Astrup sogn

(A.-Tulstrup-Hvilsted kom.) omgives af Tulstrup so., Hads hrd. (Odder og Hvilsted so.), Skanderborg a. (Vitved so. i Hjelmslev hrd.) samt Tiset so. Gennem so. strækker sig forbi Ballen til Solbjerg sø en dyb, bred tunneldal m. en del mose og eng, og herudenom ligger mod n. og s. et noget ujævnt bakket moræneplateau, der i s. hæver sig til over 90 m, og som har jævnt gode jorder. Grænsen til Hads hrd. dannes af Hadsbæk, der løber gennem den smukke, skovkransede Findal. Gennem so. og Ny Solbjerg går landevejen Århus-Horsens.

Areal i alt 1960: 1313 ha. Befolkning 26/9 1960: 646 indb. fordelt på 200 husstande (1801: 316, 1850: 596, 1901: 706, 1930: 769, 1955: 661).

I so. byerne: Astrup (1544 Astrup; u. 1786) m. kirke, præstegd., A. og Tulstrup Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 864.000 kr., reserverne 60.000 kr.) og filial af Landbosparekassen; Ny Solbjerg (en del i Tiset so.) – bymæssig bebyggelse, den i Astrup so. liggende del havde 1960: 91 indb. fordelt på 32 husstande – m. kro, andelsmejeri og telf.central; Ask (*1499 Ask, 1560 Aske; u. 1783) m. høj- og efterskole; Ballen (Ask Ballen, Astrup Ballen) m. skole (opf. 1905 i st. f. de nedlagte skoler i Ask og Bøgeskov; vil blive nedlagt, når den nye centralskole i Solbjerg er færdig); Bøgeskov (1580 Bøgiskouff; u. 1784); Løjenkær (*1316 Lotenkier, 1580 Loienkier, Løyenkier; u. 1783); Drammelstrup (1479 Dramestropp, her?, *1499 Dramelstrup; u. 1784). – Saml. af gde og hse: Rasborg (1610 Radtzborre). – Gårde: Askgd.

A. so., der sa. m. Tulstrup so. samt Hvilsted so. (i Hads hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Tulstrup so. ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus s. 298 stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Beder so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 235. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårnunderdel mod v., våbenhus mod s. fra reformationstiden, sakristi fra 1700t. og tårn fra 1780. Den romanske bygning er opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel. S.portalen, der har tympanon med menneskeskikkelse mellem løver og på de brede karmsten oprejste løver, er bevaret i brug (Mackeprang.JG. 243–44). N.døren, der har været rundbuet og haft kragsten med buefrise, er tilmuret ligesom et vindue i korets n.side og to på skibets n.side, der i øvrigt er stærkt normaliseret ved istandsættelsen 1890. I sengotisk tid opførtes et tårn i samme bredde som skibet, men kun dets underdel er bevaret. Ved samme tid indsattes der i koret et, i skibet tre og i tårnpartiet ét krydshvælv på fremspringende vægpiller. Den brede tårnbue er spids. Hvornår det sengotiske tårn er nedtaget, vides ikke, men 1780 opførtes af mursten det nuv. spinklere tårn, hvis ø.mur hviler på piller i det gamle tårnrum. På dets pyramidetag sidder der en morsom vejrhane af smedejern med årstallet 1782. Våbenhuset af munkesten og kamp er formentlig fra reformationstiden eller noget senere, men uden karakteristiske enkeltheder. I sidste halvdel af 1700t. opførtes der ved korets ø.side et sakristi, og kormuren blev i sin fulde bredde gennembrudt af en høj spidsbue, delvis udfyldt med bræddevæg. Bygningen er istandsat 1890 (prof. Walther), der normaliserede murværket, især n.sidens. – Kalkmalerier fra tre perioder: I korhvælvet biskop Niels Clausens våben. På et af skibets hvælv minuskelindskrift, der fortæller, at i 1511 »thene gerni(n)g vorde giorth« i sgpr. Per Nielsens tid. Endelig er der ved korbuen en versalindskrift under et bomærke »Henricus Stephan Horsnetianus 73« (sikkert 1573). – Altertavlen er et maleri fra slutn. af 1800t.; korsfæstelsen, i nygotisk rammeværk. Granitfont fra nutiden ligesom prædikestolen. Klokke 1698 støbt af Peter Christoffer Geiger, givet af admiral Janus Rodsteen.

Søren Munk (Vinranke-M.) († 1566) nævnes 1543 i Drammelstrup; D. gd. udlagde kronen 1661 til rentem. Mogens Friis.

Erik Brun erhvervede 1316 gods i Løjenkær ved mageskifte med Ring kloster.

Ask højskole oprettedes 1869 af et aktieselskab, der antog J. P. Kristensen († 1894) som forstander; den udvidedes 1876 og 1894 m. nye bygn., brændte delvis 1909 og genopførtes 1910. Fra 1894 blev den ledet af J. Christensen Maarssøe, som 1905 overtog den. 1895 oprettedes en håndværkerafd. Forstander er nu Thorvald Ovesen. 1963 brændte skolebygningen; den bliver genopført sa. m. en ny elevbygn.

1919 rejstes en mindestøtte f. J. P. Kristensen og hustru, og 1920 rejstes på højskolens grund en genforeningssten (J. Christensen Maarsøe. Forstander Jens Kristensen og Ask Højskole, ØstjyHj. 1949. 73–77).

En anden genforeningssten rejstes 1920 i anlægget over for kroen i Ny Solbjerg; det er en 1 1/2 m høj natursten m. en dyb fure, kaldet Ormestenen.

A. præstegd. er opf. 1777 af consistorialråd Chr. Begtrup, der også anlagde den store, smukke have i eng. stil, hvoraf partier endnu er bev. (Johs. Tholle. Omkring A. Præstegd., AarbAarh. 1925. 87–102. H. Birch Andersen. A. Præstegd. og Præstegårdshave samt lidt om Kirke og Præsterne, ØstjyHj. 1946. 9–30).

Skove: Spredt i so. og især mod s. lidt skov, der tilh. so.s gde. Dele af Nørreskov ligger i so. Den største pcl. af Nørreskov, Drammelstrup skov, ca. 14 ha, tilh. gdr. Ove Borgbjerg, Drammelstrup. Lidt v. herfor den ca. 6 ha store præstegårdsskov, og atter lidt vestl. en skovpcl. på ca. 7 ha til en gd. i Løjenkær. De øvr. skovparceller er næppe over 2–3 ha store.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje.