Skærup sogn

(S. kom.) omgives af Vinding, Gauerslund og Smidstrup so., Jerlev hrd. (Højen so.) samt Vejle kbst. Det ujævnt kuperede terræn, der ved Højlykkegd. når 85 m, hælder i østl. retning, hvor overfladen bliver dels mere jævn og dels mere leret, mens den vestl. del har mest noget lette jorder m. en del skov (Svinholt skov) og med spredt bebyggelse, mens landsbyerne dominerer på den bedre jord. En markeret, men ujævn dal (mul. af subglacial opr.) danner skel til Vinding og Gauerslund so., og i den løber Skærup å mod sø. og Mølholm å mod nv. Vandskellet ml. de to ligger sv.f. Vinding. Gennem so. går hovedvej A 18 (Snoghøj-Vejle).

Areal i alt 1960: 1278 ha. Befolkning 26/9 1960: 582 indb. fordelt på 165 husstande (1801: 269, 1850: 442, 1901: 501, 1930: 601, 1955: 608). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 335 levede af landbr. m.v., 109 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed, 49 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skærup (*1329 Skyæpthorp; u. antagelig 1798) m. kirke, missionshus (opf. 1888), forsamlingshus (opf. 1923), syge- og hvilehjem, sportsplads, andelsmejeri, minkfarm og telf.central; Damkær (1578 Damkier) m. Skærup Teglværk og gartneri; Svinholt (1549 Svinholt; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Lindet; Kappelagre ; Skærupskov. – Gårde: Skærupgd. (12,5 tdr. hartk., 71 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 430, grv. 170); Dahlsgd. (7,0 tdr. hartk., 82 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 365, grv. 144); Skærup Østergd.; Svinholtgd.; Damkærgd.; Ravnsminde.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vinding so. ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gauerslund so. So. hører under 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 462. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken består af kor og skib samt tårn mod v. Kor og skib er opr. opført i romansk tid af granitkvadre på sokkel m. skråkant. I senmiddelalderen tilføjedes, overvejende af munkesten, tårnet, m. glatte gavle. Underrummet, m. fladt loft, fik spidsbue ind til skibet. På den med små mursten skalmurede s.side står årst. 1881 og i vindfløjen Chr. IV.s navnetræk. Ved en rest. 1883 (bygningsinsp. L. A. Winstrup) blev kor og skib helt ombygget m. genanv. af kvadermaterialet (korets gavl er af kløvet kamp), et våbenhus af bindingsværk mod s. (årst. 1808 på gavlen) blev nedbrudt og tårnrummet indr. til forhal. Selve kirkens indre har glatpudsede vægge og bjælkeloft. Kirken er delvis hvidkalket, kor og skib er tækket m. skifer, tårnet m. tegl. På kgd. er opført et ligkapel. – Alterbord af gule munkesten fra 1934 m. dækplade af granit fra den gl. kirkes alter. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500 m. udskårne figurer på gylden grund. I midtfeltet Jomfru Maria m. barnet indrammet af en solgisel, hvorpå billeder af apostlene; fløjene har relieffer forestillende bebudelsen, de hellige tre konger, Jesus for Pilatus og korsegangen; istandsat m. ny predella 1946. Alterstager fra 1672. Romansk granitdøbefont m. små figurer i arkadefrise (Mackeprang.D. 313). På væggen over fonten hænger en tavle m. maleri (Kristi dåb) fra 1854. Prædikestol, m. lydhimmel, i renæssancestil fra o. 1600, bekostet af Hans Munck i Skærup og hustru Margr. Grønsdatter; istandsat 1946 (ved Einar V. Jensen) m. staffering og malerier fra 1700t. (indskrifterne er de opr.). Stolestader fra 1952. Mod v. et pulpitur m. orgel på 5 stemmer (I. Starup 1908). Senmiddelald. klokke m. minuskelindskr.:»Hjælp Jesus, Maria s. 1173 og hr. Skt. Nicolaus. I hr. Staffens tid blev denne klokke støbt« (Uldall. 118f.). På skibets n.væg et epitafium over delefoged i Holmans hrd. Hans Hansen, † 1631, og hustru Sophie Grøns, † 1633 (deres gravsten står i koret) samt over ride- og delefoged Hans Hansen, † 1654, m. hustru Bol Sørens, † 1659 »i Polach Tid«. På s.væggen et epitafium over kirkeværge Peder Henriksen Ravn i Skærup Østergd., † 1655, m. to hustruer; indskriften fremdraget 1948 under en overmaling (korsfæstelsesbill.) fra 1844. Foruden ovenn. gravsten findes i koret en sten fra 1708 over skovrider Ingvar Jacobsen Elling og hustru. I tårnrummet fire smukke gravtræer over medl. af fam. Hansen: 1) Fra 1579, over Hans Hansen. 2) Anne Olufsdatter, Hans Hansens hustru, † 1612. 3) Herredsfoged i V. Lisbjerg hrd. Villum Sørensen, »som døde hos hans svoger Hans Hansen i Skærup« 1676. 4) Hans Hansens og Ellen Villumsdatters eneste søn, Unge Hans Hansen, † 1681. På kgd. et obeliskformet gravmonument af granit over major J. Moldrup, † 1762.

Litt.: Marius Hansen. S. Kirke, AarbVejle. 1929. 145–222.

Hr. Lars Jonsen (Panter) gav 1329 en gd. i Skærup til et præbende ved Ribe domkirke; Niels Pedersen i S. 1489 var vist af slægten Glambek.

I Pont.Atlas fortælles, at der i Skærup er en gd., hvor der har været et kgl. jagthus, stald og en barfred, paa hvilken der igennem 300 aar boede en familie, søn efter fader, alle med navnet Hans Hansen; saalænge mandslinien levede (til midt i 1700 t.) havde stedet visse privilegier, idet efter sagnet den første Hans Hansen skal have været en uægte søn af kong Hans. Gaarden hedder nu Fruegaard.

Lidt nø. f. Fruegaard er der fundet Munkesten i Marken; der er nu ingen synlige Spor af den formodede middelarv. Tomt.

Ø. f. Skærup har der ligget en Kongegaard, Skærupgaard, paa hvilken ifølge Peder Syv, Kong Hans er født (JySaml. II. 202.

Det er formentlig Voldstedet af denne gd., der skal findes ved Brandtlund Mølle n. f. Bækken og lidt ø. f. Møllestedet. Der Spor af Munkesten, men ingen synlige Jordværker.

I so. har ligget en større, 1858 nedbrudt bindingsværksgaard, hvor Anna Sophie Reventlows kiste en nat henstod under ligfærden fra Clausholm til Roskilde.

I so. har der været to hellige kilder: Thyras Kleve i en bakkeskrænt ved engen n.f. kirken; en anden, der efter indberetn. 1638 har været meget søgt, lå ved Kappelagre ved skellet ml. Skærup og Klattrup bymarker (Schmidt.DH. 150).

En genforeningssten er rejst 1921 på en plads i S. by.

Brandtlund Mølle hed tidl. Lundemølle (1574 Lunde Mølle).

Skove: Spredt i so. forekommer en del skov, der tilh. egnens gde. således til Skærupgård 10 ha og til Skærup Østergård 10 ha. Svinholt skov er delt ml. gdr. Arne Rossel, Svinholtgård, 15 ha, gdr. Jens P. Jørgensen, 14 ha, og gdr. Karl Dahl, Dahlsgård, 24 ha.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje. – Ved Damkær har der været en jernalders gravplads og i den lille Tranebærmose ved Lindet en del vogndele, skjolde, bidselkæder, trækar m.m. fra yngre romersk jernalder.

S. var anneks til Smidstrup, indtil det 1887 blev anneks til Vinding. I kommunal henseende vedblev det dog at være forenet m. Smidstrup til 1/4 1907.

Litt.: H. E. Friis. Kong Hans, Skjærup-Vejle, JySaml. X. 363f. O. Nielsen, smst. 2. Rk. II. 125f. J. J. Ravn. Lidt om Skoleforhold i gl. Dage, AarbVejle. 1913. 96–104. Sa. Et gl. Kort over S., smst. 1914. 98–105. Vider. II. 460–64.