Vester Egesborg sogn

(Vejlø-V. E. kom.) omgives af Mogenstrup og Hammer so., Dybsø fjord samt Vejlø og Rønnebæk so. Grundelementet i landskabet er en lavtliggende, småbakket overflade, hvori der mod n. og ø. ligger betydelige mose- og engdrag (fx. Myrup Enghave), der afvandes dels gennem Fladså, der danner so.grænsen mod n., og dels gennem Kyllebæk, der danner ø.grænsen. Oven på dette mere jævne land ligger der spredt i so.s nordl. del adskillige, uregelmæssigt formede bakker, hvis højeste punkter er Stejlehøj (36 m), Myrup banke (34 m) og Langebjerg (39 m). Disse består af lagdelt materiale, er antagelig spaltefyldninger i et dødisområde og rummer mange steder grusgrave. Også i lavningerne ml. bakkerne er jordbunden sandet, hvorimod den sydl. del af so. har en leret morænejord. Her er det højeste punkt den fredede Stejlebanke (19 m) ved Dybsø fjord. Kysterne er de fleste st. lave og ofte ledsaget af strandenge. Mod v. skyder der sig en halvø ud i fjorden, og på denne ligger Jarsskov. Et par andre, mindre skove ligger i nv. Gennem so. går jernbanen Næstved-Vordingborg, landevejen mellem de samme to byer samt en vej fra V. Egesborg til Præstø fjord.

Areal i alt 1950: 1376 ha. Befolkning 7/11 1950: 459 indb. fordelt på 142 husstande. (1801: 371, 1850: 514, 1901: 544, 1930: 518).

I sognet byerne: Vester Egesborg (o. 1370 Eghespyr, 1422 Eghæspør, 1555 Vester Egespurge; u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1898; opr. rytterskole, den gl. bygn. er nu udhus, og tavlen er indmuret i den nye bygn.), forskole (opf. 1938, arkt. F. Halleløv), forsamlingshus og telf.central (Vesterborg); Myrup (*1228 Muretorp, o. 1370 Myrdorp; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Skovmølle (o. 1370 Skoumøllæ; u. 1813); Kyllebæk Huse (o. 1370 Kølebek); Rådekrog; Præstelodshuse. – Gårde: Vestergd. – S. E. A. S. (Sydøstsjællands Elektricitets A/S) har s.f. byen ved Stejlebanke opf. en forsøgsmølle til frembringelse af vindelektricitet.

V. E. so., der sa.m. Vejlø so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rønnebæk so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 159. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken, der er helt af tegl, består af skib fra o. 1250–1300, et kor, som vistnok er så ombygget, at kun sylden er urørt, sakristi på korets n.side og tårn i v. (m. ombygget trappehus i s.), begge fra o. 1500. Skibet har rester af en hulkantet sokkel, hvori begge dørsteder spores; n.døren, der havde dobbeltfals udvendig, var spidsbuet ligesom triumfbuen. Vestre taggavl har en stor, delvis skjult korsblænding, og dens taglinier har været dækket af et fladskifte; på triumfgavlens ø.side ses i s. spor efter et fordybet felt. Skibet har to uens sengotiske krydshvælv, der er indbygget i murene. Det fladloftede sakristi har vandret delt blændingsgavl m. kamtakker, tårngavlene er moderne. Skibets og tårnets nordre tagflader er tækket m. munketegl; ved tårnets overdør er der en kridtsten m. indskåret senmiddelald. økse. På korgavlen s. 283 jernbogstaver, henvisende til Otto Thott, Otto Reedtz-Thott og Caroline Amalie Føns, og årst., 1780 og 1854; det første angiver sikkert tidspunktet for korets ombygning (og stukloft), det sidste en hovedrest., fra hvilken de spidse jernvinduer og tårnindgangen stammer.

1935–37 hovedrestaureredes kirkens inventar. Muret, middelald. alterbord m. sidenicher. Barok altertavle o. 1650–60 af Abel Schrøder (svarende til Vejlø). Empire-alterstager af støbejern, o. 1825. Alterkrucifiks af støbejern fra sa. tid. Støbejernsalterskranke 1853 m. navnetræk som Vejlø. Døbefont af smedejern, 1670erne, vistnok opr. bestemt for Vejlø; den har våben og navne for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz. Samtidigt nederl. dåbsfad, m. midtroset; dåbskande af tin, skænket 1830 af Otto baron Reedtz-Thott. Bruskbarok prædikestol 1632 af Abel Schrøder, nær beslægtet m. Næstelsø og Mogenstrup; på lydhimmelen Chr. IV.s navnetræk og våben for Vordingborg-lensmanden Fr. Reedtz. Stolestaderne har gavle fra o. 1625; samtidig m. prædikestolen og fra sa. værksted er de to østligste gavlpar. I sakristiet står et bord fra 1625–50. To klokker, støbt 1620 og 1621 af Rudolf Borcharts.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 780–86.

Ved Kyllebæks udløb skal efter traditionen have ligget Glarborgen el. Hr. Egers borg (P. E. Jensen. Gavnø. 6, 13), hvoraf dog ikke er fundet levninger.

I Roskildebispens jordebog omtales vandmøllerne »Kølebek« og »Skoumøllæ«; den sidste angives allr. da at være øde; den første bestod til op i 1600t. (betegnes i matr. 1664 som øde, og regnes her til Hammer so.; 1658 begravedes Leonhard Christensen af Kyllebæk ml., som var dræbt af svenskerne, se KirkehistSaml. 3. Rk. III. 1881–82. 126). Navnet K. overførtes på vildtbanehuset ved Kyllebæk, hvor der o. 1700–1801 var krohold (Næstved Tidende 29/12 1951); bygn. er endnu bev.

Skovmølle var i middelalderen ladegd. for Roskildebispen, kom ved reformationen under kronen, sen. under Grevensvænge og Gavnø, først i 1800t. udstykket.

Skove: Sydligst i so. på en halvø i Dybsø fjord ligger Jarsskov (o. 1370 Silva Egespiir; 83 ha), der som en nordligere liggende nåletræsplantage hører under Gavnø. Den lille Skovmølleskov (9 ha) helt mod n. i so. hører under Grevensvænge. – At der har været betydelig egeskov rundt om på byens marker ses af, at der ofte opgraves levninger af egetræer i moserne.

Fredede oldtidsminder: Nø.f. Myrup den anselige høj Stejlehøj. – Sløjfet: S.f. V. E. har ligget en stor jættestue, en langdysse og 6 høje. – S.f. V. E. findes en stor boplads fra jættestuetid. Ved bredden af Dybsø fjord er sammen fundet ca. 150 kun lidt tilhuggede store flintstykker, antagelig en flinthandlers vareforråd.

En sten ved landevejsgrøften bærer indskriften »Per Jørgens Brønd, 1860« (Th. Gravlund. Sysselbogen. 1931. 76). Den er opstillet af oldsagsamleren, gårdejer Peder Jørgensen, Grønhøjgd. (1827–1901).