Hvidbjerg sogn

(Brøndum-H. kom.) omgives af Hem so., Ringkøbing a. (Estvad og Rønbjerg so. i Ginding hrd.), Rødding hrd. (Håsum so.) samt Brøndum so., hvori flere enklaver. Mens den nordl. del af so. er et bølget bakkeland af ret god beskaffenhed, er den sydl. del en flad, sandet slette med en hel del plantage og noget lynghede, og denne del er kun lidt bebygget. De to landskabsformer skilles af en erosionsskrænt, udformet under isafsmeltningstiden af en smeltevandsflod fra Midtjylland (den 2. Karup å), og sandsletten er dens tidligere elvleje. Gennem so. går landevejen Skive-Holstebro.

Areal i alt 1960: 1107 ha. Befolkning 26/9 1960: 355 indb. fordelt på 95 husstande (1801: 208, 1850: 316, 1901: 389, 1930: 365, 1955: 376).

I so. byen: Hvidbjerg (*1459 Hwidbergh; u. 1786 og 1790) m. kirke, centralskole (for Brøndum og Hvidbjerg so., opf. 1955, øvelsesskole for Skive seminarium), bibl. (i skolen; opret. 1748; 1480 bd.), konditori, ml. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bønding (1610 Bønnding); Gunderup (1683 Gundrop, Gunderop); Hvidbjergkær. – Gårde: Holmgd. (1524 Holmgardt); Krarup mølle (1610 Krarup Mølle), svineavlscenter; Lidegd. (1610 Ligaardt); Gadegd. (1664 Gadgaard); Møllegd. (*1482 Møllegaardt, 1688 Rettrup Møllegrd.) (8,8 tdr. hartk., 85 ha; ejdv. 290, grv. 145).

H. so., der sa. m. Brøndum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skive landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 313. lægd og har sessionssted i Skive.

Den fritliggende kirke består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt nyt våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er bev. korets n.vindue, et vindue i skibets n.mur samt den tilmurede n.portal, der har flad monolitoverligger som s.døren, der er udv. i bredde. Korbuen er ligeledes udv., men har bev. sin rundbuede form. Det svære, hvidkalkede tårn, der er jævnbredt m. skibet og dækkes af teglhængt pyramidetag, er opf. af rå kamp og munkesten i munkeskifte, forneden tillige m. anvendelse af kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl. Fritrappe i s. til fladbuet dør i mellemstokv. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en bred, rundbuet arkade, har opr. krydshvælv. – 1886 fandtes gotiske kalkmalerier flere steder i kirken: i koret svage spor af figurfremstillinger, under korbuen billeder af Skt. Nikolaus og Knud Lavard fra tiden umiddelbart før reformationen samt på triumfvæggen mod skibet bl.a. et korsegangsbillede (MagnPet. K. 32. Aarb. 1888. 98). Malerierne blev atter overkalket og er 1947 forgæves søgt fremdraget igen. – Altertavle i landlig rokoko, if. indskr. skænket 1750 af Chr. Linde til Kærgårdsholm, m. opr. malerier og staffering; i storfeltet nadveren, derover korsfæstelsen. Et maleri, Kristus i Gethsemane, af A. Dorph 1898, i samtidig ramme, der en tid tjente som altertavle, er nu ophængt på skibets n.væg. Alterstager fra 1600t. m. giverindskrift. Romansk granitdøbefont m. enkle liljeornamenter på kummens sider (Mackeprang. D. 167). Dåbsfad af sydty. arbejde fra 1500t. m. bebudelsesrelief i bunden. Prædikestolen, der har evangelistbilleder i storfelterne, er samtidig m. altertavlen og som denne skænket af Chr. Linde. Nyere stoleværk. Orgel 1944 (Frobenius) i tårnrummet. En sjælden træfigur fra o. 1250, forestillende Skt. Mikael m. dommedagsbasun, trædende på en drage (DanmBill. 58), er 1943 afhændet til Nationalmuseet. Klokke fra 1905 (Skive), omstøbt af Meilstrupklokke fra 1820. Om runestenen i våbenhuset se ndf. På kgd. er begr. stænderdeputeret Jens Lydersen.

Litt.: H. Storck. Jydske Granitkirker. 1903. 6 og tavle 25–27.

Erik Krabbe skrev sig 1621 til Bønding, som sen. var en bondegd. (14 tdr. hartk.) under Bustrup.

Mads Nielsen af Hvidbjerg nævnes 1459.

Af forsv. gde i so. nævnes Hulborg (1610 Huulbaarig), Østergd. (1610 Østergaardt) og Tugård (1664 Tugaard).

Skove: Kom. ejer Brøndum-Hvidbjerg plantage, 44 ha, anl. 1922. Hele arealet er beplantet m. fyr el. gran.

Fredede oldtidsminder: 4 høje; en, Storhøj s.f. Bønding, er ret stor, og desuden findes der her en mindre høj, den sidste tilbageværende af en gruppe på 14, hovedsagelig småhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Ved randen af det høje land s.f. møllen findes en boplads fra ældre romertid; ikke langt derfra er undersøgt en stensat grav fra sa. tid m. jernkniv og 7 lerkar. – På kgd. uden for våbenhuset står en middelald. runesten, en utilhugget rullesten med indskr.: Beder for Bo!-Bo. Den er opr. fundet i østre kirkegårdsdige (DRun. 138).