Nørre Onsild sogn

(Sdr. Onsild-Nr. O. kom.) omgives af Hobro kbst., Nørhald hrd. (Glenstrup so.), Sdr. Onsild og Hvornum so. samt Ålborg a. (Øls so. i Hindsted hrd.). Grænsen til Ålborg a. dannes af Onsild å, der strømmer til Mariager fjord i bunden af en bred tunneldal, og på en »ø« i denne ligger vikingeborgen Fyrkat. I det småbakkede terræn m. de ret sandede jorder har Veggedal skåret sig ned, men ellers har overfladen ret jævne og ensartede højder (Benshøj 58 m). Der er lidt skræntskov og et par plantager (Højmosegd. plantage og Lokeshede). Ved so.s v.kant går den jy. længdebane, mens sø.hjørnet gennemskæres af landevejen Hobro-Viborg.

Areal i alt 1961: 1120 ha. Befolkning 26/9 1960: 316 indb. fordelt på 86 husstande (1801: 140, 1850: 155, 1901: 295, 1930: 361, 1955: 337).

I so. byen: Nørre Onsild (*1440 Nørwonsildh, 1487 Nør Othenshill; u. 1778–79) m. kirke og forsamlingshus (opf. 1905). – Saml. af gde og hse: Mikkelborg. – Gårde: Karlbygd. (*1423 Karlebygaardt); Fyrkat Vandml. (1608 Fyrkatte Mølle); Onsildgd. (8,7 tdr. hartk., 86 ha; ejdv. 310, grv. 125); Kordamgd.

Nr. O. so., der sa. m. Sdr. Onsild so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjellerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 406. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, men store dele af ydermurene er omsat i ny tid, så at alle enkeltheder er forsv. m. undt. af den tilmurede n.portal, der ikke bryder sokkelen og har retkantet overligger m. forsænket, glat tympanonfelt. I tårnet sidder en stor kvader m. dobbeltbue, mul. s.dørens overligger, samt en vinduesmonolit. Indvendig står den runde korbue m. profilerede kragsten. Skibet har fladt loft, mens der i koret er indbygget et krydshvælv. Tårnet, af genanvendte kvadre og munkesten, har haft en åben spidsbue i v.siden, tilmuret 1898, og dets øvre partier er i 1700t. omb. m. små mursten (på v.siden jerncifre 1740 og initialer AMW (Anne Marine Wedege)). Et †våbenhus ved s.siden af skibet af kvadre og mursten blev fjernet 1898, da indgangen blev henlagt til tårnet. – I korbuen en smuk, kalkmalet rankedekoration fra o. 1600 af sa. karakter som den i Døstrup (se bd. VI, 3. 1155). – Altertavle 1663 m. samtidig alterbordsforside, stafferet 1740 på bekostning af Morten Kirketerp og Anne Marine Wedege. Maleri o. 1850, nadveren, kopi efter Leonardo da Vinci vistnok ved Jæger, Viborg. Usædvanlig små stager fra midten af 1600t. m. initialerne IPS og AKD (sml. gravsten). Knæfaldsskranke sikkert fra 1740, da også prædikestolen fra o. 1660–70 blev stafferet. Romansk granitfont m. glat kumme. Dørfløj af eg 1689. Klokke fra 1300t. uden indskr., m. aftryk af fire medaljoner (Uldall. 57). – I koret gravsten over Jacop Pederssøn, † 1664, og Ane Knudsdatter. På kgd. ligkapel fra 1921.

Vikingeborgen Fyrkat ligger på et lille næs, der fra s. skyder sig ud i Onsild ådal v.f. Hobro. s. 714 På tre sider er næsset omgivet af flade engdrag, der tidl. har været sump. Kun fra bakkerne i sv. var der fast vej. I borgens tid har der sandsynligvis været adgang til borgen ad søvejen. Borgens navn kendes ikke, men Fyrkat har været knyttet til stedet gennem århundreder. Om borgen ejes ingen historisk viden, men kendskabet til Fyrkat grunder sig alene på den arkæologiske udgravnings vidnesbyrd. Borgen er af sa. type som Trælleborg på Sjælland (III, 3. 821 f.), Nonnebakken i Odense (V, 1. 105) og Aggersborg ved Limfjorden (VI, 1. 411). Den er bygget efter et strengt geometrisk system, som er fulgt m. yderste præcision. Der er en cirkelrund borgplads, omgivet af en ringvold og en voldgrav (delvis). I volden findes fire porte, en i hvert verdenshjørne. To snorlige veje, en fra n.- til s.port og en fra v.- til ø.port, krydser hinanden i anlæggets centrum og deler borgpladsen i fire lige store dele. Hver fjerdedel rummer en karré, bestående af fire store, ens træhuse, der ligger som længer omkr. en kvadratisk gårdsplads. Husene har alle sa. grundplan m. buede langvægge og rette gavle, og rumopdelingen er ens i alle huse. Som måleenhed er overalt anv. den romerske fod. Udgravningerne har afsløret en kompliceret opbygn. i volden af svært egetømmer. Volden har haft en lodret inderside og en stejl yderfront beklædt med vandretliggende planker og foroven et brystværn af træ. Portåbningerne har opr. været overdækkede. Voldens indvendige diameter er 120 m, dens tykkelse ca. 12 m og dens sandsynlige højde ca. 3 m plus brystværn.

Borgpladsens 16 huse er 28,5 m lange (96 romerske fod), bredden er ved gavlene ca. 5 m og over midten 7,5 m. Husene er opf. i en blanding af bulhus- og bindingsværksteknik; de er opdelt i tre rum, et kammer i hver gavl og en 18 m lang hal. Mindst et halvt hundrede mennesker har kunnet overnatte i hallen. Nogle af de ydre huse har tjent som værksteder, kornmagasiner m.m. Husene har fire døre ud til det fri, en i hver gavl og en i hver langvæg. Sidedørene er forsynet m. vindfang. I de lukkede gårde i den nordvestl. og sydøstl. karré ligger firkantede småhuse med ildsteder, og ved ø.porten har stået et portvagthus. Et lign. hus har haft sin plads ud for v.porten. Foruden de nævnte gader har der været en ringgade langs voldens indre fod. Vejene har været brolagt med træplanker.

Nø.f. borgen har ligget en gravplads, hvor der hidtil er udgravet 23 grave m. ubrændte lig. Der er fundet hedningegrave m. rigt gravgods og kristne grave uden gravgods. I to af de rigeste hedningegrave er de døde gravlagt i vognfadinger. Hen over gravpladsen løber en bred, plankelagt vej, der over en 14 m lang strækning udvider sig til en 5 m bred platform. Bl. fundene s. 715 på borgen kan nævnes et fragment af et lille hængesmykke af guld m. en stiliseret fugl i fremragende filigranarbejde og et bronzespænde, som henfører borgen til ml. 970 og 1020. Historikerne mener, at Fyrkat er opf. af Svend Tveskæg, den store vikingekonge, og kun har haft en levetid på ca. 50 år.

Borgen blev fundet ved Nationalmuseets prøveudgravning efteråret 1950, og udgravningerne er foretaget under ledelse af museumsinsp., arkt. C. G. Schultz, til dennes død 1958, da de overtoges af museumsinsp. Olaf Olsen. Hele området er købt af Nationalmuseet, og borgen blev genindv. 1959. En fjerdedel af borgområdet ligger urørt, så sen. tiders arkoæloger kan efterprøve undersøgelsernes resultater.

Fyrkat Vandmølle. Ved Fyrkat har der i århundreder ligget en vandml. (omtales 1815 og 1592 i KancBr.). Den blev nedrevet 1916. Nationalmuseet har nu på stedet genopf. en gl. vandml. af beslægtet type, som toges i brug 10/5 1962. Det er den gl. Rydsmølle, opf. 1764 i Vigerslev so. nær Odense, overtaget af Nationalmuseet og nedrevet 1961. Møllen stod på et ca. 700 år gammelt kampestensfundament, som er medtaget ved flytningen og genopstillet på Fyrkat. Møllen kan udføre alle normale møllefunktioner. Der er på ny anlagt mølledam, og de gl. tilløb er genskabt og opstemningsretten generhvervet, så møllen kan arbejde mindst 5 timer daglig. Møllen er opf. 1961 under opsyn af civiling. Anders Jespersen, Nationalmuseets mølleudvalg, og med bistand af Danmarks sidste møllebygger, M. Petersen, Vester Åby, Fyn, og bestyrer Svend Søndergaard, Fyrkat. Vandmøllen er sammenbygget med Fyrkats gl. stuehus (fra omkr. 1820; fredet i kl. B), der er en pendant til Hobro Museums bygn.

Litt.: Olaf Olsen. Fyrkat, Nationalmuseets blå bøger. 1959. Anders Jespersen. Flytningen af Ryds Mølle til Fyrkat Møllested. 1962.

En helligkilde lå v.f. Hobro på vej til Fyrkat (Schmidt.DH. 141).

I Østerheden skal der være fundet spor af en forsv. kirke m. omliggende bebyggelse (Aa. Sørensen i AarbRanders. 1938. 83–84).

Ved Onsild bro slog kong Niels 1132 Erik Emune, som nær var blevet fanget, men reddedes af Bjørn Jernside (Harald Kesjas søn) og Åge Christiernsen (Svend Ågesens fader), der holdt broen, indtil Erik havde nået sine skibe. Traditionen henlægger kampen til et overgangssted over Onsild å 1250 m ø.f. Øls kirke, hvor der er rester af en stensat vej, der fortsætter i hulveje n.f. åen; et 150 m langt stykke af vej og hulveje er fredet. Om Onsild bro siger et synsvidne fra 1490, at den nylig var sat i stand (Aage Thy. Slaget ved Onsild Bro Oktober 1132. AarbRanders. 1949. 30–39).

Skove: N.f. Nr. Onsild by delvis på skrænterne ned mod Onsild å Apotekerskoven (Højmosegård plantage), 39 ha (bøg 4, andet løvtræ 4, nåletræ 28 og ubevokset 3 ha). 21 ha af arealet er tilplantet ca. 1890, 2 ha 1905 og 13 ha i årene 1940–46. I skoven findes 2 mindestene, hvoraf den største, der står i n.siden af skoven, er rejst for plantagens grundlægger, apoteker H. Hansen, Hobro († 1925), ved hans 50års borgerjubilæum 1917. Den anden sten er rejst til minde om et besøg Enrico Dalgas formentlig aflagde i plantagen 1891. Skoven tilh. apoteker H. Hansens arvinger. V. i so. ligger Lokeshede, 38 ha, hvoraf løvtræ 3 ha og nåletræ 30 ha. Ejd. tilh. Hobro kom.

Fredede oldtidsminder: To langhøje, hvoraf den ene er 60 m lang, og 19 høje; største delen af højene, 14 og de to langhøje, ligger i en tæt gruppe på Lokeshede ø.f. Trinderup (Hvornum so.); de fleste af disse høje er ret små og tilhører antagelig stenalderens enkeltgravskultur; desuden er fredet en gruppe på 15 småhøje i et udyrket areal på L. Bundgd.s mark. Angående vikingetidsborgen Fyrkat se ovf. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Ved Fyrkat Mølle har der været en mindre køkkenmødding. På Nr. Onsild mark er undersøgt et ejendommeligt kompleks af stenalders stendyngegrave.

Litt.: C. J. Becker i Aarb. 1959. 26–41.