(K.-Ebdrup-Skarresø kom.) omgives af Nødager og Ebdrup so., Ø. Lisbjerg hrd. (Skarresø so.) samt Sønderhald hrd. (Koed so.). N.grænsen følger Korup å og dernæst Kolindsunds midtkanal, og gennem so. løber Mårup å til Kolindsund. Det jævnt bakkede og ikke særligt højtliggende landskab er mod v. en hedeslette m. s. 992 en noget ujævn overflade og m. stærkt sandede jorder, hvorpå en del småplantager. Dette landskab begrænses mod ø. af Mårup å, og på den anden side af denne ligger en bølget moræneoverflade af bedre beskaffenhed. Gennem so. går jernbanen Ryomgård-Grenå (Kolind stat.).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1961: 947 ha. Befolkning 26/9 1960: 1075 indb. fordelt på 364 husstande (1801: 155, 1850: 212, 1901: 632, 1930: 909, 1955: 1093).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Kolind (*1416 Kollingh sogenn, 1467 Kalingh; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 814 indb. fordelt på 291 husstande (1930: 648, 1955: 796); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 45 levede af landbrug m.v., 319 af håndværk og industri, 166 af handel og omsætning i øvrigt, 128 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 120 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (for Kolind-Ebdrup-Skarresø kom., realafdeling, opf. 1955, udv. 1962, arkt. M. Mortensen, Vivild, og Strange Nielsen, Odder), arbejdsteknisk skole (i den tidl. tekniske skole), bibl. (for Kolind-Ebdrup-Skarresø kom. i gl. skole, opret. 1888; 3580 bd.), missionshus (opf. 1904), kom.kontor (i sa. bygn. som alderdomshjem), kommunal brandstat., alderdomshjem (opf. 1943, 18 pl.), genforeningssten (rejst 1920), sportspl. (anl. 1955 ved centralskolen), markedspl. m. markedshal (opf. 1961, 1 månedlig marked), Drasbeks Hotel, Kolind Hotel, Banken for Kolind og Omegn (opret. 1918; 31/12 1961 var aktiekap. 500.000 kr., reserverne 967.000 kr., indskuddene udgjorde 10,5 mill. kr., udlånene 11,3 mill. kr.), filialer af Landmandsbanken (opret. 1905) og Landbosparekassen, Århus (opret. 1959), andelsmejeri (opret. 1888, flyttet 1912, arkt. Lind, Skive), 2 korntørringsanlæg, Kolind Cementvarefabr., Kolind Tømmerhandel, bogtrykkeri, pelsberederi (i tidl. elværk), jernbanestat., posteksp., telf.central og maskinstat.; Bugtrup (*1416 Buckedrop gaard, 1441 Bukthrup; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Lægens. – Gårde: Benzonshøj (o, 1 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 475, grv. 138).
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
K. so., der sa. m. Ebdrup so. samt Skarresø so. (i Øster Lisbjerg hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Ebdrup so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 341. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er opf. 1918 som afløser af en brøstfældig, romansk bygn., bestående af kor og skib, opf. af kvadre og kampesten, våbenhus m. årst. 1775 i murankre, og ved v.gavlen et tårn, der efter det gængse mønster i Grenåegnen var helt åbent fortil, og som i murankre bar årst. 1776 (antagelig til minde om en istandsættelse). Den nye kirke blev opf. efter tegn. af arkt. M. B. Fritz, af røde mursten i romaniserende stil, og ligesom forgængeren bestående af kor, skib, v.tårn samt våbenhus ved s.siden, blot en del større. En romansk granitportal m. tympanonfelt er fra den gl. kirke overført til våbenhuset i den nye. I det indre er koret, m. granitkorbue, overhvælvet, mens skib og tårn, der danner ét rum, har bjælkeloft. Til kirken anvendtes ved genopførelsen en del af inventaret fra forgængeren. Altertavlen i renæssance m. tredelt storfelt og sidevinger fra beg. af 1600t. er i ny tid flyttet ned i kirken. Som altertavle tjener nu et cirkelvindue i korgavlen m. glasmosaik; på alterbordet står et lille bronzekrucifiks samt to barokstager fra 1670. Fra den gl. kirke stammer desuden prædikestolen i renæssance m. prydbæltesøjler, den romanske granitfont, et epitafium over sgpr. Christen Lucassen Mariager, † 1681, og hustru (m. portrætter) og en ligsten over Søren M. Munk, † 1770, og hustru. Klokken, uden indskr., fra den tidl. middelalder, er omstøbt 1923.
Jan Steenberg dr. phil.
Bugtrupgård tilhørte 1416 fru Marine Pallesdatter.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Angående Kolindsund og dens udtørring, se i indledningen s. 545–47.
I so. nævnes tidl. en gd. Hovgård (1688 Hougaardsz øde Jord).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Skove: I so.s vestl. del flere mindre plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: Det smukke dyssekammer Romle Stenovn sv.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse og 3 høje. – Store køkkenmøddinger har der været lige s.f. jernbanestationen og ø.f. kirken, en mindre ved Bugtrup. – I kirkens våbenhus står en stor runesten, der blev fundet som tærskelsten fra våbenhuset til kirken; indskr. lyder: Toste, Asveds smed, rejste denne sten efter sin broder Tue, som fandt døden østpå. (Therkel Mathiassen m. fl. Dyrholmen, Vid.Selsk.ark.-kunsthist.Skr. I. nr. 1. 37–46. DRun. 145–46).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: G. M. Theilgaard. Præsterne i K. siden Reformationen, AarbRanders. 1911. 124–25. C. P. Christensen. K., i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918.