Kildebrønde sogn

(Greve-K. kom.) omgives af Køge bugt, Greve og Reerslev so. samt Smørum hrd. (Torslunde og Ishøj so.). Ved grænsen til Smørum hrd. løber Ll. Vejle å. Den kun svagt bølgede moræneflade er af stor frugtbarhed, men stedvis noget lavtliggende. Kysten er en lav flyvesandsdækket strandvoldskyst med gode badeforhold. Egentlig skov findes ikke, men lidt plantage ved stranden. Gennem so. går hovedvej 2 og landevejen Tåstrup-Køge.

Areal i alt 1955: 1448 ha. Befolkning 1/10 1955: 1682 indb. fordelt på 499 hussta n de (1801: 378, 1850: 663, 1901: 811, 1930: 955).

I sognet byerne: Kildebrønde (kirkeby) (1335 Geldebrun, o. 1370 Geldæbrønnæ, Geldebrøøn; u. 1801) m. kirke og kom.bibl. (opret. 1943, 2200 bd.); Kildebrønde landevejsby ved landevejen med kro og ml.; Hundige (o. 1376 Honedige; u. 1798) og Hundige Strand – bymæssig bebyggelse med 1955: 828 indb. fordelt på 255 husstande; er sammenbygget med Greve Strand og Mosede Strand i Greve so. – ved hovedvej 2, m. sommerhuse og parcelhuse samt restaurant, bankfilial, Hundigeparken og flere faste lejrpladser. Ved skellet til Greve so. stadion (1958). – Saml. af gde og hse: Kappelgde (1315 Capællæ, 1607 Capellegaard, 1664 Capple Gaarde) m. trævarefabr.; Kildebrønde Nordmark; Tvillingegde; Kildebrønde Mark; Strøby (*1420 Strøby); Hundige Mark m. maskinstat. – Gårde: Gl. Kappelgård (20,9 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. 350, grv. 244); Ny Kappelgård (20,6 tdr. hartk., 88 ha; ejdsk. 360, grv. 226); Hundigegård (12 tdr. hartk., 43 ha; ejdsk. 215, grv. 120); Kildebrøndegård; Askelund; Eriksminde; Gl. Køge Krogård (tidl. kro).

K. so., der sa.m. Greve so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 424. og 425. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk skib med kor, opf. 1882 som kopi af det da nedrevne oprindelige, samt sengotisk tårn i v. og et våbenhus i n. fra 1882, der har erstattet et gotisk, vist fra 1300t. Det 1883 nedrevne †kor, som ret nøje er kopieret i det nuv. (arkt. J. D. Herholdt), var opf. s. 1175 helt af frådsten med de for en række frådstenskirker i Roskildeegnen karakteristiske slanke, lisendelte murblændinger, afsluttet foroven af tvillingrundbuer. I n.muren var bev. et højtsiddende rundbuevindue. En svær støttepille fra 1787 på ø.muren genopførtes ikke. Skibet er nederst af frådsten, derover af kridtstenskvadre, og af gl. enkeltheder ses kun den høje, runde triumfbue samt spor af sidealternicher. Det 1883 nedrevne †våbenhus var af munkesten og synes at have været fra 1300t. I 1400t. fik skib og †kor krydshvælv, og o. 1500 tilføjedes i v. et tårn af munkesten med indermure af kridtkvadre. Dets underrum, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue, har krydshvælv, og trappetårnet sidder på n.siden. På v.siden er der rester af rudemønster i sorte bindere. Begge gavle er stærkt fornyet ved restaureringen 1882, der i det hele taget præger bygningen. – Over hvælvene er der på skibets ø.væg værdifulde kalkmalerier fra o. 1175, de kloge og de dårlige jomfruer, sikkert af Jørlunde-mesteren (Nørlund-Lind. K. nr. 17). – Alterbord i sen renæssance, malet 1631, fra sa. værksted som altertavlen i bruskbarok, nøje svarende til den i Solrød. Kalken har gotisk knop o. 1500, fod fra o. 1600 samt fodplade og skaft fra 1686 og nyere bæger. Barokstager af messingblik, o. 1650–1700. På alteret Chr. IV.s bibel i nyt bind med gl. beslag. Alterskranke af smedejern, 1710. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Tinfad fra 1700t. og fontelåg o. 1625. Lille korbuekrucifiks o. 1525, tidl. opsat over †korgitter, nævnt 1759. Prædikestol i renæssance, o. 1610–20 fra Anders Nielsen Hatts værksted med sen. opgang, o. 1640–50 fra Caspar Lubbekes værksted. Stoleværket er, bortset fra en stump af en sengotisk gavlplanke med foldeværk, hovedsagelig fra sa. billedskærers værksted og leveret 1640–60, enkelte gavle dog mul. af Brix Snedker fra 1623. Af en gotisk †degnestol er bev. et topstykke med blomst. Dørfløj ml. skib og våbenhus i renæssance, men først udført o. 1650 i Lubbekes værksted. Gotisk kombineret skab og pengeblok med svære jernbeslag. Mindetavle for indvendig istandsættelse 1686. Barok lysekrone, slutn. af 1600t. Klokker: 1) 1515, Johannes Fastenowe; 2) omstøbt 1905 af M. og O. Ohlsson m. gentagelse af indskriften på den 1668 af Hans Meyer støbte †klokke. – Epitaf over sgpr. Knud Friderichsen Gamborg, † 1747. Gravsten: 1) … og hustr. Margrete Lavridtzdaater † 16?8; 2) Oluf Pedersen, Kiøge kro, † 1658 (eller 59) og to hustruer, stenen sat 1674. – Kirkegården har delvis bev. middelald. mure af munkesten med blændingsprydet køreport og låge mod v.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 977–95.

På kgd. er 1887 begr. Mads Abrahamsen, lærer her 1860–87.

Kappelgård var et lille len, som Jakob Ridesmåsvend af Friisslægten (med Sehested-våbnet (Thiset. AS. II. LVII 50)) havde 1540, men 1557 oplod til kongen mod erstatning, hvorefter guldsmed Johan Sibe fik livsbrev på K. sa.m. Udsholt og Passebæk (begge i Holbo hrd.). 1564 fik fru Birgitte Gøye († 1574) lenet uden afgift, 1566 i pant sa.m. andet gods. 1571 lod kongen det indløse og henlægge under Kbh.s slot. – Gden er mul. nu blevet delt, for 1575 nævnes 3 »Cappelegaarde« i Tune hrd., som henhørende under Roskilde Vor Frue klosters gods. 1688 var der 2 gde m. 28 tdr. hartk.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

Skove: Langs kysten Jærnen med bevoksninger af nåletræ; birkelund ved Hundige Strand.

I so. har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 116).

Kildebrønde so. blev anneks til Greve 1572, men beboerne var meget utilfredse dermed (KirkehistSaml. VII. 1869–71. 188–94).