Solbjerg sogn

(Bælum-S. kom.), hvoraf en del ligger i Hindsted hrd., omgives af Fleskum hrd. (Mou so.), Hindsted hrd. (Als, Skelund, Visborg og Astrup so.) samt Lyngby og Bælum so. Ved s.grænsen løber Korup å og dens tilløb Vornbæk, mens Skibsted å på et stykke danner skel mod v. Længst mod v. ligger der et stykke særegent natur, et stærkt kuperet og grubet landskab med sandede eller grusede jorder og for en stor del med lyng- eller skovbevoksede bakkesider, altsammen mærker efter en tidl. israndslinie. So.s midte har mere jævnt bakkede jorder, væsentlig af sandet beskaffenhed, og oven herpå ligger isolerede grusbakker (Løvbakke 56 m). Denne del gennemstrømmes af Viffertsholm å, hvis dal fl. st. breder sig ud i enge. Længst mod ø. ligger Solbjerg enge, hævet stenalderhavbund og i dag et smukt, parkagtigt landskab af skov, krat, eng og mose og indimellem enkelte dyrkede marker. So. er overordentligt skovrigt. Mod ø. er det især løvskov (Solbjerg Sønderskov, Ravnborg skov, Fredenslund skov), men i v. mest plantage (Dyrehaven, Porsgård skov, Gl. og Ny Viffertsholm plantage). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Solbjerg stat.) og landevejen Ålborg-Hadsund.

Areal i alt 1955: 3797 ha. Befolkning 1/10 1955: 1017 indb. fordelt på 280 husstande (1801: 564, 1850: 729, 1901: 814, 1930: 1033).

I sognet byerne: Solbjerg (*1418 Solbierig, 1471 Solbergh; u. 1827) m. kirke, skole (opf. 1955, arkt. Ansgar Skyum, Bælum), so.bibl., forsamlingshus (opf. 1913, udv. 1958), stadion (opf. 1950), savværk, trævarefabr., jernbanehpl. (Solbjerg by) og posteksp.; sø.f. byen jernbanestat. (Solbjerg); Korup (1343 Karthorp; u. 1829) m. skole (opf. 1945, arkt. Ansgar Skyum, Bælum), so.bibl. (opret. 1943, 1200 bd.), forsamlingshus (opf. 1959), stadion (opf. 1957), mejeri (opf. 1915) og tørvefabr. – Saml. af gde og hse: Graverhse (1664 Graffuer Hussze); Korup Hede; Korup Skovhse; Sønderholt; Korupgde. – Gårde: hovedgd. Gammel Viffertsholm (1578 Veffertzholm, 1664 Wiffertz Holm) (34,5 tdr. hartk., 707 ha, hvoraf 210 skov; ejdv. 1550, grv. 647); Ny Viffertsholm; Fredenslund (13,4 tdr. hartk., 282 ha, hvoraf 84 skov; ejdv. 747, grv. 345); Ravnborg (9,5 tdr. hartk., 310 ha, hvoraf 230 skov; ejdv. 685, grv. 265 m. briketfabr. Skovejendommen Sønderskov (1,9 tdr. hartk., 176 ha; ejdv. 300, grv. 134); Porsgård.

S. so., der sa. m. Bælum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 406. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Viffertsholm birk. 1578 fik Aksel Viffert fri birkeret på hovedgården Viffertsholm, »som før kaldtes Kytterup« og bestod af 4 gde, desuden på Solbjerg by og gårdene Sønder- og Nørre Tvedskov. Birket fik en mindre udvidelse i Hurup 1579. 1687 hørte der to sogne hertil, og det blev da foreslået, at birket skulle lægges sammen med Hellum-Hindsted hrd., da ejeren af Viffertsholm ikke var privilegeret til at nyde birkerettighed, og efter denne tid ophørte birket at eksistere.

Birketinget holdtes ca. 1680 n.f. Graverhusene, imellem Viffertsholm og Solbjerg.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 195 og 264ff.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.forlængelse og tårn i v. samt våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den opr. n.dør spores, mens s.døren, noget udvidet, er i brug. I koret står et rundbuevindue tilmuret. I sengotisk tid eller kort efter reformationen forlængedes skibet ca. 4,7 m mod v. af genanvendt kvadermateriale og munkesten, og ved sa. tid indbyggedes i skibet tre og i koret ét fag stjernehvælv. Endv. tilføjedes det lille, snævre tårn, foroven af gule munkesten, og våbenhuset. 1944 restaureredes kirken ved arkt. A. Skyum, hvorved gulvet sænkedes og tårnrummet inddroges i kirkerummet. s. 1092 – Altertavlen er et elegant skåret højrenæssance-arbejde fra o. 1600 med nadverbillede fra 1724, da tavlen blev stafferet af Laurids Kjerulf til Viffertsholm. Istandsat 1927 af Poul Jensen ligesom prædikestolen. Balusterstager i barok, slutn. af 1600t. Knæleskranke fra beg. af 1700t., også givet af ovenn. Laur. Kjerulf. Romansk granitfont med glat, ufuldstændigt attisk profileret kumme og pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 196). Glat fad. Prædikestol fra slutningen af 1700t. eller beg. af 1800t. Epitaf 1648 over Enevold Seefeld († 1643) og hustru med knælende portrætfigur ved krucifiks. Fra en gravhvælving under koret er ophængt kisteplader for Margrethe Viffert, † 1627, og hendes søn Corfits Urne, † 1620, Jørgen Harbo, † 1660, Niels Harbo, † 1672, Enevold Seefeld, † 1643, og Viffert Seefeld, † 1643. Et kistekrucifiks er opsat ved korbuen. Klokken er fra o. 1200 med utydelige majuskler (Uldall. 5, 8). På kgd., tæt v.f. kirken, ligger en anselig oldtidshøj.

Ved Korup har der mul. ligget en † kirke, hvorfra en del kvadermateriale er brugt i omliggende bygninger, og man mener at kunne spore et af digerne.

Rigsråd Axel Viffert erhvervede 1576 ved mageskifte med kronen 4 gde, kaldet Kyttrup. Disse forenedes til hovedgden Viffertsholm, hvortil Axel Viffert 1578 fik birkeret. Ved hans død 1580 bragte datteren Margrethe Viffert gden først til Evald Sehested († 1589), sen. til Jørgen Urne († 1601). Margrethe Viffert forberedte allr. 1617 skifte ml. børnene, men det gennemførtes ikke; efter hendes død 1622 besad sønnen Axel Urne V. Han skrives endnu 1634 til gden, men kort derefter overgik den – måske som følge af skiftet efter moderen – til hans søster Anne Urne, g. m. Enevold Seefeld († 1643). Efter hendes død 1651 deltes V. ml. mandens søskende Viffert, Jørgen og Marine Seefeld. Førstn. udkøbte sine søskende og bevarede skønt stærkt forgældet gden til sin død 1662, hvorefter Marine Seefeld overtog den (37 tdr. hartk.). Efter hendes død 1678 indløste hendes formynder Ove Juul til Villestrup gden fra kreditoren Peder Hansen, sen. ejer af Rugtved. Ove Juuls børn solgte 1680 V. (37 tdr. hartk., bøndergods 274) til dens tidl. forvalter og forpagter Laurids Kjærulf, en dygtig mand, der 1724 blev adlet. Efter hans død 1728 førte enken Karen Jakobsdatter Geesmann gden videre til sin død 1739. Arvingerne solgte 1740 V. på auktion for 23.080 rdl. til herredsfoged Christen Sørensen Testrup († 1761). Hans enke Maren Nielsdatter Lynderup skødede den (60, 24 og 262 tdr. hartk., samt skov- og mølleskyld 24) 1764 til sønnen, krigskommissær Søren Testrup († 1819), der 1799 skødede den for 50.000 rdl. til sin søn Christen Michael Testrup († 1824). Hans opbudsbo solgte 1826 V. på auktion til amtsforvalter, kammerråd Hans Svanholm, der døde ugift 1835; arvingerne delte gden i Gl. V. og Ny V. (bevilling 1841). Gammel Viffertsholm (1851: 106 tdr. hartk.) kom til Hans Svanholms bror Laurids Svanholm († 1842) og dennes børn Jens Svanholm († 1880) og Laurids Svanholm, som 1890 solgte den til sen. kmh. J. K. J. S. Dinesen til Kragerup († 1910). Stedsønnen, hofjægermester A.W. Dinesen, ejede den til sin død 1932, hvorefter enken Ida Dinesen, f. v. Deurs, overtog den.

Litt.: Fr. Møller. Viffertsholm og dens Ejere, HimmerlKjær. XVI. 1927. 150–180.

Hovedbygn. med omskiftelig plads og historie. 1750 lod Chr. S. Testrup opføre et trefløjet anlæg af bindingsværk i to stokv., skilt fra avlsgården ved have, hvorigennem en allé af lindetræer. 1845, efter gårdens deling, opførte Jens Svanholm v.f. avlsgården en 63 m lang beboelseslænge af grundmur med pilasterbårne kvistgavle til begge sider (nu forpagterbolig). Af Testrups hus stod endnu nogle få fag af midtfløjen m. en skrifttavle m. bygherrens og hustrus navne og årst. 1750. Med bevarelse af denne rest lod W. Dinesen 1914–15 opføre en ny hovedbygn. i sa. stil med et ottekantet tårn som hovedindgang (arkt. Ingwersen). 1948 føjedes hertil en kort n.fløj (sa. arkt.). I sydvestre rum er væggene klædt med paneler fra Testrups hus, stående bræddeværk med figurscener mellem pilastre. For at gøre plads for opkørsel gennem lindealleen lod W. Dinesen hovedbygn. fra 1845 gennemskære, så en kortere s.ende, »pavillonen«, nu står frit. Antagelig samtidig blev de gl., brede grave for største delen tildækket.

Meget anselig avlsgård fra forsk. tid. Ældst er en lang n.fløj af munkesten i krydsskifte (nu rødkalket), den har skydeskår i ø.gavlen, og på v.gavlen står med jernbogstaver ES AW 1630 ɔ: Enevold Seefeld og Anna Urne. Øvr. længer flere gange ombyggede, på en gavl står 1768. Nordvestligst, over et nu tilkastet bækkeløb, et ottekantet bindingsværkshus m. stråtag, hvori en nu nedlagt mølle med underfaldshjul.

Ny Viffertsholm (1851: 73 tdr. hartk.) kom til Hans Svanholms brorsøn Andreas Svanholm († 1875); sen. bestyredes den af svigersønnen Frost; Kreditforeningen i Viborg overtog den 1887, men afhændede den straks til Andreas Svanholms søn, landinspektør N. Svanholm til Dalsgd., som 1899 solgte den til kmh. Dinesen til Gl. V., med hvilken den havde fælles ejer s. 1093 indtil 1950; nu ejes den af hofjægermesterinde I. Dinesens sønnedatter, fru Birthe Lindegård. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 1943. 618–622. DLandbr. VI. 1935. 695–699.

Hovedgården Korup ejedes under Valdemar Atterdag af Anders Pedersen af Granslev, der pantsatte godset til hr. Gregers Mogensen (sen. overdraget til Jens Kaas (Sparre-K.)) og Henneke Limbæk. 1343 skødede Anders Pedersen sine rettigheder til den tidligere drost Peder Vendelbo, der forgæves tilbød at betale gælden. Valdemar Atterdag tildømte 4 gange Peder Vendelbo godset og måtte til sidst give befaling til at indføre ham i korporlig besiddelse deraf. 1344 erklæredes han for indsat; han tilbød derpå atter at betale gælden til Jens Kaas, hvilket derefter skete. Omkr. 1400 skødede Hethe Nielsen og Kirsten Christiernsdatter K. til hr. Folmer Jakobsen Lunge, men 1401 gav hr. Chr. Vendelbos arvinger over for dronn. Margrete af kald på alle rettigheder i K. 1500 fik hr. Jens Madsen Munk (Vinranke-M.) til Visborggd. K. tildømt på Viborg landsting; 1503 nævnes Morten Kjeldsen i Korupgd. og Søren Jensen i K. (ikke af adel); sidstn. indværgede 1511 al K. og Korupgd. for kongens rette gods. Fra kronen kom K. 1576 til Axel Viffert, og den hørte siden under Viffertsholm, 1680 som 1 gd. på 7 1/2 tdr. hartk., 1787 som 2 gde à 4 1/2 tdr. hartk.

Porsgård er en parcelgd. fra Gl. Viffertsholm, opret. ca. 1840. Den tilhørte en lang årrække amtsrådsmedl. Laurids Svanholm († 1900), derefter hans enke, og fra 1910 sønnen Carl Svanholm, hvis søn Laurids Svanholm er den nuv. ejer.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 699–700.

Ravnborg udskiltes ligeledes af Gl. Viffertsholm og kom i Laurids Svanholms eje, hvorved den forenedes med Fredenslund. 1936 overtoges den af Knud Svanholm, dens nuv. ejer.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 700–01.

Fredenslund dannedes ca. 1840 af nedlagte bøndergde fra Ny Viffertsholm. Den blev 1890 solgt for 175.000 kr. af Jens M. Svanholm til Laurids Svanholm til Porsgd. Denne overdrog 1898 F. og Ravnborg for 300.000 kr. til sin søn Claudius Svanholm († 1936); derefter ejedes den af sønnen Åge Svanholm († 1954), hvis enke, fru Clara Svanholm, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 693–95.

I Tvedskov (Ravnborg skov) lå gdene Nørtvedskov (*1418 Nør Tuedskov) og Søndertvedskov (*1418 Søndertued skou), der i middelalderen tilhørte Viborgbispen, efter reformationen kronen, der 1576 mageskiftede dem til Axel Viffert til Viffertsholm. Forsv. er ligeledes borgen Trommelholt (*1453 Trwmmeholt, 1492 Tremmelhols Gaardsted), som Morten Svan 1453 tilskødede Viborgbispen (om voldstedet se ndf.), samt gdene Nebellund (1664 Nebbel Lund, 1688 Nebelundgaard) og Krogtved (*1471 Kroptued skou, 1492 Kroptwed). Sidstn., som i middelalderen tilhørte Viborg domkapitel, nedlagdes i 1800t. og lagdes under Viffertsholm. Viffertsholm hed indtil 1578 Kyttrup (1390 Kyttorp).

Midt i Korup by en næsten udslettet mølledæmning over bækkedalen, som tidl. skilte Hellum og Hindsted hrdr.

Skove: En stor del af so. er dækket af skov, således indgår i Viffertsholm skovdistrikt 210 ha, hvoraf bøg 18, eg 7, andet løvtræ 13, nåletræ 152 og ubevokset 20 ha. Distriktet består af følgende skove og plantager: Dyrehaven med Purlerne, gl. skovgrund, som senere er udvidet og arronderet med nåletræplantninger, Gl. Viffertsholm plantage, anl. 1891, Ny Viffertsholm plantage, 37 ha, anl. 1885, og Hovskov plantage, anl. 1912. Ejer er hofjægermesterinde I. Dinesen, Gl. Viffertsholm. Østligere i so. ligger Fredenslund skov, 84 ha, hvoraf bøg 57, eg 4, andet løvtræ 12 og nåletræ 10 ha. Terrænet er nærmest fladt og med overvejende fortrinlig muldtilstand. Bøgeskoven hører til den allerbedste i Nordjylland. Skoven ejes af fru Clara Svanholm, Fredenslund. Ravnborg skov, 230 ha, hvoraf bøg 91, eg 15, andet løvtræ 39 og nåletræ 82 ha, ejes af Knud Svanholm, Ravnborg. Skoven ligger, som den foregående, på nærmest fladt terræn med en jordbund varierende fra fortrinlig til meget let. Solbjerg Sønderskov, 176 ha fordelt på partierne Sønderskov med 165 ha og Bastholt med 11 ha og til træarterne således: bøg 43, eg 5, andet løvtræ 19, nåletræ 76. 33 ha er ubevokset. Jorden varierer fra ler til sand og bøgebevoksningerne fra udmærkede fx. i Bastholt til ringe. Ejer er lrs. Poul Svanholm, Ålborg. Ved voldstedet Gårdsens Vold i Sønderskoven er en del meget anselige bøge; de to største er henved 4,5 m i stammeomfang (»Birgittes Bøg«) og 4,7 m (»Laurids Svanholms Bøg«). I Ravnborg skov står en mærkelig gl. eg (»Firstammet Eg«) med opr. 4 anselige stammer, der udsprang fra en 1 m s. 1094 høj grundstamme; for en halv snes år siden mistede træet imidlertid i en storm den ene af stammerne. Endv. ligger i so. Porsgård skov, 53 ha, hvoraf bøg 2, andet løvtræ 4 og nåletræ 47 ha. Den er anlagt omkr. århundredskiftet og ejes af propr. Laurids Svanholm. I skovene er der en bestand af vildsvin.

I Sønderskoven ligger i et mosedrag, som har dannet en naturlig grav og mod n. kun er få m bredt, voldstedet Gårdsens Vold, en opr. naturlig banke, hvis sider er rettet af til næsten lodret rejsning. Banken er næsten rund, ca. 60 m i tværmål, med noget varierende højde. Enkelte teglbrokker er fundet i overfladen. Voldstedet er antagelig en levning af borgen Trommelholt (se ovf.), men minder i form og placering om tilflugtsborge fra meget ældre tid. Nogle nærliggende huse kaldes endnu Trommelholt.

Voldstedet Korup Slot ligger 100 m ude i et fladt engdrag, som endnu omkr. 1900 delvis stod under vand. Borgbanken er i v.siden 5 m høj, i ø. knapt 4 m, dens ydre mål er 40 × 40 m med afrundede hjørner. Teglbrokker træder ud af skrænterne på alle sider, i v.siden står sikkert en mandshøj rest af et tårn dækket af murgrus og jord. Banken blev gennemskåret i forrige årh., derved fandtes mur- og tagbrokker, glasstumper og forkullet træværk. Om hele tomten en 10–15 m bred grav og udenom denne en vold, nu ca. 1 m høj, forstyrret af tværgående dræninger. Et par vaser mod s. og n. har givet adgang til land, den sydl. krydses 30 m s.f. borgbanken af en kort forvold, der ligesom ringvolden er sunket stærkt.

Fredede oldtidsminder: 4 langhøje og 60 høje, hvoraf flere er af anselig størrelse: Store Veddumhøj og Grønhøj i Viffertsholm skov, to høje på Ny Viffertsholm og en høj nv.f. Solbjerg. I en af højene findes en hellekiste, hvori er fundet 7 flintdolke, 4 pilespidser og 3 lerkar. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje.

I Solbjerg so. fødtes 1598 adelsmanden, genealogen Axel Urne.

Litt.: Fr. Møller. Gl. Minder fra S. So. og Omegn, JySaml. 2. Rk. IV. 857.