Gudme sogn

(G.-Brudager kom.) omgives af Langå, Hesselager, Oure, Brudager og Gudbjerg so. Det noget uroligt bakkede terræn når i Langebjerg n.f. Gudme til 70 m og ved Tommered endda til 97,2 m. Til Stokkebæk, der bugter sig gennem so., afvandes den 11 ha store Gudme sø, der ligger omgivet af høje skråninger i s. og ø. Ved Broholm udspringer den vandrige Tange å. Jorderne er oftest lermuldede, men stedvis noget vandlidende. De største skove er Skelmose skov, Tangeskov samt Kohave. Gennem so. går jernbanen (Gudme stat.) og landevejen mellem Nyborg og Svendborg.

Areal i alt 1950: 1582 ha. Befolkning 7/11 1950: 1165 indb. fordelt på 326 husstande. (1801: 467, 1850: 692, 1901: 869, 1930: 1166).

I sognet byerne: Gudme (*1348 Guthum; u. 1801), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 586 indb. fordelt på 177 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 153 levede af landbrug m.v., 236 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole (opf. 1956, præliminærkursus) m. sognebogsaml. (opret. 1925, 1400 bd.), Østfyns tekniske Skole (opret. s. 863 1952), 2 forsamlingshuse (opf. henh. 1891, på gl. bystævnes plads, og 1922), alderdomshjem, kom.hus (siden 1870, tidl. hospital, fribol. for 3 fam.), højskolehotel, filial af Landbosparekassen, andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1907 og 1955), vandværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Galdbjerg (1462 Gialdbergh; u. 1808) m. svineavlscenter. – Saml. af gde og hse: Egsmose (*1372 Eghsmosæ); Tommered; Galdbjerg Kohave; Gudme Kohave. – Gårde: hovedgd. Broholm (*1326 Broholm), tidl. stamhus (i alt 93,8 tdr. hartk., 903 ha, hvoraf 445 skov; ejdsk. 1742, grv. 896; heraf under hovedgd. 55,4 tdr. hartk., 273 ha; ejdsk. 988, grv. 500); Stubbeshovedgd. – Broholm Vandml.

G. so., der sa.m. Brudager so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Oure so. So. udgør 3. udskrivningskr., 51. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Den anselige kirke, der i katolsk tid vistnok var viet Skt. Laurentius, har af sine opr., romanske dele kun bev. det store skib, opf. af rå kamp. I n.muren ses to meget smalle, romanske vinduer m. karme af kridtstenskvadre. En falset, nu tilmuret dør ved skibets nø.hjørne er en sen. tilføjelse, og når skibets v.hjørner er afrundede, er dette næppe heller et opr. træk, men resultatet af en istandsættelse. I gotisk tid er det romanske kor nedrevet og genopf. i skibets bredde, meget mod sædvane m. bevarelse af det gl. kors murhøjde. Materialet er kamp; dog er den blændingsprydede, kamtakkede korgavl, hvori et mangefalset, fladbuet vindue anbragtes, opf. af munkesten. På gavlen er der som 1589 (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 175) storkerede. I koret ottedelt ribbehvælv, der forløber i muren. I skibet fire fag krydshvælv fra før 1488 (jf. ndf.) på svære falsede piller; m. undt. af v.faget er hvælvingerne s. 864 ottedelte, og medens korhvælvet har smukt profilerede ribber, er skibets blot retkantede. Sengotisk er ligeledes det svære v.tårn, opf. af munkesten og nu afdækket m. lavt pyramidetag. Det har dog opr. haft trappegavle. Trappehus ved n.siden. Tårnrummet, der ved en spidsbuet arkade forbindes m. skibet, har opr. dør mod v.; det tjente som forhal, indtil der 1603 ved s.døren byggedes et våbenhus, af munkesten m. gotiserende gavl. Våbenhuset indrettedes 1877 til fyrrum, men er nu ændret til ligkapel, medens et nyere ligkapel på kirkegården er reduceret til materialhus. I nyere tid er der ved tårnets v.hjørner anbragt svære, diagonaltstillede stræbepiller. – Alle hvælvinger er 1488 (årst. er malet over korbuen) dek. m. kalkmalede ornamenter og figurer. På skibets v.væg et stort maleri m. motiv fra Skt. Jørgenslegenden. Andre malerier på skibets vægge og korbuen viste sig ved undersøgelsen 1876 så medtagne, at de ikke restaureredes (MagnPet. K. 66). – Altertavlen er en naivt skåret, men særdeles velbev. gotisk fløjaltertavle fra 1400t.s sidste del; i midtskabet korsfæstelsen, i fløjene scener fra passionen. Store alterstager fra ca. 1750. I vinduesnichen bag alteret er ophængt et lille højgotisk krucifiks. Ved alteret to smukke sengotiske korstole, sikkert fra Claus Bergs værksted (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 87 f.); i begge stole er snittede en del navne og initialer fra 1600t. I koret findes desuden et stort sengotisk egetræsskab og to gravfaner. Svær romansk døbefont af granit m. glat, ægformet kumme. Sydty. dåbsfad fra 1500t.s slutn. Over korbuen sengotisk triumfkrucifiks m. nyere korstræ. Prædikestolen, der har højrenæssance-himmel, er et enkelt snedkerarb. fra o. 1600, beslægtet m. Brudagerstolen, men præget af en barok ombygning. På skibets n.væg hænger seks små barokfigurer m. Kristi våben, sikkert fra lydhimlen. Herover er ophængt en morsom slægtstavle fra 1693 m. Billeslægtens stamtræ, begyndende m. den sagnagtige stamfader Thørne Bilde til Allinge, † 781; tavlen er formentlig udført af Odense-maleren Christian Zachariassen Getreuer (jf. H. D. Schepelern. Katalog over Odense klosters Portrætsamling. nr. 50). To store anetavler m. Jørgen Skeels og Lisbeth Billes 64 aners våben er 1932 deponeret på Broholm. Nye stolestader. Rigt udsk. epitaf over præsten Niels Madsen Brangstrup, † 1679. Stor messinglysekrone fra 1682. I tårnrummet tre gravfaner. Under koret er der i slutn. af 1600t. indrettet et gravkapel, hvori står 25 kister, der restaureredes 1874; her hviler bl.a. Jørgen Skeel, † 1696, og hustru Lisbeth Bille, † 1714, Niels Sehested, † 1745, hans hustru Elisabeth Skeel, † 1760, og dennes anden mand viceadmiral Caspar v. Wessel, † 1768, samt oberstløjtn. Anders Sehested, † 1799, og hustru, † 1811. – På kirkens alterbord stod indtil 1905 et nu forsvundet krucifiks med indbygget urværk i soklen og urskive over korsstammen. – På kirkegården det Sehested’ske familiegravsted; her er bl.a. begr. arkæologen, kmh. N. F. B. Sehested, † 1882, og hans sønner landbrugsminister, kmh. Knud Sehested til Addithus, † 1909, og konsejlspræsident, kmh. H. Sehested, † 1924, samt hans døtre historikeren Thyra Sehested, † 1923, og komponisten Hilda Sehested, † 1936. I våbenhusets ø.mur er indmuret et støbejerns gravminde over Peter Jerndorff Storm, † 1847, og hustru, † 1835. – Kirkens klokker er fra 1737 og 1795.

Litt.: Henry Petersen. Gudme Kirke i Fyen og dens Malerier fra 1488, KirkehistSaml. 3. rk. II.

Broholm nævnes første gang 1326 og tilhørte da hr. Absalon Jonsen (Ulfeldt), hvis søn hr. Johannes Absalonsen (Ulfeldt) († tidligst 1378) 1345 pantsatte B. m. mølle og andet gods på Fyn til sin »søn« (stedsøn?) Jens Genwæther († ml. 1375 og 81), g.m. Christine Jensdatter (Neb), som 2. gang ægtede Hartvig Bryske til Skaftelev. Til hende overdrog Jens Genwæther tidligst 1375 bl.a. B. til erstatning for, at han havde solgt hendes arvegods til Roskilde-bispen Niels Jakobsen (Ulfeldt). 1378 synes B. på ny at have været i hr. Johannes Absalonsens besiddelse. Dens ejerforhold i den nærmest flg. tid kendes ikke. Ml. 1391 og 1408 pantsatte Henneke Olufsen (Bjørn) til Lykkesholm til Hartvig Bryske for 60 mk. sølv i hvid mønt den rettighed, han havde på B. 1429–61 skrives hr. Peder Nielsen (Ulfeldt) († tidligst 1465) til B. Da han døde barnløs, tilfaldt gden søsteren Maren Nielsdatter (Ulfeldt), g.m. væbn. Anders Jepsen (Grubendal) til Langholm († tidligst 1492), som 1473 på skiftet efter sin hustru måtte afstå B. til svigersønnen hr. Johan Fikkesen († tidligst 1502) på hans hustru Margrethe Andersdatter Grubendals († tidligst 1505) vegne. Han fulgtes af sønnen Laurids Johansen Fikkesen († tidligst 1515) og svigerdatteren(?) Eline Pallesdatter Ulfeldt, enke efter hans 1488 afdøde søn(?) Peder Fikkesen, 2. gang g.m. Torben Nielsen Present til Vollerup († senest 1512) og 3. gang m. Hans van Mehlen til Lundsgård († tidligst 1539). Hendes søn af 1. ægteskab Axel Fikkesen, der skrives til B. 1546, døde barnløs o. 1556 og fulgtes af enken, Anne Markvardsdatter Tidemand, som 1557 af mandens halvbroder Palle van Mehlen til Lundsgård († 1576) indstævnedes til herredagsting for m. urette at besidde B. og Axel Fikkesens s. 865 øvr. gods. Hun ægtede 2. gang landsdommer Peder Markvardsen Hundermark til Øksendrup († o. 1589), som 1568 skrives til B., der imidlertid sen. er kommet til ovenn. Palle van Mehlen el. hans søn Hans van Mehlen († 1609 som sidste mand af slægten i Danmark). Han fulgtes af enken, Emerentze Pedersdatter (Baden) († 1639), som ved nyt ægteskab 1611 bragte B. til landsdommer i Fyn Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde († 1646), der 1641 solgte den til hr. Otte Skeel († 1644). Han fulgtes af sønnen, sen. etatsråd Jørgen Skeel († 1696) og denne af sønnerne, kommandørkapt. Jørgen Skeel († 1704), Albret Skeel († 1709) og kapt., sen. major Mogens Skeel († 1729). Efter sidstn.s død overgik B. til broderen Anders Skeels († 1702) datter Elisabeth Skeel († 1760), som var 1. gang g.m. oberstløjtn. Niels Sehested til Tim og Karsholm († 1745) (om datteren Anna Beates giftermål m. Chr. Schousboe, sen. adlet under navnet Gyldenfeldt, se P. M. Stolpe. En Familiehist. fra det 18. Aarh.s Midte, i HistT. 6. rk. V. 1894–95. 1–44) og 2. gang 1747 m. viceadmiral Caspar von Wessel til Ravnstrup († 1768), sa.m. hvem hun ved testamente af 23/7 1749 (kgl. konfirm. 13/3 1750) oprettede B. til et stamhus for sine efterkommere af 1. ægteskab. Af disse overtog sønnen, oberstløjtn. Anders Sehested († 1799) 1768 stamhuset, efter at han m. 40.000 rdl. if. testamentets bestemmelse havde udløst sine medarvinger. Han fulgtes af enken, Marie Vibeke von Pultz († 1811), og denne af sønnesønnen Anders Sehested († 1819), under hvem stamhuset kom under administration. Hans enke, Edel Marie, f. Kjær († 1839) fik igen denne ophævet og bestyrede siden under vanskelige forhold stamhuset m. stor dygtighed. Hun fulgtes af sønnen, jægerm., sen. hofjægerm. og kmh. Niels Fr. Bernhard Sehested († 1882), der indlagde sig stor fortjeneste som godsejer og oldgransker. Han fulgtes af enken, Charlotte Christine, f. Linde († 1894) og denne af sønnen, hofjægerm., kmh., sen. konsejlspræsident Hannibal Sehested († 1924). Da han døde barnløs, overgik stamhuset til brodersønnen, den nuv. ejer af B. gods, cand. jur. Jørgen Sehested, under hvem det 1930 overgik til fri ejendom. Stamhuset omfattede før afløsningen hovedgdene B. og Tangegård (se s. 857). Det samlede hartk. var ca. 115 tdr., hvoraf fri jord 69, indtaget til skov 34 og bøndergods 12 tdr. Hertil s. 866 i bankaktier 8000 kr. og i fideikommiskapital 1.481.727 kr. 1951 afgaves Tangegd. og 22 ha af hovedgd. til staten. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 253–65. A. Thiset. Broholm. 1909. DLandbr. III. 1930. 174–76. C. Neergaard. Kammerherre N. F. B. Sehested og hans arkæologiske Virksomhed. SvendbAmt. 1933. 3–42.

Den trefløjede hovedbygn. ligger på en holm i en lille sø. Det nuv. hovedhus, ø.fløjen, var opr. fritliggende. Det er opf. af mursten i krydsskifte over en sokkel, beklædt m. granitkvadre. Bygn. har hvælvet kælder, derover to stokv. og et øvre halvstokværk. Vinduerne har kurvehanksbuer. Indgangen til hovedbygn. findes i et rundt trappetårn m. etagespir. Denne bygn. er if. jernankre i n.gavlen opf. 1642 af Otte Skeel. Næppe meget yngre er portfløjen mod n., som må være opf. af Otte Skeels enke Ida Lunge. Den havde opr. mod graven to stokv., mod gården kun eet. Over den hvælvede portgennemkørsel fandtes en kvist. Mod v. opførtes i midten af 1800t. den nuv. fløj til afløsning af et ældre bindingsværkshus m. høj kælder i eet stokv. Ved arkt. G. T. Hetsch restaureredes gården 1839–40, og herunder ændredes bygningernes karakter væsentligt. Husene fik takkede gavle, i det sydøstl. hjørne af borggården opførtes et tårn til astronomiske observationer samt et lille trappetårn. Portfløjen mod n. blev omdannet, og ladegårdens portbygn., der var af sa. type, blev nedrevet og bygget op på ny. Desuden blev alle vindebroer erstattet af murede broer. 1895 opførtes et firkantet tårn i borggårdens nordvestl. hjørne, og 1904–05 rejstes en biblioteksbygn. på det sted, hvor der i middelalderen har stået en ældre anselig bygn. Denne bygn.s grundplan blev fastslået ved udgravninger foretaget af Odense museum 1953.

1924–25 har arkt. M. Clemmesen restaureret hovedfløjen og bl.a. genskabt de svungne gavle. Gården er stadig omgivet af dobbelte grave. I haven har Niels Fr. Bernhard Sehested ladet opføre en lille museumsbygning til sin arkæologiske samling.

1954–55 førtes portbygn. tilbage til sin opr. skikkelse under ledelse af Nationalmus.

Ved Egsmose nø.f. Gudme kirke findes endnu rester af den middelald. hovedgd. Egsmose, hvorefter den nuv. bebyggelse har navn. Af E.s ejere nævnes en Markvard, som 1372 vidnede på Gudme herredsting, Karine Ilwithsdatter, enke efter Jens Nielsen af E., 1411, væbn. Henrik Pedersen 1421–25 og formentlig 1433, væbn. Mads Fredbjørnsen (Skinkel), som mul. var g.m. en datter af Henrik Pedersen, 1441–47. 1477 nævnes væbn. Hans Madsen (Bjelke?) af E., 1481 en bonde Mikkel Tuesen i E. Endnu 1558 nævnes Egsmosegården i Gudme so. som en større samlet ejendom. If. 1661-matr. var gden delt i 2 lodder (se KirkehistSaml. 3. rk. II. 1877–80. 580–81).

Skove: Til Broholm gods hører Skelmose skov (57 ha) og Tangeskov (12 ha) samt en lille skov ved Kohavehuse. I Skelmose skov fredede ege og langs mølleåen et større parti fredet »urskov«.

Om en forsv. landsby Torp på Gudme Nørremark vidner marknavnet Taarpes Agger, nævnt 1682. Om hgd. Egsmose se ovf.

Fredede oldtidsminder: Ved Galdbjerg et dyssekammer uden dæksten. – Sløjfet: To stengrave, den ene n.f. G., den anden på Broholms mark. 19 høje, hovedsagelig i so.s nordl. del. – På Møllegårdsmarken nø.f. Broholm undersøgte F. Sehested 1875–81 en stor gravplads fra ældre og yngre romersk jernalder m. ca. 380 grave, hovedsagelig urnegrave og brandpletter, flere m. rom. importsager. På Broholms mark findes også en betydelig boplads m. talr. affaldsgruber fra sa. tid. I so. er gjort talr. guldfund fra jernalderen, i alt 18, bl.a. 9 rom. guldmønter (Constantin d. St.-Constantius II), mundblik til sværdskede, ellers mest betalingsguld (brudstykker af ringe). F. Sehested skabte på Broholm en meget betydelig oldsagssamling, hvoraf sagerne fra bronze- og jernalder nu er solgt til Fyns Stiftsmuseum i Odense.

Litt.: F. Sehested. Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. 1878. Sa. Archæologiske Undersøgelser 1878–81. 1884.

Et hospital oprettedes 1810 i Gudme af Marie Vibeke v. Pultz, enke efter Anders Sehested til Broholm, m. et hus til 8 fattige. 1870 overtoges huset af kommunen. jf. ovf.

Om store sten i so. se Schmidt. DK. 212.

På Broholm fødtes 1813 arkæologen, kmh. F. Sehested, 1840 hans datter historikeren Thyra Sehested, 1842 hendes broder konsejlspræsident, kmh. H. Sehested, 1850 deres broder landbrugsminister, kmh. Knud Sehested, 1858 deres søster komponisten Hilda Sehested, i Gudme so. i øvrigt 1885 ingeniøren, elektroteknikeren R. Johs. Jensen.