Snejbjerg sogn

(S. kom.) omgives af Herning kbst., Rind, Studsgård og Havnstrup so. samt Nøvling so. og igen Herning kbst. (Tjørring so.). Den jævnt bølgede bakkeøoverflade når mod v. i Solskov Bjerg 82 m, og i denne del er jorderne overvejende ret sandede og med en del plantage (Snerlund plantage). Bedre jorder med en gl., tæt landbrugsbebyggelse findes mod ø. og mod n., hvor Herningsholm å danner skel til Herning kbst. (Tjørring so.), idet den gennemstrømmer s. 378 den 50 ha store Gødstrup sø (*1477 Giødstrop søe). Mod nv. ligger endnu et par plantager (Snejbjerg-Tjørring Sparekasses plantage). Gennem so. går jernbanen Herning-Holstebro (Gødstrup stat.) og hovedvej A 15 (Herning-Ringkøbing), mens banen Skjern-Herning berører den sydøstl. spids af so.

Areal i alt 1960: 3418 ha. Befolkning 26/9 1960: 1364 indb. fordelt på 356 husstande (1801: 416, 1850: 796, 1901: 1827, 1930: 1209, 1955: 1301). (Indbyggerantallet for årene 1801–1901 omfatter det 1922 fra Snejbjerg so. udskilte Studsgård-Havnstrup so.).

I sognet byerne: Snejbjerg (1330–48 Snethbyergh; u. 1800 og 1808) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 464 indb. fordelt på 134 husstande (1955: 253); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 42 levede af landbr. m.v., 229 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 64 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1963, arkt. Gaardboe) m. børnebibl. (2000 bd.), missionshus (opf. 1894), forsamlingshus (opf. 1901), kom.kontor (opf. 1950, arkt. H. Povlsen), alderdomshjem (opf. 1950, arkt. H. Povlsen, 26 pl.), sportsplads, Snejbjerg-Tjørring Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/3 var indskuddene 1.318.000 kr., reserverne 237.000 kr.), filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, ml. (motordrift), andelsmejeri (opret. 1887, udv. flere gange, sidst 1963–64), fjernvarmeanlæg, guld- og sølvvarefabr. (i gl. skole), cementvarefabr., planteskole, minkfarm og telf.central; Gødstrup (1532 Giøstrop) m. præstebol., afholdsrestaurationen Sølund, andels-sostald (opret. 1961), jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Næstholt (1498 Nestholt); Hundkær (1532 Hwndekier); Fonvad (1582 Fornvad, 1688 Fornewad); Helstrup (1532 Helstrop); Ørskov (*1477 Ørskoff marck); Bassumgd. (1532 Bassumgaardt); Krogstrup (1582 Krogstrup); Tovstrup (1480 Thowstrop); en del af Amtrup (*1455 Ambtrop), resten i Studsgård so.; en del af Albæk, resten i Havnstrup so. – Gårde: Helstrupgd. (3,4 tdr. hartk., 104 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 325, grv. 102); Tanderupgd. (1403 Tandorp), udstykket; Over Amtrup (1585 Ofver Andrup); Neder Amtrup (1585 Neder Andrup); Næstholtgd.; Sdr. Bassumgd.; Kærsgd. (*1509 Kiergordt, 1688 Kiersgaard); Munkgd. (1547 Munckgaard); Lervadskær (1498 Lerwad, 1688 Leerwadskier); Stenbjerg; Smedegd.

S. so., der sa. m. Studsgård so. og Havnstrup so. udgør én sognekom., udgør sa. m. Tjørring so. (Herning kbst.) ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gjellerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 57. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Den anselige kirke består af romansk kor og skib m. vistnok også romansk v.forlængelse, mul. rest af en forhal, samt sengotisk tårn i v. og våbenhus i n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på profileret sokkel, skråkant ml. spinkle rundstave. Begge de opr. døre ses tilmuret, s.døren m. tympanon, hvorpå der er et reliefkors inden for tovstave. Skibet har mod n. to rundbuevinduer i brug, koret ét, der sen. er ommuret m. fladbuestik. I korets s.side sidder der en billedkvader m. et velhugget mandshoved, i s.dørens tilmuring en tilsvarende, noget ringere og i v.forlængelsens s.mur en halvkugle, kaldet »bulen«. I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen bev., og væggene er i vid udstrækning beklædt m. hugne granitkvadre. Vistnok allr. i romansk tid har skibet fået en forlængelse mod v., og tilstedeværelsen af tre profilerede kragsten tyder på, at der har været tale om en forhal el. et tårnanlæg. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn af kvadre og røde munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Det har gavle i n.-s., men murværket er helt skjult under moderne skalmuring fra 1916. Hele kirken præges stærkt af en omsætning af kvadrene 1853, da bl.a. korets gavltop fornyedes m. små mursten. Våbenhuset ved n.siden er sengotisk af munkesten m. blændingsgavl, fem højblændinger, den i midten m. tvilling-rundbue, de flg. rundbuede og de yderste skråt afskårne. Det indrettedes 1916 til fadderværelse, samtidig med at kirkens hovedindgang forlagdes til tårnets s.side. Ved korets n.side har der stået et †sakristi af kvadre og mursten, hvori der sen. var indr. begravelse for landsdommer Chr. Cassius, † 1699, og ud for den nu tilmurede n.dør yderligere et † våbenhus, der nævnes 1700, men var forsv. 1803. – Altertavlen er et anseligt renæssancearbejde fra beg. af 1600t. m. våben for Thomas Maltesen Sehested og fru Anne Lunge og sen. malerier. Meget ejendommelig, romansk granitfont m. cylindrisk, kanelleret kumme på pyramidestub-fod m. meget store, groteske hjørnehoveder (Mackeprang.D. 339–40). Den har en parallel i Borris (Bølling hrd.). Prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t., svarende til altertavlen. Et par gavle fra herskabsstole m. våben som altertavlen findes nu i Herning Museum. I skibet er ophængt et epitafium fra o. 1600, hvorpå der i 1700t. er anbragt et naivt maleri forestillende Jakobs drøm. Præsterækketavle fra 1800t. I Herning Mus. er der en del kistebeslag fra 1600t., fundet under korgulvet. I skibets s.mur står der på en kvader indhugget: »Anno 1602 døde af Sneb. sogen 209 menesker af pest. APS«. På kgd. v.f. tårnet står gavlstenen til et romansk gravminde, korsmærket og m. primitivt indristet mandshoved.

Tanderup bestod 1480 og 1531 af flere gde. Den ene, der 1498 lå under Lundenæs, synes at have været en jordegen bondegd. Dog kaldes den 1531 en hovedgd. Den beboedes 1480–1511 af Las Nielsen, der synes at have været adelig, 1528–49 af væbneren Niels Lauridsen, som mul. var hans søn, 1564 af fru Kirsten Pedersdatter og 1575–82 af Lars Grøn, som 1582 solgte de jordegne gde Tanderup, Krogstrup og Fonvad til Malte Jensen (Sehested) til Holmgd., der s.å. havde købt kronens rettighed i den m. ret til at tilforhandle sig gden af L. Grøn. Malte Jensens søn Thomas Maltesen til Bækmark († o. 1609) skrev sig fra 1595 til T., som 1607 og 1639 (38 tdr. hartk.) tilhørte hans søn kansler Christen Thomesen Sehested († 1657), men 1640 Ejler Quitzows († 1640) arvinger og 1642 hans søn kapt. Erik Quitzow til Lykkesholm († o. 1646). 1648 fik en ufri mand, Jesper Hansen i Odense, udlæg i T. hos enken Margrethe Mogensdatter Pax, men han måtte straks sælge den til en adelsmand Erik Quitzows svoger Levin v. Bülow († 1657), der 1651 solgte den til Laurids Friis, som straks afhændede den til Hartvig Sachs († 1652), hvis enke Lisbeth Skade døde barnløs på T. 1660. 1662 tilhørte den (59 og 53 tdr. hartk.) hendes arvinger, af hvilke hendes broder oberst Otto S. († 1673) synes at have udkøbt parthaverne, for 1681 skødede hans arvinger (enken Sophie Bielke, datteren Mette Sophie S. og Nic. Beuscher) T. (59) m. noget gods til major James Godsmand, der afhændede den til Peder Poulsen. Han skødede den 1693 (17 tdr. hartk.) m. lidt gods til landsdommer Chr. Cassius († 1699), hvis enke Magdalene Sibylle Ermann 1705 ejede T. 1720 tilhørte den Niels Linde til Kærgårdsholm († 1746), hvis søn Christen Linde til Tirsbæk 1747 skødede Møltrup og T. til Rudolf Henrik Linde, der 1749 skødede T. m. gods (17 og 48 tdr. hartk.) for 3759 rdl. til Laurits Nielsen Nyboe († 1775), som 1761 skødede den (17 og 40 tdr. hartk.) for 2900 rdl. til sin svigersøn Laurids Hansen Buch († 1806), der udparcellerede gden (approberet 1806) og 1805 skødede hovedparcellen m.m. (15 tdr. hartk.) for 5000 rdl. til sin søn Niels Chr. Buch, som 1808 skødede den for 7000 rdl. til sin broder Hans B., der 1809 udparcellerede den i 35 parceller. Efter hans død 1817 købtes hovedparcellen m.m. (12 tdr. hartk.) på auktion 1818 for 7000 rbdl. r. s. af Morten Westrup til Herningsholm, som overdrog den til sin søn Peder G. Westrup (sen. til Lavlund), fra hvem den 1822 udlagdes til Den extraord. Laanefond, som solgte den ved auktion 1823 (12 tdr. hartk.) for 2000 rbdl. sølv til Jeppe Kolbye (sen. amtsrådsmedlem og stænderdeputeret, † 1844). 1825 kom gden til prok. P. H. Tvede († 1857), der s. 380 forbedrede den en del. 1836 tilhørte den tiende- og forligskommissær og prok. Baltazar Krarup Øllgaard, efter hvis død 1852 den (19 1/2 tdr. hartk.) kom til H. F. P. Leth. 1861 nævnes et konsortium bestående af Sabro m. fl. som ejere, og 1864 købtes den for ca. 31.000 rdl. af Chr. Ebbensgaard til Handbjerg Hovgd. og kbmd. Dalgaard, Ringkøbing. 1867 overdroges den af auktionsretten til kammerråd Møller, Ringkøbing, 1869 tilhørte den A. H. D. Sabro, og s.å. fik forpagteren T. A. Dohm († 1899) skøde på gden, der sen. atter overtoges af etatsråd Møller, hvis arvinger 1898 solgte den for 100.000 kr. til I. C. Nielsen. 1902 solgtes den (16 tdr. hartk.) for 99.600 kr. af gross. E. Nyrop, Kbh., til forv. Jens Hansen, der 1910 overdrog den til Lars Madsen, som 1918 solgte den til propr. Bie. 1920 kom den til Lambert Jensen, der efter udbygningernes brand 1922 solgte den til Ringkøbing Amts Udstykningsforening, som oprettede 12 statshusmandsbrug. – Godsarkiv i LAF (i Herringe Godsarkiv).

Litt.: Johan C. Sulkjær. Snejbjerg Sogn. I. 1925. 7–27.

If. Pont.Atlas havde der »paa Borgegaarden, som med dybe Grave var omgiven, været anseelig Bygning, som for en deel Aar siden er afbrændt, og ei igien opbygt«. Hovedbygningen opførtes derefter ø.f. det anselige, rektangulære voldsted, hvis vestre del dog nu er forstyrret af vejanlæg. Voldstedet er træbevokset, og der ses endnu spor af murværk; et i graven fundet sværd opbevares i Herning Museum. Det grundmurede, trefløjede bygningsanlæg, der var opf. i beg. af 1800t., blev 1918 afløst af en enkel, gulkalket bygn. m. kamtakker.

Ladegården var opbygget af Niels de Linde o. 1740; de nuv. bygninger er opført efter en brand 1922.

1477 fik mester Claus (Ulfeldt) lavhævd på Søgård (1477 Søgord), der lå s.f. Gødstrup sø. Den havde tidl. tilhørt Henrik Friis, som gav sin datter den i medgift. Derefter tilhørte den Oluf Nielsen, som havde bortfæstet den, og som siden gav Gravers Ibsen den som medgift m. sin datter.

I Halds amtsbeskrivelse siges om Gødstrup sø og Sunds sø, at vandets overflade i stille vejr om sommeren bliver grønt, og så er det farligt for kreaturerne. Beboerne siger, at så er søerne »syge«; men når det regner el. blæser, bliver de igen »sunde«.

I Snerlund dal ml. Albæk, Havnstrup og Fonager er der en hellig kilde; en anden, Marridam, findes n.f. Lund (Schmidt.DH. 153).

Ved den nordl. Ende af Gødstrup Sø, vistnok oprindelig paa en Holm, ligger et betydeligt og velbev. Voldsted (kaldet Taarnborg), bestaaende af en nærmest oval Borgbanke adskilt ved en Grav fra en lav Forborg el. Bailey, nærmest af trekantet Form. Fra Voldstedet har der ført en Bro over til Gødstrup gl. Præstegaard, der menes at have været Ladegaard til Borgen.

Skove: Enkelte mindre plantager. Snejbjerg-Tjørring Sparekasse ejer en plantage på 31 ha, Snerlund plantage, anl. 1907.

I so. nævnes tidl. gdene Stubben (*1490 Stubben, 1498 Stodeben), Klidsgård (1630 Klidsgaard), Vejlgård (1660 Weilgaard), Andvrøvl (1630 Øster Aandvrøvl, 1758 Andvrouel) og Dallund (1585 Dallund Hussted), sidstn. i Neder Amtrup.

Fredede oldtidsminder: 19 høje; ret stor er Solskov Bjerg, der sa. m. to andre høje ligger på en bakke vestl. i so. S.f. Snejbjerg ligger gruppen Syvhøje, hvoraf de 3 dog ligger i Rind so. (én er sløjfet). – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje, hvoraf en del lå i et bælte, der strakte sig ø.-v. gennem so.s sydl. del og hvori flere høje er bev.

I S. so. fødtes 1837 højesteretsassessoren H. Øllgaard, 1841 havneingeniøren og borgmesteren C. K. Øllgaard, 1880 gymnastikpædagogen Niels Bukh.

Litt.: Johan C. Sulkjær. S. So. I–II. 1925–27. Sa. Af E. C. Krarups Dagbøger 1831–39, AarbHards. 1935. 87–109. Vider. II. 527–33.