(U. kom.) omgives af Sdr. Dalby og Kongsted so., Tybjerg hrd. (V. Egede so.) samt Sorø amt (Bråby og Haslev so. i Ringsted hrd.). Landskabet har nærmest karakter af en i nordvestl. retning langsomt stigende og lidt ujævn flade. V.f. Nielstrup bliver stigningen dog kraftigere, og højeste punkt (74 m) nås ved grænsen til Bråby so. Nær herved ligger den 15 ha store, runde Nielstrup sø, begrænset mod v. og n. med stejlskrænter. Jorderne i det skovløse so. er fortrinlige morænelersjorder. Langs det sydl. so.skel en del enge. Gennem so. går hovedvej 2 (Køge-Vordingborg).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1143 ha. Befolkning 7/11 1950: 707 indb. fordelt på 207 husstande. (1801: 418, 1850: 558, 1901: 718, 1930: 754). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 455 levede af landbrug m.v., 132 af håndværk og industri, 17 af handel og omsætning, 13 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Ulse (o. 1370 Vghløsæ, 1423 Wlsiø; u. 1795) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1899), forsamlingshus (opf. 1904) og alderdomshjem (opf. 1946); Olstrup (1315 Olæfsthorp; u. 1796) m. kølehus (anl. 1951); Nielstrup (*1200t. Nicholastorp, 1355 Niclistorp; u. 1796) m. forskole og kølehus (anl. 1951); Skoverup (*1304 Skogthorph; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Gl. Køge; Ny Køge; Nielstrup Hestehave. – Gårde: Ulsegd., under Bregentved (26,9 tdr. hartk., 126 ha; ejdsk. 310, grv. 225).
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
U. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Ø. Egede so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Karise so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 123. lægd og har sessionssted i Haslev.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er sandsynligvis et romansk anlæg, hvis kor i den sen. middelalder er ombygget i skibets bredde. Både det formentlig romanske skib og det gotiske kor er opf. af faksekalk og kridtsten. Korets ø.gavl har sengotisk blændingsdek., mens kamtakkerne i 1800t. er nymurede; ved gavlens hjørner 2 svære støttepiller af uvis alder (sandsynligvis 1600t.). Fra den sen. middelalder stammer også tårnet i v. (af faksekalk og foroven mursten), hvor kirkens eneste gotiske hvælving findes; over klokkestokv. m. fladbuede glamhuller høje blændingsprydede gavle m. nymurede kamtakker. Ved en omfattende rest. 1866–67 blev kirken stærkt ombygget; murene skalmuredes, der indbyggedes nye hvælvinger, og et lille gotisk våbenhus mod n. afløstes af et større m. hvælving. – Altertavlen er et maleri af J. Roed fra 1867 (opstandelsen), rammen er tegnet af Bindesbøll. Kirkens kalk er fra 1639; det øvr. inventar, prædikestol, font af cement og stoleværk er fra 1800t. I tårnet en klokke af støbestål fra 1881. En del ligsten indmuret i våbenhusets og trappehusets mur, således en over sgpr. Jesper Erichsen, † 1662 (stenen er siden benyttet af sgpr. H. C. From Beck, † 1793), en over sgpr. Clemens Pedersen Mulvad, indebrændt ved præstegårdens brand 1717, og en over sgpr. Oluf Jakobsen Resen, † 1753 (jf. KirkehistSaml. 5. R. II. 600).
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 559–62.
Ved klemmebrevet af 1555 bestemtes, at U. kirke skulle nedbrydes og dens materiale og inventar anvendes til Bråby kirke; sognefolket fra Nielstrup, Ulse, Skoverup, Gisselfeld og de 8 gårdsæder i Søtorup skulle søge til Bråby kirke, Olstrup by til Freerslev kirke. Denne ordning kom dog aldrig i stand. Ulse fik derimod indtil 1775 Freerslev til anneks; derefter var indtil 1847 Bråby sammenlagt med det, og siden 1849 er Ø. Egede anneks.
I Næstved klosters kalendarium nævnes Johannes Petri de Skouthorp og hans broder Magnus Petri.
I Ulse opretholder 8 gårdmænd endnu et gl. fællesskab om orne m. et årligt ornegilde (1954 fejredes ornegilde nr. 100).
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Fredede oldtidsminder: En forstyrret langdysse nordvestligt i so.