Vejrum sogn

(V. kom.) omgives af Hjerm, Sir, Navr, Asp, Fovsing, Ølby og Gimsing so. En lille enklave ligger i Sir so. Den ujævnt bølgede overflade, der hører til sidste istids moræne, er af god, leret beskaffenhed, delvis takket være den højtliggende kalkoverflade, der har givet anledning til fremkomsten af kalkbrud. Ved Vejrum ligger et lille system af smukke erosionsdale. Gennem so. går hovedvej A 11 (Holstebro-Struer).

Areal i alt 1962: 1979 ha. Befolkning 26/9 1960: 637 indb. fordelt på 159 husstande (1801: 483, 1850: 569, 1901: 718, 1930: 726, 1955: 694). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 444 levede af landbr. m.v., 95 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 37 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Vejrum Kirkeby (*1196 Wethrum, 1438 Wærum) m. kirke, præstegd. og centralskole (opf. 1906, udbygget 1963). – Saml. af gde og hse: Lyngkrog (1688 Lyngkrog); Lundby (*1470 Lundbye; u. 1787); Skød (1547 Skiødt); Ting (1500 Wed Tyngh, 1618 Ting, Thinggaard; u. 1787); Kronborgdige (Vejrumstad; 1683 Kromborig Die) m. missionshus (opret. 1896) og telf.central (Vejrum); Bjerggde (1585 Biergegaard); Nr. Søller (1688 Norre Soelgaard); Søllergde (1444 Soler, 1501 Soller). – Gårde: hovedgd. Avsumgd. (1476 Affsumgorth; 37,3 tdr. hartk., 248 ha, hvoraf 31 skov; ejdv. 1200, grv. 514); Kvistgd. (*1456 Quistgardh; 16,6 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 432, grv. 196); Villemosegd. (1476 Villæmossæ, Wyllemossægordh; 12,3 tdr. hartk., 78 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 320, grv. 160); Store Skikkild (*1502 Skickildmarck; 12,1 tdr. hartk., 88 ha; ejdv. 468, grv. 186); Rovnborg (her? 1547 Rafvensborg, 1610 Rounborig); Dalgd. (*1502 Dalsgaard); Avsumdal (1476 Awsumdal); Brændgd. (1476 Brændægordzæy, 1638 Brendgaardt); Lørup (1476 Lerop mark); Agergd. (1532 Aggergordt); Nederdal; Overdal (1688 Offuerdalen); Søjbjerg (*1502 Sodberg marck, 1688 Soyebierg); Sparreknak (1683 Spariknacks Bool); Gasseholm (*1502 Gassiholm); Provstegd. (1585 Proustgaard); Damgd. (1610 Damgrd); Mosegd. (*1504 Mossgaard); Tolsgd. (1618 Tholsgaard); Ø. Bjerg; Engsnap (1683 Engsnap Gaard); Tipsmark (1555 Tipsmarcks Bygge); Visgd. (1683 Wiszgaard).

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Handbjerg, bortset fra, at det hører under 69. skattekr. (Lemvig) og amtsskyldkredsens 3. vurderingskr. (Hjerm hrd.s). V. so. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 180. lægd og har sessionssted i Struer.

Den store, blytækkede kirke, viet til Skt. Andreas, består af kor m. apsis, skib m. våbenhus mod n. og et tårn ved v.gavlen. De ældste dele, koret og skibet, er fra romansk tid og er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel over skråkant, medens skibets v.parti dog synes at savne en sokkel. To romanske vinduer er bev. på skibets n.side; desuden ses et tilmuret, opr. vindue både i apsis og på korets n.side. Begge skibets døre er i behold, n.døren, der endnu bruges, er noget udv., s.døren er tilmuret. En kvader på skibets n.side har en udhugget lilje. I den sen. middelalder tilbyggedes et våbenhus af munkesten, m. spidsbuet døråbning og fladbuede nicher i de indre vægge; en gl., ydre dørfløj er bev. m. jernbeslag og låsetøj. Ligeledes i sengotisk tid er det anselige tårn blevet rejst af munkesten m. hvælvet underrum, åbnet m. en spidsbuet arkade mod skibet; 1736 havde Chr. Moth til Kvistrup ladet opføre et firesidet spir, der sen., vistnok i slutn. af 1700t., afløstes af det nuv. løgformede og blytækte spir, ligesom tårnets ydermure delvis skalmuredes 1798 (årst. i jernankre). Da tårnrummet 1700 omdannedes til gravkapel for Rasmus Overgaard og hustru Margrethe Pedersdatter Blok (mindetavle derom i tårnrummet), blev arkaden ind mod skibet gjort mindre og fik en ejendommelig teglstensindfatning i primitiv barok. Apsiden, hvis halvkuppel er omdannet, blev – vistnok i 1600t. – afskilret fra koret m. en mur, hvori der findes en gl. jernbeslået dørfløj, og anv. til sakristi. Kirkens mure er rest. 1890. I det indre, hvor den romanske korbue er bev. m. profilerede kragsten, har koret i senmiddelalderen fået stjernehvælv, medens skibet har bjælkeloft. – På det murede alterbord står en anselig tavle, et fornemt snitværk fra 1600t., i hvis storstykke er indsat en eng., s. 277 gotisk fløjaltertavle (som i Borbjerg, s. 260; rest. 1938) m. alabastfigurer og motiver fra den hellige Katharinas martyrium (Beckett.DK. II. 149). 1595 har denne tavle fået et fodstykke m. lutheranske, advarende fyndord mod katolsk billeddyrkning: »Disse billeder er sat for zir og pryd og haver ingen anden kraft og dyd«. To store barokstager. Knæfaldsskranke 1715, skænket af Niels Overgaard til Kvistrup og hustru Margrethe Katharina Bugge (dog af noget ældre dato if. en indridset indskr.: M. P. D. Block 1707). Romansk font af granit m. bladornamenter på kummen (Mackeprang.D. 167); sydty. dåbsfad fra o. 1575. Korbuekrucifiks på middelald. korstræ, men m. nyere figur (rest. 1942), if. indskr. i tårnrummet skænket af Rasmus Overgaard til Avsumgård. Rigt udsk. prædikestol fra tiden 1620–30 m. karyatider i hjørnerne og arkadefelter m. de tre evangelister (Johannes mangler) samt »Nådestolen« og »Salvator mundi« (rest. 1942). Nyere stoleværk; en låge fra o. 1600 er bev. på n.siden. Nyt orgel fra 1963 (Frobenius). Series pastorum på n.væggen. Lille baroklysekrone i koret. I tårnet en klokke fra 1485, støbt på foranledning af abbed Christiern i Tvis (Uldall. 198). Nogle rester af kalkmalerier, der fandtes 1900, er atter tildækket. Under koret er begr. sgpr. Niels Povlsen Astrup, † 1690. Begravelsen i tårnet for ovenn. Rasm. Overgaard, m. gitterlåger i 1600t.s spiralstil, er rømmet for kister, men endnu findes på n.væggen en mindetavle om R. O., der skænkede kirken et jerngitter og et krucifiks. I våbenhuset er indmuret en gravsten af no. marmor over Mads Qvistgaard, † 1804, og hans søster Kirsten Q. (dødsåret ikke anført). I kgd.s hegn findes mod ø. en svært muret køreport, samt en mindre ganglåge mod v., begge af middelald. oprindelse m. tag. Et ligrum er opf. 1946 (arkt. S. Fritz).

Avsumgård var 1476 en bondegd., som 1502 tilhørte Niels Clementsen og sen. rigsråd Mogens Munk, som 1554 m. kgl. stadfæstelse skænkede A. og to andre gde i so. til Marine Jensdatter og to døtre, han havde med hende, for deres livstid. 1607 tilhørte den Christen Olufsen og hans hustru Maren Mogensdatter, som 1624 skødede den til Iver Juul til Kvistrup, der lagde den som ladegd. under Kvistrup (1638: 16 1/2 tdr. hartk.), hvorefter den fulgte denne (se s. 273). s. 278 Fra 1682 ville rentekammeret beskatte den som en ukomplet sædegd. og Rasmus Nielsen Overgaard, der havde erhvervet Kvistrup m. A. 1681, måtte 1690 opsige dens sædegårdsfrihed, men 1693 udtalte rentekammeret, at den »ligger under Kvistrupgårds takst«. R. Overgaard solgte 1705 Kvistrup til sin søn Niels O., som 1709 frasolgte A. til præsten i Hjerm magister Jens Jermiin († 1742), der straks kompletterede den, så den fra 1710 var en fri sædegd. (11 1/2, 66 og 201 tdr. hartk.). Ved skiftet efter ham overtoges den (11 1/2 tdr. hartk., samt 10 tdr. ufri jord) m. tiender (95) og gods (263) af hans enke Mette Cathrine Svane og efter hendes død 1746 af sønnen præsten Thomas Just J., der blev adlet 1750. Ved testamente 1767 og kodicil af 1/9 1777 oprettede han og hans anden hustru Karen Poulson († 1777) stamhuset A. (21 1/2, 244 og 377 tdr. hartk.), som han kort før sin død 1778 overdrog til sin søn kammerjunker Jens J. († 1810), hvorefter det kom til dennes søn Thomas Just J. († 1857). Ved den nye matrikel forhøjedes gdens hartk. til 35 1/2 tdr., hvoraf 17 ufri. Sønnen kapt. Hans Helmuth J. († 1902), der 1862 fik tilladelse til at sælge godset, afstod 1899 stamhuset til sin søn ekspeditionssekretær i indenrigsministeriet J. J. S. S. J. († 1909), hvis enke Olga, f. Nutzhorn, 1911 ægtede J. F. Buchwald, hvorefter det kom til den da umyndige søn H. H. C. S. Jermiin (f. 1905), der 1927 overtog A. som fri ejendom. 1942 købtes den af skibsreder C. Clausen for 750.000 kr.; s.å. videresolgtes den til kreatureksportør Ivar Lundgaard og dennes søn Knud B. Lundgaard; den sidstn. er nu eneejer. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 344–50.

Hovedbygningen (fredet i kl. A) udgør sa. m. ladegården et stort anlagt, om en fælles midterakse symmetrisk anlæg, hvis hele åbne, venlige karakter ikke har ændret sig siden 1700t.s midte, skønt bygningerne i høj grad har været underkastet arkitektoniske forandringer. Den trefløjede hovedbygn., hvis sidefløje i n. og s. har udløbende tværfløje, ligger på et stort, indgravet voldsted, der utvivlsomt må betragtes som det yngste egl. voldsteds-anlæg herhjemme, selv om dets tilblivelse naturligvis udelukkende skyldes æstetiske og praktiske (afvanding af bygningsgrunde) øjemed; anlægget åbner sig mod ladegården i v., hvor der over den nu tørre grav fører en muret bro m. to hvælvede gennemløb.

Bygningerne, der nu stort set fremtræder grundmurede, er egl. opf. i egebindingsværk, hvoraf enkelte rester står, nemlig til dels ndr. sidefløjs s.side og n.side, samt hovedfløjens n.gavl. Det øvr. bindingsværk er efterhånden blevet udskiftet m. grundmur, hvilket dog er gjort i en række perioder m. betydelige tidsintervaller, hvilket viser sig ved de anvendte stens forsk. størrelser og farver, ved forsk. udformning af sokkel og gesims m.v. Den opr. bindingsværkskonstruktion har været med stolper på fodtømmer, gennemtappede bjælkehoveder under tagrammen og derover et styrterum, der stort set endnu er bev.; de udmurede tavl har stået rødkalkede. Hovedfløjens midterrisalit har opr. været ført op i en trekantsfronton, og den bevarede bindingsværksgavl i n. har mul. opr. stået afvalmet, idet bindingsværkets konstruktion i selve gavltrekanten afviger stærkt fra den nedre dels. Side- og tværfløjene har mod gården haft små kviste, hvoraf den på ndr. sidefløj endnu er bevaret. Anlægget, der ikke lader sig datere helt sikkert, er sandsynligvis opf. i 1760erne af konsistorialråd Thomas Just Jermiin; 1766 siges det, at »Bygningen overalt er ny og af Mur og Blindingsværk«, men også om faderen, magister Jens Jermiin hedder det, at han lod gården »opbygge af ny«. Hvem bygmesteren til det anselige og særegne anlæg kan være, vides ikke.

Allr. o. 1800 har det dog været nødvendigt at udskifte dele af bindingsværket m. grundmur, og dermed fortsatte man det flg. hundredår.

Ved det – sandsynligvis tidligste – ombygningsafsnit anvendtes en stor, smuk, typisk vestjy., mørk rødviolet teglsten, hvormed tværfløjenes v.façade fornyedes; de blev i st. f. de simple kviste udstyret m. de karakteristiske, smukke, højt svungne kviste m. svære, forkrøppede gesimser; i en sten over døren på den sdr. tværfløj er indskåret 1804. Til soklen her er anv. gl., tilhugne granitkvadre, og gavlene blev fuldt afvalmede. Måske samtidig hermed omsattes hovedfløjens s.gavl, der blev halvt afvalmet. Noget sen. er hovedfløjens v.- og ø.façader ommuret i to perioder, ligesom den gennemgående midterrisalit, hvis afdækning blev halvt afvalmet over den øvre etage. De ved disse arbejder anvendte sten er ret store, men lysere, ligesom på s.fløjens gårdside. Endnu sen., antagelig i forrige årh.s anden halvdel, er den resterende del af sdr. side- og tværfløj ommuret, og o. 1900 ndr. tværfløjs gavl og ø.side. Ved den af arkt. Karsten Rønnow ledede omfattende istandsættelse af bygn. 1962 blev den nedre del af bindingsværket på n.fløjens n.side erstattet m. grundmur, og gårdens resterende bindingsværk istandsat. Samtidig hermed fornyedes taget, og i det indre forbedredes boligforholdene. Det udstrakte bygningsanlæg fremtræder nu meget velholdt og m. hvidt optrukken gesims under det høje tag. En gl. s. 279 stentavle m. Jermiin-våbnet er indsat i havemuren ved sdr. tværfløj. Skønt med en opførelsestid, der strækker sig over 150 år, har gården helhed og harmoni ved sin enkle, noble arkitektur.

Den af Thomas Just Jermiin i terrænet n.f. voldstedet anlagte franske have er nu blevet til skov; den nuv. have indskrænker sig til voldstedet og arealet ø. herfor.

Den store, trefløjede, grundmurede ladegård, der omslutter et stort, åbent, beplantet gårdsrum, ligger på sin opr. plads, men er fornyet 1901 (den lave portfløj m. tårnagtig gennemkørsel) samt af den nuv. ejer 1948 og 1955 (sdr. og ndr. lade).

Kvistgård har været en hovedgd., der 1456 ejedes af Simon Spend, 1511 af Jens Spend, 1543 af fru Maren, 1545 af Godske Spend, 1557 af Anders Spend og 1580 af hans søn af sa. navn. 1609 var den beboet af bønder, og sen. bestod den af to gde, hvoraf Nr. K. (6 1/2 tdr.hartk.) var fæstegods bl.a. under Kvistrup, og Sdr. K. o. 1660 som forladt gods tilfaldt kronen, der 1687 udlagde den til ryttergods (1688: 7 tdr. hartk.) og fæstede den til Peder Andersen Qvistgaard († 1699), der også var fæster af den anden Kvistgd. Hans søn Anders Q. († o. 1742) fik 1717 for 862 rdl. af kronen tilskødet S. K. og Øster Marup (i alt 8 1/2 tdr. hartk.), som derefter tilhørte hans enke Kirstine Mortensdatter Dahl og børnene Mads Q. († 1804) og Kirsten Q. († 1807), der ejede den i forening og 1789 tilkøbte Nr. K., der hele tiden havde været fæstet af familien. 1807 solgtes begge gdene til arvingerne efter brodersønnen Anders Mortensen Qvistgaard til Jungetgd., hvis søn Mads Q. († ugift 1833) 1821 fik kgl. bevilling til at sammenlægge de to gde. Hans broder Morten Q. til Hegnet († 1863) solgte 1839 K. for 11.000 rdl. til Mads Qvistgaard til Sofienlund, som 1862 afhændede den (1850: 17 1/2 tdr. hartk.) for 34.500 rdl. til J. K. V. Steenstrup († 1897), hvis søn Frants S. († 1918) overtog den 1904 og 1916 solgte den til hestehdlr. Chr. Bach, Struer, der 1919 afhændede den for 295.000 kr. til P. Chr. Jensen; dennes søn G. Jensen († 1956) overtog den 1949; nuv. ejer er fru C. Jensen.

Litt.: A. Sidelmann. K. i Vejrum, AarbHards. 1938. 2–11.

Store Skikkild var en bondegd., der 1723 købtes af Iver Pedersen Qvistgaard († 1764), søn af ovenn. Peder Andersen Q. Derefter ejedes den af hans søn Mads Q. (sen. til Nørgd. i Salling), s. 280 og 1796 fik Christen Nielsen kgl. bevilling til at sammenlægge den med Lille S. (i alt 13 tdr. hartk.). Sen. ejedes den af Morten Nyboe († 1822), og 1842 kom den til landvæsenskommissær A. M. Berg († 1874), der fulgtes af J. M. B. († 1892), hvis enke Hilda Chr. f. Bøggild 1907 solgte den til sin søn Anders Mogens B., der 1927 overdrog den til Jens P. Jensen.

1517 skødede abbed og konvent i Tvis kloster bl.a. »Skougord, som øde ligger oc nu kaldis Brendgaard« til Niels Clementsen til Blæsbjerg. 1688 (4 tdr. hartk.) var den øde og tilhørte kronen.

Villemose, der nævnes 1476, var øde 1680 (22 tdr. hartk). Sen. udlagdes den til ryttergods og var 1688 (10 tdr. hartk.) fæstet til løjtn. Just Køller. 1718 skødedes den til Jens Jermiin til Avsumgd. Fra 1860 ejedes den af Jens Nielsen Villemoes, fra 1901 af hans søn Andreas V. og fra 1923 (14 tdr. hartk.) af dennes søn D. V. († 1964).

Mosegård må have tilhørt Mourids Nielsen til Movstgd.s datter Inger, hvis søn Jens Pedersen 1506 fik lavhævd på M. m. tilliggende som sin moders rette arvegods. 1549 fik hans søn Mourids Jensen († 1565) og hans øvr. børn kgl. stadfæstelse på lavhævden, og 1566 blev Mourids Jensens enke Anne Munksdatter af kongen forlenet m. M., hvor hun boede 1570. 1688 (4 1/2 tdr. hartk.) var den ryttergods, og 1718 skødedes den til Jens Jermiin til Avsumgd.

Per Jepsen i Madgård gjorde 1476 lavhævd på Abildgård. Sen. lagdes den under Avsumgd.

Den 1504 nævnte væbner Erik Kid i »Vejrum« har mul. været ejer af Rovnborg, der 1638 siges at have grave og dobbelt vold og at have tilhørt Erland Kalf. 1688 (8 tdr. hartk.) lå den under Kvistrup, og 1789 tilhørte den med sa. hartk. Mads Qvistgaard i Kvistgd. Sen. tilhørte den Rasmus Ægidius til Kvistrup, der døde her 1853, hvorefter den købtes af P. Schou, hvis søn Niels Magnus Schou overtog den 1893 (8 1/2 tdr. hartk.). Nu ejes den af A. Bjerre.

Nær kirken er der en hellig kilde, Olai kilde (Schmidt.DH. 152).

Et genforeningsmonument i form af en stendysse er rejst 1920 på en høj nær V. kirke.

Ved arbejde på en mark, matr. nr. 21 b, ved gden Skaderis fandtes 1943 og 1947 to guldmønter fra Fr. III: dobbelt guldkrone 1657 og halvdukat 1659.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1944. 246.

If. Præsteindb. 1638 havde Rovnborg da Grave og dobbelt Vold. Af dette Befæstningsanlæg er der nu ikke mindste synl. Spor.

I den sydvestl. Del af So., især paa Tolsgaards Mark, og derfra ind i Asp So. strækker der sig et nu noget forstyrret og udpløjet Dige, Vinkeldiget. Det gaar omtr. fra ø. til v. og skal tidl. have været ca. 4 m bredt. Om dette Dige har haft noget fortifikatorisk Sigte, er tvivlsomt. Der har i hele Egnen været Tradition for at bygge svære og høje Skeldiger af Jord.

Skove: Til Avsumgård hører et plantageareal på 31 ha.

I so. lå bl.a. gdene Hyldgård (1688 Hyldgaard), Balsgård (1646 Balsgaard), V. og Ø. Mårup (1491 Mardrup), Blakkær og Gade (Vidensk. Selsk. Kort Gadegd.) samt husene Barfredshus (1483 Barfreds hwsted), Jammersborg (1476 Jamborgh, Jamersborgh) og Kirkehuset (1688 Kirckehuset). Om Abildgd. (1476 Abbeldh gord) og Skovgd. (1511 Skoffwgord) se ovf.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf den 6 m høje Brokhøj n.f. kirken er meget anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje. – Fra Villemosegd. kendes en betydelig bo- og gravplads (m. jordfæstegrave) fra ældre romersk jernalder; en stenkistegrav fra sa. tid kendes fra Vejrum, og ved Avsumgd. er konstateret en større jernalders urnegravplads.

I V. so. fødtes 1732 godsejeren Morten Qvistgaard.

Litt.: F. K. Erlang. En gl. vestjydsk Folkebogsamling og dens Mænd, AarbHards. 1908. 87–104. Villemoesgaard. 1942.