Nees sogn

(Tangsø kom.) omgives af Bøvling og Møborg so., Hjerm hrd. (Gørding so.) og Nissum fjord. Grænsen til Bøvling so. går gennem Tangsø, ad Flynder å og via Indfjorden (335 ha) til Bøvling fjord, der er en del af Nissum fjord, mens Damhus å i sin munding skiller so. fra Hjerm hrd. Det lavtliggende so. s. 204 ligger næsten udelukkende på hedeslette, skabt af istidens smeltevandsfloder, og jorden er udpræget sandet, selv om de tidl. betydelige hedearealer mod ø. (Ulsund og Skalstrup heder) nu er opdyrkede og afvandede, hvorved bl.a. den lille Bedsø er forsv. De bedste arealer ligger mod v., omkr. Nees, hvor et højt, plantagedækket strandvoldsparti danner en vold ud mod fjorden. I øvrigt er der adsk. plantager rundt om i so. Mod n. ligger den ejendommelige, lange, smalle sø Byn (*1482 Bøne, Bønde) m. Søndersund.

Areal i alt 1962: 3687 ha. Befolkning 26/9 1960: 750 indb. fordelt på 210 husstande (1801: 274, 1850: 500, 1901: 726, 1930: 874, 1955: 766). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 595 levede af landbr. m.v., 38 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 57 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Nees (1330–48 Neæs; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1909), forsamlingshus (opf. 1904), missionshus (opf. 1905), Nees Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1916; 31/3 1963 var indskuddene 266.000 kr., reserverne 44.000 kr.), sportsplads, andelsmejeri (opret. 1908), foderstofforening m. korntørreri (opf. 1962) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skalstrup (1609 Skalstrup; u. 1798) m. skole; Kirkegde (1610 Kierkegaard); Bække (*1482 Østerbek, 1664 Beck); Agersende (1664 Aggers Lund); Nørbygde (1664 Nørbygaard); Ulsund Hede; Ulsundby (1664 Ulszundbye, 1688 Ulfsundsbye); Gråkær (1664 Graakierd); Ørnskov (1664 Ørnnschouff); Ballesig (1664 Ballesiig); Fjordside (1664 Fiorszide); Hedemark; Rønshuse; Remmer (1688 Rimmenhuuse). – Gårde: hovedgd. Ulsund (*1482 Wllsundt, Wlszundt; 14,5 tdr. hartk., 172 ha; ejdv. 410, grv. 167); Gade (1664 Ved Gaade); Sakskær (1614 Sax Kier); Skavhede (1664 Schaffheede); Oddehus; Koldsø; Skovgd.; Grønsmølle (1683 Grøns-, Grønnes Mølledam); Knæverholm (1688 Cnebberholms Boell); Vestergd.; Nørager (1614 Nør Agger); V. Nees (1664 Vesternees); Lykke (1595 Giørings Løcke, 1686 Løche); St. og L. Sandbæk (1664 Sandbek, Lille Sanndbech); Brunsled (1664 Brunsled); Husted (1664 Husted); Koldborg (1595 Kaalldborigh, 1614 Koldborgh); Moseholm; Havgd. (1664 Haugaard); Frostesgd. (1683 s. 205 Frostisgaard); Jørgensgd. (1688 Jørgensgaard); Harpøt (1664 Haarpott, 1683 Haarpøet); Mosebol (1688 Moesboel); St. og L. Bjerregård (1614 Bierregaard); Sundgård (1664 Sungaardz Hovidgaard, 1688 Sundgaard).

N. so., der sa. m. Møborg so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, var indtil 1962 en selvstændig sognekom.; ved kgl. resol. af 3/2 1962 blev Nees sognekom. sammenlagt m. Bøvling, Flynder og Møborg so. til Tangsø kom. So., der har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so., udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 195. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den hvidkalkede kirke, der er stærkt omb., består af kor og skib, hvoraf kun en lille del af den romanske bygn. er bev., samt tårn mod v. fra 1938. Af den romanske granitkvaderbygn. på skråkantsokkel står kun skibets ø.parti og korets vestl. del uden væsentlige bevarede enkeltheder. En vinduesoverligger er indsat i den ombyggede korgavl. De øvr. dele af skib og kor er helt omb., formentlig i 1700t. m. genanvendte kvadre, rå kamp og små mursten. Ved denne lejlighed fjernedes den indre triumfmur, og koret forlængedes. En indskåren indskr. på en bjælke i korets loft »Denne laue Kirkes over Deel bekostet Aar 1786 af Christen Harpytt til Ulsund« daterer mul. korpartiets ændring, mens en tilsvarende bjælke i skibets loft viser årst. 1831. De ombyggede bygningsdele hviler på en høj syld af rå kamp og har store, fladrundbuede vinduer. Ved en gennemgribende istandsættelse 1938–39 fjernedes et bindingsværksvåbenhus ved n.siden, og der opførtes et tårn m. krydshvælvet underrum og gavle i n.-s. m. blændingsdekorationer. Over indgangsdøren er der anbragt et lille granitrelief af den korsfæstede uden korstræ. – Altertavlen er et jævnt snedkerarb. i renæssance fra o. 1600–25 m. fire søjler, vinger og topstykke. Stafferingen og malerierne, nadveren flankeret af Moses og Kristus samt foroven Kristus med sejrsfanen, stammer fra 1713 og er bekostet af C. Linde, hvis våben ses. Kalken har fod fra o. 1740 af Holstebro-mesteren Joh. Isachsen Lindskou (Bøje² 2067), og disken m. kors i laurbærkrans er snarest fra 1600t. De kraftige alterstager i gotisk form er skænket 1630 af Dorothea von Andersen, klosterjomfru i Skt. Hans kloster i Slesvig († 1636). Tarveligt, sengotisk krucifiks, meget lignende det i Møborg. Romansk granitfont, hvis kumme har arkader m. figurer af dyr, bl.a. en hjort, og en mand, der bærer en stage. Prædikestol i landlig, degenereret barok m. gennembrudte søjler og yderst naive malerier. Den er bekostet 1715 af Chr. Linde, og på den samtidige himmel ses initialerne CS og CNB. En anselig lysekrone er 1730 givet af Chr. Linde og hans hustru Marie Poulsen. Firemastet skibsmodel, bark, fra 1939. På stoleværket fra 1939 er bl.a. et prospekt af kirken før tårnets tilføjelse. Klokke 1873. I kirken er ophængt kisteplader over 1) oberst Marten Batelt (Barthold), † 1693; 2) dennes hustru Catarine, f. von Kalen; 3) Dorothea von Andersen, g. m. biskop Peder Winstrup, † 1701; 4) Chr. Linde, † 1753.

Ulsund nævnes 1482, da Erik Paalssen får lavhævd på U. på de tre sider. 1506 nævnes Christen Grøn i U., 1525 og 1551 hans søn Erik Grøn og 1560 og 1568 dennes broder Jens Grøn. 1594 nævnes Torluf Knudsen (Leve) og hans brodersøn Knud Pedersen til »Volsund«, og 1609 anføres Tolle Knudsen som ejer. 1624 solgte Erik Skrams enke Anne Vind gden til Claus v. Andersen, efter hvis død 1632 den tilfaldt hans børn. 1634 var den bortforpagtet til Bendix Sehested. Sønnen Hans Jørgen v. Andersen overtog den 1652 (1638: 24 tdr. hartk.) og skiftede med søstrene. Efter hans død 1653 tilfaldt den igen søstrene Marie og Dorthea v. Andersen og Cathrine v. Andersen, der bragte den til sin mand Morten Bertelsen el. Barthold, der 1682 købte Bækmark, m. hvilken U. var forenet til 1754, da Christen Linde til Engelsholm solgte Bækmark. U. (28, 6 og 209 tdr. hartk.) solgte han ved auktion 1761 for 16.500 rdl. til Peder Harpøth († 1778), hvis enke Anne Lauridsdatter Tang 1782 ved skifte overdrog den for 21.000 rdl. til sin ældste søn Christen Harpøth († 1829). Hans svigersøn Niels Ziilstorph til Nøragergd. og Jens Stokholm til Kabbel frasolgte godset og afhændede U. (17 og 8 tdr. hartk.) ved auktion 1830 for 6200 rbdl. rede sølv til provst K. P. Lind fra Hygum († 1833), men skødet udfærdigedes 1831 til provstens søn Poul U. L. († 1858), hvis enke Karen J. Chr. Kaisen 1868 solgte U. (15 1/2 tdr. hartk.) for 29.000 rdl. til forv. Chr. Schmidth. Han solgte den 1884 for 102.500 kr. til et konsortium, som 1887 solgte den for 56.000 kr. til S. Høy. 1894 solgtes den for 70.000 kr. af ham til S. Chr. Schmidt, som 1902 afhændede den for 61.000 kr. til C. Pedersen Østerby, der 1906 solgte den til mejeribestyrer A. Andersen fra Tarm for 67.500 kr. 1948 købtes den af E. Pedersen for 275.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygningen, der er opført i rød mur og skifertækt, er i én etage over kælder. Til gårdsiden en 3-fags fremspringende gavlkvist, hvori indgangsdøren. Cementsokkel og savsnitsfrise under taget. Til siderne lavere vinkelfløj. Over døren en indskriftstavle: »Samtlige Bygninger opført 1890 / efter Ildsvaaden den 5. Juni s. A. / F. Höy f. Blichfeldt. S. Höy«.

Nørager ejedes 1536 og 1547 af Jens Grøn til Ulsund og 1551 af Christen Jepsen Munk og hans moder Kirstine Andersdatter. Hans søn Bertel Munk, der boede på gden, solgte den 1580 til Malte Jensen Sehested til Holmgd. († 1592). 1609 beboedes den af bønder. 1662 var den 12 tdr. hartk., og 1683 lå den under Ulsunds hovedgårdstakst, men 1690 frasagde Morten Barthold N. dens frihed. 1704 blev den (10 1/2 tdr. hartk.) af Magdalene Ranch, enke efter major Bøhnen, skødet til præst i Bøvling Peder Bie († 1725), som 1714 skødede N. for 1100 rdl. til Christen Linde i Bækmark. Derefter fulgte den Ulsund, men blev ved auktionen 1830 købt af ovenn. Niels Ziilstorph for 1480 rbdl. rede sølv og siges da at være af fri hovedgårdstakst (10 1/2 tdr. hartk.). Efter hans død 1843 tilhørte den hans enke Hanne f. Harpøth († 1848) og søn Søren Z. († 1886).

På Sundgård boede 1656 fru Karen Qvitzov, Hans Jørgen v. Andersens enke fra Ulsund, 1664 og 1678 hendes svigerinde Ingeborg Iversdatter Lange, enke efter Otto Qvitzov. 1688 er den (4 tdr. hartk.) bortfæstet af Ingeborg Lange, men 1729 dør datteren Inger Q. på S.

Karine Hjulsdatter i Nees nævnes 1486 og 1497.

Skove: Spredt forekommer en del mindre plantager. Bortset fra et areal på ca. 10 ha, der tilhører kom., er de alle i privat eje og hører almindeligvis under so.s gde.

I so. nævnes tidl. gdene Kærdige (1593 Kierdige), Træbro (*1482 Threbroe), Krolsgd. (1688 Crolisgaard) og Gotterup (1664 Golterup, 1688 Goltrup boell, Pont.Atlas Gotterup Boell).

Fredede oldtidsminder; På Ulsund hede ligger en ringvold, 42–44 m i diameter, Den grønne Fold; mul. er det kun en kreaturfold. – Sløjfet: 4 høje, deribl. Lynghøj og Bavnehøj.

I N. so. fødtes 1626 officeren Hans Jørgen v. Andersen, 1879 statskonsulenten i mejeribrug Th. J. Brask.

Litt.: J. Gr. Pinholt. Hornskeerne, en døende vestjydsk Industri, AarbHards. 1912. 99–102. Peder Nielsen Lykke. Fra N. so. i gl. dage, smst. 1962. 68–100.