V. Starup sogn

(V. Starup kom.) omgives af Fåborg og Øse so., Ø. Horne hrd. (Ansager so.), Slavs hrd. (Hejnsvig so.) og Malt hrd. (Lindknud so.). Ansager å danner grænsen mod Hejnsvig, og Holmeå, der løber gennem so., danner på en strækning grænse mod Lindknud so. Mod sv. går so. ind på Esbjerg bakkeøs ret jævne, sandede terræn m. højder indtil 37 m; n.f. Holmeå, omkr. Vestterp og Tofterup, findes en anden bakkeø, der i Haldbjerg når 53 m o.h.; endelig findes der ved Galstho en lille bakkeø, der når 50 m o.h. Men i øvrigt opfyldes so. af hedesletter, der langs åerne og sø.f. Starup har stor udstrækning og pletvis dækkes af flyvesand. Der er en del moser (Hellekær, Troldmose, Stavsnap) og endnu en del hede, navnlig i so.s østl. del; ret store hedearealer er i ny tid opdyrket og udstykket til husmandsbrug ved Haldbjerg og Puglund; store plantager findes både mod n. (Haldbjerg plantage), s. (Starup plantage) og ø. (Faldhøje og Skovsende plantager). Gennem so. går banen Bramminge-Silkeborg (Tofterup stat.) og landevejen Korskro-Grindsted.

Areal i alt 1960: 4751 ha. Befolkning 26/9 1960: 1104 indb. fordelt på 313 husstande (1801: 172, 1850: 222, 1901: 396, 1930: 803, 1955: 1074). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 648 levede af landbr. m.v., 191 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning s. 857 i øvrigt, 55 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 115 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet (o. 1440 Westerstadrup) byerne: Sdr. Starup (1291 Stathorp, 1664 Synderstarup; u. 1795) m. kirke og kartoffelkogeri; Nr. Starup (1638 Nør Starup; u. 1795) m. skole (opf. 1901, udv. 1916, arkt. A. Hansen, 1949 og 1954, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1919; 3600 bd.) og andelsmejeri (opret. 1890, nyopf. 1925, arkt. Jespersen); Tofterup (1584 Thovtrup) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 283 indb. fordelt på 93 husstande (1955: 258); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 13 levede af landbr. m.v., 127 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 51 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – (omtr. sammenbygget m. Nr. Starup) m. kom.kontor (opf. 1961), afholdshotel m. forsamlingshus (opret. 1916), sportsplads, filialer af Varde Bank og Sydjydsk Landmandsbank, Ribe, ml. (ude af drift), møbelfabr. (ca. 20 ans.), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hesselho (1584 Heisselhuod) m. skole (opf. 1908, udv. 1951) m. afdelingsbibl. og dambrug; Galstho (1481 Galssthodh; u. 1793); Vesterdam; Skovsende (1509 Swenghe, 1584 Skovende) m. plantørbol.; Vestterp (1579 Vestarp; u. 1791); Puglund (1606 Puge Lund); Faldhøje m. minkfarm. – Gårde: Mejlkærgd.; Vadgd.; Haldbjerggd.

V. S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Åstrup so. ét pastorat under Ribe kbst. samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Øse so., bortset fra at V. S. so. hører under 72. skattekr. (Ribe). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 41. lægd og har sessionssted i Varde.

Den hvidkalkede kirke, der vistnok er viet Skt. Morten af Tours (jf. altertavlen), består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn mod v. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre, rå kampesten og enkelte steder jernal på en svagt hulet skråkantsokkel, der nu er tjæret. Begge dørene er tilmuret, den mod n. først 1850–53, da et våbenhus her blev nedbrudt. På skibets n.side er der to tilmurede rundbuevinduer, på hvis karmsten og overliggere der er hugget rundstave, på det vestliges overligger yderligere et liljeornament, der også forekommer på andre af egnens kirker. Koret har mod n. ét tilmuret rundbuevindue. Indvendig står den runde korbue m. skråkantprofilerede kragsten, og skibet har bjælkeloft, mens korets loft er bræddeklædte. Det sengotiske tårn er bygget af genanvendte granitkvadre og røde munkesten. Det krydshvælvede underrum har delvis udmuret spidsbue mod skibet, og opgangen ved skibets nv.hjørne har fladbuet dør i spidsbuet spejl. Under en storm 1850 styrtede tårnets overdel ned, og ved reparationen blev det en del ombygget, så at der nu kun er glamhul mod ø., hvor klokken er anbragt. Indgangen til kirken blev forlagt til tårnets n.side hvor der blev brudt en dør, og tårnet fik et blytækt, let opskalket pyramidespir. Skib og kor, der også har blytag, fik vistnok ved restaureringen 1850–53 (omtalt i indskr. på en af skibets loftsbjælker) sine nuv., store rundbuevinduer m. jernstel i s.siden. – Det kvadermurede alterbord, der dækkes af renæssancepanel m. portalfelter, bærer en anselig, ganske flot skåret, sengotisk fløjaltertavle fra o. 1520–30. I midterskabet er der ret dramatiske figurer af Gudfader m. den pinte Kristus, Maria m. barnet og Skt. Morten; i sidefløjene er der mindre apostelfigurer og i fodstykket tolv små »nødhjælper«-helgener. Tavlen står m. staffering fra 1764, bekostet af Eske Christensen og Maren Hansdatter. De kraftige alterstager på svær, høj fod er sandsynligvis fra beg. af 1600t. Romansk granitfont m. glat kumme og ret slank fod, der har hulede hjørneblade (Mackeprang.D. 166); moderne, glat fad. Et noget spinkelt korbuekrucifiks fra o. 1500 er nu ophængt på skibets n.væg. Prædikestolen er et jævnt renæssancearb. fra 1639 m. korintiske hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er naive evangelistmalerier fra 1700t. Opgangen er gennem en åbning i triumfmuren. Stoleværket er ligesom præstestolen fra 1574 og vægpanelerne i koret egnstypiske ungrenæssancearbejder. s. 858 I skibets vinduesnicher i n.væggen er opstillet to træskulpturer fra slutn. af 1400t., en Maria m. barnet og en bispehelgen. I tårnets indgangsdør sidder der en ganske ejendommelig dørfløj i landlig, forsinket empire. Klokken, der er uden indskr., er fra romansk tid (Uldall. 12). Ligkapel uden for diget mod ø. fra 1925.

Litt.: K. Høgsbro Østergaard. Altertavlen i V. S. Kirke, AarbRibe. 1950. 1950. 79–87.

Ved kgd., måske i dens sv.hjørne, lå 1638 den hellige Skt. Syllatz kilde (Schmidt. DH. 154).

Ved at ordne en gravplads på V. Starup kgd. fandt man 1916 6 mønter fra Sven Grathe, slået i Ribe. 1921 fandtes smst. 3 andre Ribe-mønter fra sa. konge.

Ved arbejder i V. Starup kirke fandtes 1957 222 spredt liggende mønter, hvoraf 199 da. fra Valdemar II til Chr. X (1931); 165 var s.k. »borgerkrigsmønter« fra tiden 1241–1332.

Litt.: AarbRibe. 1931. 252f. Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 225.

Skove: En del plantager på tidl. hedestrækninger, således Sdr. Starup plantage, 210 ha, hvoraf tilplantet overvejende m. rødgran og bjergfyr 189 ha. Plantagen er anl. 1870 på meget mager hede, der ofte består af rene indsande. En del af arealet har været anvendt til agerbrug inden tilplantningen. I plantagen er der rejst en mindesten for plantør Hundebøl (J. C. Sørensen. Nogle Meddelelser om Plantningssagen i Vorbasse og omliggende Sogne, Hedeselskabets Tidsskrift. 1930. 104–05). Skovsende-Starup plantage, 152 ha, hvoraf tilplantet 132 ha, er anl. 1899 og ejes af et aktieselskab. Faldhøje plantage, 260 ha, hvoraf tilplantet 71 ha, ejes ligeledes af et aktieselskab. Den er anl. 1914. Haldbjerg plantage, 91 ha, hvoraf 80 ha tilplantet m. rene granbevoksninger samt gran- og fyrrebevoksninger i blanding, er anl. 1908 og tilh. endelig også et aktieselskab. Flere gde har endv. skov- el. plantagearealer, således hører der til Hesselhogård 12 ha og til Tofterupgård 17 ha.

So. har tidl. haft megen skov – i de ældre jordebøger svarer mange gde skovsvin i landgilde – men den var 1638 aldeles ødelagt; kun et lille egekrat i Galstho står endnu tilbage. If. traditionen skal bjælkerne i V. Starup kirke være huggede på Lundagre i Nr. Starup. Imidlertid s. 859 har plantningssagen haft stærk tilslutning. 1906 rejstes i Starup plantage en mindesten for dens fortjenstfulde, stedlige forkæmper Hans Pedersen, Sdr. Starup († 1894), natursten m. indskr. (billedhugger Christiansen, Varde).

Fredede oldtidsminder: 22 høje, hvoraf en ved Galstho er ret stor; n.f. Skovsende ligger de 3 Faldhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje.

V. Starup so. var tidl. i kommunal henseende forenet m. Åstrup so. i Gørding hrd., men blev fra 1/1 1868 en selvstændig kom.

Litt.: L. S. Jespersen. Fra Starup So. 1920.