As sogn

(A.-Klakring kom.) omgives af Kattegat samt Klakring, Rårup og Glud so. Grænsen til nabosognene følger bunden af en formentlig subglacial dal, der strækker sig hele vejen fra bunden af As vig til bunden af bugten ved Juelsminde, hvorved so. næsten får karakter af en trekantet ø, hvis ene spids rager langt mod ø., hvor den ender i Gulstavns Hage og As Hoved (1650 Aschöuet) med Ashoved skov. Marint forland findes ved Kirkholm, hvor Skjold å’s munding er tvunget s.på af den s.gående materialvandringsstrøm, der har opbygget strandvoldssletten ved As Hede. Her ligger der et besøgt badested med sommerhusbebyggelse. Et andet marint forland ligger s.f. Hosby og Palsgård, hvor et stort fed (Sønderfælled og Heden) opr. havde afspærret en lagune, der nu er blevet inddiget og tørlagt (Håbet). Det indre af so. er en bølget, stedvis erosionsfuret moræneflade af god beskaffenhed. Gennem so. går en landevej fra Juelsminde over Glud til Horsens.

Areal i alt 1960: 1766 ha. Befolkning 26/9 1960: 738 indb. fordelt på 233 husstande (1801: 556, 1850: 660, 1901: 681, 1930: 778, 1955: 738).

I sognet byerne: Kirkholm (1579 Kirckholm; u. 1797) m. As kirke (*1420 Assnes, 1442 Assens) og præstegd.; Overby (*1466–69 Vræby, 1579 Orbye, 1664 Offuerbye; u. 1797) m. centralskole (opf. 1914, udv. 1955, arkt. Broch-Christensen) m. afdelingsbibl., forskole og forsamlingshus; Hosby (1553 Huosbye, 1610 Husbye; u. s. 976 1797). – Saml. af gde og hse: Asløkke; Sønderhåb (1664 Synderhaaeb; u. 1797); As Ore; Hedehuse (1688 Heede huusit; u. 1797); på As Hede ml. Hedehuse og Kirkholm udstrakt sommerhusbebyggelse m. feriekoloni. – Gårde: Hovedgd. Palsgd (1446 Palnsgord) m. fabrikker (A/S Credin, A/S Emulsion, lucernemelfabr.) (i alt 107,4 tdr. hartk., 1029 ha, hvoraf 398 skov; ejdv. 4512, grv. 1404, hvoraf under hovedgd. 94,0 tdr. hartk., 628 ha; ejdv. 2700, grv. 1111); Ringstholm (1664 Ringstedhollum; 14,8 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 390, grv. 156); Dyrgd. (1664 Diurgaard); Katrinebjerg; Bæklund (*1502 Aszing birche lund, Asszenns beckeling, 1664 Bechlund); Jægersborg, skovfogedhus.

A. so., der sa. m. Klakring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 118. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede og teglhængte kirke, der ligger på en højning umiddelbart ud til Kattegat, består af romansk kor og skib, radikalt omb. o. 1300, sengotisk v.forlængelse, tårn i v. og våbenhus mod s. Bygn.s opr. dele er opf. af rå kamp m. hjørnekvadre uden synl. sokkel. Kun små partier af det opr. murværk er synl., således det nederste af korets s.side, en del af korets ø.side og skibets n.side, hvor den tilmurede dør anes og to rundbuevinduer ses tilmuret. I unggotisk tid, o. 1300, blev største parten af murene fornyet el. i hvert fald skalmuret m. røde munkesten m. savskifter under tagskægget. Korets ø.vindue fik smig og stik af tegl. Ved midten af 1400t. s. 977 blev der i koret indbygget ét, i skibet tre krydshvælv af østjy. type på fremtrædende murpiller, ligesom korbuen blev omdannet; noget sen. blev skibet forlænget mod v. m. et fag otteribbet krydshvælv, og i middelalderens sidste årtier tilføjedes yderligere et snævert tårn m. gavle i n.-s. og et krydshvælvet våbenhus, der har fladbuet dør i rundbuet spejl. Bygn.s ydre præges i høj grad af en rest. i slutn. af 1700t., vistnok af Kruuse, da gavlene fik profilerede konturgesimser. På tårnets og på skibets mure mod s. er der små, klassicistiske portaler fra denne tid, den på skibet tilmuret, vistnok i sin tid adgang til et 1572 opf. †kapel, bygget af Mourids Podebusk for fætteren Hartvig Juul til Estrupgd. Bygn. istandsattes 1904 (prof. Amberg) og sidst 1959. – 1904 blev der fremdraget fragmentariske kalkmalerier fra 1515, bl.a. en illustration til fablen om ræven og storken samt Jens Iversen Langes våben (Fr. Melbye. Kalkmalerierne i As kirke, AarbVejle. 1905. 145–53). – Inventaret hidrører hovedsagelig fra 1904–05, da største parten af det ældre blev fjernet – en del af det er i Horsens Mus. Det nye inventar i prangende, nygotisk stil er udf. i poleret eg og tegnet af Hector Estrup. Altertavlen er et korsfæstelsesmaleri, kopi efter sp. barokm. Kalk 1758 m. våben: Bille og Arenfeldt. Små, sengotiske stager. Lille krucifiks fra midten af 1600t. I øvrigt er font, prædikestol, stolestader samt herskabs-højsæde fra 1904–05. Den gl. prædikestol var et ganske net rokokoarb. af Jens Jensen, mens altertavlen og et halvrundt herskabspulpitur var af Jens Hiernøe (O. Norn. Billedhugger Jens Hiernøe og hans kirkelige Arbejder, AarbVejle. 1938. 168ff.). Skibsmodel, femmastet bark, af ny dato. Klokke 1510 m. påkaldelse af evangelisten Johannes og støbermærke for Johannes Pauli (Uldall. 119). – Om †gravkapel se ovf. I kgdens portpiller er indsat gravtavler over provst Ditlev Mehl, † 1783, og over Kiersten Nielsdatter, † 1777(?). Lige uden for diget ligkapel af granit og tegl, opf. 1916.

På kgd. er bl.a. begr. diplomaten og ministeren Holger Reedtz, † 1857, og præsten C. M. Kragballe, † 1897.

Palsgård skal have tilhørt hr. Jacob Kalf, hvis søn Axel Knob (Kalf) if. en indskriftsten, der eksisterede endnu 1806, lod en bygn. opføre 1412. Dens sen. ejerhistorie er særdeles kompliceret s. 978 p.gr.af talr. arvedelinger. Hr. Ludvig Nielsen (Rosenkrantz) skrives til P. 1461 og 1482; hans sønner Niels og Claus samt over en halv snes børnebørn af slægterne Skeel, Gyldenstierne, Juel og Munk (Lange) havde part i gden, mens andre dele tilhørte medl. af slægterne Galt, Munk (m. vinranke), Pax m. fl. En efterkommer af hr. Ludvig Nielsen var Ingeborg Arenfeldt († 1658), hvis ægtefælle Ernst Normand til Selsø († 1645) omsider samlede gden. Datteren Kirstine Normand bragte 1658 P. (96, gods 407 tdr. hartk.) til sin mand Joachim Fr. Pentz til Åstrup, der blev ruineret under svenskekrigene, hvorefter kansleren Peter Reedtz 1665 gjorde indførsel i P., som han fik udlagt for ca. 20.000 rdl. Efter hans død 1674 arvedes den af sønnen etatsråd, amtmand Holger Reedtz († 1707), dennes enke baronesse Berte Christine Juel († 1732) og søn Niels Juel Reedtz († 1742), hans enke Mette Johanne Arenfeldt († 1762; g. 2. m. Henrik Bille til Holbækgd.) og søn Holger Reedtz († 1803), som 1795 solgte P. (91, ufri jord under hgden 13, tiender 22, gods 533 tdr. hartk.) for 83.000 rdl. til sin søn Niels Juel Reedtz († 1830) »skønt det ikke kan nægtes, at den er 120.000 rdl. værd«. Fra ham kom P. (1845 vurderet til 300.000 rdl., 1850 405 tdr. hartk. gods) til hans søn gehejmeråd, kmh. Holger Chr. Reedtz († 1857), som oprettede et observatorium på gden. Hans arvinger solgte 1877 P. m. 80 tdr. hartk. gods og Ringstholm (24 tdr. hartk.) for 1.350.000 kr. til prins Emil R. O. Schoenaich-Carolath. Han solgte den 1898 for 1.000.000 kr. til baron Frederik (Fritz) Wedel-Jarlsberg, hovedmanden bag prins Carls valg til konge af Norge som Haakon VII; 1908 solgte han P. for 1.328.590 kr. til dir. Einar Viggo Schou († 1925), hvis enke, fru Elisabeth Schou, sen. gift Falbe-Hansen, ejede den til sin død 1952; arvingerne, dir. Herbert Schou og fru Gertrud Andersen, lod den overgå til et familieaktieselskab Schou-Palsgård. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jul. Clausen i DSlHerreg. IV. 499–507. DLandbr. V. 40–43.

Den statelige, hvidkalkede hovedbygning ligger på et anseligt, firesidet voldsted, der nu rejser sig m. stejle, ca. 6 m høje sider over tørre grave, men som i middelalderen sikkert delvis ved opfyldning er anl. lidt s.f. det faste land, som en borgholm i den grunde havbugt, der skar sig ind i As Hoved, og hvis vandspejl endnu i forrige årh.s slutn. rakte nær op til gden. Det trefløjede bygningsanlæg, der siden 1918 er underkastet fredning i klasse B, består af en svær og høj hovedfløj af betydelig ælde, samt to lave sidefløje, og fremtræder i dag i hovedtræk som følge af en gennemgribende ombygning 1804–06, ved hvilken lejlighed sidefløjene opførtes af ny og hovedfløjen blev radikalt omdannet.

Det store våningshus er opf. af meget svær mur (ca. 1,6 m) i to stokv. over en fuldt overhvælvet kælderetage, der er tredelt ved tværskillerum, m. en tøndehvælvet korridor i husets midte bag den nuv. kældernedgang, og to anselige, hver af 3 × 3 krydshvælv overdækkede gavlrum. Hvælvene er krydsribbehvælv af senmiddelald. type og hviler i hvert rum på fire svære, ottekantede piller m. spidse gjordbuer. Desværre ligger gulvet nu for højt, og hvælvene er overcementerede. If. en gl. tradition blev der ved ombygningen 1806 fundet en indskr., ud fra hvis læsning man satte bygningens opførelse til 1412. Oplysningen kan ikke kontrolleres, da stenen allr. ved forrige årh.s midte var tabt, og lader sig næppe sandsynliggøre af de oplysninger, borggården i dens nuv. stærkt reducerede og regulariserede skikkelse afgiver. Efter hvælvenes type forekommer det sandsynligt at datere bygn. til tiden o. 1500, mul. til den selvrådige hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, der måske så har flyttet anlægget til dets nuv. sikre plads fra en nordligere beliggenhed ved As vig. Indtil den store ombygning stod der midt for gårdfaçaden et rundt tårn, og der skal være påvist rester af rondeller ud for havefaçadens hjørner. Til det store våningshus har der også før de nuv. opførtes sluttet sig sidefløje, men om deres beskaffenhed vides intet. I 1730erne lod Niels Juel Reedtz udføre betydelige byggearbejder, og Holger Reedtz lod i årh.s slutn. gravene afvande og den store adgangsdæmning i n. opkaste. Sønnen, kammerjunker Niels Juel Reedtz lod 1801 bygm. J. J. Hoffner udfærdige tegninger til nye énetages fløjhuse, af ikke ringe elegance, m. refendfuge mur og pilasterbetonet midterrisalit, men den 1804–06 foretagne radikale modernisering af anlægget gennemførtes vistnok uden bistand af kyndigere mestre ved murerm. Johan Laursen, der uden større arkitektoniske prætentioner gav gden en ganske enkel og traditionel udformning, der ved sin bredde og sine gode proportioner har både styrke og værdighed. Til våningshuset føjedes henh. 1804 og 1805 nye énetages sidefløje i ø. og v., hver for sig usymmetriske og ens udformede m. bred midterrisalit og lav trekantsfronton (hvori sandstenskartoucher) og ensidig fritrappe m. fint smedejernsgelænder op til indgangen. Gavlene er halvt afvalmede, og bygningerne, hvoraf den vestre er dybere end den østre, er opf. over en høj kælder. 1806 ombyggedes hovedfløjen i lighed m. sidefløjene og fik lav trekantsfronton mod gården, sort tegltag, halvt afvalmede gavle og høj, tosidig s. 979 fritrappe. Vinduernes placering forblev dog usymmetrisk, og deres dekorative indramninger (gevændere om sidefløjenes, segment- og trekantsfrontoner over hovedfløjens) stammer ligesom hovedfløjens store portal fra prins Emil von Schoenaich-Carolaths ombygning 1893–95, hvorved, ligesom ved kmh., baron Fr. Wedel-Jarlsbergs ombygning 1898, bygn.s indre, der på ny er forandret af arkt. J. Magdahl-Nielsen 1920, blev ændret.

Ladegården, der har en betydelig udstrækning på det højere terræn n.f. hovedbygn., er opf. til forsk. tid, dels af bindingsværk, dels af kampesten. I tilknytning hertil er 1920 og sen. opf. bygn. for fabrikken Credin ved arkt. J. Magdahl-Nielsen, der også har bygget landarbejderboliger.

Parken, der hører til landets største og bedst plejede, er navnlig fremdrevet af udenrigsminister Holger Reedtz, der var en ivrig botaniker og indførte mange sjældne træer og vækster, og af baron Wedel-Jarlsberg, der udlagde store arealer til græsplæner og skabte en storstilet indkørsel fra v.

Udenrigsminister Holger Reedtz lod 1843–44 indrette et astronomisk observatorium i en lille bygn. foran hovedbygn., men opførte 1853 i parken et selvstændigt, kostbart udstyret observatorium af kampesten efter bygm. Brunstrøms tegninger. Observatoriet er sen. omb. til et tempellignende lysthus m. kanellerede søjler.

1866 rejstes en mindesten i form af en granitobelisk som »Minde om Familien Reedtz, der levede og virkede paa Palsgaard i 200 Aar«; i Håbet er endv. sat en mindesten for kmh. A. V. R. von Oppen-Schilden, der ledede arbejdet m. inddæmningen.

Nø.f. Palsgaard lige ved Stranden ligger et middelald. Voldsted bestaaende af to Banker, hvoraf den østl. er den mindste i Areal, af kvadratisk Grundplan og ca. 5 m høj at regne fra Bunden af den omgivne Grav, mens den vestl. er større, rektangulær og m. ujævn Overflade, der kun naar ca. 3 m’s Højde. Begge Banker har opr. været helt omgivne af Vand. Nu er den vestl. Banke landfast i s.siden. Vandet forhindres i at strømme ud i Stranden af en Dæmning parallelt med denne. Anlæggets Grave holdes fyldte af Tilstrømning fra de højereliggende Marker i s. Paa Voldstedet er der fundet Munkesten m. Spor efter Ild, samt Klumper af sammensmeltet Jern, der synes at vise, at Gaarden er ødelagt ved Brand.

Ringstholm var allr. 1662 en bondegd. (7 1/2 tdr. hartk.) under Palsgd. 1789 var der henlagt nogen fri jord under den, og snart efter blev den forpagtergd. 1850 var den 19 1/2, 1877 24 tdr. hartk. 1952 solgtes den til jordlovsudvalget for 693.000 kr.; hpcl. solgtes til H. Bech-Christensen for 550.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 43–44.

Gdene Store- og Lille Rodbjerggård (1683 Ofuer-, Lille Røedbierg, Store-, Lille Rødbierg) lagdes 1660 under Palsgård. Af forsv. gde i so. nævnes endv. Ravnsig (1664 Raffuensig), Kallibro (*1466–69 Kallibro) og Hedegård (1664 Paa Hedenn).

Skove: Under Palsgård, der ejes af A/S Schou-Palsgård, hører Ashoved skov, Humlegård skov, m.m., i alt 196 ha, der indgår i Palsgård skovdistr., i alt 398 ha, idet distriktet også omfatter, Nørreskov, 86 ha, Juelsminde skov, 51 ha, og Ore plantage, 65 ha, der alle ligger i Klakring so. jf. s. 982. Distr.s træartsfordeling er flg.: bøg 147 ha, eg 44 ha, andet løvtræ 33 ha, nåletræ 135 ha. Jordbundsforholdene er varierende fra det rene sand i Ore plantage til leret jord i Ashoved skov. I sidstn. skov mærkes en mægtig granitblok, 8 m lang, 4 m bred og 2,5 m høj.

Fredede oldtidsminder: Ved Ringstholm en runddysse m. et firsidet kammer m. stor dæksten, samt en høj lige ved As kirke. – Sløjfet el. ødelagt: To høje; Ashøj, som Pont.Atlas nævner som gravhøj for kong As, er en naturlig grusbakke. – Fra Ringstholm kendes en skaldynge fra yngre stenalder, fra gden Holgershåb en betydelig boplads fra yngre romersk jernalder.

I middelalderen synes Rårup og As at have været ét pastorat. Sognenavnet blev tidl. skrevet Assens (ɔ: ask-næs el. asp-næs), men ved kgl. resol. af 23/4 1896 fik det sin nuv. form.

I A. so. fødtes 1801 skolemanden Søren Sørensen, 1825 politikeren og præsten P. Chr. Zahle, 1827 pædagogen, skolebestyrerinde Natalie Zahle.