Havbro sogn

(H. kom.) omgives af Års so., Gislum hrd. (Vognsild og Farsø so.) samt V. Hornum og Ulstrup so. Det indre af so. er et stærkt kuperet bakkeland, s. 1178 kulminerende i Højbakke (52 m) og Storhøj (52 m), og jorderne er sandmuldede med mose og kær ind imellem og stedvis små plantager på skrænterne. Langs det sydl. og vestl. so.skel løber Trend å, til dels omgivet af brede enge. Ådalen har sin oprindelse som smeltevandsdal fra istiden. Gennem so. går jernbanen Nibe-Hvalpsund (Havbro stat.) og landevejen Løgstør-Hobro.

Areal i alt 1955: 1730 ha. Befolkning 1/10 1955: 826 indb. fordelt på 209 husstande (1801: 214, 1850: 250, 1901: 564, 1930: 801). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 521 levede af landbr. m.v., 121 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 81 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Havbro (*1328 Hagebroe, 1401 Hawgbro, 1688 Sønder Haubroe; u. 1791) – bymæssig bebyggelse med 1955: 297 indb. fordelt på 95 husstande (1930: 255 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 23 levede af landbr. m.v., 102 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 52 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, kom.skole (opf. 1915), ungdomsskole (Himmerlands Ungdomsskole, Marie og Anton Sørensens Legat, opf. 1920), friskole (opf. 1930), bibl. (i skolen; opret. 1948; 1700 bde.), kom.kontor, kro, filialer af Aars og Omegns Bank og Aars og Omegns Sparekasse, andelsmejeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Jelstrup (1462 Jelstrop; u. 1790); Nørre Havbro (1688 Nørre Haubroe). – Saml. af gde og hse: Lyngborg Hse; Bakkehse; Hedehse; Bandsholm (1516 Bantzholm gard); Havbrogde (1664 Haubrogaard); Annekshse; Jelstrup Hedegde; Skarmosegde; Torsgde (*1488 Torsgard). – Gårde: hovedgd. Mølgd. (1406 Møllegardh), udstykket; Vadgd.; Havbro Vestergd. (1552 Westergaard); Gamborggd. (1540 Gamborg).

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Års so. ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stoft, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Års so. So. udgør 5. udskrivningskr., 369. lægd og har sessionssted i Års.

Den teglhængte kirke – 1517 kaldet Skt. Karens kirke – består af romansk kor og skib, hvortil slutter sig gotisk v.tårn og et våbenhus i s., der formentlig stammer fra 1500t. Kor og skib er opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Af opr. enkeltheder er bev. den smalle korbue, der har høje, profilerede kragbånd, korets romanske n.vindue samt skibets retkantede n.dør, indvendigt med plankeoverligger; døren er tilmuret. S.døren har ligeledes plankeoverligger, men er i senmiddelalderen ændret til fladbue i det ydre. I korets langvægge højtsiddende huller efter »lydpotter«, to i hver side, indmuret med mundingen ud mod kirkerummet (sml. Strandby kirke, Gislum hrd.). Tårnet, der er noget smallere end skibet, er opf. af granitkvadre (flere end skibets v.gavl kunne yde), kamp og munkesten og har glatte gavle i ø. og v. I murværket sidder indvendigt en romansk vinduesoverligger. Adgangen til de øvre stokv. sker ad fritrappe i n. til kort trappe i murlivet. Fra tårnrummet, der har højtsiddende krydshvælv, er der spidsbuet arkade mod skibet. Det prunkløse, lille våbenhus er opf. af granitkvadre og munkesten. – Under afrensning af korbuens kalk fandtes og fjernedes 1883 rester af kalkmaleri fra reformationstiden. – Alterbillede: Påskemorgen, kopi af P. A. Lüders 1879, i samtidig ramme. Alterkalk fra 1693. Malmalterstager fra o. 1550. I korets sv.hjørne velbevaret skriftestol fra o. 1700. Romansk granitdøbefont med glat kumme, men profileret munding (Mackeprang. D. s. 1179 196). Dåbsfad af sydty. type fra o. 1600. På skibets n.væg krucifiks fra o. 1500. Prædikestol fra 1882. Nyt stoleværk. Orgel i tårnrummet. Klokke fra 1887.

På kgd. er 1920 begr. folketingsmand Anders Thomsen og 1931 landbrugs-foregangsmanden Anton Sørensen.

Mølgård mageskiftedes 1581 af Jakob Seefeld til Visborggård til Las Munk (Vinranke-M.) til Komdrup. Efter hans død ca. 1600 deltes gden ml. arvingerne; hans enke Karen Munk tilkøbte sig en del og ægtede sen. Ernst v. Diede til Lynnerup; hendes stedsønner Niels og Søren Munk erhvervede sig efterhånden hele gården. Søren Munk synes at være blevet eneejer og boede på M. til sin død 1666; sønnen Christen Munk solgte den (9 tdr. hartk.) 1667 til Claus Harbou til Slemstrup, der udlagde den for gæld til svogeren Anders Schiøning († 1693). Hans enke Else Pors (Børialsen) ægtede Chr. Daniel v. Stoltzig, der 1717 solgte M. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm († 1735), hvis sønnedatter Andrea Kirstine Kjærulf bragte den til sin mand konferensråd Henrik Hielmstierne, der 1749 solgte den (11, 16, 257 tdr. hartk.) til oberstløjtn. Wulff Caspar v. Lüttichau til Lerkenfeld († 1765). Efter enkens død skødedes den 1775 til svigersønnen, sen. generalmajor Fr. Rubeck Chr. Bülow, der 1795 solgte den (11, 63, 305 tdr. hartk.) til Hans Juul Glud. sen. til Dragsgd. 1802 købtes den af Peder Kjeldsen († 1846). Efter sønnen Niels Kjeldsens død 1879 overtoges den af dennes søn Christen Schou Kjeldsen, der 1907 solgte M. til Udstykningsforeningen for Aalborg Amt for 163.000 kr. Gården udstykkedes og hovedparcellen solgtes 1908 til Niels Jensen († 1932), hvis enke Sigrid Jensen derpå besad gården, indtil hun 1952 solgte den (63 ha) til T. Jepsen for 257.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Vestergaard Nielsen i DSlHerreg. Ny S. III. 451–54. DLandbr. VI. 1935. 762–63.

Hovedbygn., der er opf. i slutn. af 1700t., er en bindingsværkslænge i ét stokv. med nyere gennemgående frontespice. Et par sidefløje er nedbrudt 1907. En sten med indhuggede initialer SML og årst. 1657, hvis fjernelse fra gden efter overlevering skulle medføre dennes brand, er sen. brugt som gravsten over Chr. Schou Kjeldsen.

Havbrogård lå nø.f. Mølgård og ejedes 1401 af Lille Niels Munk, der måske var far til brødrene Gunde og Søren Munk (Vinranke-M.), der 1454 skrives til H. I deres slægt arvedes gården: Peder Gundesen Munk (1468, 1471), Søren Munk, Peder Munk (1542 og 1565), brødrene Niels Munk († 1577) og Jens Munk († 1636), der 1629 pantsatte halvdelen af H. til Niels Munk (Vinranke-M.) til Mølgård († 1652). Denne købte 1630 gden af Jens Munks søn Peder og ægtede hans datter Anne Jensdatter Munk. Laurids Nielsen Munk († 1677) pantsatte 1663 gden til en borgmester i Mariager, men endnu 1681 skrives sønnen Bagge Munk til H. Få år efter tilhørte den Anders Schøning til Mølgård, og 1693 blev den (12 tdr. hartk., gods 35) ved skifte efter ham for 1050 rdl. udlagt til hans datterdatter Else Marie Pedersdatter Dons, som sammen med sin mand Mads Jensen Brøndum til Nørgaard 1698 skødede den til Poul Lauridsen fra Hammelmose; 1699 udgav de dog nyt skøde på den til mag. Chr. Christensen Stistrup, præst i Ullits. Siden kom den tilJens Jensen, fra hvem den ved indførsel blev udlagt til Anders Kjærulfs dødsbo, som 1737 solgte den (12 tdr. hartk., intet gods) ved auktion til borgmester H. Himmerich Grotum i Ålborg († 1768) for 282 rdl.; han skødede den (12 og 49 tdr. hartk.) 1755 til student Peder Bering i Viborg († 1795), der 1779 skødede den (12 og 62 tdr. hartk.) for 4500 rdl. til Fr. Rubeck Bülow til Mølgård, med hvilken den derefter længe fulgte, delt i 2 bøndergårde. Allr. 1682 havde rentekammeret erklæret H. (16 tdr. hartk.) for en bondegård.

Litt.: JySaml. VI. 99f.

Bandsholm lå o. 1518 under Viborg bispestol. 1580 blev den af Jakob Seefeld til Visborg mageskiftet til Jens Pedersen Munk (Vinranke-M.) til Havbrogård, som 1629 solgte den til Søren Munk (Vinranke-M.) til Mølgård († 1666). Hans svigerinde Anne Munk fra Havbro boede her 1663, da hendes datter Else døde her; også hendes frænke jfr. Mette Harbou døde her (1672); hendes sønnesøn Niels Munk ejede B. 1673; hendes datter Karen ægtede 1675 den ufri Just Christensen på B. 1680 ejedes den (8 tdr. hartk.) af hr. Bertram. 1742 og 1795 var den en bondegård på 5 tdr. hartk. under Mølgård.

Torsgård ejedes 1488 af Christen Grøn, 1517 og 1532 af Gunde Nielsen Munk (Vinranke-M.), 1625 af Anders Friis (af Haraldskær), der havde forlenet den til Poul Jakobsen (Harbou), tidl. til Ørndrup, men 1626 solgte den til hr. Mogens Kaas (Sparre-K.).

Lyngborg Hse hed tidligere Enligheden.

På Højbakken er oprejst mindesten for amtsrådsmedl., gdr. Kr. Bertelsen, gdr. Anton Sørensen (ved K. Andersen, Års), for genforeningen og frihedskampen.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de 4 danner en gruppe på Højbakke n.f. Havbro; den største af dem har udsigtstårn. Ved Jelstrup Hedegde er der fundet en ældre jernalders boplads. – Sløjfet: en høj.

Litt.: Holger Bidstrup. Anton Sørensen. Der er ingen grænser. 1959.