Ubby sogn

(U. kom.) omgives af L. og St. Fuglede, Svallerup og Rørby so. samt Skippinge hrd. (Værslev, Viskinge, Avnsø og Jorløse so.). So.s centrale dele opfyldes af et antal fladtoppede bakker af betydelig udstrækning, flere indeholdende lagdelt ler, og næsten alle mere end 50 m høje (Bøgelunds bakke 52 m, Bavnen 51 m, Vibehøj 51 m og Lysthøj 50 m). Mod sv. begrænses bakkerne af en stor, jævn flade med stenfrit ler, afsat i et søbassin i isen, og mod nø. skilles de ved en lavning, der afvandes af Tranemose å, fra de høje Saltofte bakker, fra hvis højeste punkt (81 m, trig. stat.) der er vid udsigt over det nordvestl. Sjælland. Mens Saltofte bakke indeholder sand, består det nærliggende Lerbjerg af ler, og ler er i øvrigt stærkt udbredt i so. Den eneste skov er Saltofte skov. Gennem so. går jernbanen Slagelse-Værslev med stat. i Forsinge og landevejen Kalundborg-Sorø.

Areal i alt 1950: 2657 ha. Befolkning 7/11 1950: 1535 indb. fordelt på 464 husstande. (1801: 797, 1850: 1105, 1901: 1447, 1930: 1631). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 921 levede af landbrug, 274 af håndværk og industri, 71 af handel og omsætning, 38 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 147 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 22 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ubby (*1231 Vbby, o. 1370 Wby; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. i alt 1950 555 indb. fordelt på 194 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 75 levede af landbrug, 190 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 106 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., hovedskole, forskole, friskole og efterskole, bibl. (1937; 1602 bd.), missionshus (opf. 1894), forsamlingshus (opf. 1918), kommunekontor, alderdomshjem (Korshøj), filial af den Sjællandske Bondestands Sparekasse, ml. og andelsmejeri (Esbern Snare); Frankerup (1358 Frankorp; u. 1789); Forsinge (1406 Forsingæ; u. 1792) med teglværk, jernbanestat., post- og telegr.eksp.; Klovby (*1319, 1370 Klaby; u. 1791) med skole, ml. og ornecentral.; Kelleklinte (1316 Kælæklintæ; u. 1800) med forskole på Kelleklinte mark. – Saml. af gde og hse: Katholm; Dysselodden; Yppenbjerg; Drejager; Flinterupkrogen; Langelinie; Kelleklintemose. – Gårde: Saltoftegd. (1316 Salthoftæ) (38,6 tdr. hartk., 279 ha, hvoraf 40 skov; ejdsk. 575, grv. 394); Kelleklintegd. (27,4 tdr. hartk., 130 ha; ejdsk. 318, grv. 245); Nygård med tyrestat., Lykkehøj, Lille Kelleklintegd.

Ubby so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so. og udgør 2. udskrivningskr., 360. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den hvidkalkede kirke er i sin opr. en romansk bygn. af kampesten. Allr. i senromansk tid er den ombygget og udvidet og hører nu sa.m. kirkerne i Kalundborg og Tveje Merløse til Nordvestsjællands mærkeligste mindesmærker fra den ældre middelalder. En mindesten fra 1700t., indmuret i sdr. våbenhus’ s.mur, melder, at kirken er opf. af Esbern Snare 1179; er denne sene overlevering rigtig, må den gælde kirkens senromanske ombygning, men næppe s. 507 s. 508 det opr. anlæg af marksten. Dette bestod af kor med halvrund apsis i ø. samt et meget rummeligt skib. Apsis er tidlig forsvundet. Af gl. enkeltheder ses endnu skibets opr. s.dør og derover spor af 2 rundbuede, højtsiddende vinduer. I senromansk tid ændredes kirken, antagelig i slutn. af 1100t. Murene forhøjedes med teglsten, apsis ombyggedes, blev mangekantet og smykkedes med blændings- og lisendekoration af tegl (sen. forsv., men kendt fra ældre billeder); i det lange skib afskilredes mod v. en særlig tårnhal, mens resten af skibet fra de 2 indgangsdøre til den brede korbue deltes på langs i 2 dele ved en række runde teglstenssøjler, 4 i alt, den østligste anbragt umiddelbart op til korbuen; søjlerne fik trapezkapitæler og bærer skibets 8 hvælvingsfag, der alle har svære ribber. Også koret overhvælvedes, og den lave vestl. hal, som utvivlsomt var beregnet på at skulle bære et tårn, fik 4 hvælvinger båret af en midtsøjle; hallen åbner sig ind mod skibet med 2 spidsbuede arkader, ellers er alle buerne runde; ribberne har sa. svære trekløverform, der kendes fra andre af Valdemartidens bygninger. – I den sen. middelalder føjedes et sakristi til korets n.side. Der opførtes yderligere 2 våbenhuse, et ud for hver af de opr. indgange (det nordl. er nu material- og varmerum). Endelig opførtes et sengotisk tårn over v.hallen. Kirkens indre og ydre står nu stramt reguleret efter en istandsættelse 1871 (arkt. V. Tvede); apsis blev da nedbrudt, og en ny opførtes; i det indre fik søjlerne glittet puds med linealret påmalet teglstensmønster. – Altertavlen i bruskbarok er et arb. af Lorentz Jørgensen, dat. 1677. Fonten, nu anbragt mod ø. i skibet, er firkløverformet og af skånsk sandsten. Prædikestolen i enkel renæssancestil er fra o. 1620; på opgangen findes 2 våben, Skaktavl-Friis og Vittrup (Christen Friis til Kragerup 1614 g. m. Barbara Vittrup). Stolestaderne, der har trekantgavle og låger, er i renæssance fra o. 1600. Et sengotisk korbuekrucifiks fra »Store Fugledemesterens« værksted hænger nu i loftsrummet over ndr. våbenhus. I sakristiet findes et portrætmaleri på træ fra 1714, forestillende Edel Sophia Bille († 1727) g. m. amtmand Joh. Christoffer von Schönbach til Birkendegård; deres kister er nedgravet under sakristiets gulv. En romansk ligsten, anvendt som bænk, findes ved indgangen til sdr. våbenhus. Ud for sa. dør ses en ligsten over præsten Jacob, † 1307, og som tærskelsten en gravsten med indridstegning fra 1404. I korgulvet ligger en anselig gravsten over Terkel Terkelsen til Birkendegård, † 1745.

På kgd. er begr. lærer Anders Nielsen, † 1891, og folkemindesamleren Karoline Graves, † 1932.

Saltoftegård nævnes 1316, da to adelsmænd Anders Niclason og Svend Truelsen skrev sig til den. 1688 var den en stor bondegd. på 15 tdr. hartk. Den var oftest knyttet til Vesterbygd., som den 1719 blev inddraget under. 1845 blev den genoprettet som avlsgd. af Christian Andreas Fonnesbech af de s.k. Saltofte vænger og to nedlagte bøndergde. Gd. hørte under Vesterbygd., indtil den 1913 solgtes til P. Boserup for 350.000 kr.

I Forsinge lå før en hovedgd. Niels Jacobsen af F. nævnes 1332–40. 1340 nævnes Mads Jacobsen af F. 1388 nævnes Peder Madsen af F. 1398 sælger Jens Simensen (Lunge) sin hovedgd. i F. til Anders Jensen (Lodehat), han boede her endnu 1406. 1424 nævnes væbner Jens Pedersen i F., 1447 Ingvar Pedersen af F. 1547 boede i F. Peder Gregersen Juel, han har formentlig fået gd. med sin hustru Dorte Pedersdatter Pøiske.

Markvard Vesteni af Klovby (Klaby) fik 1391 to gde i Tystrup i Ars hrd. i pant af hr. Barnum Eriksen.

På Kelleklintegd. boede 1452–56 væbner Peder Bille kaldet Lykke. 1356 får Torben Bille K.

Ca. 100 m ø.f. Ubby kirke findes fundamenter af kamp og munkesten, dels fra en ca. 21 m lang og 7 m bred bygn., og lidt sø. derfor, under en 1912 nedbrændt gd., endnu nogle murrester, hvor der var anvendt munkesten af usædvanlig størrelse (indtil 33,5 × 15 × 9,5 cm). Murresterne synes at stamme fra et større bygningskompleks, efter sagnet den gård, Esbern Snare havde i byen.

I Forsinge bestod 1897–1907 en landbrugsskole, ledet af Søren Holm.

Skove: Mod nø. på de ret anselige Saltofte bakker ligger so.s eneste skov, Saltofte skov (Svinkuleskov 6 ha og Indskov 34 ha). Jordbunden er sandet, og bøgen er den dominerende træart. Saltofte skov er formentlig den, der omtales i Roskildebispens jordebog fra 1370 under navnet »Gamle Hegned«. Hvert tredie træ i den var bispens.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. U. ligger en ualm. anselig gruppe store stengrave: Et dyssekammer med dæksten og 6 jættestuer, af hvilke 2 er dobbelte, bl.a. Korshøj i U. by, der har givet et vigtigt fund af ca. 20 skeletter og oldsager af flint og ben og lerkar; også den anden dobbelte jættestue har givet et betydeligt fund. Et af de andre jættestuekamre er meget smukt og højt. Ved Forsinge ligger et jættestuekammer, på Kelleklintegd. 2 tæt sammenliggende langdysser med rester af 4 kamre, på Saltoftes mark i Kelleklinte 2 dyssekamre med dæksten. Nv.f. Ubby 3 høje Lysthøj, Kongenshøj og Tinghøj; den sidste har givet mange gravfund fra ældre og yngre bronzealder. Ved Klovby ligger Gubbestenen, en vældig stenblok med ca. 40 skålgruber (Schmidt. DK. 142). – Sløjfet: 6 langdysser, 3 jættestuer, hvoraf en var dobbelt og en tredobbelt, 4 ubest. dysser og andre stengrave og 36 høje. – I Tranemosen er fundet adsk. mosepotter fra yngre stenalder. 2 betydelige offer- el. depotfund fra yngre bronzealder er gjort i sognet: Ved Kelleklintegård med hængekar, 4 halsringe, 9 armringe, 2 dolke, 2 celter m.m., ved Klovby med spydspids, 2 halsringe m.m. Der er i so. fundet adsk. grave fra ældre jernalder.

Ved landevejen ved Ubby er fundet spor af en gl. teglovn.

Mindesten for stavnsbåndets ophævelse, rejst 1888.

I U. præstegd. havde den sen. general F. R. H. Bülow sit hjem 1813–17. – Vilh. Beck var kapellan hos sin fader i U. 1856–65.

I U. so. fødtes 1721 oversætteren C. Schmidt, 1839 agrarpolitikeren F. Andersen-Rosendal.

Litt.: G. Tram. Et Blad af Ubby Præstegaards Historie, i AarbHolbæk 1929. 51–56. Jens Nylev. Fra Ubby Sogn, smst. 1939. 57–85. Jul i Kalundborg. 1943. 10.