Kavslunde sogn

(K. kom.) omgives af Rorslev, Udby og Gamborg so., Lille Bælt (Gamborg fjord og Fænø sund) samt Middelfart kbst. og Vejlby so. Det temmelig jævne land har karakter af en moræneflade, de fleste steder med en god, lermuldet jord, idet dog et grovere underlag kan iagttages i flere grusgrave. Landet danner 10–15 m høje klinter ud mod det dybe Fænø sund og mod Gamborg fjord. En dal, der herfra ved Svenstrup strækker sig ind i land, kan følges som et lavt parti med mosehuller tværs over so. til Tokkemade i Vejlby so. Mod v. ligger en del forstadsbebyggelse til Middelfart. Gennem det s. 405 skovløse so. går jernbanen Nyborg-Fredericia, hovedvej 1, landevejen Middelfart-Assens samt en vej ml. Kavslunde og Strib.

Areal i alt 1950: 1760 ha. Befolkning 7/11 1950: 1609 indb. fordelt på 461 husstande. (1801: 548, 1850: 969, 1901: 1131, 1930: 1445). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 650 levede af landbrug m.v., 556 af håndværk og industri, 89 af handel og omsætning, 86 af transportvirksomhed, 79 af administration og liberale erhverv og 135 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kavslunde (*1295 Kauæslund; u. 1792), danner sa. m. Kavslunde stationsby (overvejende i Gamborg so., se s. 439) en bymæssig bebyggelse – med for den i K. so. liggende del 1950 i alt: 106 indb. fordelt på 32 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 7 levede af landbrug m.v., 63 af håndværk og industri, 17 af handel og omsætning, 10 af transportvirksomhed, 1 af administration og liberale erhverv og 8 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, præstebol., skole m. bibl. (opret. 1942, 1300 bd.), missionshus (opf. 1892), forsamlingshus (opf. 1886 på K. mark) m. kom.kontor og telefoncentral; Skrillinge (*1295 Skrilling; u. 1795) m. skole, vandværk og (nv. herfor) kuranstalt; Svenstrup (*1295 Suenstorp; u. 1787) m. fiskeensilagefabr.; Voldby (*1295 Wolby; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Nytofte og Russelbæk – bymæssig bebyggelse (forstad til Middelfart) med 1950 i alt: 461 indb. fordelt på 146 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 46 levede af landbrug m.v., 266 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv –; Kosmose Huse; Skrillinge Strand; Skrillinge Mark m. gartneri og planteskole. – Gårde: Skrillingegd. (med en nabogd. 33,3 tdr. hartk., 139 ha; ejdsk. 550, grv. 332); Kavslundegd. (13,2 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 212, grv. 131); Kålsbjerggd. (med Wisbecksminde, 22,3 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 350, grv. 215); Klokkekærgd. (12 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 191, grv. 105); Kristianslund; Lundbjerggd.; Wisbecksminde (se ovf.); Lambæksgd. (1606 Lambetzgaard); Hyllegd. (1606 Hyllegaard); Møllegd.; Gamborggd.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 209. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der ligger på en bakke midt i byen, var opr. en romansk kampestensbygning, bestående af et langt skib og et lille kor m. apsis, der i hvert fald i de nedre skifter har haft tilhugne granitkvadre. Af disse dele står nu kun skibet, opf. på en nu delvis skjult profileret dobbeltsokkel, og korets n.mur, hvori kirkens eneste endnu bev. romanske vindue ses som indvendig blænding. Resten af det romanske kor og apsis er gået til ved en senmiddelald. ombygning, hvor koret først er udvidet til skibets bredde – mærkværdigvis uden at den ndr. romanske kormur nedreves – for derefter at blive forlænget m. et fag mod ø., hvor det afsluttes af en nu kamløs gavl m. rig udsmykning af etageblændinger. Samtidig hermed indbyggedes i koret to fag krydshvælv, der p.gr.af den romanske n.murs tilstedeværelse ikke kunne gøres bredere end det opr. kor. Af denne grund er der dybe vægnicher under de spidsbuede skjoldbuer. Til koret føjedes et stort sakristi el. kapel af munkesten ved korets n.side, m. smukke murblændinger og kamgavl. I kapellets sokkel er anv. profilerede sokkelkvadre fra den nedrevne apsis. Kapellet, der nu har dør på ø.siden, stod opr. i forb. m. koret ved en nu tilmuret fladbuet døråbning. Våbenhuset i s., der har blændingsprydet trappegavl, og v.tårnet, m. trappehus på s.siden, er ligeledes sengotiske tilføjelser af munkesten. Tårnet har murblændinger og små murede pinakler på gavlene. Såvel skib som tårnrum har enkle gotiske krydshvælv. S.døren er i gotisk tid udvidet og forhøjet; i våbenhuset er indmuret en romansk s. 406 tympanon m. korsrelief. I nyere tid er der ved skibets n.side anbragt støttepiller. – Altertavlen, i hvis storfelt et nyere, ringe Kristus-maleri er indsat, er et enkelt snedkerarbejde fra o. 1650, med store bruskbarokke evangelistfigurer, formentlig skåret af Hans Nielsen Bang. Gotiske alterstager af malm. Præste- og degnestol fra 1581 ved korets ø.væg, med ungrenæssanceskæringer af Knud Snedker i Middelfart. Prædikestol i ungrenæssance fra 1590, af sa. mester som prædikestolene i Rorslev og Føns, m. planteslyng i storfelterne og naive masker på halvsøjlerne. Bruskbarok lydhimmel. Enkel romansk granitdøbefont m. dåbsfad af sydty. type fra 1500t. Ml. våbenhus og skib høj jernbunden dør fra 1489: »Anders smed bant meg, beer for ham« (Aarb. 1943. 1–30). Stolestader og orgelpulpitur er nye. I kapellet er indrettet familiebegravelse for stamhuset Hindsgavl. Den mindre af de to klokker er fra 1438 (Uldall. 168). 1589 var der endnu over skibets ø.ende en tagrytter med to messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 350).

Som vederlag for sjælemesse skænkede hr. Niels Hamundsen ved testamente af 1295 sin gd. Skrillinge i Kavslunde so. samt 2 andre gde i so. og andet gods til oprettelse af et alter. – Den nuv. Skrillingegård hørte tidl. under Billeshave, fra 1803 under Hindsgavl, hvorfra den 1828 købtes af Hans Vilh. Krag, der 1881 for 150.000 kr. solgte den til landstingsmand J. N. Jensen, hvis enke 1898 solgte den til Hans Peter Hansen, Langeland. Hans enke bragte ved nyt ægteskab 1910 S. til sagf. G. Møller, der forøgede den til dens nuv. størrelse. Nuv. ejer kreatureksportør Peder Lundgaard.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 585–86.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men under Voldby har der været en stengrav. – Ved Skrillinge findes både en boplads m. hustomt og en stor gravplads m. brandpletter, urnegrave og skeletgrave fra ældre rom. jernalder.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 25.

I Kavslunde oprettede præsterne Johs. Clausen og R. Prip 1865 en højskole, nærmest præget af Indre Mission; den flyttedes 1868 til Årup. (DFolkehøjsk. I. 1939. 344f.).

Kavslunde var opr. anneks til Middelfart, idet en kapellan fra først af synes at have boet i og bestyret sognet. 1866–95 var en vicepastor ansat i K., fra 1896 en sgpr.

Sen. stiftsprovst H. Hoffmeyer var vicepastor i K. 1890–95, sen. biskop A. J. Rud sgpr. 1896–1901.

I Svenstrup fødtes 1836 højskolemanden og forf. Rasmus Hansen.

Litt.: H. F. Rørdam. Aktstykker vedrørende Kirke og Skole i Middelfart og Kauslunde Sogne, Kirkehist Saml. 3. R. V. 1884–86. 475–503. N. Martensen. En interessant Mark i Kauslunde, AarbOdense. X. 1922. 65–67.