Vantinge sogn

(V. kom.) omgives af Gestelev, Hillerslev og Heden so. Det kun lidt bakkede og mest lermuldede terræn kulminerer ved Vantinge med 60 m. I nv., ved vejen ml. Vantinge og Heden, ligger ø.enden af den lange Sallinge ås, der herfra kan følges helt til de Fynske Alper, og som på dette sted overskæres af en anden tydelig grusryg, kaldet Vantinge ås, hvori der er store grusgrave. Ved sv.grænsen løber Sallinge å, der ved Præstebro modtager tilløb fra et smalt dalstrøg med tørvemoser langs skellet til Gestelev. Her er en del sandede jorder (Præstebrogyden). So. er så godt som skovløst.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 718 ha. Befolkning 7/11 1950: 356 indb. fordelt på 79 husstande. (1801: 179, 1850: 294, 1901: 285, 1930: 304). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 181 levede af landbrug m.v., 84 af håndværk og industri, 13 af handel og omsætning, s. 764 4 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 31 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 29 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

(Foto). Vantinge kirke.

Vantinge kirke.

I sognet byen: Vantinge (1418 Wontinggæ, 1419 Wantinge; u. 1800) m. kirke, baptistkirke, skole (opf. 1953–55, arkt. J. Folke Olsen) m. sognebogsaml. (opret. 1924, 1500 bd.), kommunalt forsamlingshus, Heden-Vantinge andelsmejeri (opret. 1885, omb. 1918), fjerkræ- og kaninslagteri, destruktionsanstalt (A/S) og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Præstebrogyden.Gårde: Nørregd.; Torbygd.Dalsmølle (1610 Nye Mølle eller Dalsmølle), vandml. (se ndf.). – Toftegård børnehjem.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

V. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Espe so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 9. lægd og har sessionssted i Ringe.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille hvidkalkede kirke, bestående af lavt v.tårn, skib m. kor og våbenhus mod s., ligger på en kgd. m. høje træer og omgivet af svært kampestensdige. Det er en sengotisk murstensbygn., der opr. var uden tårn. Begge skibets spidsbuede døre er i behold, n.døren dog tilmuret, s.døren noget omdannet, men spidsbuens top ses endnu over det sen. tilføjede våbenhus. Tårnet dækker over den gotiske v.gavl, der smykkes af 3 spidsbuede blændinger under kamtakker. På skibets og korets langsider er der gesims af vandrette, fremspringende lister. I det indre har koret hvælving, der er samtidig m. murene; skibet dækkes af fladt, pudset loft. Tårnet af svært egebindingsværk, antagelig fra 1600t. (omtales ikke i Jacob Madsens visitatsbog fra o. 1590). Ved våbenhuset, der antagelig er sengotisk og i hvert fald yngre end skibet, er s.gavlen ommuret 1925 og 1940.

Jan Steenberg dr. phil.

s. 765

Altertavle i régence, o. 1725, m. to søjler og indsat maleri: Kristus hos Martha og Maria, kopi efter A. Dorph. Gl. alterbillede: Kristus i Gethsemane, på n.væggen. Alterstager o. 1550. Meget stor, romansk granitfont m. bølgeranke på kummen og mandshoveder på foden (Mackeprang. D. 112); sydty. dåbsfad o. 1550, m. (Sparre) Kaas-våben. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1450, på n.væggen; en af dets sidefigurer, Johannes, på s.væggen. Nyere prædikestol m. enkelte rester af en barokstol, o. 1650. Een klokke, støbt 1832 af I. C. og H. Gamst. – Gravsten over ASS, † 1774, og hustru Maren, † 1767, i våbenhuset.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: FynskHj. 1930. 33–40.

Ved Sallinge å ligger 2 km v.f. V. en vandmølle, Dalsmølle, drevet af Fyns mindste overfaldshjul. Møllen er sammenbygget m. en stråtækt bindingsværksgård.

A. Jespersen civilingeniør

I Torbygårds Have i Vantinge By (Matr. Nr. 19 a) ligger et velbev. Voldsted bestaaende af en rund Banke (Tværmaal ca. 18 m, Højde ca. 5 m) med plan Topflade, omgivet af en nu tør Voldgrav. Op ad Banken, der er bevokset m. Træer og Buske, er anl. en rundtløbende Sti.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

1664 nævnes i so. Birting mølle.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: På Torbygd. mark en høj. Der skal have været flere høje på denne gårds jord. – Ved V. en urnegravplads fra yngre rom. jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Den nordl. del af so. kaldes fra gl. tid Hørgens (ɔ: hørgarns) Ende, den sydl. Blågens (ɔ: blårgarns) Ende.

Vantinge so. var indtil 1/4 1912 i kommunal henseende forb. med Espe so.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Vedtægter fra 1820 ff. for gårdmændenes stævnelav i Vantinge, Vider. I. 1904–06. 422–24.