Staby sogn

(S. kom.) omgives af Ulfborg og Madum so., Hind hrd. (Vedersø so.), Husby og Sdr. Nissum so. samt Nissum fjord. Grænsen til Hind hrd. dannes af Madum å. Især i den sydøstl. del af so. har der på hedesletten dannet sig en del indsande, der for en stor del er beplantede. Derimod er de lavere dele ud imod Felsted Kog og Husby so. efter afvanding bragt under kultur og er nu de bedste dele af so. Hertil hører Sdr. Staby enge (afvandet 1948), Nørkær el. Pallisbjerg enge (1950) og Felsted Kogs enge (1964). Ved skellet til Husby so. ligger Husby sø (175 ha). Gennem so. går en landevej fra Ulfborg til Husby.

Areal i alt 1962: 2838 ha. Befolkning 26/9 1960: 1065 indb. fordelt på 272 husstande (1801: 513, 1850: 776, 1901: 973, 1930: 992, 1955: 1100). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 605 levede af landbr. m.v., 142 af håndv. og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 78 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 153 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Staby (*1266 Staby, Stabby; so. u. 1799) Mejeriby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 203 indb. fordelt på 57 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 12 levede af landbr. m.v., 87 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 14 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 5 af anden erhvervsvirksomhed, 35 af formue, rente, understøttelse m.v.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Staby kirke, sognegård (opf. 1952, arkt. Hempel og Fischer) m. centralskole, bibl. (opret. 1953; 2900 bd.), kom.kontor og sportsplads, alderdomshjem (opf. 1936, 14 pl.), Staby Spare- og Laanekasse (opret. 1886; 31/3 1963 var sparernes tilgodehavende 5,4 mill. kr., reserverne 474.000 kr.) og andelsmejeri (Fjordsminde, opret. 1893, nybygget 1952). –Saml. af gde og hse: Nr. Staby (*1486 Nørre Staby) m. præstebol. (omb. 1916, arkt. Chr. Jensen) og ungdomsskole (tidl. efterskole; plads til 100 elever); Kirkegde (1610 Kierckegaard); Munkhule (1610 Munckhoelle); Sønderby (*1582 Synderbye); Julsgd. (1617 Julsgaard); Bundgd. (1610 Bundgaard); Siggd. (1688 Sieg); Bennedsgd. (1610 Benndisgaard); Tokkesdal (1664 Tockisdahl); Nørgd. (1424 Norregardh, 1466 Nørgardh); Klostergde (1584 Closter); Blæsgd. (1610 Blexgaard); Herredstoft; Svingeltoft. – Gårde: hovedgd. Pallisbjerg (1584 Pallisbierg; udstykket, nu drengehjem); Svendsholm (*1266 Suens holm); Kast; Brink (1494 Bryncke); Esager; Mosagergd.; Volsager; Møllegd.; Arbjerg (1664 Arberg); Kærholm; Movstesgd. (1688 Maustisgaard); Hundhale (1508 Hwndhale); Mølgd.; Nørtoft (1610 Paa Tofft); Legd. (1688 Liedgaard); Gade (1688 Gade); Harbosgd. (1664 nævnes Madz Haarbos gaard); Nistrup (1495 Niistrup, Nystrup); Neder Ulfkær (1664 Ugelkierd); s. 408 Frøsang; Kirkeby (1560 Kirckeby); Skadborg (1664 Schadborrig); Smedsgd. (1664 Smidzgaard); Kortborg (1610 Korttborg); Bjerg (1688 Bierg); Brondbjerg (1496 Brwnberigh); Silbjerg (1688 Silbiers boel); Skorkær (1664 Scharkierd); Staby Kærgd. (*1500t. Stabye kiergaardt); Flodgd. (1664 Foldgaard, 1688 Floedgaard); Ting (1688 Ting); Søndertoft; Stavnsbjerg (1664 Staffuonnsborrig, 1688 Staunsberg); Tyskesgd. (1688 Tischisgaard); Lydersgd. (1688 Lyders gaard); Vestergd. (*1411 Westergaardt).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Husby so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 25. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den anselige kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid m. sen. tilføjet v.forlængelse af skibet, v.tårn, kapel mod n. og våbenhus mod s. De romanske bygningsdele er af granitkvadre, som i betydeligt omfang, navnlig i de østl. bygningsafsnit og i indervæggene, er opblandet m. kvaderhuggen jernal (rødsten fra Fur). Kor og skib har almindelig skråkantsokkel og står i henseende til udsmykning meget tilbage for den ejendommelige, usædvanlig rigt udformede apsis, hvis profilerede dobbeltsokkel modsvares af en profileret gesims. Murfladen er opdelt i 6 arkadefelter ved halvsøjler af granit m. forsk. udsmykkede baser og kapitæler. Ml. kapitæl og buefod er indskudt kragstensagtige kvadre m. kronede mandshoveder, vekslende m. bredflabede masker. I hvert af de to midterste buefag (det lige antal er usædvanligt) sidder et firkløverformet vindue af én sten og i hvert yderfag et lille cirkelrundt vindue. Af kirkens øvr., opr. vinduer er kun bev. et i skibets s.side (tilmuret). En præstedør i korets s.side er bev. i tilmuret stand, mens begge døre i skibet er åbne; en 1964 funden runeindskrift på n.dørens karm er endnu ikke nærmere undersøgt, men synes efter det foreliggende ikke at give nogen mening. I det indre har apsis- og korbuen profilerede kragsten af jernal; i korbuens vanger er desuden indsat to granitkonsoller m. mands- og kvindehoved, bestemt til at være en krucifiksbjælke. I triumfvæggen findes en kvader m. billede af en konge. Apsis har halvkuppelhvælving, kor og skib bjælkeloft. Vistnok ret tidligt er skibet udv. m. en v.forlængelse, hvis meget tykke mure, af kvadre og munkesten, sikkert har skullet bære et tårn; en hvælving synes også at have været planlagt. En spindeltrappe i nv.hjørnet giver nu adgang til det i den seneste middelalder v.f. forlængelsen tilføjede tårn, en munkestensbygn. m. blændingsgavle mod n. og s. (tidl. skal det som i Husby have været af »Tørninglen-type«, m. 4 gavle, men if. præsteindberetn. 1766 nedfaldt de to gavle under en storm 1719). Tårnrummet, m. ottedelt hvælving, tjener nu som forhal; hovedindgangen er en yngre dør mod v. Sengotisk er også det foran s.døren opførte våbenhus (nu ligkapel), hvis dør efter egnens skik sidder i et stort, rundbuet blændingsfelt, samt det omtr. tilsvarende n.kapel, der sen. har fået indbygget en tøndehvælving. Den delvis hvidkalkede kirke er tækket m. bly. – På apsishvælvet fremdroges 1910 rester af en romansk kalkmaleriudsmykning (Kristus i mandorla, omgivet af evangelisttegn og helgenskikkelser) fra o. 1225 (Nørlund-Lind.K. 301). P.gr.af den ringe bevaringstilstand var en restaurering ikke mulig, hvorfor de bedst bevarede figurer, Jomfru Maria og Johannes, 1949 blev aftrukket (ved konservator E. Lind) og opsat på skibets n.væg, hvorefter apsis fik en ny frescodekoration (Kristus og to engle m. dåbens og nadverens symboler) af H. Borre. Sa. kunstner har givet udkast til apsisvinduernes glasmosaikker. – Nyt alterbord af egetræ; den gl. alterbordsplade, af granit m. relikviegemme, er opstillet på muret sokkel i tårnrummet. Smst. opbevares kirkens gl. altertavle, et snitværk i renæssancestil, anskaffet 1597 af Mogens Juel til Pallisbjerg (indskr. på bagsiden), opmalet 1709 og nymalet 1922, da også alterbillederne fornyedes (motiver fra apostlen Peters historie) af Andr. Friis. På alteret står nu et forgyldt kors. De store malmalterstager bærer årst. 1668 og Nils Trolle og fru Helle Rosenkrantz’ våben og initialer. Alterkalken er delvis gotisk, men omdannet 1764. Romansk granitdøbefont m. smalle arkader, dannet af snoede tovstave (Mackeprang.D. 323f.). På dåbsfadet Ove Skram og Ellen Rostrups våben m. årst. (15)93. Prædikestolen, m. lydhimmel, er ligesom altertavlen fra 1597; evangelistbillederne er opmalede 1709, mens stafferingen i øvrigt er fra 1922. Nyere enkle stolestader. I skibets v.ende et pulpitur i renæssancestil m. malerier af apostlene. Orgel på 6 stemmer. I kirken hænger en skibsmodel (tremastet skonnert Christiane, 1940) og en 1884 restaureret malmlysekrone. Af klokkerne er den mindre, kaldet Skt. Katherina, støbt 1513 af Hinrich van Lupke (Uldall.K. s. 409 247), den større 1579 ved Mads Mikkelsen Kjærgaards foranstaltning. Foran døren til n.kapellet står et smedejernsgitter i barokstil m. Frands de Lindes kronede spejlmonogram og årst. 1725. I kapellet henstår fire kister m. ligene af 1) Frands de Linde til Pallisbjerg, † 1765. 2) Hans hustru Helle Gertrud Basse, † 1715. 3) Frøken Marie Anne Rutteia Sophia Basse, † 1758. 4) Ulricca Antonette Sundt, † 1791, enke efter justitsråd Jac. Hygum til Palstrup. Frands de Lindes familiegravsted var opr. under koret. I skibet er opsat et stort epitafium i Louis-Seizestil over provst Jens Chr. Windelin, † 1792, og hustru Bente Marie Lund, † 1781. I tårnrummet findes epitafier over borger i Holstebro Niels Hansen Rafn, † 1722 på Brondbjerg, og hustru Maria Sophia Johan Ernstdatter Mavors, † 1702, samt over Laurids Frandsen Roer på Staby Kærgd., † 1755, og hustru Eleonora Catharina Ibsen. I tårnet desuden en gravsten over forvalter på Pallisbjerg Mads Pedersen, † 1713, og hustru Wibecca Jensdatter Bjørn, † 1706. På kgd. en gravsten over Christen Strandbygaard til Pallisbjerg, † 1812.

I tiden 1459–1650 tilhørte kirken Mariager kloster, under hvis styrelse den kom i forfald 1613–17, bl.a. omtales 1613 et benhus som nedfaldent (se AarbHards. 1933. 188).

Litt.: H. Storck. Jydske Granitkirker. 1903. 8f., samt opmålinger, tavle 36–41. I præsteindberetn. fra 1638 findes en udførlig beskrivelse af kirken.

En del gde i Staby udgjorde et bispeligt (sen. kongeligt) len. 1406 nævnes Jens Lagesen (Urne) af S., 1466 og 1487 Iver Jensen (Skeel), der i hvert fald en tid havde lenet – gdene Svendsholm og Padbjerg (1545 Padbierg) – i pant. 1495 fik hans hustru Eline for sig og sine børn livsbrev på pantet. Sønnen, væbner Per Iversen, der nævnes i S. 1492, boede 1532 på Padbjerg og siges endnu 1552 at være forlenet m. denne gd., hvor også moderen boede 1495. 1553 siges det, at »hustru Elline« og hendes børn bor i P. Denne gd. er muligvis identisk m. Pallisbjerg.

Pallisbjerg har vist navn efter landsdommer Palle Juel til Strandet, der ved mageskifte m. kronen 1560 erhvervede Padbjerg (se ovf.) og andet gods i Staby, hvor han i forvejen synes at have ejet noget gods. Efter hans død 1585 tilfaldt Pallisbjerg hans søn landsdommer Mogens J. († 1605), fra hvis enke Birgitte Rosenkrantz den 1610 tildømtes Hans Lykke til Krabbesholm, men s.å. nævnes Mogens Juels søster Elsebe Juel, enke efter Poul Munk til Tviskloster († 1601), til P., som brændte i hendes tid. Efter hendes død o. 1626 kom den til hendes datter Anne Munk († 1641), enke efter Børge Trolle til Trolholm († 1610), og deres søn statholder i Norge Niels Trolle til Trolholm († 1667), hvis enke Helle Rosenkrantz († 1685) skulle beholde P. (1638: 36 tdr. hartk., 1662: 60 tdr. hartk., hvoraf de 33 var jus patr.) til sin død, hvorefter den skulle deles ml. hendes fire døtre. Datteren jomfru Hille T. afkøbte imidlertid 1669 og 1670 sine svogre Jørgen Reedtz til Vedø og Erik Bille til Kærsgd. deres to tilkommende fjerdeparter (à 15 tdr. hartk.) m. gods, og da moderen gav afkald på P. til fordel for døtrene, kunne Hille T. ved sit ægteskab m. baron Iver Juul Høg til Høgholm († 1683) medbringe 3/4 af gden, som hendes anden mand stiftamtmand Palle Krag til Katholm 1692 m. tiender (25 tdr. hartk.) og gods skødede til Christen Linde til Volstrup, der s.å. købte den sidste fjerdepart af P. m. tiende (14 1/2 og 8 tdr. hartk. – 1688 var hovedgårdstaksten i alt 59 tdr. hartk.) og gods af Axel Juel († 1720), der var g. m. Sophie Amalie Parsberg († 1740), datter af Enevold P. til Jernit († 1680) og Lene Nielsdatter Trolle († 1662). Efter Chr. Lindes død 1706 arvede hans søn Frands Rantzau de L. († 1765) P., som han 1757 m. flere gde transporterede til svigersønnen Chr. D. Friedenreich til Palstrup, der 1771 overdrog P. m. Brondbjerg og Staby Kærgd. til sønnen Chr. Linde F. († 1786), hvis dødsbo ved auktion 1786 solgte P. (59, 33 og 273), Brondbjerg avlsgd. (15 og gods 54 tdr. hartk.), Staby Kærgd. avlsgd. (16 1/2 og gods 79 tdr. hartk.) og strøgods (27) for 63.250 rdl. til generaladjudant Jens de Poulsen, som straks efter mageskiftede den m. Palstrup (vurderet til 64.000 rdl.) til ritmester C. Chr. Vilh. Irminger (sen. til Øllufgd.), hvis kreditor justitsråd O. T. Lange til Bratskov 1792 lod den stille til auktion m. sa. tilliggende (556 tdr. hartk.). Den købtes for 67.100 rdl. af Christen Strandbygaard († 1812), som frasolgte Brondbjerg og Staby Kærgd. (se ndf.). Hans arvinger afhændede 1816 P. ved auktion til justitsråd F. C. Schønau († 1829), herredsfoged J. Tranberg til Bækmark og agent L. Buch (sen. til Rybjerg), som bortsolgte godset, udparcellerede gden (approbation 1817) og 1818 solgte hovedparcellen til Christen Jensen Ebbensgaard († 1836). Derefter tilhørte P. (1850: 28 1/2 tdr. hartk.) hans enke Maren Breinholt († 1851), sønnen Jens Breinholt E. († 1868) og dennes enke Mette H. C.f. Windfeldt († 1888), der 1872 solgte den for 80.000 rdl. til kreditforeningsdirektør, hofjægermester C. B. Hoppe († 1914), hvis arvinger 1914 afhændede den for 170.000 kr. til kbmd. P. C. Rørsgaard, Vemb. 1941 købte arbejdsministeriet hovedbygningen m. park og have til ungdomslejr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 415–18.

Hovedbygningen, opf. 1898–99 (arkt., prof. H. C. Amberg), står i hvidkalket grundmur og skifertækt. Den består af et 6 fag langt, 2 etages hovedhus, m. 2-fags midtrisalit, der krones af rund fronton, hvori Hoppes og Wedel-Jarlsbergs våben. Til siderne korte og smallere forlængelser i 1 stokværk. I de dekorativt behandlede arkitektur-detaljer har Amberg spillet på Eigtved-rokokoens motiver, hvis vigtigste træk er hammerliséner og rustikkæder. – Havesiden er mere enkelt behandlet. – En rødkalket sidefløj i 1 stokv. har spidst porttårn, dat. 1897.

Svendsholm skødedes 1266 af ridder Ove Thysæsk til Ribe bispestol, hvorefter den nævnes bl. det gods i Staby, bispen bortforlenede (se ovf.). 1495 fæstede bisp Hartvig i Ribe S. m. mere gods for livstid til Iver Jensens og hans hustru Elines børn, af hvilke Karen og Sidsel Iversdatter (Skeel) nævnes til S. endnu 1552. Efter reformationen kom den til kronen og var 1533–53 forlenet til Niels Glambek, der allr. 1532 skrev sig til S. 1553 forlenedes den til Palle Juel, som 1560 erhvervede den ved mageskifte m. kronen. Gden (1662: 2 gde à 10 tdr. hartk.) fulgte derefter længe Pallisbjerg. 1818 skødedes den af P. Nielsen for 3360 rbdl. r. s. til O. A. la Cour (sen. til Timgd.), som 1822 solgte den (10 tdr. hartk.) for 3200 rbdl. r. s. til svogeren N. A. Strandbygaard († 1867), fra hvem den (1850: 14 tdr. hartk.) o. 1849 kom til sønnen Chr. N. S. († 1859), hvis enke Ane Kirstine Lebech 1881 for 50.000 kr. overdrog den til sønnen Niels S. († 1924), hvis søn Christen S. overtog den 1926 og udstykkede den.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 209–10.

Hovedbygningen er opf. 1866 af Ane Kirstine Strandbygaard. Den er i 1 etage, grundmuret og teglhængt m. halvvalmede gavle. Façaden står i blank, rød mur m. hvid sokkel og hvide liséner. I midtaksen en to-fags fremspringende gavlkvist, hvorpå dateringen 1866. Havesiden er uden pynt.

Brondbjerg har været en hovedgd., som 1491 tilhørte Albret Skeel, 1496 nævnes Las Mattisen i B., 1545 og 1547 tilhørte den (Broffuensbjerg) Christoffer Maltesen (Viffert), der var søn af Anne Albretsdatter Skeel og Malte Lauridsen Viffert til Rebstrup. Datteren Karen Christoffersdatter V., enke efter Timme Rosenkrantz til Rydhave, nævnes 1595 til B., som hun antagelig har solgt til Mogens Juel til Pallisbjerg, fra hvis enke Birgitte Rosenkrantz den m. 10 gde 1607 udlagdes til Axel Rosenkrantz til Halkær, broder til ovenn. Timme R. Fra Anne Munk til Pallisbjerg kom den (1638: 30 tdr. hartk.) til hendes søn Niels Trolle, i hvis tid den (1662: 24 tdr. hartk.) var beboet af to bønder. Hans arvinger solgte den 1677 til Chr. Cornelisen i København, men 1688 var den (14 tdr. hartk.) af arvingerne efter baron Iver Høg til Høgholm og Pallisbjerg pantsat til beboeren Mads Pedersen († 1713), der 1690 opsagde dens frihed og ejede den 1701. Sen. kom den igen som avlsgd. under Pallisbjerg (se ovf.) og var 1730 beboet af kapt. Caspar Linde. 1806 udstykkedes den i 43 parceller.

Lidt nø.f. Gaarden Brondbjerg ligger det gl. Brondbjergs betydelige Voldsted bestaaende af en nærmest kvadratisk Herregaardsplads, omgivet af 7–8 m brede Grave, der nu er tørlagte. Paa Herregaardspladsen, der ikke hæver sig over det omgivende Terræn, ses talr. Munkestensbrokker.

Staby Kærgård tilhørte o. 1600 Gertrud Olufsdatter, hvis niece Karen var g. m. Peder Munk, der skrives til S. 1609 og 1610, da gden brændte. Derefter ejedes den af Mogens Sehested til Holmgd. († 1657) og hans datter Lisbeth S., g. m. Tønne Reedtz til Barritskov († 1705). Hun skødede den (15 tdr. hartk.) 1694 til Rasmus Andersen til Søgd., hvis svigersøn Thomas Pedersen til Østertoft 1730 skødede den m. gods (15 og 55 tdr. hartk.) til kapt. Caspar Obelitz Linde († 1758), der 1736 skødede den (15 og 72 tdr. hartk.) til Frands Linde til Pallisbjerg, hvorefter den var forenet m. P. til 1804, da Christen Strandbygaard skødede den (16 1/2 og 59 tdr. hartk.) til sin svigersøn Jørgen Rudolf Linde († 1835), der frasolgte godset. Fra ham kom den 1825 ved tvangsauktion til Jens Breinholt (tidl. til Sdr. Vinkel, † 1835) og hans svigersøn Christen Ebbensgaard til Pallisbjerg († 1836), hvis enke Maren Breinholt beholdt den (1850: 16 tdr. hartk.) til sin død 1851. Sønnen Christen E. (sen. til Handbjerg Hovgd.) fik 1861 bevilling til udstykning og solgte 1862 hpcl. til Mikkel Jensen, efter hvem den 1895 overtoges af sønnen M. Mikkelsen Kærgaard. Sen. er den yderligere blevet udstykket og 1932 solgt af Vest- og sønderjydsk Kreditforening til J. Slot.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 210–11.

Gården Ting har vist sit navn, fordi herredstinget en tid var henlagt hertil (se s. 398).

Klostergårde har tilhørt Mariager kloster, der også ejede Staby kirke 1459–1650.

Kalstrup, der nu er forsv., tildømtes 1537 Torkel Persen (Væbner) i Føvling, der 29 år tidl. havde købt den af Jacob Christiansen i Bjørnstorps svigermoder Gertrud. 1610 tildømtes den Elsebeth Juel til Pallisbjerg, der 1609 havde indløst den fra Oluf Rosensparre. 1688 lå den (6 tdr. hartk.) under Pallisbjerg.

Medens præsten J. C. Büchler var suspenderet 1822–25, blev præstegården, undt. et lille stykke, hvor præstekonen lå syg, nedbrudt og materialerne stjålet af sognebeboerne.

1852 begyndte pastor H. V. R. Schøler at holde ungdomsskole i præstegården, og 1853 opførte en kreds af egnens folk Staby højere Bondeskole, som 1857 overtoges af amtet som vinterlærerseminarium; dette nedlagdes 1920, og 1923, efter at bygn. var udv. m. to fløje, åbnedes her en efterskole med Jens Kjær som forstander; nu er den ungdomsskole. I haven er der 29/9 1902 afsl. en mindesten m. portrætmedaljon (billedhugger Jens Lund) over provst J. A. Sørensen († 1900) og 23/6 1907 en granitmindesten m. ornamenter i vikingetidsstil (også Jens Lund) for S. P. Jensen, † 1904, der var lærer og forstander 1868–84; dernæst er her mindesten for J. Jeppesen, forstander for vinterlærerseminariet 1884–1920 (billedhugger Vestergaard) og, i gården, for J. Kjær, der ledede efterskolen 1823–47 (AarbHards. 1908. 11–65, 1946. 83–91).

Skove: Flere mindre plantager, der tilh. forsk. gde i so. Kom. ejer en plantage på 14 ha.

I so. nævnes tidl. bl.a. gdene Gammelgård (1688 Gammelgaard), Skarsø (1664 Scharsøe) og Radkær (1664 Radkierd). Om Kalstrup se ovf. Gden Bjerg hed tidl. Pilgård (*1582 Pilgaard).

Der er ingen bevarede oldtidsminder i so., men der skal have ligget en høj s.f. Klostergde. – Fra Staby og Mosagergd. kendes bopladser fra ældre romersk jernalder, fra Brondbjerg en gravplads, antagelig fra sa. tid. Fra et kær i Staby stammer et depotfund fra dyssetid, bestående af 8 smukke, slebne, tyndnakkede flintøkser, hvoraf en hører til de længste, der kendes.

I S. so. fødtes 1537 adelsmanden Claus Glambek, 1828 skolemanden Jeppe Tang.