Vorup sogn

(V. kom.) omgives af Sønderhald hrd. (Kristrup so.), Haslund so., Viborg a. (Hornbæk so. i Sønderlyng hrd.) samt Randers kbst., hvorfra so. skilles ved Gudenåen. En enklave ligger i Haslund so. (Vorup enge). Det ret jævne moræneplateau står m. fligede skrænter stejlt ned mod engene langs Gudenåen, i hvis dalbund havet i stenalderen strakte sig ind. De ret lette jorder m. flere grusgrave er for den nordl. dels vedk. bymæssigt bebyggede, forstad til Randers. Der er lidt skov på åskrænterne. Vorup enge (i enklaven) er inddæmmede og tørlagte. Gennem so. går den østjy. længdebane og et lille stykke af jernbanen Randers-Grenå, desuden hovedvej A 10 (Randers-Århus) og landevejen Randers-Silkeborg over Ans.

Areal i alt 1961: 737 ha. Befolkning 26/9 1960: 5214 indb. fordelt på 1716 husstande (1801: 309, 1850: 492, 1901: 1285, 1930: 3532, 1955: 4978). Hele so. er bymæssigt bebygget og er forstad til Randers kbst. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 270 levede af landbrug m.v., 2215 af håndværk og industri, 799 af handel og omsætning, 291 af transportvirksomhed, 215 af administration og liberale erhverv og 565 af aldersrente, pension, formue olgn.; 123 havde ikke givet oplysning om erhverv. Hele V. so. betragtes som en forstad til Randers.

I so. byen: Vorup (*1403 Worup; u. 1782), der er sammenbygget m. forstadsbebyggelserne Frederiksberg, Blækhse, Vorup Kær og den vestl. del af Strømmen (resten i Kristrup so.) m. kirke, præstebol. (købt 1923), skole (opf. 1931, arkt. P. M. Jacobsen og Gunnar Bach, Randers, udv. 1952 og 1958; fra 1958 skoleforbund m. Haslund-Ølst kom., hvis børn alle undervises i Vorup skole, og m. Værum so., hvorfra elever til 8.-9.-klasse samt realafdelingen går i Vorup skole. 1/8 1962: 1150 elever) m. børnebibl., bibl. (i administrationsbygn.; opret. 1896; 11.600 bd.), Strømmen missionshus, kommunal administrationsbygn. (fra 1930 i Strømmen gl. skole), alderdomshjem (opret. 1921, 36 pl.), sportspl. m. klubhus, biograf, restaurant (Kilden), filial af Randers Discontobank, Vorup Sparekasse, jernbanestat., postkontor (opret. 1957), planteskole og hønseri.

I V. findes en del industrivirksomheder:

A/S Strømmen, maskinfabr., bageri- og slagterimaskiner. 1962: 350 arb.

A/S Møllestensfabrikken Engsko, Strømmen, grl. 1900 af Jens Chr. Mikkelsen, A/S 1945. 1962: 45 arb., 8 funktionærer.

A/S Randers Stolefabrik, Gl. Stationsvej. 1962: 55 arb., 5 funktionærer.

A/S Snedkergården, Århusvej, grl. 1955 af R. Lyngby Kristiansen, A/S 1961. Aktiekap. 200.000 kr. 25 arb., 3 funktionærer.

A/S Østergaard & Thaasthi’s Eftf., Århusvej 109, møbelfabr., grl. 1899 af M. Østergaard og A. Thaasthi, A/S 1944. Aktiekap. 840.000 kr. 1962. 28 arb. og funktionærer.

Salatfabrikken Juta, Kirkevej 361, grl. 1934 af S. Juul-Thrane. 1962: 55 arb., 15 funktionærer.

Jens Willøv & Ottesen, entreprenører og tømrermestre (90 arb.).

Karosserifabr. (30 arb.), Bangs Skotøjsfabr. (25 arb.), flere cementvarefabr.

I so.s vestl. del flere store grusgrave.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 67. retskr. (Randers byret) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers), 40. lægekr. (Randers), Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers, 47. skattekr. (Randers), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Randers). So. udgør 4. udskrivningskr., 384. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken er opf. 1876 (indv. 3/12) i gotisk stil (arkt. F. Uldall) og består af skib og kor m. tresidet afslutn. samt lille våbenhus mod v. og klokkekam på skibets v.gavl. Murene har lisener, friser under gesimsen og bånd af sortglaserede sten. Kirken har fladt bjælkeloft. Alterbord og altertavle af egetræ m. en kopi (af H. C. Siegumfeldt) efter C. Blochs maleri i Holbæk kirke. Font af granit. Prædikestol af egetræ. Der er to kirkeskibe, en brig (fra omkr. 1917) og fuldriggeren Håbet fra 1934.

Vorup gamle kirke. Vorup har i den katolske tid udgjort et eget so. og haft sin egen kirke. Om den gl. kirke vides der ikke ret meget, i virkeligheden først fra tiden efter reformationen, da kirken skal nedbrydes for at afgive byggemateriale til opførelsen af Dronningborg slot og slotsmøllen i Randers. Ved kgl. brev af 18/7 1552 siges det: »at da de, som hidtil haver søgt til Vorup kirke uden for Randers, nu herefter skulle søge Skt. Mortens kirke i Randers, har kongen befalet Hans Stygge, embedsmand på Dronningborg slot, at nedbryde Vorup kirke og bruge tømmer, sten, kalk og andet, som findes, til Dronningborg.« Kirken er dog måske blevet stående endnu til 1568, da et nyt brev af 3/1 om nedbrydningen henlægger til Skt. Mortens kirke i Randers dels et bol i Vorup og dels kirke-, korn- og kvægtiende af denne by. Den til kirken hørende kgd., på hvilken kirken har haft sin plads, benyttedes imidlertid efter kirkens nedbrydning vedvarende lige til 1876, da Vorup fik sin nye kirke m. ny kgd. omkr. På den gl. kgd. var opført et lille kapel af bindingsværk til brug ved begravelser; det averteres 1840 til bortsalg ved auktion. Kgd. findes endnu m. kampestensdige og tilfældig bevoksning.

Det Nielstrup so., som nævnes i en dom af 9/5 1355, er formentlig det samme som Vorup so. og Nielstrup kirke derfor et andet (og ældre) navn for Vorup kirke. Til Clausholm var 1459 og 1462 erhvervet Brotoftegård og andre gde i Vorup, og 1459 gives den betydningsfulde oplysning, at Brotofte lå ved Nielstrup kirke. Det støtter unægtelig formodningen om én kirke m. to navne. I et register fra 1524 er Nielstrup kirke ansat til at svare 6 mark i landehjælp til kongen, forøvrigt sa. beløb som den ligeledes til byggeriet på Dronningborg nedbrudte kirke i Erslev (se O. Nielsen. ValdJb. 96 og N. P. Gleerup i AarbRanders. 1953. 46 ff.).

En i tidl. tid fremsat formodning om, at Vorup kirke skulle have sin oprindelse fra det Skt. Hans kapel, der hørte til Randers Skt. Jørgensgd. for spedalske, er næppe rigtig. Der kan anføres ret stærke grunde for at placere denne Skt. Jørgensgd. m. kapel i arealet uden for Randers byvolde ml. Nørre- og Vesterport (se under Randers’ historie s. 624).

Næsfærgegård pantsatte Henneke og Timme Limbek 1369 til Heidenrik Lunov, som 1375 overlod pantet til Valdemar Atterdag; 1391 pantsatte Timme Limbek den til Niels Jensen (Brok) til Clausholm, men den var da øde. 1402 vidnedes, at gden Fruerlund altid havde ligget til N. 1484 fik Axel Lagesen (Brok) lovhævd på N. vold og gårdsted samt N. Bredning; 1552 brugtes jorden af Tebbestrup bønder, mens N. Bredning var frit fiskevand under Clausholm.

Litt.: N. P. Gleerup. V. so.s historie, i AarbRanders. 1953. 41–45.

Nielstrup mølle, der fra reformationstiden hørte under Clausholm, ændredes 1718 på grund af vandmangel til en stampeml.; den nedlagdes o. 1740, men få år efter byggede garver Johan Christian Hassing en vejrml., der opr. malede bark til garveriet.

Litt.: N. P. Gleerup. V. so.s historie, i AarbRanders. 1953. 49–55.

Der har i so. ligget tre forsv. landsbyer: So. kaldes i tidl. tid Nielstrup (1355 par. Niclestorph), således endnu 1552, ligesom en mølle, der sen. kaldes Kærmølle, tidl. hed Nielstrup mølle (*1391 Nielstrup mølle). Endv. Brotoft (*1425 Brotoffte) m. navn efter Sønderbro ved Randers, forsv. i 1500t., og Klarup (*1484 Karup skouff, -heede, 1552 Clarup skou, -heede) ml. Vorup og Tebbestrup. – I so. lå gden Næsfærge (1369 Neesferri) ml. Vorup og Tebbestrup, se ovf. Fruerlund (*1656 Fruelund), efter en skov af s.a navn (*1402 Frugerlund) på Vorup mark, enemærke til gden Næsfærge ovf., og Nygård (1683 Nyegrd.) er vistnok begge ældre navne på Skanderborggd.

If. Pont.Atlas var V. kendt for de sorte potter, som lavedes der og forhandledes ikke blot i Jylland, men også i København og flere steder i udlandet.

En hellig kilde, Skt. Helene kilde, findes i en have tæt ved Strømmen stat. (Schmidt.DH. 143).

Den vestl. del af V. by, 6 gde og 6 hse, brændte 4/4 1911.

Skove: På bakkeskråningerne ned mod Vorup Kær flere nåletræsplantninger, således Tellinghus plantage. I Vorup Kær har der ligget en skov af navnet Fruerlund. 1698 omtales Fruerlund som et krat, skønt der i mands minde havde været store ege. Sa.å. nævnes også Klarup krat, der var en levning af en skov ml. Vorup og Tebbestrup i Haslund so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 8 høje, hvoribl. Ulvehøj, Teglhøj og Bavnehøj.

V. so., tidl. kaldet Skt. Mortens sdr. landso., fordi det efter den gl. kirkes nedbrydning i 1500t. var henlagt til Skt. Mortens kirke, blev efter den nye kirkes opførelse 1876 henlagt under 2. residerende kapellani i Randers og sen. under kaldskapellaniet ved Skt. Peders kirke, men fra 1923 blev det et eget sognekald.

Litt.: M. Jensen. Fattigvæsenet i V. 1759, AarbRanders. 1957. 79–87.