Grove sogn

(G. kom.) omgives af Viborg a. (Resen so. i Fjends hrd. og Karup so. i Lysgård hrd.), Hammerum hrd. (Ilskov og Simmelkær so.) samt Haderup so. Grænsen til Viborg a. følger Skive å forbi Karup by, og på åens lavere terrasse ligger den gl. landbrugsbebyggelse. Anden ældre bebyggelse er knyttet til Barslund bæk, hvor Grove kirke ligger, samt til Gindeskov bæk. Disse steder har de gunstigste grundvandsforhold på den ellers tørre hedeslette, der er dannet i forb. m. afsmeltningen fra isens hovedopholdslinie, især ved udstrømningen af smeltevand fra gletscherporten ved Dollerup. På heden ligger den lille Kragsø. I øvrigt er s. 330 landskabet stærkt omformet ved tilstedeværelsen af Karup flyveplads og den dertil knyttede, moderne bebyggelse. Den største attraktion i so. er Skive el. Karup å m. de smukke engdrag og lystfiskeriet. De fleste heder er opdyrkede, men der er også en del plantage (Gedhus plantage). Gennem so. går jernbanen Herning-Viborg (Gedhus stat.), landevejen ml. de sa. byer og en vej fra Herning til Skive via Hagebro.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1962: 8107 ha. Befolkning 26/9 1960: 2173 indb. fordelt på 452 husstande (1901: 501, 1930: 564, 1955: 2141). – Grove so. udskiltes ved kgl. resol. af 20/9 1893 fra Haderup so.; de 2 so. udgjorde indtil 1927 tilsammen én sognekom. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 426 levede af landbr. m.v., 179 af håndv. og industri, 55 af handel og omsætning i øvrigt, 38 af transportvirksomhed, 1385 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed og 46 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet Grove (1330–48 Gronæ, Grouæ) kirke m. præstebol. (opf. 1917, arkt. Vig-Nielsen), skole (opf. 1959, arkt. Silkeborg Arkitektkontor) m. børnebibl. og missionshus; byen: Kølvrå (*1483 Kølwraa) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1074 indb. fordelt på 286 husstande (1955: 813); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 12 levede af landbr. m.v., 120 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 827 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 16 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Flyvestation Karup, kirkesal m. klokkestabel, skole (opf. 1953, 1956 og 1963), kom.kontor (opret. 1959 i tidl. villa), sportsplads, filialer af Handelsbanken og Folkebanken, jernbanestat., rutebilstat. (opf. 1956) og posteksp. (se billedet af Kølvrå by og skole, der ved en fejltagelse er placeret under Karup so. (VII. 451). – Saml. af gde og hse: Barslund (1585 Baslund); Lille Gråsand (1688 Lille Graasandsgaard); V. og Ø. Vistorp (*1492 Vestorp, 1688 Øster-, Wester Westrup); Hessellund (*1414 Hesellund); Over og Neder Uhre (*1487 Vre, 1662 Offuer Wrre, 1688 Neder-, Offuer Vrregrd); Pilhuse.Gårde: Store Gråsand (*1492 Groffsandt, *1512 Graasandt, 1688 Store Graasandsgaard); Gindeskov (*1492 Ginding skoff). Kragsøhus, tidl. skovriderbol.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, danner sa. m. annekssognet Simmelkær so. i Hammerum hrd.s provsti ét pastorat. G. so. hører under 89. retskr. (Herning herredsret) m. tingsted i Herning, under 60. politikr. (Herning), men i øvrigt under de sa. kr. som Haderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 165.b lægd og har sessionssted i Herning.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er opf. 1893 (indv. 26/11) efter tegn. af arkt. T. Olivarius. Den røde murstensbygning, i gotiske stilformer, består af kor og skib samt tårn m. spir. Hovedindgangen er mod v., i tårnet. Det indre har spidsbuede tøndehvælv m. stikkapper over vinduerne. Altertavle m. maleri (den fortabte søn) af K. Gøtzsche 1917 i nygotisk rammeværk. Den tidl. alterprydelse, en nygotisk opsats m. et lille maleri (Kristus), hænger på v.væggen. Døbefont af granit. Prædikestol i nygotisk stil. Orgel på 7 stemmer (A. H. Busch & Sønner 1895). Klokke af støbestål.

En flygtningekgd. fra 2. verdenskrig, ca. 100 grave, er anlagt n.f. kgd. Desuden findes v.f. Kølvrå by en flygtningegravplads m. ca. 370 grave.

Sandsynligvis omtr. 600 m v.f. den nuv. kirke på et sted, som kaldes Kirkehøj, har der stået en kirke, der nævnes som øde o. 1340. Der er ikke fundet rester af den, men mange spor af tidl. opdyrkning og gårde viser, at det gl. Grove so. har været langt mere bebygget end i nyere tid (JySaml. VII. 360).

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

I Hessellund nævnes 1414 Mads Jonsen og 1482 Mattias Jensen.

Helle Linde arkivar, cand. mag.

s. 331

Under besættelsen anlagde den tyske værnemagt en stor flyveplads i so.s østl. del, hedestrækningerne ml. Kølvrå, Grove og Gedhus plantage. Efter 1945 blev den overtaget af det da. flyvevåben som Flyvestation Karup. Som boligkvarter for mandskabet herfra voksede Kølvrå op til en betydelig by.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Ved pløjning på en moselod, matr. nr. 1 af Grove, fandtes 96 mønter og mange brudstykker, da., angelsaksiske, ty. og arabiske, de yngste fra ca. 1000. – 1939 fandtes i en tørv, opgravet på moselod matr. nr. 3b, 200 m fra det gl. findested 46 mønter, mange brudstykker samt 30 sølvstænger og -tråde. Det er øjensynlig sa. pengesum, der er blevet delt og gemt hen på to steder.

Georg Galster fhv. overinspektør, dr. phil.

Litt.: P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. 189. Nord.Num.Årsskr. 1940. 160–2.

Skove: Der findes betydelige plantager. Gedhus plantage, 752 ha, hvoraf eg 2, nåletræ 647 og ubevokset 103. Den er anl. 1898 og tilplantningen påbegyndt 1899. Ved dette arbejde har straffefanger fra Horsens medvirket, idet det første hold kom til Gedhus i eftersommeren 1899. 1951 er arealet udv. m. 199 ha, hvoraf største delen er tilplantet. Plantagen tilh. A/S Plantningsselskabet Steen Blicher, Viborg. Den 1915 anlagte Cinderella plantage er sløjfet, og arealet indgår nu i Flyvestation Karups arealer. Under flyvestationen hører i øvrigt et betydeligt plantageareal, 399 ha. Det danske Hedeselskab ejer flg.: Øster Vistorp plantage, 119 ha, hvoraf tilplantet 113 ha (eg 8 ha, nåletræ 105 ha). Den er anl. 1958 på tidl. hede, idet dog ca. 5 ha er ældre plantning. Vester Vistorp plantage, 212 ha, hvoraf tilplantet 59 ha, er anl. 1959. Doses plantage, 45 ha, hvoraf tilplantet 42 ha i årene 1955–58. Desuden er der flere mindre plantager i so.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf en ved Barslund og en af de 3 Troldhøje ved Kølvrå er ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje.

Grove so. udskiltes ved resol. af 29/9 1893 fra Haderup so. og fik til anneks det fra Ørre so. samtidig udskilte Simmelkær so. 1/4 1927 adskiltes det også i kommunal henseende fra Haderup.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.