Køng sogn

(K. kom.) omgives af Hammer, Lundby og Sværdborg so. samt farvandene Avnø fjord, Smålandshavet, Dybsø Havn og Dybsø fjord. Den dominerende landskabsform er en lavtliggende, jævn moræneflade, der kun få steder hæver sig væsentlig over 10 m, og store partier ligger endda under 1–2 m o.h. Ganske naturligt henligger derfor adsk. områder som mose eller eng, og det samme gælder de betydelige arealer med marint forland. Uroligt terræn findes kun yderst mod v. på Svinøland, hvor Rævehøj når 19 m, og mod nø., hvor Kostræde banker hæver sig stejlt over fladen til 23 m. Lave, våde partier findes der mange s. 290 af. Mod ø. ligger de betydelige moser, Køng mose (1 m o.h.) og Sallerup mose, der nu delvis er under kultur. Midt i so. strækker den tidl. vig, Svinø nor, sig 3,5 km ind i land, engang næsten skillende so. i to dele, men ved anlæg af dæmninger mellem Avnø og Sjælland og mellem Avnø og Svinøland er noret blevet tørlagt og opdyrket, og samtidig er Avnø blevet landfast. 260 ha af Svinø nor ligger under havets overflade og må kunstigt afvandes. Andre lavtliggende strandpartier ligger n.f. Kostræde samt n.f. Svinøby (Nørrebække) og s.f. samme (Svinø vig). Til sidstnævnte slutter sig Hylteholme, en samling småholme nv.f. Avnø. N.f. Avnø ligger Avnø røn. Badestrand findes fl.st. langs Smålandshavskysten, især ved v.kysten af Svinøland. Jordbunden er fortrinsvis leret moræne, men ved Bankehuse findes et område med sand. Af skove findes kun Lunden (ved Øbjerggd.) og en lille skov ved Sallerupgd. Gennem so. går landevejene Næstved-Vordingborg og Køng-Bårse.

Areal i alt 1950: 3917 ha. Befolkning 7/11 1950: 1666 indb. fordelt på 462 husstande. (1801: 990, 1850: 1548, 1901: 1664, 1930: 1696). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 950 levede af landbrug m.v., 276 af håndværk og industri, 75 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv og 170 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Køng (o. 1370 Kyngæ; u. 1791?) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1906, udv. 1922), alderdomshjem (opret. 1919, 12 pl.), Køng Hospital (opret. 1793 af konferensråd N. Ryberg til Frederiksgave og Øbjerggd. m. bol. for 10 pers. fra Øbjerggd.s gods, nu for 5 familier), sportsanlæg, kro (opf. 1938), biograf, kontor for Næstved Diskontobank, Kjøng Sogns Sparekasse (opret. 1869; indskud 31/3 1954 1,5 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.), ml., andelsmejeri (Ellehøj), bryggeri, vandværk (anl. 1938), tyrestat. og telf.central; Sallerup (* 1200t. Saltorp; u. 1803) m. skole (opf. 1865, rest. 1906) og telf.central (Nøddekær); Kostræde (o. 1370 Kortestræthæ, 1565 Kostrede; u. 1791) m. skole (opf. 1886); Svinøby (*1231 Swinø; u. 1803) m. kirke, skole (opf. 1875) og forsamlingshus (opf. 1939). – Saml. af gde og hse: Køng Flæskholm; Køng Firgårde; Bankehuse; en del af Fuglebækshuse, resten i Sværdborg so.; Gadeskov ; Køng Mark; Køng Overdrev; Køng Torp (1688 Kiøng-gaarder); Højbro; Svinøøster; Svinøvester m. telf.central. – Gårde: Hovedgd. Øbjerggd. (47 tdr. hartk., 306 ha, hvoraf 16 skov; ejdsk. 652, grv. 370); hovedgd. Avnøgd. (o. 1370 Agnøø, Affnø), 1940 købt af marinens flyvevåben (16,1 tdr. hartk., 163 ha; ejdsk. 222, grv. 136); hovedgd. Sallerupgd. (20 tdr. hartk., 216 ha, hvoraf 13 skov; ejdsk. 335, grv. 202); Østergd.; Maglegd.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hammer so. So. udgør 2. udskrivningskr., 158. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Den enligt beliggende kirke består af kor og skib fra 1250–1300, sengotisk tårn i v. og korsarme fra 1790erne. Koret har en treleddet sokkel, hjørnelisener i ø. og endelisener i v.; skibet har rester af en tilsvarende udsmykning, som dog har været suppleret med en lisén midt på hver langmur; alle gesimser er fornyet i gotisk tid m. undt. af skibets nordre, der dannes af en rundbuefrise. Hver af korets mure har haft en vinduestregruppe, men kun den østre er bev., og her er de tre spidse, smigede vinduer samlet i en svagt tilspidset rundbue; gavlen herover er næsten helt udfyldt af een stor blænding med siksakmuret bund. Skibets tilmurede døre har været rundbuede; koret har en opr. krydshvælving. O. 1450–1500 fik skibet en ny v.gavl m. blændinger og kamtakker, og herover rejstes lidt sen. det høje tårn; s. 291 dette har tidl. haft en hvælving, som sikkert er blevet fjernet ved den ombygning, som konferensråd Niels Ryberg foranstaltede 1792. Tårnrummet omdannedes til våbenhus, og tårnets to gavle og saddeltag forsvandt til fordel for en platform omgivet af jernrækværk og m. en kobberklædt, firkantet opbygning afsluttet m. kuppeltag. Fra sa. tid stammer de to store, afvalmede korsarme, der har stukloft ligesom skibet; disse korsarme står sikkert i forb. m., at kirken en tid lå under rytterdistriktet (sml. flere kirker i Fr.borg amt). Et våbenhus og et sakristi er nedrevne. Kirken blev rest. 1925–30, og 1954 istandsættes tårnets øvre del. – Kgd. har sengotisk hegnsmur i s. og v., det sidste sted m. hovedindgang fra slutn. af 1700t.

Alterbordet er af umalet panel fra o. 1620. Nyklassisk altertavle 1792, m. en 1869 indsat kopi af Abraham Wuchters nadverbillede i Sorø. På tavlen står figurer fra en bruskbarok altertavle 1651, og den sa. tavles nadvermaleri hænger på pulpituret; et ottesidet korsfæstelsesmaleri, sikkert fra topfeltet, er i Vordingborg museum. Om denne tavles forgænger, en tidlig-lutheransk tavle, se under Mogenstrup s. 275. Fra en gotisk altertavle stammer to figurer, Maria m. barnet og en biskop, nu i Vordingborg museum. Gotiske alterstager. Alterskranke 1930. Krucifiks fra o. 1450. Senromansk døbefont af granit, m. spidse bægerblade, svarende til Allerslev (s. 322, Mackeprang. D. 100) i fontelukkelse fra slutn. af 1700t. Prædikestol i empire, cylindrisk, fra 1790erne, vel samtidig m. stoleværket, der er fra 1792 og har muslingeskaltopstykker; under orgelpulpituret, ligeledes fra 1792, står panel fra o. 1660–70, gjort af Laurids snedker (fra Roskilde?). Lysekroner (henlagt på loftet), pengeblok, pengetavle og degnestolsskranke er alt omtr. samtidigt, fra slutn. af 1700t. Præsterækketavle 1952. Tårnur 1741 fra Johan Galle i Næstved. Nyere klokker. – Epitafier: 1) Ottekantet maleri på lærred af aldrende ægtepar og krucifiks, opsat 1673 af Jens Jespersøn Skytte og hustru; 2) maleri af to præster, en ældre kvinde og deres børn, o. 1675; indskr. forsv. Gravsten: 1) 1630, sgpr. Laurits Hansen, † 1589; 2) sgpr. Hans Caspersen, † 1656, og hustru; begge sten i ndr. korsarm. I kgd.s ø.mur er indsat en nyklassisk marmorvase og to indskriftstavler s. 292 over Chr. Gottfried Voelcker, bortkaldt 1819 »til en højere virkekreds«, og hustru, Ernestine Frederikke, som tålmodig bar det fra livets morgen pålagte kors til 1818, da hendes »støvklædning« nedlagdes.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 810–18.

Svinø kirke er opf. 1900 (indviet 28/10) efter tegn. af arkt. H. C. Glahn (byggesum 18.500 kr.) af røde mursten med et lavt tårn (rest. 1950). Tøndehvælving i skibet, korshvælving i koret. Altertavlen kopi af A. Dorphs tavle i Rosenholm kapel, skænket af besidderen af Gavnø. I korvæggen er indsat stentavle til minde om sgpr. Jacob Holdt, † 1917, på hvis initiativ kirken blev opf. – På kgd. blev 1942–46 begr. 108 allierede flyvere, hvoraf dog en væsentlig del efter krigen er overført til Belgien. Den eng. stat har bekostet anlægget af en mindelund (indviet 5/5 1950) i tilslutning til kgd.

Øbjerggård blev opret. 1774 ved nedlæggelsen af Vordingborg rytterdistrikt. Ved nedlæggelse af bøndergde tilvejebragtes 60 tdr. hartk. hovedgdstakst, hvortil lagdes 224 tdr. hartk. bøndergods og en del tiender. Hovedgden købtes (efter først ved auktionen at have været tilslået købmand Ditlev Staal) af storkøbmanden Niels Ryberg for ca. 30.000 rdl. (skøde 1779). Efter hans død 1804 ejedes den af sønnen etatsråd Johan Christian Ryberg til 1820, da han gik fallit, og den overtoges af statskassen, der 1836 afhændede den til Christian Ludvig Klingberg († 1840), hvis enke Augusta K. 1845 solgte den til kapt. Frederik Buchwald på Annebjerggd. († 1874) for ca. 97.000 rdl. Den ejedes fra 1854 af hans søn hofjægerm. Carl Valdemar B. († 1887), hvis enke 1889 solgte den til J. W. C. Krieger, der tilkøbte bøndergods for ca. 36.000 kr. og 1913 solgte den til løjtn. Aage Faye for 495.000 kr. 1918 købtes den for 1,2 mill. kr. af brødrene, gross. Knud og Valentin Hansen, der 1920 solgte den til J. Brabæk for 1 1/2 mill. kr. 1925 købtes den af udstykningsforeningen, som dog måtte opgive udstykningen og n.å. solgte den til W. Kjær for 1/2 mill. kr. 1931 købtes den af J. E. Nielsen og 1933 af den nuv. ejer bankier H. C. Sonne i New York for 450.000 kr.

Hovedbygn. består af 3 fløje, en midtfløj, som er opf. efter brand 1846, og 2 radiært anbragte sidefløje fra slutn. af 1700t. (det samlede anlæg m. skråtstillede sidefløje minder om den nærliggende Lundbygård). Alle bygn. er eet stokv. høje, hvidkalkede og teglhængte og ligesom avlsbygn. rest. og ombygget 1892–93, sen. på ny rest. 1933, arkt. C. T. Tillisch og Sven Risom. Den gl. hovedbygn., hvori N. Ryberg boede, ligger i Køng by, hvorfra en gl. lindeallé fører op til den nuv. gård.

Avnøgård var også en af de 12 hovedgde, hvori Vordingborg rytterdistr. deltes 1774. Den købtes (ca. 300 tdr. hartk., inkl. bøndergods, samt Køng kongetiende) for ca. 35.000 rdl. af konferensråd, baron Reinhard Iselin († 1781) sa.m. flere andre godsparter (se under Rosenfelt). A. kom til at høre under det 1781 oprettede stamhus Rosenfelt, der 1803 substitueredes med en fideikommiskapital. A. solgtes samtidig til kammerjunker Frederik Hoppe, der 1804 solgte den til M. U. Friis for 40.000 rdl. 1825 købtes den af Jacob Staal for 6900 rdl. 1851 overtoges den af hans søn Hans Peter Staal, som 1854 solgte den til fru Abigael Christine Bølle. 1859 fik cand. philos. Jørgen Bølle skøde på den. 1861 købtes den af W. N. J. Benthien, 1877 af kmh., hofjægerm. C. A. C. O’Neill Oxholm til Rosenfelt. 1904 blev den solgt til Jac. Søegaard, som 1921 afhændede den til gross. Christensen og Chr. Iversen, som 1922 solgte den til A. Prejsz for 382.000. Denne solgte den 1936 til marineministeriet, der anvender den til station for marineflyvere.

Hovedbygn., der ligger ø.f. avlsgården, er hvidpudset, i 2 stokv., opf. 1903, udvidet og fuldført 1916.

Sallerupgård, opr. en parcel af Avnøgård, er opret. 1805 og har bl.a. været ejet af ovenn. M. U. Friis til 1815 og af højesteretsadvokat, generalfiskal Jens Laasby Rottbøll († 1824), hvis arvinger 1830 solgte den (23 tdr. hartk. og 41 tdr. hartk. tiender) for 20.000 rdl. til kammerråd, sen. justitsråd L. Chr. F. Leth, som 1857 solgte den til etatsråd H. N. Valentiner til Gjeddesdal, der 1904 solgte den for ca. 185.000 kr. til løjtn. F. S. Mourier-Petersen. Senere ejere er fra 1923 J. R. Bech, fra 1931 atter Mourier-Petersen, fra 1937 godsejer H. E. Pille, Fodbygd., og fra 1947 C. F. Petersen, der købte den for 612.700 kr.

Den villalignende hovedbygn. ligger ø.f. avlsgården, er opf. 1889 af røde sten m. skifertag og har midtfløj i eet stokv. og 2 korte sidefløje i 2 stokv.

Køng Fabrik anlagdes 1774 af storhandelsmanden N. Ryberg på Øbjerggd. som et spinderi, ved hvis oprettelse godsinsp. C. G. Voelcker († 1819), der havde indført høravl på godset, var virksom; det egl. linnedvæveri smst. anlagdes først 1783 og fik 1786 understøttelse af finanserne, hvorefter fabrikationen udvidedes til damask og drejl. En anden artikel, der udgik fra fabrikken, var det i sin tid meget benyttede Køngsplaster, et fordelende blegplaster. Blegeriet var allr. fra beg. henlagt til Vintersbølle. 1786 beskæftigedes 425 personer, og der var talr. spindeskoler i omegnen og væve bl.a. i Dragør. Fabrikken, der var et led i periodens overgang fra husindustri til fabriksmæssig virksomhed, dreves af Rybergs søn etatsråd C. R., indtil regeringen 1813 måtte overtage den, og efter at den forgæves var blevet udbudt til salg til en meget ringe pris (18.000 rd.), dreves den fra 1820 for statens regning og arbejdede til dels for militæretaterne; 1836 blev den tillige med Øbjerggd. (se ovf.) solgt ved auktion til L. C. Klingberg, som straks bortforpagtede fabrikken til dens dav. fuldmægtig O. F. Olsen, der sen. købte den af kapt. F. Buchwald og 1852 afkøbte staten Vintersbølle Bleg og lidt efter lidt flyttede alle fabrikkens væve og maskiner dertil (se s. 102). 1861 overdrog Olsen fabrikken til sin søn og svigersøn samt sin mangeårige medarbejder C. Sandberg; enken efter dennes søn († 1902) solgte den 1906 for 38.000 kr. til frk. Suhr til Petersgd., hvorefter den nedlagdes.

Litt.: Industriens Historie i Danmark. II. 1943. 33 f. AarbPræstø. 1939–42. 304–06 og passim.

Svinø nævnes i ValdJb. som en ø med hus og hjort og betegnes endnu sidst i 1700t. som en ø. If. præsteindberetn. fra 1755 skal der på Svinø land have ligget en herregd., Svinøgård, der rimeligvis er blevet ødelagt i 12.–1300t. Den tidl. ret betydelige marsvinsfangst ved Svinø er nu helt ophørt.

Litt.: om Svinø: AarbPræstø. 1916. 92–106; 1939–42. 431–60.

På Avnø var der 1609 kgl. stutteri (Kanc.Br. 20/11).

Ved pløjning i K. 1913 fandt man en ringmur (ca. 75 m i omkreds), som mentes at være muren om K.s gl. kirke. – Ved præstegårdens brand 1859 ødelagdes historikeren P. W. Beckers (sgpr. her 1839–59) ca. 6000 bd. store bogsamling samt hans samlinger til da. historie.

I Øbjerggd.s have findes et lille nærmest cirkulært voldsted, omgivet af grave el. en lille dam, kaldet Lille-Gurre, før »Gorre« el. »Gorrø«. 1895 fandtes her fundamenter af et firkantet tårn. Historien melder intet om denne borg, men allr. i 1. halvdel af 1700t. knyttede gl. folk på egnen det kendte Tovesagn til dette voldsted, ligesom det hed sig, at kong Valdemar kunne sejle »fra Borre (ɔ: Vordingborg) til Gorre« gennem de nuv. mosedrag, og at sognets navn opr. var Kongsø. Tovesagnet, der også knyttes til det nordsjæll. Gurre (se III. 99f.), har i den sydsjæll. tradition undgået forvekslingen med Valdemar Atterdag og nævner Valdemar I som Toves elsker.

Litt.: AarbPræstø. 1941. 324–60.

Skove: Ved sognets 3 hovedgårde findes mindre skove. Øbjerggård skov (Lunden ca. 20 ha) tilh. bankier H. C. Sonne, New York. Terrænet er fladt. Jordbunden letmuldet med sandunderlag. Bøg og andre løvtræarter dominerer. Skoven drives som lystskov. Den tilhørte, indtil Øbjerggård 1774 oprettedes som hovedgård, Vordingborg rytterdistrikt. I skoven står en mindestøtte for insp. C. G. Voelcker (se ovf.). En anden mindestøtte i skoven, for N. Ryberg, er nu flyttet op foran den gl. hovedbygn. De andre skove i so. er Sallerupgård skov (13 ha) og Avnøgård skov (5 ha). – Svinø var indtil slutn. af 1700t. en ø. Marknavnet Skovledsagre minder om, at der tidl. har været skov her.

Fredede oldtidsminder: På Svinø en langdysse og 2 jættestuer, af hvilke den ene, Månehøj, har 2 anselige kamre med hver sin gang; den har givet et betydeligt fund af flintsager og keramik. – Sløjfet: 4 dysser på Svinø, den ene en langdysse; ved Kostræde en stengrav og en høj. – I Køng mose er fundet en mindre boplads og flere enkelte sager fra maglemosekulturen. Ved Kostræde er sammen fundet en si, hængekar, 2 bælteplader og 2 guldspiralfingerringe fra yngre bronzealder.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 170.

Genforeningssten i et hjørne af præstegårdshaven, rejst 1921.

I K. fødtes 1815 bomuldsvæver Hans Hansen, 1871 søofficeren, navigationsdirektør Victor Lorck.

Litt.: Ph. Borries i AarbPræstø. 1939–42. 301–468.