Sejlflod sogn

(S. kom.) omgives af enklaver af Storvorde og Lillevorde, Gudum, Lillevorde og Storvorde so. samt Limfjorden. Istidslandskabet indtager kun den allervestligste del af so., hvor det ret hurtigt hæver sig til over 50 m (Toftehøj 71 m). Jorderne er af ret sandet karakter, og kridtundergrunden når fl.st. helt op til overfladen, ligesom den kommer til syne i de stejle, delvis træbevoksede klinter, der begrænser bakkelandet fra de lave, foranliggende flader. Disse er hævet stenalderhavbund af betydelig frugtbarhed og gennemskæres af Gudumlund kanal. Den ældre bebyggelse ligger som randbebyggelse langs foden af den gamle stenalderklint. Store landvindings- og kystsikringsarbejder har gjort de lavere dele af litorinafladen (Vejrholm) til mere sikkert kulturland. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Sejlflod stat.).

Areal i alt 1955: 1263 ha. Befolkning 1/10 1955: 488 indb. fordelt på 137 husstande (1801: 163, 1850: 223, 1901: 380, 1930: 510). Efter erhverv fordelte befolkningen sig i 1950 i flg. grupper: 319 levede af landbrug m.v., 103 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 54 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Sejlflod (*1215 Segelfia, *1345 Sæghælfloo, 1406 Siælflo; u. 1778) m. kirke, skole (opf. 1907, arkt. Johnsen) m. folkebogsamling (opret. 1921, 1350 bd.), lystanlæg, stadion m. klubhus, kro, andelsmejeri (Kildebæk, opret. 1893, omb. 1911), maskinfabr., jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Sejlflod Kær; Langelinie (en række statshusmandsbrug opstået ved Englandsgårds udstykning). – Gårde: Kiddalsgd. (9,4 tdr. hartk., 106 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 304, grv. 168); Krogstrupgd. (10,2 tdr. hartk., 100 ha; ejdv. 305, grv. 151); Toftkærgd. (9,3 tdr. hartk., 103 ha; ejdv. 289, grv. 151); Kildebækgd. (8,6 tdr. hartk., 94 ha; ejdv. 275, grv. 136); Sejlflodgd.; Kristiansholm (udstykket).

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Storvorde so. ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gunderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 427. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Kirken, der ligger på skrænten mod so.s lavtliggende østl. del, består af romansk kor og skib m. lille v.tårn og våbenhus i n. fra reformationstiden. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede n.dør er bev. i brug, men en del ommuret, mens s.døren kun spores svagt. Af opr. vinduer er bev. ét i korets n.mur, åbent, et tilmuret i korets ø.mur m. randprofil og ét (det eneste) i skibets n.mur, tilmuret. Indvendig har skibet bjælkeloft, s. 1020 mens der i koret i gotisk tid er indbygget et krydshvælv, samtidig med at korbuen er ændret til spidsbue. Det lille v.tårn, der er opf. af kvadre og munkesten, har opr. haft en høj spidsbueåbning mod v., og underrummet har ikke stået i forb. m. skibet. Dets øvre dele er stærkt skalmuret. Våbenhuset er sikkert fra sa. tid som tårnet og af sa. materialer, men uden opr. enkeltheder. – Romansk alterbord af granitkvadre m. tom helgengrav. Sengotisk altertavle m. Gud Fader mellem Anna selvtredie og Maria Magdalena i midterskabet og i fløjene en bispehelgen, Johannes Døberen, Skt. Barbara og apostlen Johannes. Nederst tre helgener i halvfigur. Kalk og disk 1729. Små, sengotiske stager på løvefigurer. På alteret Chr. IV.s bibel 1632 i bind fra 1646. I nordre korbuevange er en lille niche m. gotisk gitterlåge for. Romansk granitfont m. to dobbeltløver på kummen (Mackeprang. D. 214, 219). Et tinfad ude af brug, 1726, m. særdeles verdslig fremstilling af Lot og hans døtre (ganske tilsvarende fade fra V. Hjermeslev og Alstrup kirker i Hjørring a. er i Vends. hist. Mus.). Prædikestolen er et enkelt snedkerarb. o. 1625–40 m. samtidig himmel, hvorpå sen. lette apostelmalerier, istandsat 1935 (P. K. Andersen). Meget enkelt pulpitur. Stoleværk 1934. Klokke 1744, Kaspar Kønig. Under koret en tilmuret begravelse. – Kirken rest. 1934–35 (arkt. Lind Madsen, Ålborg).

Kiddalsgård var den største fæstegd. under grevskabet Lindenborg til 1874, da den solgtes for 27.000 rdl. til fæsteren Morten Toft, som 1904 solgte den (16 tdr. hartk.) for 135.000 kr. til Jens Jensen Toft, efter hvis død 1921 den overtoges af enken og derefter af sønnen K. O. Toft.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 668–70.

Fredede oldtidsminder: Den store, men noget afgravede Tofthøj v.f. byen. – Sløjfet: En høj. Ved Sejlflod er fundet et ornamenteret ravsmykke fra ældre stenalder og ved Kiddalsgård flere grave og bopladslag fra ældre, romersk jernalder.

Kirken blev 1214 annekteret til Viborg domkapital. Om sognehistorien se under Storvorde s. 1019.