Hjortdal sogn

(H. kom.) omgives af Hjørring amt (Lerup og Skræm so. i Ø. Han hrd.), Kollerup so. samt Skagerrak (Jammerbugten). Det meste af so. er et storbakket morænelandskab med højtliggende kridtundergrund. Højeste punkt mod ø. er Gravenshøj (72 m, 1638 Graffshøg). So. gennemstrømmes af Slette å, hvis nedre løb slynger sig gennem den smukke, særprægede Hjortdal med dens rige, brogede vegetation, der står i stærk kontrast til Svinkløv Klitplantages ensformige s. 516 nåleskov. Det høje land ender mod n. med den nu tilgroede Svinkløv klint, foran hvilken der har lagt sig et klitbælte, og af de opr. svineklovlignende formationer (der i øvrigt intet har at gøre med navnet Svinkløv), som skyldtes regnvandets furing af kridtklinten, er der næsten intet tilbage. Ved Slettestrand og ø. herfor findes store strækninger af ganske flade sandsletter af hævet havbund. Herigennem løber Svenstrup å, der forinden har afvandet Svenstrup kær. Jorderne er gennemgående af ringe beskaffenhed og hører til de dårligste i hrd. Ved V. Svenstrup dog et leret stykke. Trods hedeopdyrkning er der endnu en del lyngbevoksninger, ligesom plantager indtager store arealer (Svinkløv Klitplantage). En del arealer på den hævede havbund er forvandlet til god græsning. So. er meget besøgt om sommeren p.gr.af sin naturskønhed og de gode bademuligheder.

Areal i alt 1955: 2672 ha. Befolkning 1/10 1955: 551 indb. fordelt på 158 husstande (1801: 283, 1850: 357, 1901: 457, 1930: 450). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 410 levede af landbrug m.v., 26 af håndværk og industri, 21 af handel og omsætning, 17 af transportvæsen, 11 af liberale erhverv og administration og 35 af aldersrente, pension, formue olgn.

I so. ligger Hjortdal (* 1386 Vester Hiertells, 1458 Hiortils, 1470 Hiortels; u. 1829) m. kirke, præstebolig (opf. 1948), skole (ombyg. 1939, arkt. A. Krogfelt, Fjerritslev) m. so. bibl. (opret. 1944; 1600 bd.), missionshus (opf. 1906), forsamlingshus, andelsmejeri (opf. 1928) og telf.central; V. Svenstrup (1466 Wester Swenstrvp; u. 1829); Sanden (1688 Paa Sand; u. efter 1805) m. Sanden Bjergegård hotel, restaurant og feriehjem; Slette Strand, fiskerleje og badested m. redningsstat., s. 517 badehotellet Klitrosen, Bjerregaards hotel og badepensionatet Slettestrand; Svinkløv m. badehotel og traktørsted. – Gårde: Slettegd. (1450 Slætæ); Nørtorup (1466 Torop gord, 1688 Nør Torup) (udstykket til 10 statshusmandsbrug samt en hovedparcel); Fasmali (1638 Faszmerlie, 1664 Fosmelie); Hedegd. (1638 Hædegaardt); Bjergegd.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Kollerup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 545. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Den ensomt beliggende kirke består af romansk kor og skib, lavt sengotisk tårn i v. og våbenhus i n. fra 1586. Den romanske bygn., kor og skib, er meget nøjagtigt udstukket og opf. af granitkvadre på delvis jorddækket, sine steder svagt hulet skråkantsokkel. Den endnu åbne n.dør er retkantet, mens den tilmurede s.dør kun spores svagt i det ydre. I korets ø.mur sidder en rundbuet monolitoverligger på opr. plads, mens selve vinduet er helt tilmuret. Af et n.- vindue er den nederste del bev., mens indersmigen er bev. af s.vinduet. I skibet ses ingen gl. vinduer. I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen bev. med skråkantsokkel og hulkantede kragsten med pyramideformede knopper i hjørnerne. Det sengotiske v.tårn er opf. af udflyttede kvadre og rå kamp. Dets lille tårnbue er nærmest rund, og rummet har ansatser til et forsv. el. ikke bygget hvælv. Et spidsbuet dørsted i s.siden er tilmuret, mens en falset, spidsbuet dør mod n. er genåbnet ved en hovedrest. 1958 (arkt. Adam Christensen). Tårnets øvre dele er nedbrudt o. 1807, og det er nu kun lidt højere end skibet. Våbenhuset er if. regnsk. opf. 1586, uden enkeltheder. – Romansk alterbord af granitkvadre. Altertavlen indeholder dele af en tavle fra 1700, men med nye fløje og maleri 1942 af Anna E. Munch, Kristus blandt engle og i fløjene fiskere. Et ældre altermaleri fra 1856, Kristus som det sande vintræ, er malet og skænket af fru Lucie Ingemann. Kalk fra 1601 med bæger og disk fra 1703. Barokstager af messingblik, som har tilhørt skomagerlavet i Ålborg 1671. Romansk granitfont med korsblomst og buefriser på kummen (Mackeprang. D. 181). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen, s. 518 givet 1695 af Sidsel Mickelsdatter. Prædikestol fra 1592, et Ålborg-arb. med fladsnitfelter. Himmelen er fra 1598 af en anden snedker; istandsat 1959 (Johs. T. Madsen). Pengeblok 1777. Dørfløj fra 16–1700t., nu i tårnets n.dør. Klokke o. 1450–75 af PLP. – Gravsten: 1) romansk, af granit, skriftløs, med kors og andre figurer, sikkert en gavlsten; 2) sgpr. Rasm. Lind, † 1757; 3) Chr. Brix, † 1807; 4) Mette Cathr. Mørup, † 1838; 5) Søren Mørup, † 1849.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 110–18. 1056. AarbThisted. 1954. 237–40; 1950. 34–48.

Slettegård, tidl. kaldt Slette, tilhørte længe lavadelsætten Griis. Ældste kendte ejer er Anders Griis i Slette 1450–70, sønnen Palle Griis nævnes 1494 og må være død o. 1530, for to år sen. anføres: »Der boede for nogle år siden en bonde i Hanherred, kaldet Palle Griis..«. Hans fire sønner: Anders Griis, Christoffer Griis, Bagge Griis († 1534 under et forsøg på at dræbe Skipper Clement) og Niels Griis ejede S. i fællesskab. Sidstn. synes ikke at have sluttet sig til adelspartiet i Clementsfejden og fik 1545 ordre til at »optinge« (akkordere) med halsløsningskommissærerne om sit gods. Han døde inden 1556, da hans enke Bodil Svendsdatter Orning anføres som ejer af S. Som sådan nævnes hun også i præsteindberetn. 1568. Sønnen Palle Griis († 1618) arvede S., som gik videre til hans søn Bagge Griis, der skrev sig til den 1608 og 1633. Han døde et el. to år efter. Hans søster Anne Griis bragte o. 1630 en part i S. til sin mand. Vogn Krag (Kid), der boede på den endnu 1651. Bagge Griis’ søn Palle Griis († 1678) pantsatte 1648 sa. m. sine fire søstre S. til førnævnte Vogn Krag for en årl. afgift af 96 rdl., men solgte den 1651 til sin søster Else Griis’ mand Jørgen Pors (Børialsen). 1656 købte han den tilbage fra Jørgen Pors og fra sin anden svoger Vil Orning, der åbenbart har haft del i S. Gården havde 1662 kun 8 1/4 tdr. hartk. og var meget fordærvet af sand. Året inden sin død overdrog Palle Griis 1677 S. til insp. over Vendelbo forstrande Niels Ibsen Hjerrild, der havde den i pant for 800 rdlr. Palle Griis’ datter Anne Marie Griis, der boede ved Arendal i Norge, ejede dog endnu 1682 part i S. Niels Ibsen Hjerrild døde 1682 og hans enke Sidsel Mikkelsdatter Zimmermann giftede sig s.å. med forp. Albret Jensen, som med hende fik halvdelen af S. og købte den anden halvdel af sine stedbørn for 400 rdlr. Han døde 1694, og ved skiftet efter ham opstod strid om adkomsten til S. Ved dom af 1695 fik arvingerne efter sidstn. Palle Griis ret til at indløse S., som derefter tilhørte datteren Else († 1703) og hendes mand, bonden Niels Jensen Manstrup († 1702). Gården var forfalden, og en stampemølle, der var opret. 1700, var øde. Else Griis fire børn arvede S., men den ene af dem, Jens Nielsen Manstrup, kaldet Jens Griis († 1735), overtog ca. 1719 S. og udkøbte medarvingerne. Hans enke Anne Nielsdatter († 1773) bragte ved sit 2. ægteskab 1742 S. til Christen Christensen Brixsøn (Brix) († 1783). Dennes enke i 2. ægteskab Ingeborg With († 1790) solgte 1784 S. (9 tdr. hartk.) til sin mands brodersøn Christian Mogensen Brix for 1800 rdl. Han døde 1807 og hans enke Anne Elisabet Møller 1812 el. 13. Da de var barnløse, overgik S. til Brix’ søstersøn Mogens Brix Kjelgaard for 3000 rdl. De øvr. arvinger ville ikke anerkende hans ret, men han fik medhold ved højesteretsdom. Efter hans død 1838 overtog sønnen Peder Brix Kjelgaard († 1906) den. Han solgte resten af S.s afbyggere, største delen af klitten, hvor statens klitvæsen anlagde Svinkløv plantage og nedlagde vandmøllen for at foretage et overrislingsanlæg. Hans sønner solgte den 1907 for 60.000 kr. til fru Ragnhild Meldola Weber til Snoghøj, der ejede den til sin død 1938. S. overgik derpå til hendes dattersøn C. W. Christmas Gimbel, der 1943 skødede den til fire gårdmænd på egnen, og de solgte den s.å. til gross. Jørgen M. Rasmussen i Nørresundby. Den nu stærkt reducerede gd. ejes af P. Kornum. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Klitgaard. Slettegaard i Vester Han herred, AarbThisted. 1954. 131–76. Sig. Kristensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 381–84).

I V. Svenstrup lå en hovedgård Nørgård (* 1480 Nørregardh) el. Svenstrup, der 1519 tilhørte Christen Krag (af slægten Kid), 1538–45 dennes søn Mikkel Kid el. Krag († før 1557), hvis arvinger ejede den 1568. Mikkel K.s sønnesøn (?) Vogn Krag skrev sig til S. 1623–34, og hans broder Poul Krag († 1641) solgte 1632 (sin part af) Nørgård i V. Svenstrup til Christoffer Kaas († ca. 1656) (af slægten med en sparre i skjoldet).

En anden hovedgård, Nørgård i Torup, siden kaldet Nørtorup, må have tilhørt Palle Griis til Slette († ca. 1530) og derefter hans tre sønner: Bagge, Anders og Niels Griis. Bagge Griis’ datter Karen var gift med Munk Elbæk (af slægten Vognsen til Stenshede), hvis arvinger 1568 ejede 1/3 af N., og deres søn Palle Munk nævnes 1580 som arving til N. Anders Griis’ søn Vogn Griis ejede 1568 (sa. m. sine søskende) 2/3 af N., og hans sønner Anders og Jakob Griis († 1651) boede her, den sidste således 1638. Ovenn. Niels Griis’ søn Palle Griis († 1618) ejede (en del af?) N., og dennes datter Anne bragte den til sin mand, nævnte Vogn Krag (Kid), som mistede s. 519 den 1665, idet en panthaver, Vogn Vognsen, gjorde indførsel i den. Vogn Krags søn i et andet ægteskab, Jens Vognsen Munk, boede dog på N. fra 1669 til sin død 1708. Fra 1699 skrev Mogens Marsvin († 1716) sig til N., men hans enke Hedevig Christine Agnete v. Zepelin († 1737) solgte 1720 sin påboende gård Nørtorup (6 7/8 tdr. hartk.) med tre huse til Anna Engelbretsdatter, enke efter Christian Lauridsen på Aggersborggård. 1771 og 1777 tilhørte N. Lars Jensen Sand, 1784 Niels Steen, 1800 hans svigersøn Søren Mørup († 1849), derefter H. F. M. Læssøe, som 1866 solgte den (15 1/2 tdr. hartk.) for 31.000 rdl. til A. N. Ryge, fra hvem den overtoges af Landmandsbanken, som 1887 solgte den for 64.000 kr. til Niels Simonsen Røgild, der 1933 afhændede den til Hanherredernes Udstykningsforening for 135.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 418f. – Om Nørtorup JySaml. 3. rk. 1899–1900. 266f.

I V. Svenstrup nævnes gden Præstbjerg (1552 Prestbierig) i 1500- og 1600t. Ved Nørtorup lå en gd. Hellegård, nævnt 1688. Husene 1664 Wildboren og 1688 Fischer Huuset opførtes i matriklerne u. Slette. Slettemølle synes i middelalderen at have heddet Søndermølle.

Skove: Ud mod kysten ligger på kuperet terræn Svinkløv Klitplantage (ca. 657 ha). Selve klitten består af magert sand på kridtunderlag. I slugterne og ml. klitterne er jordbunden bedre, og træernes vækstvilkår kan her være ganske gode. Der forekommer en del kilder samt jordfaldshuller. I plantagen mærkes mange naturskønne partier, således dalen Faldet, endv. højdepunktet Stenbjerg (52 m). Ved den udmærkede badestrand findes hotel, badepension og private sommerhuse. Plantagen er anlagt 1884 og udvidet 1899. Den drives sa. m. Kollerup Klitplantage i Kollerup so. (jf. omtalen her s. 515).

Fredede oldtidsminder: En langhøj s.f. Hedegård og 51 høje, hvoraf flere af anselig størrelse: Torshøj v.f. kirken, Duehøj (1638 Duehøj) ved Nørtorup, Gravenhøj i Fosdal plantage og to høje, deriblandt Knaghøj, i Svinkløv Klitplantage. Dernæst bautastenen Den grå Sten, der har hørt til en række sten, der udgik fra en høj i en gruppe på 6 høje s.f. V. Svenstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 57 høje, der navnlig har ligget på højdedragene i s. og ø.

Skt. Olufs Kilde ved foden af en høj bakke for enden af Svinkløv brugtes som lægedomskilde til o. 1890 (Schmidt. DH. 133. AarbThisted. 1925. 64).

Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at Hjortdal kirke skulle nedbrydes; sognefolket fra Hjortdal og Hedegd. skulle derefter søge Kollerup kirke, fra Svenstrup og Torup derimod Lerup kirke. 1558 toges ordren tilbage på menighedens forbøn. 1823 blev so. anneks til Kollerup. 1914 oprettedes et kaldskapellani, hvis indehaver fra 1947 bor i Hjortdal.

Litt.: F. A. Nielsen. En Salmebogsstrid i Aarene 1817–19, KirkehistSaml. 3. R. V. 1884–86. 646–52. F. Elle Jensen. En Salmebogsstrid i Hjortdal, AarbThisted. 1949. 356–68. Smst. 1914. 41f.; 1920. 117–19; 1937. 369–71.