Lerup sogn

(L.-Tranum kom.) omgives af Tranum, Ø. Svenstrup og Skræm so., V. Han hrd. (Hjortdal so.) samt på et lille stykke af Skagerrak. Gennem so. løber Tranum å mod ø. Den sydl. del er et ret stærkt kuperet morænebakkeland (Lien bakker) med jorder af gennemgående ret ringe bonitet. Det højeste punkt er Lerup Bavnehøj (82 m, trig.stat.). Mod n. brydes det høje land brat af i en imponerende, skovklædt skrænt, der stedvis når højder på indtil 65 m, og fra denne stejlrand strækker der sig, smalle dybe dale ind i land som Lilledal og Fosdal (1638: Fosz er en rendendis Vand och Beck, som løbber alltid), som ved den smukke, frodige plantevækst står i en ejendommelig kontrast til de sandede, skovklædte plateauflader ovenfor. Den høje skrænt er et værk af stenalderhavets bølger, og lige neden for den strækker der sig en moseagtig lavning, der dog efter afvanding er kommet delvis under kultur. Men straks udenfor breder der sig en flyvesandsdækket flade med sandsletter og parabelformede klitter helt frem til Lerup strand. Både stranden og Fosdal er meget besøgte om sommeren. Af de tidl. lyngbevoksede arealer er nu det meste beplantet (Fosdal plantage).

Areal i alt 1955: 1903 ha. Befolkning 1/10 1955: 300 indb. fordelt på 74 husstande (1801: 204, 1850: 254, 1901: 337, 1930: 312).

I sognet ligger Lerup kirke (*1462 Lierup, 1477 Lerrvp); byen Telling (1468 Tellygh, 1477 Thelingh; u. 1795) m. bibl. (filial af bibl. i Tranum skole) og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: en del af Underlien (resten i Tranum so.); Liengde (*1473 Lierup lide, 1552 Lidenn); Stagsted (*1552 Staxstrup, 1610 Stagsted); Møgelvold; Mølgårds Mark; Tværkær; Lerup Klithuse. Ved Fosdal en sommerrestaurant. – Gårde: Mølgård (1610 Mølgaard); Lerupgd. (*1461 Lierup gaard); Lunde (1552 Lunnde); Stagstedgd.; Pårup (1458 Porop); Mellemmølle (1664 Mølgaardtz Mølle, 1688 Mel el. Mølgaardz Mølle).

L. so., der sa. m. Tranum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Fjerritslev og hører under 80. retskr. (Fjerritslev), 53. politikr. (Tisted), Brønderslev lægekr. (Brønderslev), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, 58. skattekr. (Børglum m.fl. herreders skattekr.), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) s. 386 og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Halvrimmen). So. udgør 5. udskrivningskr., 537. lægd og har sessionssted i Brovst.

Den ensomt beliggende kirke, der i kat. tid var viet til Vor Frue, består af romansk skib og kor, sengotisk v.tårn og et moderne våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede s.dør er bevaret, mens n.døren er tilmuret. Dens plads ses dog udvendig under et nyere vindue. Korets to romanske vinduer er begge i brug, en romansk vinduesoverligger ses indmuret i skibets n.side, hvis nuv. rundbuede vinduer, to i hver side, har cementindfatning. Den runde korbue, med skråkantede kragsten, er udvidet (stikstenene er hugget til en mindre bue). Mens skibets v.ende har bjælkeloft, er der i ø.enden samt i koret indbygget to senmiddelald., ottedelte hvælv. Tårnet er opf. af blandet materiale, dels kvadre fra skibets v.gavl, dels kamp, dels munkesten; overdelen er i stor udstrækning ommuret. På s.muren ses et jernbogstav, R, samt rester af et årstal. Tårnrummets opr. hvælving er nedtaget. En spidsbuet åbning mod skibet er lukket med en bindingsværks væg. I rummets s.væg står et spidsbuet, falset vindue som blænding, et tilsvarende findes i mellemstokværkets n.væg. Kirken står i blank mur, undtagen tårnets overdel, der er hvidtet. Tagværkerne er nye, hængt med røde tegl. I koret ligger gulv af sort/gule fliser, i skibets midtergang gule fliser og under stolene gråmalede brædder. På skibets hvælving findes en kalkmaleridekoration fra 1. halvdel af 1500t. med adelsvåben (Friis, Gøye og Banner), omgivet af rankeslyng. – Granitalterbordet er omgivet af fyrretræspanel og fløjlsantependium. En kvader med relikviegemme, sikkert fra et alterbord, er indmuret i tårnets v.gavl. Altertavlen er et billedskærerarbejde i barok fra sidste halvdel af 1600t.; den er sen. stafferet på bekostning af Hans Rud. Grabow til Bratskov († 1767) og hustru Øllegaard Rantzau, hvis våben findes på topstykket. Kalk fra 1600. Alterstager af sengotisk type med løveformede fødder. Romansk granitfont med primitivt indridsede figurbilleder. (Mackeprang. D. 182). Dåbsfad af sydty. type fra o. 1575. Prædikestolen, fra Fr. IV.s tid, og stolestaderne, fra slutn. af 1800t., er egetræsmalet. Lysekronerne er nyere efterligninger s. 387 af barokkroner. Skriftløs klokke fra midten af 1400t. En gravsten over sgpr. Joh. Hornemann († 1697) er indmuret i korets n.væg.

Om Lerupgård vidnes det 1519, at den var ret præstegd. af arilds tid; 1477 havde biskoppen af Børglum indværget Lerup præstegd. m. lovhævd. Mul. har L. opr. været en kongsgd. m. et barfred og beliggende n.f. kirken, men allr. 1519 lå gden s.f. denne. 1688 havde præstegden 12,81 tdr. hartk. m. 80,3 tdr. land under plov. 1901 solgtes L. fra præstekaldet, og præsten flyttede til Tranum. Ved salget blev Fosdalen undtaget og sa. m. tilkøbte hedearealer i Lerup og Hjortdal so. indrettet som Fosdal plantage (se ndf.) I dalens sydl. ende nær kirken holdtes tidl. på Vor Frue fødselsdag (8/9) ved Vor Frue kilde (Schmidt. DH. 132) Lerup marked, der efter sognepræstens oplysning 1585 skulle have sin første begyndelse i en pavelig aflad. Da markedet voldte uskikkelighed på kirkegården m.v., ansøgte sognepræsten om, at markedet måtte holdes ved Han herredsting i Skræm so.; dette bevilgede kongen 11/7 1585, men markedet beholdt navnet L., til det sygnede hen i 1800t. (jf. KirkehistSaml. 3. R. II. 1877–80. 782f. Aug. F. Schmidt i AarbVends. VI. 1925–26. 228–32. C. Klitgaard i Vendsyssel Folk og Land. VI. 1914. 24f. Sa. Lerup Marked, AarbVends. X. 1933–34. 39–49).

I 1600t. nævnes i so. en mølle Bismølle (1610 Biszløff mølle, 1631 Bees Mølle, 1688 Bis Mølle). I Telling lå 1688 huset Magled.

Skove: Omtrent midt i so. ligger den staten tilhørende Fosdal plantage, der er på i alt 550 ha, hvoraf dog en del i Hjortdal so. i Thisted amt. 423 ha af det samlede areal er bevokset med følgende træarter: bøg 9 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 4 ha, rødgran m. v. 169 ha og bjergfyr 237 ha. Plantningen blev påbegyndt 1902–03. Plantagen står på vekslende jordbund, der er magrest mod nv. (i Hjortdal so.). Andre steder er der leret sand, hvor trævæksten kan udvikle sig ganske godt. Fosdalen hørte opr. til den tidl. præstegård Lerupgård; men da denne 1901 bortsolgtes, overgik Fosdalen til staten, og sa. m. tilkøbte arealer i Lerup og Hjortdal so. oprettedes Fosdal plantage. Selve den naturskønne Fosdal, en dybt indskåren, træ- og lyngbevokset kløft ml. de inderste høje klitbakker, har talrige sidedale i ø. og v. Fosdalen (17 ha) er siden 1913 fredet. Endv. er forsk. hedearealer (ca. 36 ha) bl.a. omkr. Lilledal og Korsbakken samt oldtidsagrene (3,4 ha) fredet.

Fredede oldtidsminder: 74 høje, hvoraf 30 findes på et langstrakt bakkedrag ved gården s. 388 Lunde; flere af dem er ret anselige; det samme gælder den nærliggende Lerup Bavnehøj og Naborres høj, samt Skolemesters høj ved Telling. På Rødlandshede sydl. i so. er der fredet et areal med oldtidsagre. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje.