Vrigsted sogn

(Barrit-V. kom.) omgives af Barrit, Stouby, Hornum og Nebsager so. Det ujævnt bakkede morænelandskab, der ø.f. Vrigsted når 94 m, repræsenterer sandsynligvis en til det østjy. isfremstød hørende afsmeltningslinie, der fra Sdr. Bjerre og Nebsager strakte sig mod sv. over Vrigsted og Stouby til Vejle fjord. Eneste skov findes mod s., hvor en ådal danner skel til Barrit so. på et stykke. De lerede jorder er ganske gode. Gennem so. går en landevej fra Vejle til Juelsminde m. en afgrening til Horsens ved v.grænsen.

Areal i alt 1960: 859 ha. Befolkning 26/9 1960: 468 indb. fordelt på 126 husstande (1801: 193, 1850: 458, 1901: 522, 1930: 502, 1955: 478).

I sognet byerne: Over Vrigsted (1495 Vrixstet, 1503 Vrigstet; u. 1787) m. kirke, skole (for de yngre klasser; de ældre går i centralskolen i Barrit), bibl. (opret. 1908; 1025 bd.; egen bygn. 1961, arkt. P. Kirkegård Christensen), plejeafdelingen Sellsminde under Filadelfia (se III. 420) (indr. 1939 i tidl. høj- og efterskole, opf. 1866), forsamlingshus, sportsplads og posteksp.; Neder Vrigsted (u. 1787). – Saml. af gde og hse: Smedskær m. savværk; Smedskærlund; Løgballe (1683 Løgballe-Schiffte); Ballebæk (1688 Ballebeck Skoufhuus). – Gårde: Skulsballe; Vrigstedgd.

V. so., der sa. m. Barrit so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 122. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af romansk apsis, kor, skib og tårn m. våbenhus mod s. fra 1876. Den romanske bygn., som frembyder mere end alm. interesse, er opf. i første halvdel af 1100t. i én støbning af frådstenskvadre på lidet fremtrædende skråkantsokkel. På apsiden skimtes et opr. rundbuevindue tilmuret i murflugten, og på skibets og korets n.side spores svagt tilsvarende ligesom i s.siden over døren. På tårnpartiet er et rundbuevindue bev. åbent, mens et lign. på dets v.side er tilmuret. N.døren er tilmuret, s.døren rundbuet, noget udv. Indvendig har apsis bev. sit halvkuppelhvælv, og den høje, slanke korbue står ret urørt m. svagt hulkantprofilerede kragbånd. Af størst interesse er det opr. v.parti. Tårnet, der er smallere end selve skibet, er indbygget i dettes v.ende, og flankemurene hviler på langsgående buer, ø.muren på en arkademur mod skibet m. tre rundbuede åbninger, en bred i midten og to smallere (nu tilmurede) ved siderne. I s.siden af rummet, der har været dækket m. en fladtspændt kuppel af frådsten, fører en ligeløbende trappe, delvis i murtykkelsen op til mellemstokv., hvor den fortsætter videre op i v.muren, n.muren og ø.muren til klokkestokv. Helt til glamhullerne er det romanske murværk bev. nogenlunde uforstyrret, mens de øverste partier og pyramidespiret vistnok hidr. fra en ombygning 1876. I sengotisk tid indsattes i koret ét, i skibet to otteribbede hvælv, der uden anv. af skjoldbuer er indhugget i frådstensmurene. Også tårnpartiets hvælv ommuredes ved denne tid. Fra den gotiske ombygning spores i korets og skibets s.mure store spidsbuevinduer. 1876 blev der foretaget en lidet heldig istandsættelse, hvor man indsatte s. 975 store, rundbuede støbejernsvinduer og påmurede gesimsskifter, ligesom tårnet som sagt ændredes i overdelen. Fra denne tid er også det lille våbenhus ved s.siden. – Fragmenter af romanske kalkmalerier er 1959 fremdraget i kor- og tårnbue (E. Lind). – Som altertavle fungerer et trækors. Kalk 1648 m. sekstunget pyramidefod og stærkt udladende knop. Desuden findes en kalk fra 1800t. Tynde, balusterformede barokstager o. 1700, på kraftig fod. Romansk granitfont m. glat, halvkugleformet kumme. Sydty. fad o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen og flere sæt indgraverede våben og initialer, de ældste fra 1618: Niels Lykke og Karen Gyldenstierne. Prædikestol i ret naiv senrenæssance, o. 1640, m. evangelisterne på hjørnerne. Klokke 1889, Stallknecht, Horsens. – Gravsten over Ermegaard Enevoldsdatter, † 1825, samt flere små, udslidte gravfliser.

Litt.: Løffler. Udsigt over Danm. Kirkebygn. 140 ff. Helms. Tufstenskirker. 111.

En folkehøjskole blev 1866 opret. i V. af et A/S m. L. Maltesen som forstander; han overtog den 1879 som ejendom og overdrog den 1902 til svigersønnen Carl Hanssen. Efter en tid at have været efterskole blev den nedlagt.

En befrielsessten er rejst i V. 1945.

O. 1500 og endnu 1629 nævnes i so. en lb. Vrigsted Kær (*1466–69 Vristækær, 1510 Vrigstetkyer).

Skove: Lidt skov, der tilh. gde. Til Skulsballe således 3 ha.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en stengrav m. to firsidede kamre og 13 høje.

V. har vistnok før reformationen været anneks til Stouby.

Litt.: L. Maltesen. Lidt fra V. So., AarbVejle. 1908. 133–44, 1909. 150–59.