Herstedøster-Herstedvester kommune

Herstedøster-Herstedvester kommune omgives af Glostrup, Vallensbæk, Høje Tåstrup, Sengeløse, Ledøje og Ballerup so. Ved v.grænsen løber St. Vejleå og ved det nordl. kom.skel Harrestrup å. Den sydl. og østl. del af kom. har jævne og frugtbare jorder, og kun egnen n.f. Herstedvester har et mere bakket terræn. Gennem kom. går Vestbanen (Vridsløse stat.) og hovedvej 1.

Areal i alt 1955: 2506 ha. Befolkning 1/10 1955: 3291 indb. fordelt på 992 husstande. (1801: 912, 1850: 1411, 1901: 2084, 1930: 2554). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 786 levede af landbrug, 1001 af håndværk og industri, 225 af handel, 128 af transport, 654 af administration og liberale erhverv, 266 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. den bymæssige bebyggelse Vridsløselille stationsby (med Gl. Vridsløse) med 1/10 1955 1962 indb. fordelt på 589 husstande. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 således: 151 levede af landbrug, 675 af håndværk og industri, 153 af handel, 89 af transport, 580 af administration og liberale erhverv, 151 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Herstedøster (*1248 Hærstæde, 1263 Hæræstath, 1355 Herstetheøstræ; u. 1785) m. kirke (se s. 130–31), præstegd., skole (se s. 196), bibl. (se s. 211), og gartnerier; Herstedvester (* 1248 Hærstædæ wæstræ; u. 1783) m. kirke (se s. 131–32), skole (se s. 196), bibl. (se s. 211), forsamlingshus og Herstedvester radiosender (se ndf.); Vridsløselille (1335 Wrisløsæ lillæ; u. 1771–72, omsk. 1784) m. kom.kontor, skole (se s. 196), bibl. (se s. 211), V. statsfængsel (se s. 600–602), Herstedvester psykopatanstalt (se s. 602), Roskilde kro, Wittrup motel, Rødevejrmølle (ml. med brødfabr. og kro), Hafnia Skinkekogeri, jern- og metalstøberi samt jernbaneholdeplads; Harrestrup (o. 1370 Harestorp; u. 1784); Risby (*1314, o. 1370 Riisby; u. 1790–91); Risby Mark.

Gårde: Haraldsminde, 16,7 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 317, grv. 213; Østergård, 15,3 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 225, grv. 151; Rødevejrmøllegård, 22,8 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 557, grv. 489; Albertslund, 13,6 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 208, grv. 140; Gl. Risbygård, 13,4 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 192, grv. 125; Langagergård, 12,6 tdr. s. 991 hartk., 52 ha; ejdsk. 204, grv. 122; Godthåb, Ydergård; Toftekærgård; Holdsbjerggård.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 400, Kommunale stiftelser, se II, s. 417, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 473, Brandvæsen, se II, s. 552.

I kirkelig henseende omfatter Herstedøster-Herstedvester kom. 2 so.: Herstedøster so. og Herstedvester so., der tilsammen udgør et pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører til de sa. kr. som Glostrup kom. Den udgør 1. udskrivningskr., 6.lægd og har sessionssted i København.

Haraldsminde avlsgård er opret. 1906 af to gde. Blandt ejerne kan nævnes propr. A. K. Mose 1906–11, propr., landbrugskand. E. Ekman 1915ff., propr. L. Heilskov 1923–27 og sen. civiling., folketingsmand Peder Korsgaard († 1956).

Litt.: DLandbr. I. 1930. 538 f.

Roskilde kro ligger ved landevejen midt mellem Kbh. og Roskilde. 1521 bestemtes, at kroen skulle ligge ved Snubbekors (ved den gl. landevej). 1588 omtales den atter. 1666 skødede kronen halvdelen af kroen til Hans v. Ahlefeldt til Glorup og Rårup (nu Katrinebjerg) († 1694), der allr. ejede den anden halvdel. 1704 købte kromanden Hans Jørgen Selmer († 1714) ejendommen på auktion. 1715 solgtes den for 2002 rdl. til oldermand for det kbhske slagterlav Hendrich Andersen Reisener, som 1723 videresolgte den for 3500 rdl. til Søren Knudsen Bernsten, der ejede den til 1730. 1734 erhvervedes den for 2550 rdl. af kromanden i Valby kro Fr. Pedersen († 1761), hvis søn Peter Frederiksen With 1762 købte den på auktion. Efter den nye kongevejs anlæggelse flyttedes med understøttelse fra staten kroen 1772 til denne, hvor nye bygn. opførtes på jorderne til en af With 1771 købt gd. i Vridsløselille. 1785 solgtes denne nye kro til brændevinsbrænder Niels Nielsen Hald. 1797 overtog Mads Hermansen den og beholdt den til sin død 1807, da den købtes af forv. Chr. Koefoed. De flg. ejere var 1810–11 købmand Carl Ferdinand Munthe, 1811–15 Hans Chr. Prætorius, 1815–26 propr., løjtn. Jørgen Hansen, 1826–34 landvæsenskommissær, prokurator Philip Julius Knudsen († 1850), 1834– o. 45 brændevinsbrænder, agent Anders Anton Brøndum. O. 1845 købte Conrad Krogh Friis R., som han beholdt til sin død 1872; hans enke Severine Mathilde Nielsine Hansen, f. Werner døde 1875, og kroen arvedes derefter af borgm. i Vordingborg Rasmus Severin Friderichsen, som 1884 solgte den til propr., løjtn. Conrad Mathias Lunding, der n.å. videresolgte til propr. Ivar Levy. Efter hans død 1894 kom kroen til den hidtidige forp., gæstgiver Hans Hansen Bang († 1920). For hans enke Ane Emilie Bang, f. Petersen bestyrede to sønner derefter i en årrække dels kroen, dels det tilhørende landbrug (næsten 9 tdr. hartk.).

I kroen hang en gl. pengebøsse med en trætavle, hvorpå flg. vers er malet:

En – vist urigtig – tradition henfører verset til H. C. Andersen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 546–48. AarbKbhAmt. 1925. 13–35. Aage Welblund og Arthur G. Hassø. Gamle Landevejskroer. 1946. 157–201.

I Roskilde kro fødtes 1839 arkivembedsmanden G. N. Kringelbach.

Ved Røde Vejrmølle opstod allr. i beg. af 1700t. en kro, der dreves i forb. med møllen; ofte kaldet Møllekroen.

Litt.: Aage Welblund og Arthur G. Hassø. Gamle Landevejskroer fra København til Korsør. 1946. 142–56.

Albertslund, hvis bygn. (hovedbygn. opf. 1897 efter brand) ligger umiddelbart ved Vridsløse station, ejedes i 1860erne af gårdejer Chr. Gregers Alberti de Rault de Ramsault. 1897 købtes s. 992 gden af gårdejer Ole Jensen, hvis søn Chr. Jensen 1917 overtog den. A. købtes 1946 af staten (Landbohøjskolen) for o. 400.000 kr., men erhvervedes 1958 for 1,2 mill. kr. af Herstedernes kom., idet der på gdens grund af prof. Peter Bredsdorff og kommuneingeniør Chr. Høg Nielsen er projekteret anlagt et bysamfund (Albertslund) med 15.000 indbyggere.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 541 f.

Rødevejrmøllegård ved Roskilde landevej ejedes 1870 af Lauritz Z. Jacobsen, som solgte den til landbrugskand. N. Heyman; denne videresolgte 1906 gden (m. 14 1/4 tdr. hartk.) til propr. C. Christensen, der 1916 for 365.000 kr. afstod den til frøgross., generalkonsul Hjalmar Hartmann, der 1923 også erhvervede Ragnesminde (s.d.) og 1925 Vestergård i Glostrup so. Efter hans død 1945 ejer enken generalkonsulinde Gerda Hartmann, f. Christensen, gden.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 548 f.

Herstedvester radiosender, opret. 1934 som afløser af en eksisterende sender i centralpostbygningen. Der anvendtes til at begynde med en 30 kW sender i forbindelse med en 125 m høj antenne. 1948 toges en 50 kW kortbølgeradiofonistation i brug.

Ved Anlægget af Radiosenderen stødte man paa Rester af Trippendals Galge og Skeletter.

Fredede oldtidsminder: I præstegårdshaven en mindre høj; sydligt i byen en anden, lidt større høj. – Sløjfet: En høj ved Herstedøster og en ved Harrestrup.

Tinghøj i Risby, mul. herredets gl. tingsted. – Sløjfet: 4 høje, de 3 i Vridsløselille, én ved Herstedvester; denne sidste indeholdt mul. en stor stengrav.