Radsted sogn

(R. kom.) omgives af Majbølle, Toreby, Fjelde og Slemminge so. samt Sakskøbing landso. og kbst. Terrænet er en typisk, svagt bølget moræneflade, hvis eneste hævning er det ejendommelige, ovale Karlsbjerg (15 m). Fladen gennemskæres af en bred dalfure (Radsted mose), der udgør dele af den sænkning, som forløber ml. Sakskøbing fjord og Guldborg sund. Afvandingen sker gennem Sakskøbing å. I slutn. af istiden har der i et bassin ved Hanemose afsat sig fine lerlag, der udnyttes af den lokale teglindustri. I øvrigt er so. rigt på moser (Pogemose, Lungen, Tørstedmose (afvandet), Radsted Lung, Radsted mose, Drengskov mose), ligesom s. 881 der er megen skov (Slåhave, Studehave, Dyrehave, Fruemose, Indelukket, Haveskov, Drengskov, Holmeskov Dyrehave, Hydeskov, Helliggejstskov og Kosteskov), hvoraf flere ligger i Radsted mose. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nakskov (Krungerup trinbræt), hovedvej 7 (Nykøbing-Sakskøbing) og landevejen Sakskøbing-Nysted.

Areal i alt 1950: 3629 ha. Befolkning 7/11 1950: 1343 indb. fordelt på 372 husstande. (1801: 913, 1850: 1237, 1901: 1244, 1930: 1355). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 790 levede af landbrug m.v., 306 af håndværk og industri, 48 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 123 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Radsted (sammenbygget med Øster Radsted; *1358 Rathestethe, 1406 Radhæstædhæ, 1682 Østerbye; u. 1802) m. kirke og præstegd., skole (opf. 1869 og 1900), forsamlingshus (opf. 1905), alderdomshjem (opf. 1934, arkt. O. Jørgensen, m. 16 pl.) m. kom.kontor og sognebibl. (opret. 1934, 1600 bd.), sportsplads (anl. 1943) og andelskølehus (anl. 1950); Nørre Radsted (1682 Nørreby norden Veyen; u. 1801–02) m. skole (opf. 1808 og 1905); Krungerup (*1389 Krungerup; u. 1816–17) m. skole (opf. 1854), teglværk, andelskølehus (anl. 1951) og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Radsted Langet (*1378 Langitt, 1623 Øster Langet, 1664 Nøre Langet; u. 1783 og 1801) m. elektricitetsværk; Pogemosetofte (1616 Pommers toffter, 1664 Pugermoesze Toffter; u. 1801); Hydesby (* 1330 Høøtt, 1434 Høwet). – Gårde: Hovedgd. Krenkerup (*1330 Krenckerop, s. 882 1394 Krenkorp) (tidl. Hardenberg), hovedsæde i det tidl. grevskab Hardenberg-Reventlow, i alt 467,7 tdr. hartk., 3772 ha, hvoraf 1656 skov; ejdsk. 7558, grv. 4542, heraf under hovedgd. 77 tdr. hartk., 426 ha; ejdsk. 1080, grv. 634, og under Idalund 30,6 tdr. hartk., 207 ha; ejdsk. 450, grv. 280 (herunder et teglværk).

R. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 218. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Den meget store kirke består af senromansk sib, unggotisk forlængelse, gotisk tårn, gravkapel fra 1616 på n.siden, våbenhus fra 1621 på s.siden samt sakristi fra 1783 på korets n.side. Det senromanske skib er bygget af store munkesten i uregelmæssigt munkeforbandt. Ved v.hjørnet ses lisener, soklen er profileret, og gesimsen ses på n.siden at have bestået af et tandsnit under et savskifte. N.portalen har stået i et borthugget fremspring. Midt på n.muren sidder et tilmuret, romansk vindue. I tårnets mellemstokv. ses den øvre del af skibets v.gavl med tre spidsbuede blændinger under et stort Jerusalemskors. I beg. af 1300t. er det romanske kor nedrevet og erstattet m. en stor ø.forlængelse af sa. bredde som skibet, bygget af brogede munkesten i munkeforbandt m. samtidige udvendige støttepiller. Gavlen har et trekoblet, spidsbuet vindue og en tilmuret korsblænding i toppen; gavlkammens renæssanceform skyldes rest. 1870. Tilmurede yderdøre ses i begge siders midterste fag, på n.siden desuden spor af en lavtsiddende krydshvælving, der også spores på det samtidige trappehus. Ved opf. har korbygn. fået tre fag krydshvælv m. profilerede ribber. Skibets to fag stærkt kuplede krydshvælv virker meget sene. Tårnet er af næsten sa. bredde som skibet bygget af røde og sorte munkesten i munkeforbandt. Ved kirkens hovedrest. 1870 fik v.siden en portal m. et stukrelief af billedhugger Evens; 1950 blev relieffet fjernet og portalen ombygget ved arkt. Helge Holm. Tårnrummet har samtidigt krydshvælv. Over v.portalen er en indskr., der meddeler, at fru Elisabeth Rosensparre 1621 lod tårnet forhøje m. mure og spir, byggede den nye begravelse og rest. kirken. Det omtalte tårnstokv. er opf. af mindre mursten i krydsforbandt m. indskr. i gule sten Elisabeth Rosensparres initialer, initialet MR og en lille stubmølle (mestermærke?) samt anno 1621. Det høje, smukke spir var 1755 tækket m. bly og skifer. 1898 blev det antændt af lynet og styrtede brændende ned gennem tårnet og ud over skibets tag; hvælvingerne holdt dog, også for den ene klokke, der faldt ned på tårnhvælvingen. Arkt. H. C. Glahn genopførte spiret som en nøje kopi af det gl., og 1936 blev dets spåntækning udskiftet m. kobber. N.kapellet har mester Jacob Boldewin opf. 1616 for fru Elisabeth Rosensparre. Murene er af mursten i krydsforbandt på en høj sokkel af granitkvadre og m. sandstenskvadre på hjørnerne og i gesimser og andre detaljer. Af bygn.s fire renæssancegavle har kun den østl. overlevet spirbranden, de andre er fornyede m. delvis genanvendelse af gl. indskr.tavler og anevåben. Over en utilgængelig gravkrypt åbner kapellet sig i det indre mod skibet m. en stor kurvehanksbue. I buen står en smedejernsskranke i renæssancestil fra 1870 bag en moderne glasvæg. Rummet overdækkes af et ribbeløst stjernehvælv. Våbenhuset på s.siden har over døren en indskr.tavle i lighed m. tårnets. Det er bygget af store mursten i krydsforbandt på granitsokkel. Vinduerne er fra 1870. I gavlen er en kurvehanksbuet dør under en svungen gavldek., der nu er forvansket. I det indre blev skibets opr. s.portal omdannet i lighed m. yderdøren; den blev tilmuret 1870, da rummet brugtes som ligkapel. Det er dækket af et ribbeløst stjernehvælv. †Reventlowske kapel blev 1739 opf. på koret n.side af grevinde Benedikte Brockdorff. Det var større end det andet n.kapel og havde gipsloft og en stor bue mod koret. Det skal uden tilladelse været nedrevet 1777, hvorefter sakristiet blev bygget som erstatning. Det var en simpel, lille bygn. af små, gule mursten, der havde pulttag i flugt m. koret, indtil det 1870 blev forhøjet og fik renæssancegavle. Kirken præges nu stærkt af den store istandsættelse 1868–70 ved arkt. Ove Petersen. Kirken var 1845 kalket lyserød udvendig, 1950 er kalkningen fjernet og murenes udbedring påbegyndt ved arkt. Helge Holm.

I koret blev 1868 fundet kalkmalerier, der atter blev overpudsede. Der kendes fremstillinger af treenigheden, Golgatha og dommedag, alt fra 1525–50. Endv. har der på skibets ø. hvælv været malet anevåben fra sidste halvdel af 1500t.

Alterbordet er muret op mod ø.væggen af brokker og er næppe opr. Altertavlen er en stærkt omdannet og afpudset ramme i højrenæssance fra 1610. 1870 indsattes i midtfeltet et bill. s. 883 af A. Dorph (Kristus i Emaus). Alterkalk, disk og vinkande fra 1799 er skænket af Krenkerups ejer. Alterstagerne bærer Axel Brahes og Elisabeth Rosensparres initialer og årst. 1617. Døbefonten er et gotlandsk eksportarb. af bægerbladstypen; dåbsfadet er sydty. med årst. 1611, våben for Rosensparre og Gyldenstjerne samt navnene Oluf Rosenspar, Elisabet Gyldensteirn og Axel Brahe Elisabet Rosenspar. Prædikestol i højrenæssance fra sa. værksted som Maribo domkirkes. Et malet årst. 1610 samt Brahes og Gøyes våben blev fjernet, da stolen blev omdannet 1868 og himlen samtidig blev borttaget. De fire evangelistfigurer i storfelterne er skåret 1868 af billedhugger Sundberg. – Epitafium opsat i n.kapellet 1628 af Palle Rosenkrantz til Krenkerup († 1642) for sig selv og sine to første hustruer, Helvig Rantzow til Fævejle († 1618) og Elisabeth Rosensparre til Scharholt († 1627). Endv. over Axel Brahe til Krenkerup († 1613) og spædbørnene Peter Brahe († 1613) og Frantz Rosenkrantz († 1617). Den sorte stele af marmor har 64 anevåben. På hovedpladsen i n.kapellet står et stort barok-epitafium af marmor, sandsten og alabast fra o. 1660 for Palle Rosenkrantz til Krenkerup, Elisabeth Lunge til Eskiær og deres søn, Jørgen Rosenkrantz. Af de 64 anevåben er nu kun 32 tilbage. I topstykket er i olie på kobber malet et fortrinligt portræt af de tre afdøde, vist af Heinrich Dittmers. I skibets s.væg sidder en mindeplade af marmor og sandsten m. lat. og gr. indskr. over Hans Clausen Warberg († 1693). I tårnrummet er nu opstillet to store, smukke renæssanceligsten af gotlandsk kalksten over Otto Gøye til Krenkerup, Clausholm og Torbenfeld, faldet på Elsborg 1566, og hans forældre Albrect Gøye og Anna Rosenkrantz, † 1558 og 1589. Begge sten har portrætrelieffer i hel figur. I sakristiet står to renæssanceligsten, der mere el. mindre efterligner Gøye-stenene. De er hugget 1625–30 for præsteparrene Niels Winther († 1629) og Mette Svennisdatter († 1629?) samt Anders Tøgersøn († 1630) og Gunder Jacobsdatter. I gravhvælvingen under n.kapellet stod 1755 flg. kister: fru Elisabeth Rosensparre til Skarholt, † 1627, jomfru Helvig Rosenkrantz, † 1631, jomfru Mette Rosenkrantz til Høgested, † 1631, fru Elisabeth Rosenkrantz, † 1657, fru Lisbeth Lunge, † 1659, Jørgen Rosenkrantz til Krenkerup, † 1660. Endv. stod i selve kapellet flg. kister, der nu er fjernet: Frederik greve Ahlefeldt til Langeland, † 1708, og hans hustru Armgard Margrethe Reventlow, † 1709, hendes broder Chr. Detlev greve Reventlow, † 1738, og hans hustru Benedicte Margrethe Brockdorff, † 1739, samt fire af sidstn. ægtepars børn. På kgd. er nu det Hardenberg-Reventlowske familiegravsted. – Ligkapel 1914.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 981–1000. C. A. Jensen. Danske adelige Gravsten. II. 96.

På kgd. er begr. politikeren H. C. Hansen (-Kartofte), † 1928, og slotsgartner Chr. Jørgensen, † s.å.

Krenkerup, det tidl. Hardenberg, der indtil 1924 var hovedsædet i grevskabet Hardenberg Reventlow, er opstået i landsbyen Krenkerup, der nævnes allr. 1330 og bestod ind i 1500t., 1532 således m. 3 gde, hvortil kom 4 ødegdes jord, der da brugtes under hovedgden. I slutn. af 1300t. var K. gd. delt ml. flere ejere. 1381 skal Mogens Gøye have skrevet sig til K., og hans søn hr. Axel Mogensen Gøye († før 27/3 1411) nævnes allr. 1367 af K., hvori dog også Laurids Nielsen (Kabel af Tostrup) havde en part, som han 1392 skødede til ham. På skiftet efter hr. Axel 1411 fik enken fru Karen Madsdatter (Thott?) og hendes to sønner hr. Oluf Axelsen Gøye og hr. Mogens Axelsen Gøye udlagt K.gd. med vandml., abildgd. og skove samt alt andet gods i byen og adsk. bøndergods i omegnen. Hr. Oluf købte 1412–15 en hovedgd. i Radsted (s.d.), men døde snart efter (senest 1417); hans enke Mette Christiernsdatter ægtede derefter Jens Jensen (kaldet Olsen) (Godov) til Hesle, der skødede en lod i K. til hr. Olufs søstersønner hr. Evert Moltke († før 1454) og hr. Mathias (Mads) Moltke († tidligst 1438). De afhændede 1427–30 deres del i K. til deres morbroder ovenn. hr. Mogens Axelsen Gøye († eft. 30/7 1450), der dog måtte indløse den fra hr. Morten Jensen Gyrstinge, til hvem den var pantsat. (1436 fik Mogens Gøye låsebrev på K.). Gden nedarvedes derefter til rigsmarsken hr. Eskild Mogensen Gøye († 1506) og dennes søn, den bekendte rigshofmester hr. Mogens Eskildsen Gøye. Sidstn. fortsatte faderens byggearbejder på K. På skiftet efter ham fik sønnen Albrecht Gøye og datteren, den på anden måde kendte Birgitte Gøye, udlagt K. Sidstn., der 1544 ægtede Herluf Trolle, mageskiftede sin del til broderen, som derved blev eneejer, men døde allr. 1558. Hans enke Anne Ottesdatter Rosenkrantz († 1589) styrede derefter en tid godset for sønnen Otte Gøye, der døde ugift 1566, derefter for døtrene, hvoraf Margrete Gøye († 1594) bragte K. til sin ægtefælle Peder Jensen Brahe til Krogholm (nu Krageholm) i Skåne († 1610), efter hvem sønnen Axel Pedersen Brahe fik gden. Efter hans tidlige død 1613 arvede broderen Otte Pedersen Brahe († 1642) og enken Elisabeth Olufsdatter s. 884 Rosensparre († 1627) i fællesskab K., som sidstn. bestyrede; hun ægtede 1622 hr. Palle Rosenkrantz, som derefter skrev sig til K., hvori han nu også erhvervede Otte Brahes lod. Palle R. døde 1642 og hans efterlevende enke af nyt (3.) ægteskab Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) († 1659) havde derefter K. under børnenes mindreårighed, indtil sønnen Jørgen Rosenkrantz på skiftet 1649 overtog K., Rosenlund og Lungholm; han døde 1660, hvorefter hans søstre og søstersønner arvede ham, nemlig: søsteren Mette Rosenkrantz († 1665, g.m. Erik Rosenkrantz til Rosenholm) og søsteren Birgitte Rosenkrantz (g.m. Christen Skeel til Estrup) og den 1657 afdøde søster Lisbet Rosenkrantz’ sønner (i ægteskab m. Frands Rantzau til Estvadgård) Johan Rantzau († 1708), Jørgen Rantzau († 1713) og Palle Rantzau († 1691). De ejede K. i fællesskab i en årrække under Christen Skeels tilsyn, og det blev dennes søn Jørgen Skeel til Gl. Estrup, der overtog gden (1688: 58,89 tdr. hartk. m. 202,1 tdr. land under plov) ved at udkøbe de øvr. arvinger. Han opholdt sig ofte på K., men døde allr. 1695, hvorefter hans energiske enke Benedicte Margrethe Brockdorff ved skiftet fik de loll. godser; hun indgik 1700 nyt ægteskab m. Chr. Ditlev greve Reventlow til grevskaberne Reventlow og Christiansborg (sen. Kristianssæde) og lod 1736 af K., Rosenlund og Nørregård oprette stamhuset Krenkerup med 1022 5/8 tdr. hartk. (ligesom hun 1731 i Jylland havde ladet oprette stamhuset Frisenvold). Stamhuset K. tilfaldt efter hans død 1738 og hendes død 1739 sønnen gehejmeråd, sen. stiftsbefalingsmand Conrad Detlev greve Reventlow, der også fik grevskabet Reventlow, baroniet Brahe-Trolleborg og stamhuset Frisenvold. Ved hans død 1750 arvede hans søn Chr. Ditlev greve Reventlow begge stamhuse, grevskabet og baroniet, men døde allr. 1759 og efterlod sig af børn kun den s.å. fødte datter komtesse Juliane Frederikke Christiane, der arvede stamhusene og 1774 ægtede den hannoveranske adelsmand, sen. fyrste og preuss. statskansler Carl August Hardenberg († 1822), der viste de da. godser megen interesse; han måtte 1782 skriftligt forpligte sig til, at hans ældste søn, der i stamhuset var succederende arving efter moderen, skulle blive i Danmark. Ægteskabet opløstes 1788, og godserne overgik ved hendes død 1793 til sønnen Chr. Heinrich August fyrst Hardenberg, der fik tilladelse til at sælge stamhuset Frisenvold, således at en substitueret fideikommiskapital på 500.000 rbd. sølv blev anbragt i godserne Nielstrup, Sæbyholm og Kristiansdal. Af disse erhvervedes Nielstrup 1799 ved køb fra sen. oberst Christian Flindt, medens Sæbyholm (sa.m. Vintersborg, s.d.) 1800 erhvervedes ved mageskifte m. (og køb fra) kmh., major Fr. greve Holck-Winterfeldt, og Kristiansdal (s.d.) 1810 købtes fra købmand Diderich Diderichsen i Nakskov. – 1814 optoges Chr. H. A. Hardenberg i da. lensgrevelig stand som greve af Hardenberg Reventlow, og 1817 approberedes udkastet (patentet antedateret til 1815) til erektionsbrev for grevskabet Hardenberg Reventlow, der skulle oprettes af stamhuset Hardenberg (tidl. kaldet Krenkerup) m. tilhørende jordegodser Rosenlund og Nørregård og derudover af de 3 ovenn. hovedgde, hvori den for stamhuset Frisenvold substituerede kapital var anbragt. Besidderne af grevskabet fik ikke bevilget den ellers greverne tilståede skattefrihed for 300 tdr. hartk., men nok amtmandsrettigheder m. sigt- og sagefalds- samt birkeret. Ved grev Chr. H. A. H. R.s død 1840 gik grevskabet over til hans eneste datter Ida Augusta komtesse Hardenberg Reventlow, g. 1° m. kmh., oberstløjtn. Harald greve Holck († 1839), 2° 1841 m. Chr. Ludvig Johan Adolph Dormund baron Gersdorff († 1846), der 1842 ophøjedes til greve Gersdorff Hardenberg Reventlow, og 3° m. sardinsk greve Simone Dominici d’Almaforte († 1864), der 1856 ophøjedes til da. greve af Almaforte Hardenberg Reventlow. Efter grevindens død 1867 gik grevskabet over til hendes søn af 1. ægteskab Carl Ludvig August Rudolph Holck Hardenberg Reventlow, under hvem største delen af bøndergodset, der 1852 bestod af 230 gde og bolsteder (hartk. 1492 1/2 tdr.) samt 274 huse m.v. (hartk. 106 7/8 tdr.), solgtes til fri ejendom, og i hvis tid haven og gartnerierne blev mønstergyldigt drevet. Hans ægteskab m. kusinen Ida Louise Henningia H. R., f. v. Qualen († 1900) var barnløst; han opnåede 1874 (mod successors protest) kgl. bevilling til at bortsælge grevskabet, men benyttede den ikke (jvf. Iuul: Fideikommissarisk Substitution. 1934. 128). Ved hans død 1885 gik grevskabet over til hans næstsøskendebarn (morfaders søsterdatters datter) prinsesse Lucie Schönaich-Carolath (»den gamle Durchlaucht«), der var g.m. preuss. kmh. Curt U. H. Haugwitz († 1888, 1885 ophøjet til greve Haugwitz Hardenberg Reventlow). Grevskabet styredes til hendes død 1903 af hendes søn H. B. C. P. Georg C. greve H. H. R. († 1931), der 1921 overdrog det til sin brodersøn Henrik L. E. G. greve H. H. R. Under ham overgik grevskabet 1924 til fri ejendom; det bestod inden afløsningen af ca. 701 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 559 tdr., skove 28 tdr., skovskyldshartk. ca. 37 tdr. og bøndergods ca. 76 tdr.; i bankaktier 28.800 kr., i fideikommiskapitaler ca. 1.071.086 kr. (Hardenbergske bestanddel) og 1.019.260 kr. (Kalø-Frisenvoldske bestanddel). Skovarealet s. 885 var 2840 tdr. land. Ved afløsningen betaltes i h. t. lensloven i afgift til staten 2.217.917 kr., mens der til successorerne hensattes 3.500.000 kr. Til staten afgaves fra grevskabet 861 ha jord, dog intet fra hovedsædet Hardenberg; dettes navn ændredes 1938 til Krenkerup. Under denne hovedgd. hører stadig hovedgdene Kristiansdal, Sæbyholm, Rosenlund, Nørregård og Nielstrup samt avlsgden Idalund. – Godsarkiv på K. og i LAS.

Litt.: W. Norvin i DSlHerregde II. 1943. 332–44. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 124–29. C. C. Haugner. Gl. lollandske Gaarde. 1912. 46–57. DLandbr. IV. 1932. 433–36. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 415–28. F. Krogh. De danske Majorater. 1868. 154–57. Fru Eline Gøyes Jordebog, udg. af Thiset. 1892. C. Jørgensen. Hardenberg Slotshave. AarbLollF. 1920. 100–01; 1926. 27–36.

Den anselige trefløjede hovedbygn., der er omgivet af grave, danner – som den står i dag med pudsede, kalkede mure og ensartede vinduer – trods hjørnetårne og forsk. bygningshøjder et forholdsvis helstøbt anlæg. En nøjere betragtning – især af kældrene – viser imidlertid, at dette anlæg er blevet til gennem adsk. til- og ombygninger. Ældst er et lille kort stenhus, der udgør den østre halvdel af n.fløjen. Det har meget svære mure af munkesten i munkeskifte og synes at have været i alle tilfælde to stokv. højt over kælderen, der er overhvælvet med seks gotiske krydshvælv. Dette stenhus må være det, der omtales i Eline Gøyes jordebog (s. 447) som: »det Hus som staar norden paa Gaarden paa den højre Haand næst inden Porten«; det siges smst., at det er opført af Eskil Gøye, ɔ: før 1506. Til dette stenhus føjede sønnen, rigshofmester Mogens Gøye, der døde 1544, den to stokv. høje portfløj (ø.fløj) med sine runde hjørnetårne og blændingsprydede, kamtakkede gavle. Den del af kælderen, der ligger s.f. porten, står temmelig urørt fra opførelsestiden med et vældigt fladbuet tøndehvælv, der spænder over hele bygningens bredde. Også opførelsen af den vestre del af n.fløjen, v.fløjen og mul. også den nu forsv. s.fløj tilskrives Mogens Gøye. Kælderen under den vestre del af n.fløjen med seks renæssancekrydshvælv, der bæres af to spinkle granitsøjler, tyder dog nærmere på en opførelsestid omkring 1600 for denne dels vedkommende. 1631 forhøjes n.-fløjen af Palle Rosenkrantz og Lisbeth Lunge, der utvivlsomt også har ladet det ottekantede hjørnetårn bygge (navnetræk og årstal i murankrene). S.fløjen, der nu kun kendes fra en fremstilling på en af gobelinerne i Gl. Estrups riddersal, brændte 1689. Nu begrænses denne s. 886 side af gården, der vender ud mod haven, af et lavt rækværk. Det indre af bygningerne præges af sen. tiders moderniseringer, bl.a. har mange af rummene fået nye lofter, døre, paneler m.m. omkr. 1770–80. Den ydre ombygning, der kom til at bestemme gårdens nuværende udseende, skyldes grev Chr. H. A. Hardenberg, der døde 1840. Til gården hører anselige udbygninger, af hvilke een har bevaret en pilastergavl med Peder Brahes og Margrete Gøyes navnetræk samt årst. 1591 i jernankre.

I haven mindesten for C. L. J. A. D. greve Gersdorff Hardenberg Reventlow, rejst 1860.

Til Krenkerup, hvortil der fra gl. tid skal have været et birk, fik fru Anne Rosenkrantz, Albrecht Gøyes enke, og hendes arvinger 1565 fri birkeret for hovedgden og alt det gods, hun havde eller derefter fik i byerne Radsted, Geltofte, Højet, Rørbæk, Reersø og Lille Reersø. 1700 fik Benedicte Margrethe Brockdorff bevilling, at under K. birk, der også kaldtes Radsted birk, måtte de to sædegde Rosenlund og Nørregård, som hendes forfædre havde lagt under birket, høre m. alt hendes jordegods inden for en omkreds af 2 mil fra K. Ved grevskabet Hardenberg-Reventlows erektion fik greverne birkeret. I hvert fald fra 1827 var grevskabet delt i 2 birker: Østre distrikts birk, omfattende godserne Hardenberg, Rosenlund, Nørregård og Nielstrup, og et Vestre distrikts birk, der bestod af godserne Sæbyholm og Kristiansdal, sidstn. nedlagdes 1856, og ved lov af 18/2 1861 bestemtes, at Østre distrikts birk ved vakance i birkedommerembedet skulle inddrages og henlægges under Musse hrd.

Idalund er en avlsgård, opret. under Hardenberg i beg. af 1800t., og opkaldt efter ovenn. grevinde Ida Augusta († 1867). Ved afløsningen havde den et tilliggende af 49 1/2 tdr. hartk. I h. t. lensloven afgaves 1925 fra I. 140,24 ha (18 tdr. hartk.), der udstykkedes i 16 selvstændige brug. Gden ejes nu af Henrik L. E. G. lensgreve Haugwitz Hardenberg Reventlow.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 436 f.

Radsted var en af de største loll. landsbyer (1568 46, 1688 44 gde) og opdelt i to dele, Radsted Østerby og Radsted Nørreby, der dog under fællesskabet var en enhed (jvf. Ole Widding i Aarb. 1948. 42).

I Radsted har ligget en adelig hovedgd., der o. 1400 tilhørte Jakob Pedersen Gøye, hvis enke Abel, dengang enke efter Gotfred Bang, 1407 skrev sig til R. Sønnerne Jens eller Niels Jepsen Gøye (vist tidligst † 1438) og Henrik Jepsen Gøye pantsatte 1412–15 deres fædrene gd. til hr. Oluf Axelsen Gøye til Krenkerup, hvis broder hr. Mogens Axelsen Gøye til Krenkerup indløste pantet.

I so. nævnes allr. 1330 landsbyen Højet (jf. nuv. Hydesby), som 1625 med sine 5 gde blev nedlagt, hvorefter jorderne lagdes under hovedgden Krenkerup. (Jf. Ole Widding i Aarb. 1948. 43).

I so. har desuden ligget 2 nu forsv. torper, hvoraf Brorup (*1483 Borup jord, 1564 Brordrup jord) forsvandt i senmiddelalderen el. 1500t. 1564 hørte B. jord under en gd. i Radsted. Efter jordebøger 1660–62 svarede 2 gde i Radsted afgift af B. mark. Den anden torp, Tolstrup (*o. 1500 Thollstrup), der efter markbogen 1682 lå i Radsted byjords sø.hjørne ved Krungerup, havde endnu 1664 2 gde, men forsvandt før 1680erne. På Videnskabernes Selskabs kort 1776 betegnelse for gde v.f. Nørre Radsted.

Litt.: Ole Widding i Aarb. 1948. 44.

På en bakke kaldet Karlsbjerg står en stor kampesten m. indskr., rejst 1876 til minde om Carl August, fyrste af Hardenberg, 1787–1816, af hans sønnedatters eneste søn R. greve Holck Hardenberg Reventlow (jf. Stedn. XI. 1954. 163).

I Holmeskovens nordl. udkant findes resterne af et voldsted (»Galmindeager slot«). Det bestod af en lav borgbanke af skæv firkantet form (største udstrækning var ca. 50 m) omgivet af grav, men ikke af egl. volde. Mod n. og ø. når det lave sumpede terræn helt ind til voldstedet. Ved omkørselsvejens anlæg 1944 blev den nordl. del af voldstedet bortskåret, og forinden foretoges en arkæologisk undersøgelse af den pågældende del. Der fremkom dog herved ikke materiale til belysning af voldstedets alder og opr. karakter. Dog synes der aldrig at have været munkestensbygninger på stedet.

Landsbyen Krenkerup med 5 gde blev nedlagt 1625 og jorden lagt under hovedgden. I 1600t. nævnes Hesselskovgd. og Teglgd. (1682 Thille gd.), begge nv.f. R. 1664 nævnes Røede Huus i s. 887 R. og Jord Brød Huus (1682 Jordbeer Husset) nø.f. Krenkerup. – Under Krenkerup lå en jord Galmindeager, der 1358 (Galmundejorth) ejedes af Laurencius Dyekn, men tidl. ejedes af hans bedstefader Galmundus Mattesson, efter hvem den vel har fået navnet (jf. ovf. »Galmindeager slot«).

Skove: Ca. 1/5 af sognets areal er skovdækket. Langs n.grænsen ligger vestligst Slåhave (ca. 50 ha) m. fladt terræn og en jordbund, der dels er svagt sandblandet ler, dels stift ler. Bevoksningen består af eg. Derefter følger Radsted Studehave (ca. 100 ha) ligeledes på fladt terræn og leret jord. Træarten er her hovedsagelig bøg. I Radsted Dyrehave (ca. 150 ha) er der udmærkede jordbundsforhold, og bøg er her som i den østligere skov Idalunds Indelukke (ca. 80 ha) hovedtræarten. S.f. Radsted mose ligger Hydeskov (ca. 75 ha) og Helliggejstskov (ca. 50 ha) og vestligere ml. Krenkerup og Sakskøbing Holmeskov Dyrehave (ca. 125 ha), hvor terrænet undertiden kan være bølget, ellers fladt. Jordbunden er gennemgående mulddækket. Undergrunden leret sand. Der findes smukke bevoksninger af såvel bøg som eg. Andre skove er Drengskov (ca. 12 ha) og Haveskov (ca. 12 ha). Alle skovene hører til Krenkerup skovdistrikt. Så tidligt som 1770 blev der udarbejdet en driftsplan for skoven af den hannoveranske forstmand G. W. Brüel († 1829). I parken ved Krenkerup flere sjældne træer.

Fredede oldtidsminder: På R. mark en anselig, 75 m lang langdysse; i Holmeskov og Radsted Dyrehave mindre langdysser. Langt de fleste mindesmærker findes dog i Idalunds Indelukke, hvor der er en anselig jættestue, en langdysse m. skålgruber på den afvæltede dæksten, og en mindre langdysse, 45 høje, de allerfleste små, kun 2 når 2 m i højden. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 3 langdysser, 6 ubest. dysser, 3 høje og 3 stenkredse.

Befrielsessten rejst 1949 ved alderdomshjemmet.

På Krenkerup fødtes 1873 retshistorikeren Poul Johs. Jørgensen, 1886 forstmanden C. H. Bornebusch.

Litt.: Radsted sogne vilkor 1635 trykt i Vider. I. 1904–06. 239–49. Sa. Nagelsti Bylav. 1955.