Hammer sogn

(H. kom.) omgives af Bårse hrd. (Everdrup, Snesere og Bårse so.), Lundby og Køng so., Dybsø fjord samt V. Egesborg og Mogenstrup so. Mod n. en enklave af Mogenstrup so. Den østl. del af so. er et bakket morænelandskab, der ved Hammer Alminde hæver sig til over 70 m, højeste punkt 74 m (trig. stat.). Mod ø. løber Snesere å mod n. i en gammel tunneldal, i hvis bund der er aflejringer af smeltevandssand. I v. slutter bakkelandet af med en lang skråning, der begrænser det høje land fra den lavtliggende vestl. del, hvori Ring Enghave og s. 284 Hammer Enghave og landskabet omkr. Køng å kun hæver sig til 1–2 m. De nævnte moser er nu helt under kultur. Den korte kyststrækning mod Dybsø fjord er en uregelmæssig lagunekyst med strandenge. Bortset fra Hammer Almindes sandede jorder er det moræneleret, der dominerer jordbundstypen. Af skove findes Sønderskov og Østerskov. Gennem so. går jernbanen Næstved-Vordingborg (Lov stat. og Ring trinbræt) samt landevejen Næstved-Præstø, der i Blangslev krydser vejen mellem V. Egesborg og Præstø fjord.

Areal i alt 1950: 2653 ha. Befolkning 7/11 1950: 1455 indb. fordelt på 427 husstande. (1801: 885, 1850: 1287, 1901: 1359, 1930: 1488). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 793 levede af landbrug m.v., 314 af håndværk og industri, 81 af handel og omsætning, 65 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 139 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hammer (o. 1370 Hammer; u. 1785) m. kirke, præstegd., skole (gl. rytterskole fra 1721; ny bygn. opf. 1878), bibl. (opret. 1921; 3735 bd., fordelt i de 4 skoler), missionshus, forsamlingshus (opf. 1894), alderdomshjem (opret. 1881), det Arboeske Hospital (opret. 1844 af Anne Cathrine Collet, enke efter P. N. Arboe til Lundbygd. og Oremandsgd. for fattige og syge fra Lundbygd.s gods), kom.kontor, to anlæg, maskinsnedkeri og telf.central; Hammer Torup (*1346 Thoræthorp, 1596 Hammerstorp; u. 1797); Fårup (1482 Ffaerup; u. 1795) m. skole (opf. 1863); en del af Blangslev (u. 1792), resten i Mogenstrup so.; Lov (*1348 Løwæ, 1403 Lofue; u. 1798) m. skole (opf. 1898), forskole (opf. 1936), sportsanlæg, kro, biograf, kontor for Bondestandens Sparekasse, andelsmejeri, vandværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Ring (1423 Reynge; u. 1791?) m. skole (opf. 1887) og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Hammer Tvede (1664 Kierlinge-Tuede; u. 1795); Hunstrup (o. 1525 Hunstrup; u. 1795); Riselod Huse; Ring Firgde (Ring Torp); Hammer Alminde; Vejlebro Huse; Hammer Hestehave; Hammer Sandhuse; Hammerhuse m. kalkværk. – Gårde: Nyløkkegd. (16,8 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 205, grv. 136); Skovagergd. (13,6 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 178, jordv. 105); Vadebrogd.; Blangsbjerggd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Vordingborg og hører under 22. retskr. (Vordingborg kbst. og Vordingborg søndre birk), 17. politikr. (Vordingborg-Stege), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Sydsjællands lægekr. (Vordingborg), 20. skattekr. (Næstved,) 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.) og amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 162. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken, der bærer navn som herredet, er en af de ældste og anseligste på egnen. Den opr. del, apsis, kor og skib er opf. af kridtkvadre blandet m. faksekalk og kamp, der synes ordnede i bælter og undertiden formuret i sildebensmønster. Apsiden m. halvkuppelhvælv har en efter sjæll. forhold fint udf. dek., syv liséndelte, delvis ødelagte, rundbuede blændinger m. små, cirkulære skiver ved vederlag og issepunkt. Fra korets tilmurede n.vindue stammer tre kridtsten (i Nationalmus.) m. båndslyngsornamenter i 1000t.s stil. De to vestre af skibets seks vinduer spores, n.døren, der har haft skiver som apsisblændingerne, er tilmuret og s.døren i brug, men omdannet. Apsis- og triumfbue er begge falsede og forsynet m. kragbånd; i den sidstes fals er der et rundstavled, som bæres af trekvartsøjler m. krukkebaser og trapezkapitæler, hvorpå der findes ornamenter, som minder om eng. former fra tiden 1050–1100t.

Tårnet i v., kirkens ældste tilbygn. og opf. endnu i romansk tid, er overvejende af kridtkvadre; n.muren er helt bev. (tre etager) m. lyssprækker og glamhuller; arkaden til skibet er rundbuet og falset, og der er rester af en opr. indgang. Tårnets krydshvælv og kamtakkede gavle er sengotiske ligesom kirkens fire andre tilbygn.: trappehus på tårnets s.side, to våbenhuse s. 285 og på korets n.side et sakristi, der mod sædvane har tagryggen parallel m. kirkens længderetning; våbenhuset i n. er af rå kamp og lidt munkesten (øverst), og dets taggavl er afløst af valmtag. Fra sengotisk tid stammer også korets ene og skibets tre krydshvælv. Kirkens vinduer har spidsbuede jernstel. – I s., ø. og n. er der middelald. kgd.smur og i s. portpiller fra o. 1800.

Inventaret hovedrest. 1940–42 (arkt. J. Tidemand-Dal). Alterbordet er middelald., muret, fritstående. Under alterklædet skjuler sig en sengotisk alterbordsforside fra 1504 m. Marias himmelkroning. Rig, barok altertavle 1642 af Abel Schrøder, m. figurrigt relief af Golgatha-scene i storfeltet, nadveren i postamentet og fire passionsrelieffer i sidefelterne; øverst Chr. IV.s navnetræk og i sidetopstykkerne adelsvåben og navne henvisende til Vordingborglensmanden Fr. Reedtz og fru Sofie Høg; smuk, gl. staffering, delvis fra 1744 (Niels Christensen Lund af Slagelse). Alterkalken er et Næstvedarb. fra 1601 og nævner lensmanden Henrik Lykke. Alterstager o. 1625. Sengotisk korbuekrucifiksgruppe, o. 1525, på kors fra 1744. Senromansk granitfont (Mackeprang. D. 104) m. sydty. fad, o. 1550–75, der har drevet fremstilling af bebudelsen. Dåbskanden er en gave 1838 fra kirkeejeren A. C. Arboe. Prædikestolen er et ligeledes overordentlig rigt arb. af Abel Schrøder fra 1667, m. relieffer af hyrdernes og kongernes tilbedelse, omskærelsen, Simeon og Anna og Kristi dåb; stolen bæres af en Mosesfigur. Samtidigt opgangspanel og himmel m. dronning Sophie Amalies navnetræk. Opr. staffering m. malersignatur H M S (sml. Lundby). Også stoleværket er til s. 286 dels fra Abel Schrøders værksted, nemlig n.rækken i skibet; s.rækken er enklere. I tårnrummet ældre stader, 1587 og 1592. Det nye orgel står på nyt pulpitur m. arkader fra o. 1600; heri er statuetter af Kristus og apostle af Abel Schrøder, sikkert fra 1667. Dørene ml. kor og sakristi og ml. våbenhus og skib er sengotiske, den ydre våbenhusdør fra 1600t. Pengeblok o. 1600 og lidt yngre pengetavle. Klokker. 1) Støbt 1616 af Hartvig Quellichmeier, 2) »Herr Knud Thott till Knudstrup og Gaunoe ridder lod denne klocke støbe anno 1702«. – Gravsten. 1) Sgpr. Laurids Jørgensen, † 1591, og hustru, † 1601. 2) 1663, over sgpr. Rasmus Madsen Faaborg, † 1669, og hustru. På kgd. er der et muret gravkapel for Lundbygård (opf. af gårdens ejer B. A. Collet, udvidet og delvis ombygget af P. F. Collet); heri hviler P. N. Arboe, † 1827, m. hustru, og B. A. Collet, † 1857, hans hustru og datter. Desuden et af menigheden sat granitkors for præsten H. Chr. Rørdam, † 1869.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 787–800. C. G. Schultz. Nogle tidlig-romanske Landsbykirker, deres Alder og Forudsætninger, Aarb. 1934. 195 ff.

I Ring har formentlig ligget en hovedgård, idet der 1423 nævnes en Esbern Nielsen af R., 1477 en husfru Katrine af R. og 1492 en Peder Myrre af R. 1490 omtales Anders Nielsen i R. (var † før 1505), som i sit våben førte en geddekæft. Han var sandsynligvis g.m. Anne Hansdatter (Moltke), søster til Evert M.

I markbogen 1682 nævnes »Hofvangen« sv.f. Lov.

I Roskildebispens jordebog o. 1370 nævnes i so. en skov »Maggehawæ«, som bispen fordum købte af en mand ved navn Boo Rand.

Ved kysten lå tidl. vildtbanekroen, ved vildtbanehegnet, som strakte sig tværs over Sjælland til Tappernøje kro ved Præstø bugt, (anført på Vid. Selsk. kort 1770). Endnu spores vildtbanehegnet her og der i terrænet.

Skove: To mindre skove tilhører Gavnø gods, nemlig Lov Østerskov (23 ha) og Lov Sønderskov (42 ha), der overvejende er bevokset med løvtræer på svagt bølget terræn.

Fredede oldtidsminder: Østligst i so. 2 langdysser (den ene dog uden synlige sten), et dyssekammer med dæksten og en jættestue. – Sløjfet: 2 stengrave, den ene antagelig en langdysse, 2 høje.

To anlæg i H. by, det ene m. mindesten for kong Chr. X, rejst 1948, det andet, »Kyradshaven«, m. grundlovssten, rejst 1949.

Hammer havde Lundby som anneks indtil 1908.

I Ring fødtes 1854 maleren L. A. Ring.

Litt.: Philipp Borries. Omkring Landsbykirken. Hammer og Lundby Sognes Historie. 1934. KirkehistSaml. 3. Rk. III. 1881–82. 112–43, 428–62, 834–37.