Herlev kommune

Herlev kommune omgives af Gladsakse, Kbh., Rødovre, Glostrup, Ballerup-Måløv og Værløse kom. Ø.grænsen dannes af Kagså og v.grænsen på et stykke af Sømose å. Det noget bakkede terræn får et meget uroligt relief mod n. og er her fuldt af vandhuller.

Areal i alt 1955: 1184 ha. Befolkning 1/10 1955: 15.666 indb. fordelt på 4916 husstande (1801: 461, 1850: 778, 1901: 693, 1930: 2384). Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 475 levede af landbrug, 4038 af håndværk og industri, 1091 af handel, 657 af transport, 829 af administration og liberale erhverv, 461 af aldersrente, formue, pension olgn., og 123 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Herlev (*1268 Herløff, 1335 Herleuæ, 1440 Sønderherløff; u. senest 1777) m. kirke (se s. 127–28) og Birkholm kirkegd. (se s. 178), Korskirken (se s. 154), rådhus, Borgerdigets skole (se s. 195), Elverhøjens skole (se s. 195), Engskolen (se s. 195), H. skole (se s. 195), Marielyst ungdomshus, iagttagelseshjem (se s. 447), kom.bibl. (se s. 210–11), idrætsanlæg (se s. 400), politistat., apotek, banker, kro, biograf og jernbanestat. samt postkontor. I Herlev industrikvarter ligger bl.a.: Lysberg, Hansen og Terp Møbelfabr., Skrep (barberblade), A/S Recato, litografisk anstalt, Skandinavisk Biscuitfabr., Baess (oliefyr), Christiani og Nielsen Maskin- og Betonfabr. (se I, s. 559–60), Utina Maskinfabr., Carl Bom A/S, Axel M. Lyngsie (lufttekniske anlæg), Metallic Trykstøberi, C. J. Christensen trævarer, Royal Madrasfabr., Thor Radiatorfabr., Inventa Møbelfabr., Meisner-Jensen Maskinfabr., Nestlé (chokolade og kaffe, se I, s. 517), H. Nielsen og Søn, M. O. Andersen Skolæstfabr., Kbh. Vejmaterialefabr., tagpapfabr., Phønix, Maggie konserves, United Shoe Machinery, pibefabr., pelsberederi, forkromningsanstalt, metalstøberi, Højgård og Schultz Betonfabr. (se I, s. 560–61), tekstilfabr., strømpefabr., B. Hindsgaul (Dameta) og Saxbo Stentøj (se I, s. 543–44); Hjortespring (1664 Hiorteszpring; u. 1761) m. skole (se s. 195), Manniche og Hartmanns oplagsplads og J. E. Ohlsens Enkes forsøgsgd. Clausdal (se I, s. 562), en del af Hareskovby (resten i Værløse og Gladsakse kom.).

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Rutebiler, se I, s. 698–702, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Kommunale stiftelser, se II, s. 417, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 472, Brandvæsen, se II, s. 552.

I kirkelig henseende udgør Herlev kom. ét sogn og ét pastorat under Sokkelund hrd.s vestre provsti. Kom. har tingsted i København og hører under Ballerup retskr., men i øvrigt under de sa. kr. som Gladsakse. Kom. udgør 1. udskrivningskr., 26. lægd og har sessionssted i København.

Hele Herlev kom. betragtes som forstad til København.

Herlev kirke, se s. 127–28.

På kgd. er begr. bagermesteren, politikeren Johs. Pitzner, † 1933.

I Herlev lå i senmiddelalderen i hvert fald én adelig sædegd.

1410–11 nævnes i H. en væbner Niels Jensen, der førte en buk i sit våben (Thiset. AS. C. VI. 1).

Hjortespring var indtil 1672 en landsby Tubberup (el. Tøbberup). 1672 skødede kong Chr. V 7 gde, 2 huse m.v. i landsbyen T. til overjægermester, gehejmeråd Vincents Joachim Hahn, der straks efter næsten helt nedlagde landsbyen og n.å. fik kgl. frihedsbrev for den deraf indrettede sædegd. under navnet Hjortespring. Ved hans død 1680 overtog sønnen Alexander von Hahn gden, men solgte den 1702 for 16.000 rdl. til kammerjunker Peder Svendi Jensen Ferslev til Husumgård. Hans enke Johanne Cathrine Tilles videresolgte 1715 H. til Jakob Einsperg, forpagter af Knabstrup, hvis enke Kirstine Stæhr 1726 solgte gden til højesteretsadvokat, regimentskvartermester Hans Henrik Ermandinger († 1742). Fra ham kom den 1738 for 22.000 rdl. i kronens eje for at anvendes til høavl til militæret, hvorfor hovedbygningen nedbrødes. 1771 udparcelleredes den i 11 gde.

På H. mark fik deputeret i Danske Kancelli Marcus Haggæus Høyer 1771 en parcel af kongen og opførte her Høyersgård (Højergård), der efter hans død 1773 kom til kontreadmiral Johan Gerhard Arff; han skødede den 1779 til Mathias Johan v. Wovern. Fra 1780 ejedes H. af brandmajor, oberst Jean Guillaume Mazar de la Garde og efter hans død 1783 af svigersønnen, handelsintendant, legationsråd Honoré Antoine Morsoni de Verrayon († 1811). Siden ejedes gden bl.a. af H. Sønnichsen, der 1869 solgte den for 32.000 rdl. til J. V. Brünes; denne videresolgte den 1874 for 34.000 rdl. til propr. L. E. Munch, Refstrup (Tørrild hrd.). Gden har i dette årh. hyppigt skiftet ejer. Den er nu udstykket.

Litt.: L. Bobé i HistMKbh. IV. 1913–15. 617 f. DLandbr. I. 1930. 665 f.

Lille-Birkholm er samlet af gde i Hjortespring by og ejedes efter midten af forrige årh. af sen. hofjægerm. Oscar Valdemar Herman Leopoldus baron Løvenskiold († 1913), der 1860 bl.a. opførte en rødstenshovedbygn. med trappetårn (indskrift: »Med Gud i Sind, hans Fred du lukker ind«) og gav den navnet L. med hentydning til sin fødegd. Løvenholms opr. navn (Birkholm). Han ejede også Gammelgård (i sa. by) og Rønnebærgård i Bagsværd (begge købt 1868 af vinhandler Christopher Wilh. Friderich Bestle († 1892) for 20.000 rdl.), men solgte 1869 alle ejendomme for 82.000 rdl. (og 6000 rdl. for løsøre) til sin fader kmh., hofjægerm. Herman Fr. baron Løvenskiold til baroniet Løvenborg. Efter hans død 1877 solgte eksekutorerne i dødsboet L. og Gammelgård (m. 26 5/8 tdr. hartk, men uden besætning og inventar) for 185.000 kr. til landbrugskandidat Emil Lorentzen, som o. 1900 videresolgte den til fhv. forp. F. E. Fog, Vemmetofte. 1903 ejedes gden af propr. H. Tvede Lind, der 1904 solgte den for 160.000 kr. til propr. O. R. Bay, af hvem den 1908 afstodes til propr. K. Worm. Han ejede tillige Kildegård og Holmegård i Hjortespring. 1935 solgtes L. til Kbh.s kom. for 360.000 kr.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 666–68, jfr. 662 f.

Herløvgård er opstået i 1800t. ved sammenlægning af Herlevgård i Herlev (9 3/4 tdr. hartk.) og Hammergård i Hjortespring (4 1/4 tdr. hartk.) og ejedes 1872 af enken efter proprietær R. Schow; hun afstod den 1881 til sønnen propr. Ernst Schow for 99.000 kr. samt en årlig ydelse af 400 kr. Han solgte o. 1897 H. til propr. N. K. Jacobsen, som 1898 videresolgte den til gross. Ferdinand Andersen, der bortforpagtede den. Siden kom H. til landbrugskandidat C. Bille, der solgte den til propr. Harald Vanggaard. Denne afstod 1925 gden til propr. E. Petersen. Den er nu udstykket.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 663 f.

Paa Møllegård, Hjortespring, er 1937 fundet et Kampestensfundament og Munkesten.

I kom. har ligget en landsby Tubberup (1370erne Tubborp, Tubbethorp, 1595 Tøberup), der i sidste halvdel af 1600t. blev nedlagt ved hovedgården Hjortesprings oprettelse, se ovf.

Der findes ingen fredede oldtidsmindesmærker, og der kendes heller ingen sløjfede.

I Herlev so. fødtes 1815 arkæologen og numismatikeren J. B. Sorterup.