Ulfborg sogn

(U. kom.) omgives af Råsted og Vind so., Hind hrd. (Torsted so.), Madum og Staby so. samt Nissum fjord (Felsted Kog) og Hjerm hrd. (Gørding og Vemb so.). Grænsen til sidstn. hrd. og til Råsted so. dannes af den inddigede og regulerede Storå og dens tilløb Lilleå. Den nordvestl. del af so. danner s. 414 en jævnt kuperet bakkeøoverflade, hvorpå de bedste jorder findes, og hvor den ældste bebyggelse har hjemme. Mod v. dykker bakkeøen langsomt ned under det marine forland fra stenalderen. Disse fjordenge, der afvandes af Støvlbæk, Nørregård bæk og Storåen, inddæmmedes 1962. Mod ø. i so. ligger den store Nr. Vosborg hede, der sa. m. Filsø Sande er udlagt til reservat og til dels beplantet. Heromkring ligger nogle af Danmarks største og interessanteste plantager (Ulfborg plantage og Stråsø plantage), delvis anlagt på indsande af ganske betydelige dimensioner. Indsandene afskæres brat mod s. af de 1951 tørlagte Filsø enge langs Madum å på skellet til Hind hrd. Gennem so. går jernbanen Ringkøbing-Vemb-Holstebro (Ulfborg stat.), hovedvej A 16 samt landevejen herfra til Lemvig.

Areal i alt 1962: 7076 ha. Befolkning 26/9 1960: 1989 indb. fordelt på 633 husstande (1801: 579, 1850: 875, 1901: 1531, 1930: 1986, 1955: 2025). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 639 levede af landbr. m.v., 461 af håndv. og industri, 211 af handel og omsætning i øvrigt, 175 af transportvirksomhed, 162 af administration og liberale erhverv, 72 af anden erhvervsvirksomhed og 253 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Ulfborg (1330–48 Vlburgh; so. u. 1795–97) Kirkeby m. kirke, præstebol. (opf. 1903), skole (opf. 1919, arkt. Ivar Bentsen), forsamlingshus (opf. 1884, udv. 1905 og 1946), U. Folkebogsamling (eget hus; stiftet 1839 af godsejer Tang; 2900 bd.), Ulfborg Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1963 var sparernes tilgodehavende 2,4 mill. kr., reserverne 418.000 kr.), sportsplads og andelsmejeri; Ulfborg stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1174 indb. fordelt på 411 husstande (1930: 1005, 1955: 1159); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 94 levede af landbr. m.v., 382 af håndv. og industri, 189 af handel og omsætning i s. 415 øvrigt, 128 af transportvirksomhed, 114 af administration og liberale erhverv, 67 af anden erhvervsvirksomhed og 192 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole (Byskolen, opf. 1907, arkt. Tvede, udv. 1961, arkt. Hempel) m. realafdeling (efter skoleforbund 1958 m. Staby, Husby og Sdr. Nissum), Vestjyllands Sy- og Tilskærerskole, opret. 1964 i den tidl. priv. realskole, hvor også handelsskolen nu har lokaler, bibl. (i skolen; opret. 1923; 3350 bd.), missionshus (»Pella«, opf. 1900), alderdomshjem (opf. 1913, arkt. Poulsen) m. kom.kontor (et nedlagt mejeri er købt 1964 og vil blive indr. til kom.kontor), filialer af Holstebro Bank og Ringkjøbing Landbobank, apotek (opret. 1871), to lystanlæg, sportsplads, gæstgivergård, hotel, af holdshjem, biograf, vareindkøbsforening m. motormølleri, uldspinderi, savværk, møbelfabr. (Hundevad & Co., 30 ans.), maskinfabr., trævarefabr., cementstøberi, bogtrykkeri, handelsgartneri, markedsplads (heste- og kreaturmarked), jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central; epidemisygehuset (opf. 1893, arkt. Østergaard Nielsen) er nedlagt og overtaget af kom., der vil søge at oprette det til Røde Kors sygehjem. – Saml. af gde og hse: Skærum (*1163 Sckierm birch, 1477 Skærom) m. andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1915, arkt. Lind) og planteskole; Lillelund (1664 Lille Lund); Kyttrup (*1300–20 Køthrup march); Klem (1664 Klem); Bavnbæk (1664 Bauennbeck); Bukbjerg (1664 Buchbierg); Damgde (1688 Damgaard); Dystrup (1638 Dystrup); Vejlstrup (1638 Veilstrup; u. 1784); Holm (1459 Holm); Meldgde (1532 Melgord); Tranflod (1544 Tranflo); Lystlund (1610 Løstlund); Veje (1579 Ofver-, Neder Veine, 1688 Veye); Filsø (1688 Fielsøe boel) m. plantørbolig. – Gårde: hovedgd. Nr. Vosborg (*1299 Fosborg, 1407 Oseborgh) m. aftægtsboligen Vosborglille (25,4 tdr. hartk., 203 ha, hvoraf 44 skov; ejdv. 553, grv. 203); Viumgd. (12,9 tdr. hartk., 151 ha; ejdv. 700, grv. 198); Ulfborg Kærgd. (*1300t. Kyærgaarth; statens specialarbejderkurser; 7,7 tdr. hartk., 189 ha, hvoraf 38 skov; ejdv. 500, grv. 99); Skærum Mølle (1664 Schierum Mølle; m. Stenumgd. plantage; 14,0 tdr. hartk., 245 ha, hvoraf 132 skov; ejdv. 473, grv. 122); Nr. Tang (1688 Nørretang; 10,2 tdr. hartk., 188 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 280, grv. 101); Sdr. Vosborg (1664 Syndervaasborrig Houidgaard); V. Tang (*1300–20 Tangæ, 1491 Wester Tange); Nr. Vium (1543 Vym); V. Holm, udstykket af jordlovsudvalget 1951; Nørmarkgd.; Bak; Vodde (1579 Vode); Gl. Præstegd.; Brøde; Smedegd. (1688 Smedegaards Mark); V. og Ø. Refsgd. (1664 Øster Reffs, 1688 Øster-, Wester Refsgaard); Ebbensgd. (1664 Ebensgaard); Skonningsborg (1664 Schommingborrig); Knygsand (1664 Knygszaand); Vestergd. (1688 Westergaard); Østergd. (1664 Østergaard); Husted (1664 Husted); Foldkær (1547 Fulkier, 1664 Foldkierd); Adserled (1664 Led, 1688 Asserleed); Grydgd. (1688 Grydegaard); Kyttrupgd.; Skaderis (1664 Schaderis); Skovgd. (1688 Schoufgaard). Skovridergd. Ulfborggd.

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Husby so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 24. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den anselige kirke består af kor og skib fra romansk tid, tårn mod v.samt korsarm, kapel og våbenhus mod s. Hovedindgangen er nu gennem tårnet. Det opr. anlæg er af granitkvadre, iblandet enkelte kvadre af al, på sokkel m. skråkant. Af de romanske vinduer er bev. et i korgavlen og et i hver side af skibet (det ndr. tilmuret). Bev. er også de firkantede døråbninger, s. 416 den ndr. dog i tilmuret stand. I kirkens mur er indsat en kvader m. et mandehoved, en anden, m. en dyrefigur, sidder nu i kgd.s v.portal. I det indre er triumfmuren nedtaget o. 1775 (1639 styrtede korbuen ned). Kor og skib har bjælkeloft. Tilbygningerne er vistnok alle senmiddelald., af udflyttede kvadre og munkesten. Det høje tårn har gavle mod n. (m. korsblæding) og s. Det hvælvede tårnrum, der tjener som forhal, har en nyere, rundbuet v.dør; tårnbuen mod skibet er delvis ødelagt af en højtsiddende gennembrydning til pulpituret. Våbenhuset foran s.døren, nu ligkapel, har i gavlen den for egnen karakteristiske store, rundbuede blænding. Korsarmen og det lidt yngre kapel er sammenbyggede og har rundbuer mod henh. skib og kor. Korsarmen har tidl. været overhvælvet, men har nu bjælkeloft; forandringen er mul. sket 1763, hvilket årst. tillige med Chr. D. Friedenreichs navnetræk læses på gavlen. Kapellet, der har to fag krydshvælvinger, er ved en ombygning 1776 forsynet m. svungne gavlkamme. Kirken, hvis teglstensmurværk står hvidkalket, er overalt tækket m. bly. – På det af kvadre murede alterbord står en luthersk fløjaltertavle fra 1585, istandsat 1599, 1740, 1793 og 1904, da den forsynedes m. et nyt maleri (kvinderne ved graven) af H.Agersnap; midtfeltets tidl. udsmykning, en udsk. krucifiksgruppe på malet baggrund (Jerusalem), er nu opsat i korsarmen sa.m.andre fra tavlen hidrørende snitværksdele. To par alterstager, det ene fra den tidlige renæssancetid, det andet skænket 1884 af Christine Meinert, f. Tang, Nr. Vosborg. Romansk granitdøbefont af vestjy. type (Mackeprang.D. 407). Sydty. dåbsfad fra o. 1550–75 m. bebudelsen. Over fonten en udsk. himmel i renæssancestil. Den præltige lektorieprædikestol, som m. sit søjlebårne pulpitur spænder tværs over kirken på triumfmurens plads, er et rigt renæssancearbejde, snedkret før 1587 og omdannet 1599; dens 15 arkadefelter har malerier m. motiver fra Gl. og Ny Testamente (rest. 1898). Smukke, lukkede stolestader i renæssancestil fra beg. af 1600t. I skibets v.ende et pulpitur fra 1642 m. malerier, Israels 12 stammer, af de i Ribe bosatte malere Jakob von Mollengraff og Jakob Bartholomesen (rest. 1857). På pulpituret er opsat et orgel på 6 stemmer (M. Sørensen, Horsens). I kirken hænger en skibsmodel (brig »Caroline«, 1942) samt, ved indgangen, to lysearme af smedejern, den ene m. årst. 1757. Klokken, m. minuskelindskr., er s. 417 fra 1457 (Uldall.K. 91). Under en rest. 1939 fandtes rester af kalkmalerier, bl.a. Skt. Jørgen og dragen (atter overkalket). – I kapellet er rejst et meget stort sandstensepitafium m. marmortavle, søjler og to store sandstensfigurer samt talr. anevåben, over rigsråd Preben Gyldenstierne, † 1616, og hans to hustruer (rest. af C. J. Baumbach 1941–42). Deres kister står i en nu tilmuret gravhvælving under kapellet. I korsarmen et af sgpr. J. C. Schou 1791 opsat epitafium over forældrene, sgpr. Jacob Schou, † 1770, og Maria de Leth, † 1780, samt hustruen Anna C. Øllgaard, † 1778; som baggrund er på væggen malet et draperi. På den modsatte væg og m. tilsvarende baggrund en series pastorum, opsat af J. C. Schou 1796. I korsarmen endv. et gravtræ m. adelsvåben over Ane Vognsdatter, † 1578, samt, i gulvet, en gravsten over ridefoged på Nr. Vosborg Claus Nielsen. En gravsten over provst Kjeld Nielsen, † 1646, er indsat i skibets n.væg; i gulvet en udslidt renæssanceligsten. En mindesten over Holger Ulfstand til Sdr. Vosborg, † 1617, og fru Karen Lunge er fjernet i beg. af 1800t.; slægtens begravelse har været under koret. På kgd. en høj, hvori en hvælvet gravkælder for Nr. Vosborgs ejere (gravskr. over stamfaderen Laur. Christensen Tang, se AarbHards. 1921. 12). På kgd. ligger gravsten over bl.a. Schack Halchus de Hoffmann, † 1798, og hustru samt, fra 1838, over Laurits Lauritsen Tang, † 1796, og hustru Anne Kjerstine Tang, † 1834. Endv. er her begr. politikeren Ole Kirk, † 1876. Kgd. hegnes af stendiger, hvori en dobbeltportal mod s. og to mindre portaler mod ø. og v.

I kirken er bl.a. begr. officeren og godsejeren H. Frantz v. Schwanewede, † 1697.

Filialkirken i stationsbyen er opf. 1900 (indv. 23/12) uden tilskud fra staten, af røde mursten i middelald. stilformer og består af kor og skib m. fladt bjælkeloft samt et tårn m. sekskantet spir.

Nørre Vosborg, nær ved Storåens munding, hed opr. Osborg (borgen ved (å) mundingen). En del af den må have tilhørt Erik Menved, der 1299 tilbød at afstå 1/8 af den til Jens Grand. Sen. tilhørte den hr. Niels Bugge († 1359), m. hvis datter Ellen den kom til marsken Christiern Vendelbo s. 418 († o. 1400), hvis datter Ingeborg var g. m. Predbjørn Podebusk, der ejede V. 1407. Fru Ingeborg skrives til V. endnu 1459, og hendes søn Claus P. († o. 1475) nævnes 1444. Dog nævnes 1422 en Peder Krabbe til V. 1477 tilhørte den Claus Podebusks søn rigsråd Predbjørn P., efter hvis død 1541 den tilfaldt hans svigersøn biskop Knud Gyldenstierne til Ågd., g. m. Jytte P., og hans afdøde datter Anne P.s søn Gregers Holgersen Ulfstand til Vosborg, der ved skifte 1551 delte jorderne (se ndf. under Sdr. V.), således at Knud Gyldenstierne († 1560) beholdt det opr. V. (kaldet Store el. Nørre V.), som han forøgede bl.a. med Skærumgd. (se ndf.). Så fulgte hans søn rigsråd Predbjørn Gyldenstierne († 1616), hvis søn Knud Gyldenstierne († 1638) 1626 skødede V. til sin svoger statholder Jens Juel († 1634). Hans enke Ide Lange døde på V. (1638: 72 tdr. hartk.) 1649, hvorefter svigersønnen Ove Bielke til Østråt, g. første gang m. Maren Juel († 1644), arvede V., som efter hans død 1674 tilfaldt hans datter af andet ægteskab Maren Bielke, hvis mand amtmand, kancelliråd Joachim Frederik Vind til Gunderup kort før sin død 1687 solgte Nr. V. m. gods (i alt over 700 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til oberst Herman Frans von Schwanewede til Sdr. Vosborg († 1697). Da hans enke Christence Dyre var død 1705, skødede arvingerne 1707 gden til Niels Leth til Lindtorp (adlet 1708, † 1711), hvis enke Maren Linde († 1755) 1746 skødede den m. gods (66 og 210 tdr. hartk.) til sin søn Henrik Johan Leth († 1754). Hans enke Sophie Kirstine Linde († 1788) skødede den 1758 for 20.000 rdl. til sønnen landsdommer, justitsråd Christen Linde Leth, efter hvis død 1778 den ved auktion 1779 (66, 26 og 210 tdr. hartk.) solgtes for 40.000 rdl. til Chr. Linde Friedenreich til Pallisbjerg († ugift s. 419 1786), efter hvem den (66, 57 og 233 tdr. hartk.) sa. m. Sdr. Vosborg for 77.100 rdl. købtes ved auktion af kbmd. Peder Tang og hans broder Søren Tang til Timgd. Peder Tang († 1826) blev 1793 eneejer og overdrog 1797 Nr. V. til sin søn, landvæsenskommissær, kammerråd Niels Kjær Tang († 1814), hvis enke Marie Cathrine Meinert († 1855) 1816 ægtede stiftsprovst, sen. biskop Conrad Daniel Koefoed († 1831), der frasolgte en del gods og 1819 fik bevilling til at udparcellere den i 53 parceller. 1824 solgte han den for 1000 rbdl. r. s. uden tiender og gods til sine tre stedsønner, af hvilke Peter Tang (sen. præst, † 1876) og Christian Noe Tang (sen. justitiarius, † 1886) 1826 solgte deres andel for 4000 rbdl. r. s. til den tredje broder Andreas Evald Meinert Tang († 1868), der s.å. af købte stedfaderen en del gods (79 tdr. hartk.) for 2000 rbdl. sølv, kompletterede gden (1850: 45 tdr. hartk., samt gods 200 og mølleskyld 9 tdr. hartk.) og forbedrede den. Hans enke Marie Tang, f. Fenger, († 1885) solgte den 1878 m. Skærum ml., Nr. Tang avlsgd., tiender og gods for ca. 330.000 kr. til sin svigersøn, bryggeriejer Henrik Stampe Valeur († 1880), hvis enke Christine V. ejede den til 1923, da hun overdrog den til sine søsterbørn, skoleinspektør frk. Anna Tang Barfod og hendes broder F. N. A. Tang Barfod, som 1931 blev eneejer. 1946 solgtes den til I. Lundgaard og Th. Sørensen, som efter at have frasolgt nogle arealer solgte Nr. V. til overretssagfører J. F. Krarup. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Ulfborg Herred. 1900. 127–56. Sa. Om Familierne Gyldenstjerne paa Nørre Vosborg, AarbHards. 1929. 96–112. A. Tang Barfod. Nørre Wosborg og dens Ejere gennem 600 Aar, smst. 1936. 27–66. S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 525–36. DLandbr. VIII. 1936. 212–14.

Hovedbygningen, der er fredet i kl. A, udgør m. sine fire forskelligartede huse om det fint brolagte gårdsrum og ved sin beliggenhed på det store, bevoksede, af vældige jordværker værnede voldsted på overgangen ml. det dyrkede land og de side fjordenge et overmåde stemningsfuldt billede, enestående i hele Vestjylland. Gden skal opr. have ligget omtr. 1 km mod sv., ved Storåens tidl. udløb i Nissum fjord, hvor voldstedet endnu ses; men efter den ødelæggende stormflod 1532 skal rigsråd Predbjørn Podebusk have flyttet borggården længere ind i landet til den nuv. plads, hvor han udgravede det anselige, af dobbelte volde beskyttede voldsted. Om borggårdens ældste hus, den østre fløj, går tilbage til Podebusks tid, er dog tvivlsomt; snarere er det opført af Knud Henriksen Gyldenstierne i 1550erne, efter at denne ved kgl. brev af 19/10 1553 havde fået tilladelse til at lade Skærum kapel »afbryde og bortføre«. Denne bygn. synes dog ikke at have været gårdens ældste hus, der vistnok har ligget på den nuv. v.fløjs plads. Det hvidkalkede østre hus, der opr. på midten har haft gennemkørselsport (der ses endnu spor af portbuen), er et ret kort, højt stenhus, der i to stokv., hvoraf det øvre over en rundbuefrise krager let ud over det nedre, rejser sig over en syld af tilhugne granitkvadre. Adgangen til bygn. har været ad et trappetårn på gårdsiden; det stod endnu 1700, da gården blev synet; den var da meget forfalden og delvis stråtækt. Gavlene, der i 1700t. var afvalmede, stammer i deres nuv. udformning fra den første af de af etatsråd A. E. M. Tang 1857 og 1868 iværksatte ombygninger af borggården, der søgtes iklædt en til stedets historiske karakter svarende »gotisk« dragt; gavlene rejstes m. kamtakker og en spinkel, spidsbuet, cementpudset blindingsdekoration, og midt på taget anbragtes 1868 et højt, firesidet udsigtstårn af træ m. kreneleret balustrade. Tårnet blev dog p.gr.af fremskredent forfald atter nedtaget 1960, ligesom n.gavlen blev renhugget. I bygn.s ndr. del har været et kapel, der vistnok 1750 blev omdannet til værelser; rester af den smukke 1500t.s vægdekoration i okker og rød kalk (draperier og blomsterslyng) er bev. Fra tiden o. 1800, da bygn. gennemgribende blev moderniseret, bl.a. ved, at porten blev tilmuret, er bev. fine interiører, selv om det kun har været den nuv. ejer muligt at erhverve en del (om end de vigtigste) af det ualmindeligt velbevarede herregårdsmobiliar fra den tidlige empire, der fra Tang’ernes tid til 1946 stod på gården.

Forbundet m. det østre hus ved en m. en trekantsfronton afdækket, muret port ligger borggårdens ndr. fløj, en bindingsværkslænge, der vistnok 1642 er opført af Ide Lange. Det sorttjærede bindingsværk har gennemtappede bjælkeender og er på s.siden undermuret m. en sokkel, medens det på v.siden ved en gennemgribende restaurering 1957 blev understøbt m. cement, medens bindingsværket i øvrigt blev rettet op, og bygn.s sydvestre hjørne retableret. Ø.gavlen blev grundmuret i beg. af 1800t. V.fløjen, der ligger frit for n.fløjen, men ved en tidl. klosetbygning er sammenbygget m. s.fløjen, er et enkelt udformet, men holdningsfuldt, grundmuret hus, der står hvidkalket mod gården, men i blank, rød mur på de andre sider. Bygn. er i én etage m. halvt afvalmede gavle over høj kælder og synes opf. ved 1700t.s midte af Henrik el. Chr. de Leth. Gårdfaçaden domineres ganske af den statelige, rundbuede midterindgang, der har pilastre og en dobbelt, svungen fritrappe m. muret rækværk, flankeret af et par store lindetræer. Bygn. istandsattes 1954. I dens grund indgår tilsyneladende rester af et ældre anlæg, mul. et af Predbjørn Podebusk opført stenhus, der allr. 1700 havde veget pladsen for en da forfalden bindingsværksbygn. m. kvist.

Borggården var i s. opr. lukket af en bindingsværkslænge som den bevarede i n.; men 1839 lod A. E. M. Tang opføre det nuv. sdr. hus, en hvidkalket, grundmuret, enetages bygn. m. gennemgående toetages risalit, der er afdækket m. en lav trekantsfronton, hvorover er anbragt en fin, lille, ottesidet trælanterne m. løgkuppelspir. På gårdsiden betones den anselige dør, der samtidig er hovedindgang til hele hovedbygningen, ved en tresidet stentrappe og en enkel portal. 1868 førtes fløjen ved en mellembygn. i 1 1/2 etage frem i flugt m. ø.fløjens ø.façade. Den overcementerede forlængelse er som ø.fløjens gavle udformet i »gotisk« stil m. spidsbuede vinduer og karnap m. kreneleret balustrade. Den nuv. ejer har (m. støtte af Det særlige Bygningssyn) ved arkt. Hans Henrik Engqvist atter bragt det 1946 stærkt truede og forsømte bygningsanlæg i god og værdig tilstand.

Adgangen til borggården fører i ø. over en muret bro, der fortsættes af en af to m høje, gennembrudte mure hegnet, S-formet, brolagt indkørsel.

I den store have, der indtager hele voldanlægget, er af etatsråd A. E. M. Tang rejst forsk. bygninger og monumenter; en marmorobelisk for etatsråd A. E. M. Tang (1803–68) og det fredede, s.k. »Moskapel« (et træskelet, der på ydersiden er beklædt m. strå, på indersiden m. mos) er endnu bev.; derimod er det tempellignende lysthus »Noe & Nanna« sunket sammen. Om H. C. Andersens besøg på gården 1859 vidner en tavle.

Ladegården, der 1647 brændte ved lynnedslag, blev genopbygget af Ide Lange, men 1788–90 helt fornyet af Peder Tang, idet dog en del af tømmeret skal være genanvendt. Den sdr. af de anselige ca. 120 m lange, stråtækte, grundmurede rødstenslænger, der ligger symmetrisk om anlæggets længdeakse, nedbrændte 1946 og genopførtes 1950 i en udformning, der harmonerer med den bevarede ndr. længe fra 1788 (fredet i kl. A). I ø. er det fine gårdsrum lukket ved en gennembrudt mur, flankeret et karakteristisk og vidt synligt, højt porttårn (fredet i kl. A), opf. 1790 af Peder Tang, mul. efter holl. forbillede, i tre stokv. m. bredere underdel, stærkt rytmisk opdelt m. pilastre og trukne gesimser, der står hvide mod den gråblå mur og afdækket m. en lav kuppel m. knap. Ved gårdens indkørsel ligger det 1853 for A. E. M. Tangs ældre broder, pastor emer. Peder Tang opførte Vosborglille, en anselig villa m. tårn og spidsbuede vinduer af »gotisk« type.

I engdraget Hestehaven, et Stykke sv. for den nuv. Gaard, ved Gammelaas Udløb i Nissum Fjord (opr. Storaas Udløb) ligger et Voldsted, antagelig fra det ældre Nr. Vosborg, som siges ødelagt af en Vandflod 1532. Borggaarden laa n.f. Aaen og derfor opr. i Hjerm Hrd., Ladegaarden s. derfor. Man skal have sporet Omridset af et firfløjet Bygningsanlæg m. Taarn. If. en Tradition skal det ældste Nr. V. dog have ligget paa et af Havet opslugt areal, og der er da ogsaa fundet Pæle nedrammede ude i Fjorden (AarbHard. 1910. 48 f.).

Sønder Vosborg, tidl. også kaldet Lille V., blev opret. af Gregers Holgersen Ulfstand († 1583) på de jorder, der ved skiftet ml. ham og Knud Gyldenstierne 1551 var udskilt fra det gl. Vosborg (se ovf.). Efter Gregers Ulfstands død 1583 tilhørte den hans søn Holger Ulfstand († 1617) og dennes enke Karen Lunge († 1626), som var barnløse, hvorefter gden tilfaldt Holger U.s broderbørn Axel U. († 1634), Else U., Thale U., g. m. Palle Urne, og Margrethe Ulfstand († 1653). Sidstn.s mand Mogens Juel til Juellingsholm († o. 1646) fik 1629 af Axel Urne og medarvinger tilskødet Sdr. V. (1638: 66 tdr. hartk.), som hans enke Margrethe Urne 1648 skødede m. gods til Erik Juel til Hundsbæk († 1657), hvorefter den tilfaldt hans søn Claus Juel († 1673), hvis dødsbo 1675 solgte den til oberst, sen. generalmajor Herman Frans von Schwanewede († 1697), hvis enke Christence Dyre beholdt den til sin død 1705. Af deres tre døtre købte Edel Elisabeth v. Schwanewede (sen. g. m. P. Fogh til Ryumgd.) 1706 en tredjepart af Sdr. V. m. tiender og gods (13, 20 og 102 tdr. hartk.) af sin svoger N. Benzon til Havnø (g. m. Alhed M. v. S.) for 65 rdl. pr. td. hartk. Hun må have afhændet sine to tredjedele til sin svoger kapt. Tønne Sehested († 1757, g. m. Cathrine Margrethe v. Schwanewede), som 1718 skødede den (39, 52 og 208 tdr. hartk.) til Peder Thøgersen Lassen til Rødslet († 1737), hvis søn Math. Lassen til Bjørnsholm ved skiftet 1738 overtog den (39, 52 og 239 tdr. hartk.) for 18.000 rdl. Han skødede den 1747 til Frands Linde til Pallisbjerg, der 1757 overdrog den m. fl. gde til svigersønnen Chr. D. Friedenreich til Palstrup, som 1771 afstod den m.m. til sønnen Chr. Linde Friedenreich, efter hvis død den (39, 60 og 266 tdr. hartk.) ved auktion 1786 m. Nr. Vosborg købtes af brødrene Peder og Søren Tang (se ovf.). De skødede den 1789 m. sa. tilliggende for 39.300 rdl. til Schack Halchus de Hoffmann († 1798), som 1794 fik kgl. bevilling på, at gden måtte beholde sin frihed, når den udparcelleredes og godset solgtes. Hans enke Ingeborg, f. de Hoffmann, solgte den (39, 57 og 179 tdr. hartk.) 1797 for 50.200 rdl. til et konsortium bestående af kbmd. Niels Jacobsen, Fanø, byfoged Tranberg, Holstebro, prok. Hansen, Varde, og forv. Sørensen på Knudegd., som frasolgte det meste af godset og udstykkede hovedgden (approbation 1799), hvorefter hovedparcellen m.m. (8 tdr. hartk.) og tiende (18 1/2) 1799 for 11.900 rdl. overtoges af Grøn, Tranberg og Hansen, som 1802 skødede den (5 tdr. hartk.) til forp. Christen Stenum († 1823). Siden har den tilhørt hans søn Hans Christian Stenum († 1864), og fra 1865 dennes brodersøn Christian Stenum, hvis sønner Carl og Thorvald S. 1928 solgte den til J. Løgstrup, som 1930 solgte den til Jens Ørts, efter hvis død 1934 den overtoges af hans enke Kirstine Ørts og sen. af deres søn Jens Kristian Ørts. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Ulfborg Herred. 1900. 156–62. Alfred Kaae. Ulfborg. II. 1956. 31–39. DLandbr. VIII. 1936. 220–21.

Viumgård var tidl. en arvefæstegd., som A. E. M. Tang 1843 bortfæstede til sin halvbroder Niels Tang Koefoed († 1878), der 1856 solgte den (9 tdr. hartk.) som arvefæste til N. Saabye. 1866 overtoges den ved auktion for 15.000 rdl. af Hans Windfeldt Jensen til Udstrup († 1887), der 1868 overdrog den til sin søn Niels Skak Jensen, som tilkøbte V. Vium, og 1868–72 opførte bygningerne. Han overlod den (15 tdr. hartk.) 1918 til sin svigersøn Skak Nielsen, der solgte den til propr. Wille, som 1948 afhændede den til Kartoffelfonden, der drev den som forsøgs- og forædlingsgd. 1956 solgtes den for 700.000 kr. til A. Kjærgaard Jensen, som 1961 solgte den til P. R. Due, tidl. til Tvilumgd., for 1.125.000 kr.

Hovedbygningen er opf. i årene 1868–72 af N. Skak Jensen. Den er grundmuret og teglhængt samt i 1 etage. Façaden står rødkalket m. sort sokkel og hvid tandsnitsgesims. Mod haven karnap m. gavlkvist og mod den aksefaste, 3-fløjede avlsgård korte vinkelfløje.

Skærum har mul. bestået af flere gde og var en del af det gods, som prins Buris 1163 skænkede Tvis kloster, som vist havde bortforlenet S., idet en Jens Klausen m. et vognhjul i våbnet nævnes i S. 1477 og 1484. Efter reformationen skødede kronen 1547 sa. m. klosteret S. til Oluf Munk. Handelen bekræftedes 1550 af kongen. Ved gden var der en hellig kilde og et kapel, som kongen 1547 skænkede til Ribe hospital til nedbrydning og salg af materialet »at forvende til de fattige og syge menneskers gavn, nytte og bedste«. Da Knud Gyldenstierne 1550 havde erhvervet S., afkøbte han hospitalet dets rettighed til kapellet, som ikke var blevet nedbrudt, men 1553 fik han kgl. befaling til at nedbryde det, fordi »der bruges afguderi og anden uskikkelighed«. S. synes derefter at have fulgt Nr. Vosborg til 1905, da enkefru Valeur solgte Skærum Møllegd. (12 tdr. hartk.) for 85.000 kr. til forpagteren Niels Villemoes († 1936), der fra 1914 overlod driften til sin søn Laurids L. V., som overtog gden og har tilkøbt Stenumgd.s plantage.

Den nuv. hovedbygning, der ligger v.f. gården i en stor have, er en rød murstensvilla, som er opf. 1914 af L. L. Villemoes m. Helge Bojsen Møller som arkt. Over indgangsdøren en indskriftstavle m. relief af møllen og datering 1914. – Den gl. hovedbygn., der er opf. ca. 1850 som bestyrerbolig, er et grundmuret, hvidkalket og teglhængt, 2-etages hus i klassicerende stil. – De grundmurede avlsbygninger er opf. 1929 (arkt. Dalgaard). – Ved gården var der i middelalderen ved en hellig kilde et kapel, som Knud Gyldenstierne 1553 nedrev efter kongelig ordre. En romansk fontekumme stod her indtil ca. 1920. På stedet ses en sten, der minder om, at tomten er fredet af E. Tang.

Holm var en gl. selvejergd., der 1537 tildømtes herredsfoged Oluf Simonsen som største parthaver, mod at han betalte en afgift til Niels Vilsen i H. Derefter tilhørte den hans sønner Niels Olufsen og Simon O. († o. 1595), der var g. m. fru Karen Nielsdatter fra Trabjerg, som nævnes i H. endnu 1609. Sen. kom den under Sdr. Vosborg, og 1688 lå den (22 tdr. hartk.) under Nr. Vosborg. Fra 1696 deltes den i tre gde.

Vester Tang, der var en brydegd., blev 1310 af hr. Christen Petz († 1318) skænket til Ribe domkirkes bygning. 1491 mageskiftede domkapitlet den (1688: 4 tdr. hartk.) til Predbjørn Podebusk, hvorefter den hørte under Nr. Vosborg til beg. af 1800t.

Ebbensgård solgtes 1796 for 600 rdl. af S. H. de Hoffmann til Sdr. Vosborg til fæsterens enke Anne Marie Mogensen († 1821), hvis tredje mand Kristen Jensen (sen. til Pallisbjerg) 1823 solgte den til den kendte politiker Ole Christian Kirk, som drev den frem til en mønstergd. 1872 solgte han den til Søren Damgaard, der straks overdrog den til sin svigersøn Anders Jensen († 1896), hvis søn Jens Ebbensgaard, da han år 1900 blev myndig, overtog gden. Da den var blevet genopbygget efter en brand 1939, overdrog han den 1940 til sin søn Christen E. 1888 rejstes der i haven en mindesten for Ole Kirk.

Ved den nedbrudte Skærumgd. har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 153); en anden har været rær vejen fra Dystrup til Lystlund.

So. har lidt en del ved sandflugt, navnlig byen Lystlund, hvor 10 gde skal være lagt øde.

Ved Tinghøj mod ø. i so. har herredstinget en tid været holdt; på den nærliggende Galgehøj var retterstedet. Sen. holdtes tinget ved Ulfborg kirke og fra 1638 ved Madum kirke.

I et dige i Ulfborg fandtes 1903 en ituslået lerpotte m. 16 mønter, hvoraf 12 da. fra tiden 1607–64.

Skove: Mod s. og ø. er so. opfyldt af store plantager på tidl. hede. En væsentlig del (ca. 1358 ha) af disse plantager hører under Ulborg statsskovdistr., nemlig Katborg plantage, 695 ha, og den nordvestl. halvdel (663 ha) af Stråsø plantage (resten i Vind so., jf. s. 436). De siden 1934 under Klosterhedens statsskovdistr. (jf. Gudum so. s. 212) administrerede plantager: Stråsø, Torsted (i Torsted so.) og Hoverdal (i Hover og Torsted so.) samt en del i årene 1942–43 i h. t. lov nr. 707 af 31/12 1940 om tilplantning af heder og klitter og andre uproduktive arealer tilkøbte arealer i Ulfborg og omliggende so. henlagdes under det pr. 1/4 1942 oprettede Ulborg skovdistr., hvis samlede areal er 5465 ha, hvoraf løvtræ 229 ha, nåletræ 3362 ha og ubevokset 1874 ha. Distr. ligger i det nordvestl. hjørne af det bakkede højdeplateau, der betegnes som Skovbjerg bakkeø, og som består af morænedannelser afsat under den mellemste istid. Sandflugtsperioder s. 423 har op gennem tiderne sat sine særdeles tydelige spor på jordbunden og landskabsudformningen inden for betydelige dele af Ulborg distr., idet der findes udstrakte sandkyttedannelser, sine steder som i den sydl. del af Stråsø plantage endog klitdannelser.

I fortsættelse af de i første halvdel af 1800t. udførte tilplantningsarbejder ved oprettelsen af Feldborg statsskovdistr. (jf. Haderup so. s. 328) fortsatte staten i århundredets sidste år sine opkøb af arealer til beplantning længere mod v., hvor forholdene i særl. grad opfordrede dertil, og hvor man ikke kunne forvente opgaven løst ved privat initiativ. Stråsø plantage erhvervedes ved køb af gden Stråsøgård og dennes tilgrænsende parceller i årene 1891–93 og 1901 for i alt ca. 20.000 kr., og Hoverdal plantage ved køb af St. Hoverdal m.m. for et tilsvarende beløb. Torsted plantage dannedes udelukkende af parceller, der er fraskilt de omliggende gde. De således indkøbte arealer henlagdes under to plantørdistrikter – det sydl. Hoverdal plantagedistr. og det nordl. Stråsø plantagedistr. 1934 blev administrationen af de nævnte plantager henlagt under Klosterhedens distr. Fra 1942 udgør de grundstammen i Ulborg distr. De i årene 1942–43 tilkøbte arealer er flg.: Katborg plantage (jf. ovf.), Damhus plantage, 126 ha, Ormstrup plantage, 77 ha, og Blæsbjerg plantage, 16 ha (alle i Råsted so. jf. s. 426), endv. Ølgryde plantage, 367 ha (i Nr. Felding og Vind so., jf. s. 431 og 436) og Skårmose plantage, 49 ha, Troldtoft plantage, 390 ha (begge i Vind so.), samt endelig Fejsø plantage, 323 ha (i Torsted so. jf. s. 459). Det samlede tilkøbte areal 1942–43, 2500 ha, erhvervedes for ca. 723.000 kr. Under Ulborg distr. hører endv. statens urfuglereservat – Vind reservatet og Sdr. Vosborg reservatet – i alt 500 ha.

Andre plantager i Ulfborg so. er den 1871 anlagte Ulfborg plantage, 330 ha, med højdepunktet Stjernehøj og Ulfborg Kommuneplantage, 283 ha, hvoraf bevokset 227 ha, anl. 1889. Endv. kan nævnes Pallisbjerg plantage, 136 ha, fortrinsvis bjergfyr, anl. 1890, og tilhørende fabr. Aksel Damgaard, Glostrup. En plantage på 38 ha hører under Ulfborg Kærgård (statens arbejdsmandskursus). Yderligere findes en række større og mindre plantager i privat besiddelse.

Tidl. nævnes i so. gdene Skodsborg (1688 Skodzborre, 1844 Skodborg), Hedegård (1664 Heede, 1688 Heedegaard), Hvingelborg (1664 Hvingelborg), Knurborg (1664 Knurborrig) og Korsgård (1492 Korssgort).

Fredede oldtidsminder: 13 høje, hovedsagelig i so.s østl., højtliggende del. Flere af disse er ganske anselige: Den 6 1/2 m høje Storhøj el. Stjernehøj i Ulfborg plantage, Lærkehøj i Stråsø plantage, Galgehøj og to andre høje på Nr. Vosborg hede, hvor også gruppen Femhøje ligger. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje. – En boplads fra gudenåkulturen kendes v.f. Skærum bro. En gravplads fra ældre romersk jernalder er fundet ved Skærum mølle, en anden jernalders gravplads n.f. Ulfborg stationsby, og i et par lave høje n.f. Nr. Vosborg er fundet grave dels fra ældre jernalder, dels fra vikingetid.

Ulfborg so. havde tidl. Råsted so. til anneks, men 1909 blev dette anneks til Idum.

I U. so. fødtes 1594 rigsråden Henrik Gyldenstierne, 1655 guvernøren i Trankebar Axel Juel, 1803 godsejeren og politikeren A. E. M. Tang, 1832 præsten O. S. Assens, 1841 arkivmanden F. Krarup, 1870 forf., valgmenighedspræst S. Noe-Nygaard, 1880 handelsmanden og politikeren Jens Villemoes.

Litt.: Kr. Larsen Vestergaard. Folke- og Fortidsminder fra U. So., AarbHards. 1910. 41–52. Sa. Studier over U. So.s ældste Kirkebog samt nogle Uddrag af U. So.s Markbog fra 1683, smst. 1918. 136–47. P. Storgaard Pedersen. Slægten Tang, smst. 1921. 1–37. Aug. F. Schmidt. Fra U. So., smst. 1937. 33–53. Knud Sand. Min Mors Levnedsløb. 1931. Alfred Kaae. U., sogn og saga. I–II. 1952 og 1956. Steffen Steffensen. Bag lave Længer. 1955. Vider. III. 561–65.