Haurum sogn

(H.-Sall kom.) omgives af Skanderborg a. (Hammel so. i Gjern hrd.) samt Sall, Thorsø, Aidt, Houlbjerg, Granslev og Skjød so. Det skilles fra Skjød so. og Skanderborg a. ved Granslev å, der løber mod n. i en dyb dal, omgivet af høje, stejle, skovklædte skråninger (Haurum skov, Frijsendal bakker). Det indre er et bølget bakkeland med gode, lermuldede jorder. Højeste punkt er Brunbjerg (92 m). En hel del tidl. mose er bragt under kultur efter afvanding. Gennem so. går landevejen Randers-Hammel-Skanderborg og længst i n. banen Silkeborg-Langå.

Areal i alt 1960: 1294 ha. Befolkning 26/9 1960: 396 indb. fordelt på 124 husstande (1801: 228, 1850: 259, 1901: 474, 1930: 502, 1955: 430).

I so. byen: Haurum (*1424 Haffrom, 1478 Hawre; u. 1782 og 1800) m. kirke, forskole (opf. 1897), bibl. (opret. 1944; 1200 bd.), forsamlingshus (opf. 1896) og s. 502 sportspl. – Saml. af gde og hse: Haurum Mark; Frijsendal Mark. – Gårde: hovedgd. Frijsendal, under Frijsenborg (23,3 tdr. hartk., 129 ha; ejdv. 796, grv. 301); Njær præstegd. (*1423 Noer, her?, *1428 Ner, 1478 Nærdh); Kraglund, under Frijsenborg, hovedbygn. overladt Dansk Røde Kors, som rekreationshjem.

H. so., der sa. m. Sall so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 486. lægd og har sessionssted i Hammel.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib, sengotisk tårnunderdel m. overdel fra 1872 og våbenhus v.f. tårnet fra 1850. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, men alle enkeltheder, bortset fra et tilmuret vindue, der ses indvendig i koret mod n., er forsv. 1872 ved en gennemgribende omsætning af murene, der da fik murstensgesimser. Indvendig har kor og skib kasettelofter. Et sengotisk munkestenstårn blev ved sa. lejlighed nedbrudt m. undtagelse af de nederste partier, og der opførtes et nyt, 31 m højt tårn af røde mursten i nygotik med højt, ottekantet spir; tårnrummet blev forhal. – Altertavle i højrenæssance o. 1600 m. malerier, bl.a. korsfæstelsen fra o. 1750. Svære renæssancestager, svarende til dem i Granslev og Sall. Rigt udskåren prædikestol med himmel – alt i senrenæssance, o. 1640–50. Romansk granitfont med meget fladt huggede løvefigurer, beslægtet med Randerstypen (Mackeprang. D. 233). Orgel 1897.

1479 nævnes Njær som et særligt so., og kirken nævnes 1524; Pont.Atlas nævner (IV. 428), at der dengang fandtes rudera af den og at en frue i Njærsterp skal have nedbrudt den og benyttet materialerne til H. kirke. I pgd.s have, den gamle kgd., er der fundet menneskeknogler.

Hovedgden Frijsendal oprettedes o. 1704 af grev Niels Friis til Frijsenborg. Under den lagdes Njærsterp by (*1369 Nersterp; 32 tdr. hartk.), hvis 6 gde tidl. var afbrudte og gjort til ladegd. under Frijsenborg, og Njær by (33 tdr. hartk.), hvis 6 gde nu af brødes, så at kun pgd. blev tilbage, samt Tulstrup (Sall so., 25 tdr. hartk.). I alt var F.s størrelse 1770 91 1/2 tdr. hartk., tiender 124 og gods 386. Efter grevskabets nedlæggelse 1920 udstykkedes 25 statshusmandsbrug, men hovedparcellen (23 tdr. hartk.) hører stadig under Frijsenborg gods. Som forpagter på F. oprettede Niels Bygum Krarup her 1835 den første landbrugsskole i Danmark; den flyttedes 1840 til Haraldslund.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 522–24. DLandbr. VI. 1934. 607–08.

Hovedbygningen, der er opf. 1868–69 i to stokv. mod haven og ét mod gden, viser med sine dørfordakninger og den ejendommelige vinduesrytme et godt eksempel på forsinket C. F. Hansen-nyklassicisme.

Christoffer Lauridsen (Udsen) († 1580) blev 1575 af kronen forlenet med en gd. i Haurum, hvortil han sen. skrev sig. Også hans arving Torluf Knudsen (Leve) nævnes til H., sen. til Ulsund.

I Njærsterp lå gden Overgård (*1369 Offuer gaard). Om landsbyerne Njær og Njærsterp se ovf.

Skove: En del skov, der hører under Frijsenborg, således Korrild skov, 5 ha, Haurum skov, 169 ha, og Frijsendal bakker, 153 ha.

Vestl. i Haurum Skov, paa et n.vendt Bakkehæld nær Sognegrænsen, findes et velbevaret Voldsted, hidrørende fra et lille, formodentlig tidligmiddelald. Borganlæg. Det bestaar af en ca. 5 m høj Borgbanke, der er nærmest kvadratisk med stærkt afrundede Hjørner, og hvis Topflade kun har en Udstrækning af ca. 7 m. Mod Ø., S. og V. omgives Banken af en tør Grav og en udenfor liggende ca. 2 m høj Vold. Mod N., hvor Terrænets stærke Fald yder en naturlig Beskyttelse, er ingen Vold.

Et Stykke sv.f. Voldstedet skal der paa en Plads, kaldet Gårdstedet, være fundet Bygningsrester.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf Brunbjerghøj sv.f. Haurum og to høje lige s.f. Kraglund er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje. I en af dem, Gandhøj, fandtes en grav fra ældre bronzealder med dolk, dåse og to guldringe.

I Haurum so. fødtes 1835 filologen Viggo Såby, 1838 præsten Harald Saabye.