Alsted sogn

(A.-Bjergby kom.) omgives af Limfjorden (Dråby vig) samt Tødsø, Galtrup, Flade og Sdr. Dråby so. Det ret jævne terræn danner klinter mod Limfjorden, dog med en smal bræmme af hævet havbund foran. Hævet havbund er også det lave land, der strækker sig ind fra Dråby vig. Jorderne er mest gode og ofte lerede. Gennem det skovløse so. går landevejen Nykøbing-Feggesund.

Areal i alt 1955: 794 ha. Befolkning 1/10 1955: 362 indb. fordelt på 92 husstande (1801: 209, 1850: 316, 1901: 394, 1930: 345).

I so. byen: Alsted (*1422 Alstedt, 1479 Alstet; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1957, arkt. E. Sejersen) m. so.bibl. (opret. 1929; 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1902) og idrætsplads. – Saml. af gde og hse: Skarum (*1415 Skarm; u. 1786) m. præstegd. og cementstøberi. – Gårde: Nørgd. (1638 Nørgaardt); Hølledig.

A. so., der sa. m. Bjergby so. udgør én sognekom. og sa. m. Sønder Dråby so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. so. Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 248. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Kirken, hvorfra der er vidt udsyn mod ø., består af romansk skib og kor af granitkvadre på skråkantsokkel samt et antagelig i 1600t. tilbygget våbenhus af mursten mod s. En tømret klokkestabel er rejst op ad v.gavlen. I korets n.side er et romansk vindue genåbnet. Et tilmuret vindue ses indvendig på ø.gavlen. Den indvendigt uregelmæssigt rundbuede s.dør er omdannet, n.døren er tilmuret; en af dens bevarede karmkvadre er smykket med reliefhugne ornamenter (Mackeprang. JG. 278). I kvadermurene findes talr. stenhuggerfelter af forsk. form. På skibets s.side minder jernbogstaverne NOS MAT og årst. 1766 om en omsætning. Taggavlene er nymuret af små mursten. Korbuen er udvidet. Det indre har bjælkelofter. Kvadermurværket står blankt, vinduessmige, striber under tagskægget, våbenhuset og taggavlene er hvidkalkede. Tagværkerne er nye og tækket med bly. – Romansk granitalterbord; en kvader med en helgengrav er indmuret i våbenhusets ø.side. Altertavle fra 1902 med Kristusfigur af gips, efter Thorvaldsen. En altertavle fra o. 1600 med malerier fra 1699 (af Chr. Pedersen Lyngbye) er nu i Morslands Museum. Alterkalk fra 1739. Alterstager fra o. 1625. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 160 og 183). Til fonten hører et ottekantet trælåg. På skibets n.væg et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1500, nu egetræsmalet. Prædikestol fra o. 1625, overmalet med egetræsfarve; en samtidig lydhimmel opbevares i Morslands Museum. Sst. findes toppen af to stolegavle med Erik Hvas’ fædrene og mødrene våben (Hvas og Banner) og årst. 1566; kopier heraf er indsat i de østligste af kirkens nuv. stolestader. Præstestol fra o. 1600. Jernbeslået pengeblok fra 1800t. Orgel på 5 stemmer, bygget af Marcussen & Søn s. 747 1954. Klokke fra slutn. af 1400t., støbt af P. L. P. – I våbenhusets v.væg er indmuret en romansk gravsten med indristet korsstav og majuskelindskr. »Fiino« (navnet Fin, latiniseret). Skriften står på hovedet i forhold til korset. – På kgd. er opf. et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 1000–05.

I so. har ligget en borg, Alstedvold, hvis historie er ganske ukendt. I et tingsvidne af 1422 nævnes Mikkel Pedersøn »af Alsted«. Selv om han har været adelig og har ejet en sædegård i Alsted, behøver det ikke at have været A.; det kan lige så vel have været den, hvis tomt kaldes Gravene (se ndf.). Pont.Atlas fortæller, at Erik af Pommern skænkede A. til en vis Peder Pykstrud, men at den blev brændt af Henrik Skarpenberg, som derved forbrød sit gods til kronen. Det er uvist, hvor megen sandhed dette sagn rummer. Jf. ndf.

I 1500t. udgjorde det s.k. »Skarpenbergske gods« på Mors og i Salling et kgl. len.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 297–308.

Nørgård i Skarum har været en adelig sædegård, der 1580 tilhørte Erik Hvas (slægten H. af Skørtholt). 1422 nævnes Jens Mortensen af Skarem og 1415 og 1423 Johannes Petri de Skarm.

Chr. III forlenede 1552 Anders Skeel til Hegnet for livstid med bl.a. syv gårde i Alsted. Disse mageskiftedes 1590 til Niels Kaas til Damsgård.

Paa en lille Landtunge, der strækker sig ud i Mosen v.f. Skarum ligger det middelald. Voldsted Alstedvold, bestaaende af en ca. 4,5 m høj, nærmest rektangulær, Banke (en Motte) – ca. 29 × 32 m – med stærkt afrundede Hjørner omgivet af en nu tør, 10–16 m bred Grav. Ved Roden af Landtungen, ca. 115 m v.f. den vestre Ringgrav ses en Sænkning, formodentlig Spor af ydre Grav. Paa Marken ml. denne Grav og Ringgraven skal der være oppløjet Munkesten, og sandsynligvis har Borgens egl. Beboelse opr. været at finde her (Bailey). Voldstedet er under Dyrkning paa nær Borgbanken, der har været gennemgravet af to Snit vinkelret paa hinanden. Denne Skade er atter udbedret.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 296–308.

Nø.f. Alsted, i Vinklen ml. Landevejen til Feggesund og Bivejen til Skolen har ligget et Voldsted, Gravene, hvis Sløjfning er fuldbyrdet omkr. Aarhundredskiftet, og hvis Plads nu kun vanskeligt lader sig fastslaa. If. ældre Indberetninger har det bestaaet af en rektangulær Banke, ca. 21 × 24 m omgivet af dobbelte Grave, formodentlig med en mellemliggende Vold.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 291–96.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 4 høje.

Alsted havde opr. Bjergby som anneks, men fik 1885 Sdr. Dråby.

Litt.: Jakob Lykke. Morsingsk Sognestyre i 1840erne, AarbMors. 1922. 62–97. A. C. Skyum. Fra gamle morsingske Bøndergaarde, sst. 1923. 55–71. AarbThisted. 1926. 140–42 (om degne). Kjeld Galster. De Skarpenborg Bønder og Herremanden, sst. 1947. 73–78.