Ginding herred

Sognene: Estvad, Rønbjerg, Sahl, Ejsing, Ryde, Sevel, Haderup, Grove, Hodsager.

Ginding herred omgives af Viborg a. (Rødding, Hindborg, Fjends og Lysgård hrdr.), Hammerum og Hjerm hrdr. samt Venø bugt. Det strækker sig fra Skive å (el. Karup å) i ø. til Hellegård å og Ndr. Feldborg plantage i v. og fra Sønderlem vig i n. til Lilleå i s. Den nordl. del er et bakket ungmorænelandskab, mens resten af hrd. fortrinsvis består af hedesletter, dannet af smeltevandsfloder, dels fra ø. (Grove hede), dels fra n. (Djeld hede) og dels fra sø. (Hjelm hede). I hrd. ligger de smukke langsøer Flyndersø og Stubbergård sø.

Herredets areal udgjorde 1962: 48.167 ha, deraf ca. 28.818 ha landbrugsareal og ca. 1095 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 13.299 indb. fordelt på 3633 husstande (1801: 3189, 1850: 5040, 1901: 9087, 1930: 10.995, 1955: 13.335). – Husdyrholdet var i juli 1962: 451 heste, 29.936 stk. hornkv. (heraf 11.713 malkekøer), 52.174 svin og 177.221 høns.

I kirkelig henseende udgør Ginding hrd. sa. m. Hjerm hrd. ét provsti m. 16 pastorater – Hjerm og Ginding hrdr.s provsti – under Viborg stift.

Ginding herred (*1231 Getingheret) har sandsynligvis navn efter gden Gindeskov i Grove so. Bording so. regnes i Ribe Oldemor under Ginding hrd. 20/12 1687 blev Bording by lagt under Hammerum hrd., og ved reskr. af 29/11 1822 og 6/1 1832 kom hele so. under sa. hrd. Af Hodsager so. hørte Hallundbæk, Bredvigbæk og Ommosegd. til Hammerum hrd., indtil de ved reskr. af 6/1 1832 blev en del af Ginding hrd. Borbjerg so. er af en stor lavning delt i to dele, området ø. herfor ligger i Ginding hrd., resten i Hjerm hrd.

Ginding hrd. blev 31/10 1685 forenet m. Hjerm hrd., og 10/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev Sevel birk lagt sa. m. denne jurisdiktion, hvorunder Tviskloster birk og Volstrup birk henlægges 7/9 1775 og 26/3 1777. Herredsfogden var fra 24/12 1689 tillige byfoged i Holstebro. Ved reskr. af 29/11 1822 og 25/1 1843 blev Vinding, Vind og Idum so. i Ulfborg hrd. lagt til Hjerm-Ginding hrdr., og ved bekendtgørelse af 21/3 1873 blev Råsted so. fra 1/5 s.å. overført fra Ulfborg-Hind hrdr. til Hjerm-Ginding. If. bekendtgørelse af 5/10 1874 kom Venø so. fra 1/1 1875 fra Skodborg-Vandfuld hrdr. til Hjerm-Ginding hrdr. 1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 81, fra 1956 nr. 90, samt politikr. nr. 60. Ved lov af 21/3 1956 blev Struer købstad samt Ejsing, Gimsing, Handbjerg, Hjerm, Sahl, Vejrum, Venø, Ølby, Asp og Fovsing samt Resen og Humlum so. fra Lemvig retskr. udskilt til en selvstændig retskr. Estvad og Rønbjerg so. blev henlagt under retskr. nr. 77, Skive og Sallinglands hrdr. Samtidig blev de to sidstn. so. afgivet til politikr. nr. 56, Skive kbst. m.v., og Grove so. til politikr. nr. 59, Herning kbst. m.v. Resen-Humlum so. blev fra politikr. nr. 61, Lemvig kbst. m.v., lagt under politikr. nr. 60.

Det ældste tingsted har vel ligget ved Gindeskov i Haderup. Tidligt blev tinget flyttet mod n., til Mogenstrup i Trandum, nu Sevel so. N.f. Trandum Kirkegårde nævnes en tinghøj 1550. I en låseforfølgning på Hjerm hede o. 1550 nævnes »Nørreris og Sønderris, som hed Tingris den tid, herredstinget lå her tilforn«. 1549 fik de tre landsdommere ordre til at flytte tinget til et sted, belejligt for herredsmændene, dog således at det ikke var til hinder for Iver Juels birk, Stubberkloster. Måske blev det på ny flyttet til Haderup, hvor der ca. 1 1/2 km nø.f. Gindeskov ligger en tinghøj. Kort efter flyttede ridefogden på Lundenæs egenmægtigt tingstedet, mul. til s. 294 Ryde, hvor der nævnes tre tinghøje. Bønderne i fem so. klagede over flytningen af tinget fra dets »rette arilds sted«. Maj 1560 fik lensmanden derefter ordre til m. 16 herredsmænd at undersøge, hvor tinget bedst kan lægges, midt i herredet. Måske er det nu flyttet n.f. Mogenstrup, hvor der 1638 nævnes en tinghøj. 16/1 1617 blev der atter givet ordre til flytning. Det er uvist, om det var ved denne lejlighed, at det kom til Tinghøj ved Skank i Sevel, hvor også en Tingdal findes. Måske kan der her også være tale om et tingsted for Sevel birk. Ved sammenlægningen flyttedes tingstedet til Mejrup nø.f. kirken. Her var et tinghus, som 1696 var »slet ruineret«. Kort efter blev tingstedet flyttet til Sønderlund i Måbjerg so., hvor det var 1719, da by- og herredsfogden søgte om at få det flyttet til Holstebro, i hvilken by det blev holdt 1743.

Ginding hrd. i Hardsyssel var fra middelalderen en del af Lundenæs len, fra 1660 Lundenæs a., som fra 1671 var forenet m. Bøvling a. 19/3 1794 blev det en del af det i h. t. reskr. af 4/9 1793 oprettede Ringkøbing a.

Hrd. hørte fra gl. tid under Ribe stift, men kom 1922 til Viborg stift. Indtil 1815 var det et selvstændigt herredsprovsti, men indgik da i det 1812 oprettede Ringkøbing nordre amtsprovsti. I h. t. kgl. resol. af 10/4 1824 blev det derefter en del af Ringkøbing a.s østre provsti. Ved kgl. resol. af 20/12 1880 blev det fra 1/1 1881 et selvstændigt provsti sa. m. Hjerm hrd.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 20f. ValdJb. 27. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 216, 330f. Henrik Larsen smst. 100f. Peter Skautrup. Hardiske mål. II. 1942. 31 f. O. Nielsen. Hjerm og Ginding Herreder. 1895. 6–9, 313 f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. 1930. Jylland. J. Kinch. Præstekaldene i G. Hrd., JySaml. 2. Rk. I. 19f. A. Fuglsang. Sandflugtens Dæmpning i G. Herred 1792–1819, AarbSkive. 1940. 5–52, 1942. 45–48.