(H. kom.) omgives af Båg hrd. (Tanderup so.), Lille Bælt samt Ørslev so. Det jævnt bølgede og ved kysterne ret lavtliggende land er de fleste steder dækket af en frugtbar, lermuldet moræne. Kun længst imod ø. ligger op imod Ørslev Bjerge nogle sandbakker (Hjortebjerg 33 m). Et ejendommeligt træk i landskabet møder man n.f. Husby, hvor en bugtet istidsrende med den tørvefyldte lavning Sjoen begrænses på s.siden af en 18 m høj skrænt, kanten af det 21 m høje Sjobjerg, og lidt østligere danner en 1 km lang og 20 m høj tilsvarende skrænt en halvcirkelformet afgrænsning af en anden, afløbsløs lavning (»Hulen«). Gennem so. løber Hybæk og Hygind bæk, der gennem Eskør inddæmning og Flægen munder ud i Tybrind vig. På Wedellsborg halvøen, hvis yderste del, Iversnæs, er mærkeligt stumpt afskåret, finder man fl.st. langs kysten marint forland med krumodder og sandtanger (Sudden), der frembyder gode bademuligheder. Disse er sa.m. Wedellsborg park og landingsplads meget besøgte turiststeder om sommeren. Bortset fra lidt plantage ved Hjortebjerg ligger skovene alle omkr. Wedellsborg (Lystskov, Tørvemoseskov, Simonsskov, Bodilsdræt, Vestmark skov, Storskov og Kongeskov).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 2034 ha. Befolkning 7/11 1950: 776 indb. fordelt på 185 husstande. (1801: 802, 1850: 860, 1901: 876, 1930: 784). Inkl. Brandsø (del af Bågø so., Båg hrd. med 34 indb. fordelt på 8 husstande) fordelte befolkningen sig 1950 efter erhverv i flg. grupper: 545 levede af landbrug m.v., 116 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 80 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Husby (*1295 Husby; u. 1786) m. kirke, skole og forskole (opf. 1893) m. bibl. (opret. 1944, 1000 bd.), fribol. m. 4 lejligheder (opret. 1904 af Bendt lensgreve Wedell), forsamlingshus (opf. 1904 af Bendt lensgreve Wedell, siden 1947 ejet af sognet), andelsmejeri (»Wedellsborg«, opf. 1903), vandværk og telefoncentral; Sdr. Åby (*1231 Aby, 1606 Sønder Oubye; u. 1793) m. præstegd. og andelskølehus (opf. 1950); Eskør (*1449 Estehøwet, 1547 Eskø, s. 449 1585 Eskøer; u. 1786); Hygind (*1449 Hyging; u. 1786); Hygind Torp (1606 Høgentorp; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Holmehuse (1606 Husbye holm, 1664 Holme Gade Huusze, 1688 Holmehuusse); Bodilsdræt m. havn; Nyhuse; Kalvehavehuse. – Gårde: hovedgd. Wedellsborg (1688 Wedelsborg), hovedsæde i det tidl. grevskab W. (i alt 557,1 tdr. hartk., 4010 ha, hvoraf 1377 skov; ejdsk. 7183, grv. 3976, heraf under hovedgd. 90 tdr. hartk., 413 ha; ejdsk. 1160, grv. 673) m. skovfogedhus; Nygd.; Husbygd. under Wedellsborg; Rørdam; Adlerhus, godsforvalterbol.
M. Walther seminarielærer, cand. mag.
H. so., der udgør eet pastorat og sa.m. øen Brandsø af Bågø so., Båg herred een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 201. lægd og har sessionssted i Middelfart.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den anselige kirke, der ligger ø.f. landsbyen, er en af sen. ændringer og tilføjelser stærkt præget romansk kvaderstensbygn., opr. bestående af skib og kor m. korrunding, opf. på en profileret granitsokkel m. hjørnehoveder. I senmiddelalderen blev det romanske kor nedrevet og et nyt og længere opf. af munkesten i skibets bredde; i korgavlen to store, spidsbuede vinduesagtige blændinger. Ikke længe efter indlagdes to fag krydshvælv i koret. Sengotiske og sikkert nogenlunde samtidige er to store kapeller af munkesten, et på hver side af skibets ø.fag. Begge har to hvælvingsfag og gavle m. enkle højblændinger. Ligeledes i sengotisk tid s. 450 dækkedes skibet m. to fag krydshvælv, og i v. opførtes et tårn, hvis endnu stående underste stokv., der overhvælvedes, står i forb. m. skibet ved en høj, spidsbuet arkade. Dette tårn blev imidlertid i midten af 1700t. nedbrudt til skibets tagfodshøjde, hvorefter der ved dets v.gavl byggedes et nyt, svært tårn af mursten m. rektangulær grundplan, præget af kraftige murpilastre. Tårnet krones af et spåntækt løgspir m. lanterne; spånet skal 1956 erstattes af kobber el. bly. Sikkert samtidigt med tårnets opførelse fik kapellerne og koret, der formentlig før havde gotiske trappegavle, svungne kamgavle m. kugler på små tinder. – Nyt ligkapel uden for kgd. – Altertavlen er en i nyere tid stærkt omdannet sengotisk fløjaltertavle m. stort, figurrigt Golgatha-relief i storfeltet, apostle og helgener i fløjene og topstykket og på predellaens halvsøjler fire små helgenindefigurer; akantusbarokke vinger og putti fra o. 1700, øverst et moderne kors. Endnu 1589 var der foruden højaltret fire sidealtre i kirken (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 385). Messingstøbte sengotiske alterstager. Romansk døbefont af granit, på kummen fremspringende mandshoveder og spiralornamentik. Stort dåbsfad af Nürnbergertype fra 1500t.s sidste del. Prædikestolen er snedkret o. 1800, men har fint sengotisk snitværk i storfelterne. Lydhimmel fra o. 1700. Stolestaderne, der til dels er lukkede, har senrenæssancekarakter. Smukt barokt orgelhus på v.pulpitur. Messingstøbt baroklysekrone i korsskæringen. I skibet en mindetavle over missionshistorikeren A. H. Vilhelm Sørensen, † 1911, sgpr. her fra 1890 og begr. på kgd. – De to korsarme er afskilret fra skibet ved ensartede smedejernsgitre fra 1700t. I ndr. korsarm, der har senbarok stukportal og megen stuk på hvælv og piller, står syv stensarkofager, alle m. medlemmer af den Wedell’ske familie. Den største kiste, i kapellets midte, rummer grev Chr. Wedell, † 1759, der ombyggede kirken. Metalklædt kiste m. indskriftskjold: Her hviler Christian Lindenow. Et 1700t.s korsfæstelsesmaleri og en del ligkistebeslag er ophængt på væggene. I kapellet har hængt et stort maleri m. Chr. Wedells stamtræ samt et maleri fra 1648 af Berent Hilwaertz, Chr. IV som lig, nu dep. på Wedellsborg. I s.kapellet, der har bev. sit gotiske præg, findes flere kister, bl.a. stensarkofag m. Wilhelm Friderich Güldencrone, † 1708; epitaf over sa. I væggen er indmuret flere ligsten, heriblandt er stor portrætsten af sort skifermarmor over Christoffer Gyldenstierne, † 1562, og fru Anne Parsberg, † 1587 (CAJensen. Gr. nr. 287), en ligsten m. ulæseligt navn fra 1631, og en over Jørgen Madsen, † 1654. Smst. stenepitafier over sgpr. Jacob Jacobsen (AarbOdense. 1927. 323) og over sgpr. mag. Broderus Brodersen Risbrich, † 1709, hustru og søn af sa. navn, † 1707; et velskåret træepitaf m. traditionelt korsfæstelses- og familiebillede hører formentlig sa.m. dette. – I en kryptbegravelse under skibet hviler bl.a. Hans Lindenov, † 1642. – Af kirkens to klokker er den ældste, der mangler indskr., senmiddelald., den anden støbt i Frederiksværk 1776. – Det Wedell’ske familiegravsted på kgd., i hjørnet ml. skibet og sdr. korsarm, er afgrænset af højt smedejernsgitter fra o. 1800. – På kgd. er endv. begr. forstmanden C. H. Schrøder, † 1906, og politikeren Niels Andersen, † 1907.
Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.
Wedellsborg (tidl. Husby, Iversnæs). I Husby ejede og beboede Niels Hamundsen, hr. Hamund Litles broder, 1295 en hovedgd. Kort efter er den formentlig flyttet ud af byen til W.s nuv. plads. Den bar nu navnet Iversnæs (1396 Iursnes) og ejedes af hr. Anders Pedersen Stygge (Galen) († tidligst 1342) og sen. af de holstenske adelsmænd Lyder og Nicolaus Krummedige. Fra slutn. af 1300t. tilhørte I. hr. Berneke (Detlev) Skinkel († 1418), som mul. havde væbn. Johannes Stigsen til medejer. De tog 1396 i fællesskab sognevidne på, at en eng i Emtekær fra gl. tid hørte til I. Næste ejer var Berneke Skinkels søn hr. Otte Skinkel († senest 1449), hvis datter Hilleborg Skinkel († 1494) før 1446 havde ægtet hr. Knud Henriksen Gyldenstierne († 1467). Ved sin død efterlod hun I. til sønnen hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne († 1517), som nogle år sen. af købte sine svogre Peder Bille til Svanholm († 1508) og Jørgen Daa til Enggård († 1503) deres arveparter i gden. Han fulgtes af enken, Karen Bille († 1540), efter hvem I. ejedes i fællesskab af sønnerne hr. Mogens Gyldenstierne († 1569) og Christopher Gyldenstierne († 1562). Mul. var også en 3. broder Otto († 1597), som 1530 skrives til I., medejer. 1548 blev Christopher Gyldenstierne eneejer, efter at han 1545 havde forøget I.s tilliggende ved mageskifte m. kronen. Han fulgtes af sønnerne Gabriel († ugift tidligst 1617) og Henrik Gyldenstierne († 1604), som begge synes at have boet på I. Førstn. blev 1604 værge for broderens børn. Af disse overtog Niels Gyldenstierne († senest 1646, da hans arvinger fragik arv og gæld) I., dog i sameje m. fasteren, jomfru Sophie Gyldenstierne († 1626), med hvem han 1621 havde trætte om »deres hovedgd. I.« Hun fik sig 1622 overdraget I. m. tilliggende gods, men da hun var stærkt forgældet, og hendes gods måtte sælges, kom I. kort efter, formodentlig allr. s.å., til hr. Hans Johansen Lindenov »den rige« († 1642), som 1625 s. 451 forøgede I.s gods ved mageskifte m. kronen. Han fulgtes af sønnen hr. Hans Lindenov († 1659), hvis enke, Elisabeth Augusta til Boller og Rosenvold († 1677), datter af Chr. IV og Kirsten Munk, erklæredes fallit og 1664 måtte sælge I. til Chr. Christophersen Urne til Årsmarke m.m. († 1669), der allr. få dage sen. mageskiftede den mod Lundegård til rigsskatmester Hannibal Sehested († 1666), som tillige ejede Tybrind (se s. 447) og 1665 fik fri birkeret til disse to hovedgde. Hans datter Christiane Sophie komtesse Sehested († 1693) havde o. 1659 ægtet Wilh. Friederich Wedell, friherre af Wedel, slots- og borgherre af Reetz og Noerenberg, 1663 da. kmh. og 10/12 1672 ophøjet i den da. grevestand († 1706). Han opret. 11/12 1672 I. (hovedgdstakst 83, tiender 233 tdr. hartk.) m. hovedgden Tybrind (hovedgdstakst ca. 98, tiender 216 1/2 td. hartk.) og det til de to hovedgde hørende bøndergods på i alt ca. 1421 1/2 td. hartk. til grevskabet Wedellsborg. I dette indgik tillige gods i Steinburg amt i Holsten, som skulle afgå igen, når de da. besiddelser blev bragt op på de for et grevskab foreskrevne 2500 tdr. hartk. 1677 (skøde 1681) købtes Søndergårde (se s. 432) og 1689 Rugård (se s. 387), som begge lagdes under grevskabet, der 1700 efter yderligere mindre forøgelser udgjorde i alt godt 2619 tdr. hartk. fynsk gods. Wilh. Fr. greve Wedell, der af almuen kaldtes »den gale grev Wedell« og er kendt for sit eksentriske og despotiske væsen, fulgtes af sønnen, kmh., amtmand Hannibal greve Wedell († 1708), hvis enke, Anne Catharine Banner († 1739), der havde fået tillagt Rugård som livgeding, 1718 mageskiftede dette til kronen mod bøndergods, penge og Sparretorns (se s. 445) ophøjelse til fri sædegd. Næste besidder af grevskabet var sønnen, sen. gehejmeråd, oberstløjtn. og amtmand Chr. Gustav greve Wedell († 1759), der 1757 overdrog det til sønnen, amtmand, sen. gehejmeråd Hannibal greve Wedell († 1766), som p.gr.af økonomiske vanskeligheder tog sig selv af dage. Han fulgtes af sønnen, kapt., sen. major, amtmand, kmh. Ludv. Fr. greve Wedell († 1817), der efter køb 1777 af Billeskov (se s. 460) på ny 1787 fik grevskabet, som 1759 var blevet ukomplet ved frasalg af Søndergårde, kompletteret. Næste besidder var sønnen, major, sen. kmh. Hannibal Wilh. greve Wedell († 1828), der fulgtes af sønnen, sen. gehejmekonferensråd s. 452 Karl Wilh. Adam Sigismund greve Wedell († 1882), hvem det lykkedes at få grevskabets økonomi bragt på fode. 1835 købte han Orelund (se s. 465) og lagde den under grevskabet. Af det 1854 erhvervede Frederiksgave (se s. 512) oprettede han »Grev Karl Wedells Stiftelse« til understøttelse af den Wedell-Wedellsborgske familie, der navnlig p.gr.af ovenn. Ludv. Fr. Wedells mange børn var blevet meget talrig. Karl Wedell fulgtes af broderen, kmh. Julius Wilh. Georg Ferdinand greve Wedell († 1883), hvis søn, hofjægerm., kmh. Wilh. Carl Joachim Ove Casper Bendt greve Wedell († 1922), der var kendt som landøkonomisk foregangsmand, fra 1895 præsident i Landhusholdningsselskabet, 1916 begyndte afhændelsen af bøndergodset. 1920 overdrog han grevskabet til sønnen, hofjægerm., sen. kmh. Julius Carl Hannibal lensgreve Wedell, under hvem det 1926 overgik til fri ejendom. Grevskabet bestod før lensafløsningen af hovedgdene W., Tybrind, Sparretorn og Billeskov samt avlsgårdene Ellegård, Gammelgård, Risbro, Torbenhøj, Mosegård, Tønnæs og Fønsvang foruden øerne Ægholm og Brandsø, i alt ca. 605 tdr. hartk. Dertil i bankaktier 33.400 kr. og en fideikommiskapital på 4.527.806 kr. Ved afløsningen afgaves udstykningsjord fra Billeskov og Tybrind samt indkøbte arealer fra Frederiksgave. Bortset herfra er hele grevskabets tilliggende fortsat samlet under Wedellsborg gods, der endnu ejes af ovenn. J. C. H. lensgreve Wedell. – Godsarkiv LAF og på W.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 620–34. Claudius Madsen. Grevskabet Vedellsborgs Historie. 1875. A. R. Idum. Iversnæs og W.s Hist., AarbOdense. X. 1922. 131–42; XI. 1923. 297–316, 297–300, 301–16. Vilh. Lorenzen. W. Træk af dets Bygningshist., sst. VII. 1919. 440–45. Hans Knudsen. Tidligt Stavnsbaand paa Grevskabet W., sst. XX. 1932. 141–46. Sa. Ejendomsbønder under Grevskabet W. sst. XXI. 1933. 293–313. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 63–78. DLandbr. III. 1930. 646–49
Hovedbygn. Meget malerisk virker det uregelmæssige anlæg med sine svære hvidkalkede mure – overalt i to stokv. – og stejle, røde tegltage. Først i beg. af 1300t. hører man om gden på dens nuv. plads, under navnet Iversnæs. Dav. ejer Anders Pedersøn Stygge havde lagt den godt beskyttet, mod ø. af en vandgrav og på de tre andre sider af Lille Bælt. Den ældste del af bygn. ligger i den nuv. ø.-v.gående, lange mellemfløj og kan ses som et knæk i murfladen både på n.- og s.façaden. Man mener her at finde det nederste parti af en barfred – et kvadratisk tårn, som dannede kernen i middelald. borge. Uden om denne grupperede de øvrige bygninger sig, opf. enten af træ el. bindingsværk. Tårnet, opf. af munkesten i middelald. forbandt, er sikkert fra Anders Pedersen Stygges tid. Sen. i middelalderen har Henrik Knudsen Gyldenstierne nogle m v.f. tårnet opf. et hus i to stokv. m. tykke mure ligeledes af munkesten i middelald. forbandt. Huset, der er kort og dybt og opr. har haft kamtakkede gavle, svarer i type til Glimmingehus og er et s.k. tårnhus. Fra det gl. tårn og mod ø. opførtes i første halvdel af 1500t. en bygn. m. kælder og to stokv. Denne smalle, lange, sengotiske bygn. har på gavlen mod ø. haft kamtakker og har sikkert afløst en bindingsværkslænge. Mod denne bygn. støder mod s. fundamenterne af en svær mur, formentlig en spærremur. I det meste af 1500t. har borggården været orienteret mod s. Den østre fløj, der strækker sig fra mellemfløjens n.façade mod n., er fra sidste halvdel af 1500t. og efter den ejendommelige v.façade m. pilastre og rundbuefrise at dømme sandsynligvis opf. af en slesvigsk bygmester, da motivet kendes på sønderjyske og flensborgske huse. Sen. er renæssancegavlen mod n. fjernet og bygn. forlænget. Rester af brolægning tyder på, at anlægget m. opførelsen af den østl. fløj har haft borggd. mod n. Stærk byggeaktivitet påbegyndtes atter 1672 under lensgreve W. F. Wedell († 1706), da ejendommen 1672 blev til lensgrevskabet Wedellsborg. Da ombygningsarbejdet endelig standsede 1706, var de fleste tegn på middelalder og renæssance fjernet, og bygningerne fremtrådte nu som et barokanlæg, dog ikke helt ud svarende til denne stils faste, symmetriske, overskuelige arkitektur. Der blev opf. en forbindelsesbygn. ml. det gl. tårn og tårnhuset, hvorved mellembygn. blev sammenhængende og ndr. borggd. sløjfedes. Den vestl. fløj s.f. mellembygn. opførtes under Frederik Ludvig greve Wedell-Wedellsborg († 1817) som staldbygn. Borggården kom derefter til atter at ligge s.f. slottet. Bendt greve Wedell-Wedellsborg († 1922) lod foretage en grundig rest. Mellembygn.s dobbelte trappe til haven og tårnet, der forbinder mellembygningen m. ø.fløjen, opførtes. Kmh., hofjægerm. J. C. H. lensgreve Wedell forhøjede 1920 staldbygn. m. et stokv. og indrettede gæstefløj. Samtl. bygninger moderniseredes indvendig. Riddersalen blev genindrettet i tårnhuset over kapellet og v.fløjen forbundet med hovedanlægget. Parken om Wedellsborg er stor og smuk m. gl. træer. En allé af høje, gamle asketræer snor sig gennem parkanlægget og fører fra hovedbygn. til Adlerhus’ gl. porthus, opf. i renæssancestil 1689, sandsynligvis af en lokal bygmester.
Tove Bojesen arkitekt
Skove: Ved Wedellsborg en del skov, der tilhører godset. Kongeskov (65 ha), Storskov og Vestmarkskov (57 ha), Lystskov (66 ha) og Bodilsdræt (13 ha). Terrænet er overvejende fladt, og jorden er sædvanligvis mulddækket. Undergrunden sandblandet ler. Bevoksningen består overvejende af bøg, eg og andre løvtræer.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Et hus Luszholm i Hygind omtales 1664.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: Sløjfet: Ø.f. Husby Farshøj, sv.f. Sdr. Åby en høj, på Wedellsborg 4 høje. – I Husby mose blev i 1700t. gjort et større skattefund fra yngre bronzealder, nu forsvundet. Ved Hygind Torp er undersøgt et større antal brandgrave, hovedsagelig brandpletter, fra keltisk jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: E. Albrectsen. Fynske Jernaldergrave. Førromersk Jernalder. 1954. 18.
Rosa lensgrevinde Wedells stiftelse (»Grevindestiftelsen«), opf. 1860 (4 pl.), er nedlagt.
Et 1765 af kmh. H. greve Wedell opret. hospital med hus ved kirken solgtes 1894; renterne uddeles årl. til 2 trængende.
I forsamlingshusets mur er 1947 indsat en marmorplade til ære for Julius greve Wedell.
Den vestfynske hjemstavnsdigter Lars Clausen (1841–93) var i 2. halvdel af 1800t. væver ved Wedellsborg, og hans viser afspejler almuens liv på denne egn (E. H. Spur. Indledning til Lars Clausens Viser og Vers. 1944).
At Husby kirke før skal have stået i Sdr. Åby (Pont.Atlas. VI. 644), er ganske ubevisligt. – Brandsø udskiltes 1/4 1916 i kirkelig henseende fra so. og lagdes under Bågø i Båg hrd.
På Iversnæs fødtes 1544 fru Karen Gyldenstierne, på Wedellsborg 1785 Joachim baron Wedell-Wedellsborg, i Husby so. i øvrigt 1783 forf. Fr. Schaldemose, 1851 landinspektøren og landøkonomen Anders Nielsen Andersen, 1874 lægen og fysiologen Marie Krogh.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: R. J. Jensen. Fra Hoveriets Dage, AarbOdense. I. 1913. 4–19. Sa. En Mindekrans, sst. II. 1914. 112–13.