Alstrup sogn

(Lovns-A. kom.) omgives af Ullits so., Viborg a. (Gedsted so. i Rinds hrd.), Lovns bredning, Lovns so., Risgårde bredning og Fovlum so. Det bakkede terræn (Bavnehøj 42 m) danner smukke skrænter ned mod Lovns bredning, dels ved Alstrup, der ligger overordentlig smukt, og dels længere mod sv., hvor Stagdal og Kaldal munder ud i den stenalderfjord, hvori Lovns ligger. Jorderne er de fleste steder sandede, og lyngheder havde tidl. stor udbredelse, men er nu i det væsentlige forsv. til fordel for plantager og nyopdyrkning. Gennem so. går jernbanen Nibe-Hvalpsund samt Landevejene Løgstør-Viborg og Nibe-Hvalpsund.

Areal i alt 1955: 1409 ha. Befolkning 1/10 1955: 240 indb. fordelt på 62 husstande (1801: 140, 1850: 260, 1901: 340, 1930: 325).

I sognet byen: Alstrup (1464 Alstorpp, Alstrop) m. kirke, skole og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Illerisgde (1473 Ilriiss); Kragøre Hse; Gedstedbro Hse m. s. 1214 maskinstat. – Gårde: Hestbækgd. (1470 Hestebek); Vester Elkær (1443 Væster Ællækyær); Øster Elkær (1664 Øster Elkier; u. 1799); Strætgd.; Kaldal (1552 Kalldall); Lundgd. (1466 Lundgardh).

A. so., der sa. m. Lovns so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullits so. So. udgør 5. udskrivningskr., 345. lægd og har sessionssted i Farsø.

Den højtliggende, teglhængte kirke består af romansk kor og skib samt v.tårn, der i sin opr. skikkelse formentlig stammer fra 1300t., og våbenhus fra nyere tid i s. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er bev. korbuen, der har enkelt profilerede kragbånd, korets n.vindue, en smal, tilmuret præstedør på korets n.side samt skibets rundbuede s.dør, der har stærkt fremspringende kragbånd. Af n.døren og de øvr. romanske vinduer ses ingen spor i de omsatte granitmure. Kor og skib har gl. bjælkeloft. Tårnets gotiske underdel er bygget af granitkvadre, men har en formentlig opr., rundbuet munkestensdør i n., der nu er tilmuret. Tårnrummet har opr. krydshvælv m. halvstens ribber, fladrundbuet v.vindue og rundbuet arkade mod skibet. Tårnets øvre del blev if. biskop Søren Lintrups visitatsbog fra 1722 nedbrudt uden tilladelse af obriste Rosenørn (JySaml. 3. Rk. II. 93). En ny tårnoverdel, af mursten og m. opskalket pyramidetag, rejstes 1947 efter tegn. af arkt. Z. K. Zachariassen, Hobro. Tårnets nye del er hvidkalket ligesom det lille våbenhus, der er opf. af gule mursten. – Granitalterbord. På alteret figurer fra en sengotisk altertavle fra o. 1450: i midten Maria Magdalene under Kristi kors, ved siderne Maria og Johannes. Malm-alterstager af baroktype. Ny alterskranke. Romansk granitdøbefont m. glat kumme. Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–1600. Prædikestol af tidlig renæssancetype m. rudeformede felter, som prædikestolen i Lovns fra 1576. Nye stolestader. Ny tremastet skibsmodel. Series pastorum i koret. Klokke m. minuskelindskr. fra 1481 (Uldall. 105). På kgd. stor renæssancegravsten m. nedslidt indskrift.

I so. har ligget en gd. Håsgård(?) (1502 Haassgordh), som Severin Nielsen i Hestbæk indværgede 1502. Ved Gedsted å og Gedstedbro lå Tunde mølle (1443 Thunnæ Mølle) og Mølholm (1464 Møllholm), som ejedes af Mette Ottesdatter Krummedige og hendes børn Birgitte Povlsdatter (Hvide) og Hans Poulsen (Hvide).

Skove: En del plantager på tidligere hede, således Lodhøj plantage, 36 ha, der ejes af kom., endv. de af amtet ejede Illeris (30 ha, tilplantet 1937–40) og Rotholmen (43 ha, tilplantet 1941–45) plantager, der alle er under tilsyn af Hedeselskabets 14. distrikt.

I en dyb dal ml. Alstrup og Lovns byer, lige s.f. Ø. Elkær, ligger en toppet banke, uregelmæssigt firkantet, 5 m høj og ca. 30 m på hver led. Ca. halvdelen af højden er opr. sandbakke, herpå er fyldt sort jord fra den omgivende grav, som er af uregelmæssig bredde, fra 5–10 m, og har stået i forb. m. fjorden, som nu er godt 100 m borte. Ved dræning gennem graven 1955 har nuv. ejer fundet mange nedrammede egestolper med brandspor i toppen.

Adj. Arthur Feddersen skal 1883–85 have foretaget udgravning på stedet og fundet lerkar og spor af en nedbrændt træbygning. Rimeligvis hører det af Evald Tang Kristensen optegnede sagn om en borg i Kaldal til dette sted. (E. T. Kristensen. Sagn og Overtro fra Jylland. 1883. 64).

N.f. landevejen findes den stensatte helligkilde Brudekilden, genfundet 1956.

Fredede oldtidsminder: 3 langhøje, hvoraf den ene, 98 m lang, antagelig er en langdysse, hvis sten er fjernede. 40 høje, hvoraf en har indeholdt en jættestue med bikammer; anselige høje er den smukt kuplede Bjørnehøj, de 3 Toruphøje, den meget store Store Lodhøj, Bavnehøj, Lille Lodhøj, Tværhøj og 4–5 andre høje. Endv. en skålsten med 4 gruber og en jernalders stengrav. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, et dyssekammer, en langhøj, en hellekiste og 35 høje. Ned mod Lovns sø findes en lille køkkenmødding.

På en høj bakke s.f. kirken findes en mindesten for befrielsen 1945.