Hårlev sogn

(H.-Himlingøje kom.) begrænses i ø. af Tryggevælde å, der skiller so. fra Stevns hrd. (Strøby, Varpelev og Hellested so.). I s. skiller Tryggevælde å so. fra Fakse hrd. (Karise so.), og i øvrigt omgives det af Vråby, Endeslev, Himlingøje og Tårnby so. Til so. hører en enklave ml. Karise, Sdr. Dalby og Tureby so. (Hårlev Overdrev), hvori atter en enklave af Tureby so. Overfladen er de fleste steder en ganske jævn flade, kun 13–17 m o.h., der kun i n. bliver lettere kuperet og her når en højde af 28 m (Kishøj). Skråningen ned mod Tryggevælde å er visse steder jævn, andre steder mere stejl, og s. 148 på flere punkter er skrænten gennembrudt af dybt nedskårne sidekløfter, sandsynligvis afløbsrender fra isafsmeltningen. De jævne, lerede morænejorder hører til Sjællands bedste. Gennem det skovløse so. går de Østsjællandske Jernbaner, der i Hårlev deler sig i to grene, en til Rødvig (Ammerup trinbræt) og en til Fakse Ladeplads (L. Linde trinbræt), endv. landevejen Køge-Fakse.

Areal i alt 1950: 1583 ha. Befolkning 7/11 1950: 1292 indb. fordelt på 401 husstande. (1801: 508, 1850: 771, 1901: 951, 1930: 1334).

I sognet byerne: Hårlev (1256 Horlef, 1257 Hornlef; u. 1798) og Hårlev stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 517 indb. fordelt på 179 husstande – m. kirke, præstegd., skole m. forskole (opf. 1888, udv. 1918 og 1932), missionshus (opf. 1925), alderdomshjem (opf. 1950), kro, andelsmejeri (opf. 1884), bryggeri, ml, andelsvaskeri, jernbanestat. (på Østsjæll. Jernbaner), post- og telegrafeksp. og telf.central; Lille Linde (1256 Lyndæ paruum, 1591 Lille Lindit; u. 1798) m. jernbanehpl.; Lille Tårnby (1256 Thornby paruum, 1472 Tornby lyllæ; u. 1798); Lystrup (1256 Lyutstorp; u. 1798); Ammerup (1256 Ammæthorp; u. 1798) m. jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: I enklaven Hårlev Overdrev m. skole (opf. 1821) og sognebibl. (opret. 1882; 2450 bd.).

H. so., der sa.m. Himlingøje kom. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 126. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken, der er meget anselig, består af senromansk apsis, kor og skib samt rester af et tårnanlæg, hvortil i sengotisk tid er føjet tårn, sakristi og våbenhus. Den senromanske bygn., der er et meget betydeligt anlæg, er opf. af meget glatte, stundom fint riflede kridtkvadre i regelmæssige skifter. Apsis, der har skråkant over et næsten ødelagt afrundet led, har haft tre nu tilmurede rundbuevinduer, hvoraf det i midten sen. er omdannet med fladbuestik. På koret, der har retkantsokkel, lisener ved langmurenes ø.hjørner og retkantgesims med skråt afskårne konsoller, skimtes mod s. et slankt højtsiddende rundbuevindue tilmuret, mens et tilsvarende i n. er delvis bev. over sakristiets hvælv. Skibet, hvis ødelagte sokkel svarer til korets, har ligeledes lisener ved ø.hjørnerne og gesims med skævt savsnit under afrundet led. Mod n. og s. har skibet haft fire nu tilmurede vinduer. De tre østl. er slanke og højtsiddende, mens s.sidens vestl., der ses fra våbenhusloftet, er meget ejendommeligt og rigt udformet som en smiget cirkel om firkløverformet lysning, alt indfattet i en rundbueblænding med rundstavbue og småsøjler, der har terningkapitæl. Det ndr. tilsvarende har været mindre rigt uden søjler. Under disse vinduer har de opr. døre haft deres plads, n.døren tilmuret, s.døren delvis fortrængt af den nuv. Ved undersøgelse 1932 konstateredes det, at de begge har været rundbuede og falsede med skrå kragsten. Skibets vestl. parti har dannet underdel for et romansk tårnanlæg bredere end skibet, beslægtet med tvillingtårnene i Fjenneslev og Tveje Merløse. Ml. skibet og tårnrummet har der vistnok stået to søjler om en bred midtarkade. I det indre har apsis halvkuppelhvælv, og i koret sidder et opr. krydshvælv af munkesten. Skibet, der nu overdækkes af et moderne træhvælv, har opr. haft bjælkeloft, som sen. i middelalderen blev overpudset. Sengotiske tilføjelser fra o. 1500 og sen. er det bæltemurede, hvælvede sakristi i n., våbenhuset af tegl samt v.tårnet med samtidigt trappehus i s. og sen. (vist o. 1600) indbygget hvælv. Alle de nu åbne døre og vinduer er nygotiske fra første halvdel af 1800t. ligesom skibets nuv. flade tøndehvælv af træ. – På skibets overvægge er der ubetydelige rester af sengotiske kalkmalerier, ligesom der 1892 i apsis og kor er fundet rester fra sa. tid. – Altertavlen fra 1834 er et maleri, »Hyrdernes tilbedelse« – en kopi i flamsk maner, opsat på nygotisk rammeværk. Alterkalk 1685 med yngre empirebæger fra 1835. Sygekalken er sengotisk, fra 1500t. Sengotiske alterstager. Moderne cementfont. Prædikestolen er et snitværk fra 1613, svarende til den i Vollerslev og m. våben for Ditl. Holck og Margr. Krabbe. Herskabsstole fra 1640erne m. Sivert Urnes og Helvig Lindenovs våben. Det øvr. stoleværk af lign., men enklere karakter. Klokker: 1) 1801 af P. Petersen, Kbh.; 2) 1828, I. C. & H. Gamst Ved våbenhuset forvitret gravsten over provst Mogens Lauritzen Gemellus (Tvilling), † 1593. s. 149 I sakristiets n.mur er indhugget en af præsten Nie. Leganger affattet runeindskr. endende med en linie hebraisk over datteren Anna Sylvia Leganger, † 1773. På den rummelige kirkegd. ligger ø.f. kirken en meget anselig oldtidshøj, Kongshøj (el. Hothershøj).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 330–38, 1047 ff.

1256 skænkede grevinde Ingerd, enke efter grev Konrad af Regenstein og datter af hr. Jakob Sunesen (af Hvide slægten), til oprettelse af Skt. Clara nonnekloster i Roskilde bl.a. landsbyerne Hårlev, Lille Linde, Lystrup, L. Tårnby og Ammerup, som hvert år gav henh. 100, 40, 15, 40 og 20 mk. penge. N.å. måtte hun imidlertid ændre denne bestemmelse, så dette gods i stedet ville komme til hendes broderbørn Jens Jensen og Cecilie (g.m. Anders Olufsen, mundskænk).

Litt.: J. Kornerup i AarbKbhAmt. 1912. 49–59.

I v.bredden af Tryggevælde ådalen i nærheden af St. Heddinge jernbanen er fundet svære nedrammede pæle, hvis funktion ikke kendes.

Tæt ø.f. Hårlev, på en banke, som strækker sig ned mod åen, er der i tidens løb opbrudt mange tilhugne kridtstenskvadre, ligesom der er fundet murrester og spor af flisegulv. Efter ældre tradition skal der endog have været kælderhvælvinger og en stentrappe. Sagnet udpeger stedet som den gl. Tryggevældegårds tomt.

Midt i H. by er der nu og da truffet spor efter en større gård i form af murrester af munkesten i forb. m. middelald. mønter og brugsgenstande.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf flere er meget anselige, således den store, fladtoppede Hothers Høj (el. Kongshøj) på kirkegården, den store Bavnehøj s.f. stationen, en høj ø.f. L. Linde og, nær denne, en langhøj, 50 m lang. – Sløjfet: 17 høje, de fleste s.f. H. – I en mose ved H. er fundet 2 vredne halsringe og en bøjlenål fra yngre bronzealder. Fra H. so. menes den store runesten, som kaldes Trygge vældes tenen, at stamme. Den stod i Tryggevælde borggård, hvorfra den sen. førtes til Vallø; herfra kom den 1810 til Kbh., hvor den nu står i Nationalmuseets runehal. Efter traditionen skulle den opr. have stået på den nu sløjfede Kishøj ved L. Tårnby, men en undersøgelse har vist, at denne var fra bronzealderen; snarere må man tænke på langhøjen ved L. Linde el. højen på kirkegården. Runestenen, der hører til vore største, bærer indskriften: »Ragnhild, Ulvs søster, satte denne sten og gjorde denne høj s. 150 efter – og denne skibssætning – sin mand Gunulv, en glammende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. Han skal vorde en ræde som ailti denne sten eller slæber den herfra«.

Litt.: DanmRuneindskr. 281.

J. G. Willemoes, broder til søhelten og kendt vækkelsesprædikant, var sgpr. i Hårlev-Himlingøje 1818–31.

I H. fødtes 1776 veterinæren J. V. Neergaard, 1805 gårdfæster Jens Pedersen, Smerup.

Litt.: AarbPræstø. 1927. 88–98; 1943–46. 225–44, 327–36. Axel P. Jensen. Haarlev og Himlingøje sogne. Træk af sognenes historie. 1951.