Svogerslev sogn

(Kornerup-S. kom.) omgives af Roskilde kbst. samt Glim og Kornerup so. Ved v.grænsen den 32 ha store Svogerslev sø. De temmelig jævne og frugtbare, lerede jorder når i Lynghøj 51 m og i Skt. Olufs høj 53 m. Kun i nø. er overfladen noget småkuperet med lavere engdrag ind imellem (Horsekilde). Den eneste skov er en mindre plantning ved Skvat Brink nær grænsen til Kornerup. Gennem so. går hovedvej 4 (Roskilde-Holbæk).

Areal i alt 1955: 724 ha. Befolkning 1/10 1955: 493 indb. fordelt på 157 husstande (1801: 301, 1850: 435, 1901: 388, 1930: 421).

I sognet byen Svogerslev (1257 Suauerslef; u. 1787 og 1800) m. kirke, skole (opf. 1958), kom.kontor (1937), kom.bibl. (opret. 1941, 1800 bd.), forsamlingssal (1950) i skolens gymnastiksal, kro, maskinfabr., grusgrav og telf.central. – Gårde: Kærgård; Vejgård; Vestervang.

S. so., der sa.m. Kornerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under sa. kr. som Roskilde Vor Frue so. So. udgør 2. udskrivningskr., 389. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den lille kirke, der menes at have været indviet til Skt. Andreas, er i s. og ø. endnu omgivet af senmiddelald. munkestensmure, der i s. har samtidig portal med køreport, prydet med trappegavl. Kirken består af romansk skib af kridtkvadre med tre sengotiske tilbygninger: kor, v.tårn og våbenhus ved s.døren, alle af munkesten i munkeskifte. Af skibets opr., højtsiddende vinduer er det vestre par bev.; i n.vinduet sidder endnu stumper af sprosser og rudeglas i trækarmen. De romanske vinduer blændedes, da der o. 1450 indbyggedes to fag enkle krydsvæg i skibet, murene forhøjedes med en dobbelt falsgesims, og gavlene fik kamtakker. Fra sa. tid stammer alle de gotiske tilbygninger. Koret, der i størrelse næppe er meget forskelligt fra det romanske kridtstenskor, det afløste, har opr. krydshvælv, der forløber i murene, og trappegavl med højblændinger; under gavlen sidder et ganske lille vindue, nu tilmuret, i en bred, spidsbuet blænding. I denne blændings stik og i langmurenes falsgesims er skiftevis anvendt røde og sortbrændte munkesten. Det lave tårn har gavle med kamtakker og højblændinger, ledsaget af småblændinger og savskifter. Trappehuset på n.siden er opf. uden forbandt med tårnet og er formentlig en sen. tilføjelse. Tårnrummet har samtidigt krydshvælv og rundbuet arkade mod skibet. Våbenhuset, hvis blændingsgavl er stærkt ommuret i nyere tid, har spidsbuet portal. – En kalkmalet profetskikkelse med jødehat på hvælvingskappen over døren stammer fra reformationstiden; på det ledsagende skriftbånd står: »…guds fred være med eder, kære børnlille«. Ribber og buer i skibets v.fag er dekorerede med opmalede og rekonstruerede sengotiske ornamenter. – Middelald. alterbord af frådsten og kridt, med gemmeniche. I skibets ø.hjørner rester af murede sidealtre under hvælvingernes hjørnepiller. Alterbordspanel med indskriftfelter ml. dydehermer, af Roskildemesteren Brix Michgell 1618. Den samtidige altertavle, ligeledes af Brix Snedker, er i nyere tid stærkt ombygget; i tavlens storfelt, der flankeres af søjler og kartoucheværk, er anbragt et maleri fra 1919, hyrdernes tilbedelse, af J. Th. Skovgaard. I tårnrummet og over tårnbuen er ophængt snitværker fra altertavlen, og et maleri over s.døren, forestillende Kristus og Nikodemus, af fru Ingemann, har tidl. siddet i tavlens storfelt. Under altertavlen står to gavle fra en præstestol af Caspar Lubbeke 1662, opr. i Kornerup kirke. Kalk og disk fra 1806. Sengotiske alterstager af malm. Romansk granit-døbefont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Dåbsfad af sydty. type fra o. 1550, anskaffet 1617. Korbuekrucifiks fra o. 1650, skåret efter sengotisk forbillede. Prædikestol i højrenæssance fra 1598 med samtidig himmel, vist af Oluf Krog; i arkadefelterne evangelistfigurer og på hjørnerne hermer. Stolestaderne har gavle fra 1581 med reliefskårne bomærkeskjolde; i et af disse har snedkeren, Oluf Nielsen Krog, sat sine initialer og sit mærke, en krog og to korslagte billedskærerjern. I den moderne orgelfaçade indgår gavlene fra en degnestol af Caspar Lubbeke 1662. Klokker: 1) af Henrik Tessien 1748, bekostet af Charlotta Amelia Scheel; 2) omstøbt 1930, med gentagelse af indskriften på den gl. klokke fra s. 1117 1503. I tårnrummet ligsten med billedmedaljoner fra o. 1650, genanvendt over Niels Jensen Timmermand af Svogerslev Mølle, † 1695. På kirkegården nygotisk ligkapel fra 1887.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 686–97.

Strange Jensen, der mul. har tilhørt den s.k. Jordbjerg-slægt, skrev sig 1328 af Svogerslev. Niels Esbernsen Bille af Hallelev († 1438) udlejede 1420 til sine frænder ærkebispen i Lund Peder Lykke († 1436) og dennes broder ærkedegnen i Roskilde Niels Bille († 1428) på deres livstid sin gd. i S. med en ml., hvilket gods han havde købt af biskop Peder Jensen Lodehat († 1416).

I so. har ligget en gd. Nedregård (1346 Næthrægaarth), som tilhørte Vor Frue kloster i Roskilde.

Fredede oldtidsminder: Den noget ødelagte Skt. Olufs høj, som tidl. ansås for at rumme Danmarks ældste kongegrav, idet kong Oluf el. Anulo, der skulle være faldet 812, skulle være begravet her (efter billede af Lejre i Stephanii udgave af Saxo 1645; jf. s. 1140). – Sløjfet: 3 høje.

V.f. Svogerslev har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 115).

Svogerslev blev anneks til Kornerup 1585.

Befrielsessten (billedhugger K. Hansen Glem) rejst 1947.

Litt.: Arthur Fang i Roskilde Dagblads jule-nr. 1945. A. Strange Nielsen i Roskilde Tidendes jule-nr. 1949. Kristian Jensen. En Husmands Levnedsløb, AarbKbhAmt. 1936–37. 149–94. Se i øvrigt under Kornerup.