding til Eskilstrup, hvis enke Tyre Torvordsdatter og søn Jens Nielsen Hvidding 1381 solgte den til Johan Reimersen. 1389 solgte Conrad Albrechtsen Moltke til Conrad Moltke alt arvegods efter hans søster fru Bege, Johan Reimersens, undtagen noget gods i Fensmark. Truid Bryske i F. nævnes 1458. Han og hans broder Per B. (der ikke førte den bekendte slægt Bryskes våben, men våben som slægten Iis) solgte 1460 en gd. i Kalkerup til Grib Jensen (Jernskæg) af Olstrup. Sidstnævntes morfader Grib Jensen af slægten Grib skrev sig 1435 til K. 1477 nævnes husfru Gertrud af Fensmark, hvis moder var datter af denne Grib Jensen; denne husfru Gertrud var formentlig Truid Bryskes enke.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 489 ff. m. fl. st.

Trollesgave var opr. en bondegd. i Fensmark, som sa.m. to andre større og to mindre bondegde blev købt af glasværket 1825, atter solgt 1926.

Holmegårds glasværk, ved sognets n.grænse ved den ca. 550 ha store Holmegårds mose, om hvilket der er opvokset en hel lille by, beboet af værkets arbejdere, som stadig for en mindre dels vedkommende er af udenlandsk, især bøhmisk herkomst, er anlagt 1825 (bevilling af dec. 1826) af enkegrevinde Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe efter hendes afdøde mand C. C. S. greve Danneskiold-Samsøes († 1823) plan. 1936 stiftedes A/S H. G., aktiekapital 3 mill. kr. Glasværket, som opr. var baseret på den store tørvemose, var det første i Danmark og fik først 1835 en konkurrent i det ved Ålborg oprettede Conradsminde. Det beskæftiger nu ca. 600 arbejdere, hvoraf ca. 100 faglærte glasmagere og slibere, og 40 funktionærer. Opr. fremstilledes kun håndlavet serviceglas, men 1934 byggedes det første fuldautomatiske anlæg for massefremstilling af flasker, udv. 1937 og 1949 ved opstilling af de mest moderne amerikanske flaskemaskiner. 1928–41 var arkt. Jacob E. Bang kunstnerisk leder og skabte glasværkets kunstindustrielle position. Der findes 4 ovne til fremstilling s. 245 af håndlavet service og kunstglas og 3 kontinuerlige ovne til fremstilling af hvidt emballageglas. Den årlige produktion er ca. 10.000 t el. ca. 40 mill. stk.

Litt.: Industriens Historie i Danmark. III. 2. 1944. 193–218. P. Koch Jensen og Sigurd Schultz. Holmegaards Glasværk 1825–1950. 1950.

Skove: Egetykke (ca. 20 ha) grænser mod v. til Stenskov i Rislev so. Den hører til Herlufsholm. Nordligere ligger en del af Fensmark skov (i alt 63 ha, hvoraf ca. 40 ha i F. so.). Skoven hører under Holmegård.

Fredede oldtidsminder: I F. skov en noget forstyrret langdysse. – Sløjfet: En dysse v.f. F. og en høj ved Kalkerup. – Ved Holmegårds glasværk findes på skråningen ud mod mosen 2 bopladser fra maglemosekulturen, hvoraf den ene, bag kroen, synes at være betydelig.

Anlæg foran den fredede præstegd. som ramme om en mindesten for Chr. Winther, rejst 29/7 1920, med portrætrelief af L. Brandstrup. – Anlæg ved gadekæret med mindesten for lærer M. A. Th. Kann, † 1916, rejst af sjæll. sygekasser, samt en skulptur af Arne Bang, forestillende Mor Danmark, rejst i anledning af grundlovsjubilæet 1949.

I F. fødtes 1781 teologen E. C. Tryde (sgpr. her 1807–12), 1791 den politiske forf. C. Lütken, 1796 digteren Chr. Winther, i Kalkerup 1867 landbrugsskoleforstanderen H. P. Larsen.

Litt.: AarbPræstø. 1930. 105–21. Vilh. Andersen smst. 1932. 81–92. – Om Chr. Winther og Fensmark se Oluf Friis’ udg. af »Hjortens Flugt«. 1954. XXVI.